Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg
Maria-Christina Secher Schmidt (red.) Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg
Thomas Binderup, Morten Blomhøj, Hans Dorf, Søren Dragsted, Mette Rose Eriksen, Bolette Kremmer Hansen, Ane Haxø, Anne Herskind, Tomas Højgaard, Susanne Karen Jacobsen, Merete Olsen, Charlotte F. Reusch, Keld Skovmand, Helene Sørensen, Inger Ubbesen og Maria-Christina Secher Schmidt (red.) Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Sisterbrandt designstue Redaktion: Maria-Christina Secher Schmidt Forlagsredaktør: Mette Johnsen Elbeck Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket tryksag 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Varenr. 7141 ISBN 978-87-7281-582-4
Indhold Indledning...7 Af Maria-Christina Secher Schmidt Inkluderende klasseledelse gennem arbejdet med relationer og dialog i undervisningen....11 Af Ane Haxø og Maria-Christina Secher Schmidt Klasseledelse gennem perspektivudveksling i danskfaget....31 Af Charlotte F. Reusch Om klasseledelse og tryghed i engelsklærerens optik...47 Af Susanne Karen Jacobsen og Merete Olsen Kristendomskundskab kategorier og kulturmøder i krydspunktet...67 Af Keld Skovmand Anerkendende og inkluderende ledelse af den narrative historieundervisning...87 Af Thomas Binderup Faglighed, demokrati og klasseledelse i samfundsfag en 8. klasse arbejder med kriminalitet....107 Af Hans Dorf Klasseledelse i naturfagene relevans og autenticitet i samspillet mellem eleven, klassen og læreren... 125 Af Søren Dragsted og Helene Sørensen Hvad er meningen? Didaktisk klasseledelse i matematik via form eller mål...143 Af Morten Blomhøj og Tomas Højgaard 5
Deltagerinddragende klasseledelse i idræt udfordrer fagets traditionelle brug af mesterlæreprincippet...165 Af Mette Rose Eriksen Klasseledelse i og med musik at bruge musikken som et redskab i den inkluderende og demokratiske klassekultur....181 Af Inger Ubbesen Klasseledelse i en billedpædagogisk optik fokus på visuel kultur skaber deltagelse og dialog... 201 Af Anne Herskind Klasseledelse i værkstedet. En narrativ tilgang til designprocesser for at skabe en inkluderende klassekultur...219 Af Bolette Kremmer Hansen Om forfatterne.... 237 6
Indledning Antologien Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg sætter fokus på, hvordan lærerens fagdidaktiske valg er medskaber af klassekulturen i klasseværelset. Hvert fag i grundskolen har sine særlige tilgange til udvælgelse af indhold og organisationsformer, og disse tilgange påvirker relationerne mellem eleverne og mellem lærer og elever. Kapitlerne viser, hvordan klasseledelse kan forstås inden for forskellige fag, og har alle det udgangspunkt, at klasseledelse blandt andet handler om lærerens evne til at skabe en positiv, dialogisk og inkluderende klassekultur. Spørgsmålet er, hvordan inklusion skal forstås i denne sammenhæng. Et inkluderende klassefællesskab kan blandt andet skabes gennem et kritisk fokus på, hvad læreren og eleverne opfatter som en god elev. Der skal således rettes en særlig opmærksomhed på de formulerede og uformulerede normer for, hvordan vi gør skole, og for, hvilke måder lærere og elever kategoriserer sig selv og hinanden på. Hvordan etableres forskellen fx mellem den rolige og den urolige elev, den engagerede og den dovne elev, den dygtige og den svage elev osv.? For at kunne udfordre den uudtalte forståelse af en klassekultur kræver det fokus på, hvordan der fortælles en særlig orden frem, og dermed, hvordan der skabes en særlig klassifikation af, hvad der er henholdsvis normalt og unormalt. Kultur kan derfor beskrives som et sæt af værdier og normer for handling og interaktion i klassen, der kontinuerligt etableres. Det er en dynamisk proces: Kultur skabes af dem, som deltager, og deltagerne skabes af kulturen. Normer og værdier i klassen kommer til at påvirke elevernes holdninger både til det faglige arbejde og til hinanden. I antologien ses læringsvanskelighe- 7
der derfor ikke (kun) som en udviklingsforstyrrelse, der er iboende det enkelte barn, men (også) som noget, der skabes i en social sammenhæng. Klasseledelse handler derfor blandt andet om, at læreren skal understøtte kommunikationsmønstre i klassen, som giver plads til, at eleverne kan give udtryk for vanskeligheder. Formålet med antologien er at anskueliggøre, hvordan denne forståelse af klasseledelse ikke alene kommer til syne gennem almene pædagogiske overvejelser omkring stereotype elevfortællinger, relationer og magt. Den kommer også til udtryk gennem de konkrete fagdidaktiske valg, som læreren træffer i forbindelse med sin planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Grundtanken er, at der i alle skolefag arbejdes med bestemte faglige tilgange, som mere eller mindre hensigtsmæssigt understøtter normer, kulturer og kommunikationsmønstre i klasseværelset. Bogens artikler tager udgangspunkt i konkrete casebeskrivelser fra grundskolen, og derudfra synliggøres fagets udfordringer i forhold til klasseledelse. Bogen henvender sig til undervisere og studerende på grund-, efter- og videreuddannelse samt til lærere og skoleledere. I kapitel 1 uddyber Ane Haxø og Maria-Christina Secher Schmidt, hvordan klasseledelse kan forstås som lærerens kompetence i forhold til at skabe en positiv, dialogisk og inkluderende klassekultur. Med udgangspunkt i et teammøde gives der eksempler på, hvordan konkrete metoder, der har fokus på relationer og dialog, kan understøtte udviklingen af en fællesskabsorienteret klassekultur. Kapitlet kan læses som en almendidaktisk forståelsesramme omkring antologiens overordnede teoretiske udgangspunkt. I kapitel 2 viser Charlotte F. Reusch, hvordan læreren gennem klasseledelsen i danskfaget kan skabe en klassekultur, der er opmærksom på perspektivudveksling. Det betyder, at læreren kan lede klassen ved at veksle mellem at arbejde med sprog, litteratur og kommunikation som genstandsområde og understøttelse af fælles refleksionsprocesser, der udfordrer elevernes bevidsthed om egen meningsdannelse i fællesskabet. Kapitel 3 handler om klasseledelse i engelsk. Merete Olsen og Susanne Karen Jacobsen argumenterer for, at lærerens evne til at skabe tryghed blandt eleverne er en helt central del af klasseledelsen i sprogundervisningen. Gennem lærerinterview viser de to forfattere, hvordan blandt andet humor i undervisningen kan være med til at sætte stemningen. Den ikke alene reducerer elevernes anspændthed og afvæbner frustrationer, men stimulerer også elevernes interesse og højner deres motivation og glæde ved at lære. I kapitel 4 viser Keld Skovmand, at en lederstil ikke kun er knyttet til lærerens person, men også til det fag, der undervises i, og at en lærer kan 8
have meget forskellige lederstile, afhængigt af fag og forløb. Gennem analyse af et konkret undervisningsforløb i kristendomskundskab synliggør han, at klasseledelse er undervisningsledelse, og at valget af indhold derfor er afgørende for, hvordan klassen ledes. Casen viser, hvordan undervisningen kan organiseres, således at eleverne oplever et anerkendende kulturmøde. I kapitel 5 argumenter Thomas Binderup for, at eleverne bør blive aktive brugere af historie i en anerkendende og inkluderende historieundervisning. Det kan ske ved at vælge en narrativ tilgang til arbejdet, hvor eleverne selv får mulighed for at sætte ord på, hvordan og hvorfor en begivenhed forløb, som den gjorde. Eleverne skal have mulighed for at gøre historie for siden hen at kunne historie. Som klasseleder må læreren derfor øve sig i at lytte til elevernes fortællinger. I kapitel 6 undersøger Hans Dorf, med udgangspunkt i samfundsfagets formålsbeskrivelser, hvordan forståelsen af fagets faglighed og demokratiske opgave får konsekvenser for forståelsen af klasseledelsen og dermed klassekulturen i samfundsfag. Denne diskussion knyttes til et konkret undervisningsforløb om kriminalitet. Eksemplet viser, hvordan klasseledelse udspiller sig i både udøvelse af faglig og didaktisk kompetence, lydhørhed over for de forskellige elever og eksemplarisk engagement. Kapitel 7 behandler skolens naturfaglige fag. Her forklarer Helene Sørensen og Søren Dragsted, hvorfor og hvordan elevmedbestemmelse er afgørende for elevernes engagement og muligheder for at lære i naturfag. Forfatterne giver eksempler på, hvordan eleverne kan få medbestemmelse i forhold til fagindhold, organisering af undervisning og valg af praktiske arbejdsformer. Klasseledelse handler derfor om at sætte rammen for undervisningen på et fagdidaktisk grundlag og samtidig indgå i samarbejdsrelationer med eleverne. I kapitel 8 viser Tomas Højgaard og Morten Blomhøj med udgangspunkt i matematik, hvordan klasseledelse skal ses som et middel til, at man som lærer kan holde undervisningen orienteret mod egne og/eller andres mål for elevernes læring. De illustrerer, hvordan lærerne kan bruge kompetencemål som faglige pejlemærker til at planlægge og styre efter. Målene kan samtidig bruges som kommunikationsværktøjer ved indgåelsen af en faglig overenskomst mellem lærer og elever. I kapitel 9 argumenterer Mette Rose Eriksen for, at idrætsfagets undervisning og klassekultur traditionelt bygger på mesterlæreprincippet. Dette er en tilgang, der understøtter kropslig færdighedslæring, mens de mere begrebsliggjorte vidensmæssige mål udelades. Hun viser, hvordan klasseledelsen kan ændres, ved at læreren løbende understøtter autentiske og 9
opdagende dialogiske samtaleformer. Denne udfordring af læringskulturen skaber rum for den enkelte elevs faglige indsigt og refleksion. I kapitel 10 har Inger Ubbesen fokus på, at klasseledelsen i musik implicerer stor opmærksomhed på processen. Hun viser gennem konkrete eksempler fra sin praksis, hvordan musikudøvelse kan være et redskab for udvikling af klassekulturen. En vigtig del af klasseledelsen handler om at udvælge kriterier for det indhold, der er genstand for elevsamarbejdet. Klasseledelsen handler samtidig om at støtte elevernes forskellige kommunikationsformer. I kapitel 11 skriver Anne Herskind om, hvordan æstetisk produktion og refleksion kan bidrage til en klasseledelse, hvor det faglige arbejde understøtter udviklingen af sociale kompetencer. Med henvisning til sine erfaringer som lærer i billedkunst viser hun, hvilke forhold læreren skal have fokus på i forhold til at motivere til deltagelse, skabe fordybelse og selvkontrol. Der gives eksempler på temaer, der udfordrer eleverne til at se med nysgerrige blikke på verden, og som viser, at man ikke kan lave billeder uden at forholde sig til andre. Kapitel 12 handler om værkstedsfagene, dvs. håndarbejde, sløjd samt håndværk og design. Bolette Kremmer Hansen fremhæver, at værkstedsfagene giver mulighed for at få indblik i elevens selvbillede. I designprocessen eksperimenterer eleverne med formudtryk og funktion, de afprøver deres tekniske færdigheder, og heri giver de udtryk for tanker, følelser og holdninger. Klasseledelsen handler derfor blandt andet om, at læreren skal være opmærksom på elevens tolkninger af sine færdigheder, kundskaber og potentialer. Jeg håber, at bogens kapitler kan inspirere til, hvordan man som lærer konkret kan arbejde hen imod en fællesskabsorienteret klassekultur til glæde for alle elever i skolen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de af mine kolleger på Læreruddannelserne Metropol, som har hjulpet mig i jagten på relevante forfattere. En helt særlig tak til Ane Haxø og Tommy Dalegaard Madsen for jeres inspiration og støtte gennem hele processen. Maria-Christina Secher Schmidt 10