Pædagogisk læreplan Fritidshjem og Fritidsklub 3. udgave 2014 Indhold Indledning side 2 Formål og principper for læringen i dagtilbud side 2 Medarbejdernes rolle og barnets rolle side 2 De 3 læringsrum side 3 Evaluering side 3 SMTTE står for side 3 Dokumentation side 4 Kvalitetsrapporter side 4 Børnemiljøvurdering side 4 Tema 1 barnets alsidige personlige udvikling side 5 6 Tema 2 Sociale kompetencer side 7 8 Tema 3 Sprog side 9 10 Tema 4 Krop og bevægelse side 11 12 Tema 5 Naturen og naturfænomener side 13 14 Tema 6 Kulturelle udtryksformer og værdier side 15 16
Indledning Af Dagtilbudsloven fremgår, at der skal arbejdes med følgende temaer: Tema 1 - Barnets alsidige personlige udvikling Tema 2 - Sociale kompetencer Tema 3 - Sprog Tema 4 - Krop og bevægelse Tema 5 - Naturen og naturfænomener Tema 6 - Kulturelle udtryksformer og værdier Formål og principper for læringen i dagtilbud Formålet med de pædagogiske læreplaner er, Målet er; at daginstitution og dagpleje bidrager til, at barnets læring understøttes at der sættes fokus på alle barnets potentialer og kompetencer, under hensyn tagen til den enkeltes forudsætninger, herunder børn med særlige behov at barnet rustes til at begå sig i livet Hvordan Læringsbegrebet skal opfattes bredt. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg og ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Den voksnes relationskompetencer er af afgørende betydning for barnets trivsel og udvikling. Legen betragtes som fundamental og barn/barn relationen anses som central for barnets læring og udvikling Medarbejdernes rolle og barnets rolle Medarbejderne skal indgå i et aktivt samspil med barnet, hvor den voksne støtter, leder og udfordrer barnets læring Medarbejderne skal sikre, at der bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer Barnet er selv medskaber. Det vil sige, at det indgår i et aktivt samspil med omgivelserne, ud fra de forudsætninger barnet på det givne tidspunkt har Med udgangspunkt i børneperspektivet tilrettelægger vi pædagogiske aktiviteter, som understøtter barnets viden og læring - 2 -
De 3 læringsrum De voksne har høj grad af indflydelse på indhold og form. De voksne har lav grad af indflydelse på indhold og form. Evaluering Børn har ringe indflydelse på form og indhold 1. Læringsrum Voksenskabt læring. Den voksne går foran barnet. Den har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. Børnene har høj indflydelse på indhold og form 2. Læringsrum Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser. Den voksne går bag ved barnet. Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F.eks. ved overvejelser over legepladsen indretning. Bestyrelsen for det enkelte dagtilbud foretager evaluering af dagtilbuddets samlede læreplan. Til evaluering anvendes SMTTE modellen, som er en cirkulær model, der kan bruges som inspirations- og beskrivelsesramme i arbejdet med at belyse mål, indsats- udviklingsområder. Den er et redskab til systematisk beskrivelse af aktuel praksis, målsætning, handleplan og evaluering og kan bruges på alle niveauer. SMTTE står for Vi vil fremadrettet følge op på de mål, vi har i vores læreplan på personalemøder, stuemøder, pædagogiske dage samt i forældrebestyrelsen. Evaluering vil ske løbende på personaleplan, så det er vores pædagogiske praksis, struktur, planlægning og aktiviteter, der bliver evalueret på. Til stuemøderne vil vi internt give hinanden feedback. Vi vil synliggøre iagttagelser fra hverdagen og evaluere dem løbende. - 3 -
Dokumentation I hverdagen dokumenteres det pædagogiske arbejde gennem fx fotos, logbøger, SMTTE modellen og iagttagelser. Derudover laves der udviklingsplaner og analysemodel (Herning Model). Billederne illustrerer på en fin måde barnets hverdag og trivsel, og fremstiller barnets verden. Vi involverer børnene i dokumentationen, så de er medvirkende til at beskrive oplevelserne. Hjemmesiden og stuenettet benyttes til dokumentation af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, månedsplaner og nyhedsbreve. Til dokumentation anvendes de modeller, det enkelte dagtilbud finder bedst egnet til at dokumentere at dagtilbuddet lever op til værdier, mål og læreplanstemaerne. Kvalitetsrapporter Der er med udgangspunkt i Kvalitetsreformen krav om at kommunerne offentliggør faglige kvalitetsoplysninger i en kvalitetsrapport der tager udgangspunkt i den kommunale kvalitetsmodel som anbefalet i økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2010. Ifølge Dagtilbudslovens 10 skal Kommunalbestyrelsen godkende den pædagogiske læreplan, og mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I konceptet for kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet indgår dagtilbuddenes afrapportering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og arbejdet med børnemiljøet i den kommunale kvalitetsrapport. Børnemiljøvurdering 12. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan. Stk. 2. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed. Stk. 3. Dagtilbuddets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen. Stk. 4. For dagplejen udarbejdes vurderingen samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. I forhold til BMW har vi valgt, at det psykiske, fysiske og æstetiske miljø ligger under de forskellige læreplanstemaer. - 4 -
Tema 1 - Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng Ved alsidig personlig udvikling forstår vi: udvikling af selvfølelse og selvindsigt, evne til både at rumme andre og sætte grænser i forholdet til andre, udvikling af fantasi og kreativitet, følelsesmæssig udvikling, udvikling af evnen til stillingtagen og vedholdenhed. Mål At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der kan tage initiativ At skabe grundlaget for, at børnene udvikler deres selvbevidsthed og selverkendelse med viden om egne stærke sider og udviklingsmuligheder At hjælpe børnene med at formulere egne behov og grænser konstruktivt og lære dem at respektere og anerkende andres behov At medvirke til, at børnene udvikler selvfølelse og selvtillid. Der skal således være fokus både på barnets væren og barnets kunnen At indgå aktivt i relationer med barnet på en måde, så barnets identitetsudvikling fremmes, og således at barnets udviklingsmuligheder får optimale vilkår At børnene oplever at de er en del af et fællesskab Tiltag Tegn Vi vil give børnene medindflydelse og medansvar til at vælge hverdagens indhold Vi vil så vidt muligt støtte op om børnenes egne ideer og initiativer Vi vil skabe nærvær og relationer i mindre grupper Vi udfordrer børnenes svage sider i trygge rammer Vi vil anerkende barnet for den person det er ved at se, hører og forstå barnet At børnene føler sig trygge og deltagende i dagligdagen At børnene selv tager initiativ til at gå i gang med aktiviteter At børnene udfolder sig kreativt At børnene udvikler empati, ved at forstå hinandens følelser At børnene sætter ord på egne følelser - 5 -
Eksempler fra hverdagen Fritidshjemmet: Når vi holder børnemøde, er vi lyttende over for børnenes egne ideer, ved at give dem medansvar og medindflydelse i hverdagens aktiviteter Fritidsklubben: Turneringer i og ud af huset, hvor børnene i mindre grupper deltager, ved at udfordre sig selv og lærer at respektere og anerkende andre. Eksempler på børnemiljø der fremmer arbejdet med den alsidige personlige udvikling Fysisk Fokus på indeklima Kreative værksteder Små rum eller kroge hvor man kan være alene eller få børn Forundringsteder Psykisk Stille krav til de voksne om at møde barnet med anerkendelse, respekt og engagement i et trygt miljø, som er genkendelig Medbestemmelse Selvbestemmelse Oplevelse af at være en del af fællesskabet Gode omgangstone i institutionen Relationsarbejde. Barn-barn. Voksen-barn. Accept og forståelse af barnets livsvilkår Æstetisk Gennem indretningen at understøtte barnets iboende nysgerrighed Skabe rum og tid til fordybelse, så barnet udvikler dets fantasi og kreativitet Respekt for at institutionen er barnets arbejdsplads At barnet har sit eget sted som er personliggjort - 6 -
Tema 2 - Sociale kompetencer Sammenhæng Ved sociale kompetencer forstår vi: Evnen til at etablere fællesskaber med andre, at føle og udtrykke empati og respekt for andre, at indgå i sammenhænge med andre og at kende til demokratiske værdier. Institutionen skal sikre en god balance mellem hensynet til individet og hensynet til fællesskabet. Mål At sikre, at børnene anerkendes og respekteres, som de personer, de er, og at de oplever at høre til At give børnene tryghed, så de oplever tillid i deres relationer til både voksne og jævnaldrene i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor At lære børnene at være aktive deltagere i fællesskabet, at samarbejde med andre og at introducere dem i demokratiske processer At lære børnene at skelne imellem, hvornår de har frihed til at træffe egne valg, og hvornår hensynet til fællesskabet kræver enten fælles ansvar eller voksenansvar At sikre, at alle børn har stabil kontakt med både kammerater og voksne At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og med skabere af et socialt og kulturelt fællesskab Tiltag Vi vil lære børnene at forstå andres signaler og bruge sproget hensigtsmæssigt Vi vil sørge for at alle børn er en del af et fælleskab Vi vil lære børnene demokratiske spilleregler, hvor alle bliver hørt men flertallet bestemmer Vi vil hjælpe barnet med at sætte sig i det andet barns sted Vi vil være bevidste omkring vores egen rolle i børnenes udvikling af sociale kompetencer Tegn At børnene løser konflikter konstruktivt, hvor alle parter bliver hørt At ingen børn føler sig holdt udenfor At børnene accepterer flertallet / ret til egen mening At børnene tager hensyn / lytter At alle voksne er reflekterende over deres hverdags praksis - 7 -
Eksempler fra hverdagen Fritidshjemmet: På børnemøder tages forskellige emner og problematikker op ex konfliktløsning, i plenum Fritidsklubben: I hytten er der tilknyttet AKT-pædagog, hvor der er plads til fordybelse i mindre grupper i rolige omgivelser, som børnene nyder at være i Eksempler på børnemiljø der fremmer arbejdet med den sociale kompetence Fysisk Mulighed for sociale lege både ude og inde Rum eller kroge hvor man kan være flere børn sammen Psykisk Fokus på trygheden i relationerne mellem børn og voksne Synlig afstandstagen fra drilleri og mobning Strukturer der fordrer venskaber gennem ansvar, respekt og samarbejde At forskellighed ses som en styrke Understøttelse af en konstruktiv gruppedynamik Tydeliggørelse af ønsket og accepteret adfærd Mulighed for forpligtende fællesskaber på tværs af og i egen aldersgruppe Medbestemmelse Selvbestemmelse Æstetisk At børns fælles udtryksformer udstilles/ophænges respektfuldt At børnegruppernes tilhørsforhold synliggøres - 8 -
Tema 3 - Sprog Sammenhæng Ved sproglig udvikling forstår vi: Udvikling og anvendelse af ordforråd og udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, kendskab til eksistensen af tal og bogstaver, og hvad de kan bruges til, kendskab til eksistensen af IT/medier. Mål At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem leg og dagligdags aktiviteter At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler At støtte og udvikle børns interesse og nysgerrighed for tegn, og symboler, bogstaver og tal, rim, remser og rytmer Tiltag Tegn Vi vil give børnene kompetencer til at udtrykke egne behov og følelser Vi vil give børnene kendskab til IT og medier Vi vil være gode sproglige rollemodeller for børnene Vi vil skabe rammer, hvor børnene kan eksperimentere med bogstaver og tal Vi vil synliggøre skriftsprog At børnene bruger og udvikler sproget At børnene viser interesse for brugen af IT medie At børnene viser interesse for tegn, symboler, bogstaver, tal rim og remser og rytmer. At børnene bruger sproget hensigtsmæssigt i deres kommunikation At børnene viser interesse for skriftsproget Eksempler fra hverdagen Fritidshjemmet: Vi lærer børnene at bruge sproget vil løsning af konflikter Fritidsklubben: Vi informerer om ugens aktiviteter på en info. tavle med skrift og billeder - 9 -
Eksempler på børnemiljø der fremmer arbejdet med sprog Fysisk Brug af mange kommunikationsmidler herunder IT Synliggørelse af skriftsproget i hverdagen med det skrevne ord efterfulgt af billede Læserum/læsehjørner/læsemuligheder både til højtlæsning og børnenes egen læsning Sprogrum/sprogkroge Psykisk Skabe et lyttemiljø Have fokus på både sprog, kropssprog og mimik Give tid til samtalen i hverdagen. Både i den tilrettelagte aktivitet og i den mere spontane aktivitet Bruge sproget til løsning af konflikter Æstetisk Sange, rim og remser er en fysisk synlig del af dagligdagen på alle alderstrin At institutionens udsmykning også er ord, bogstaver, tal osv. - 10 -
Tema 4 - Krop og bevægelse Sammenhæng Under dette punkt er nøglebegreberne: Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, at beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, at kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder. Mål At bidrage til, at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop, og oplever glæden ved at være i bevægelse At medvirke til, at børnenes fysiske sundhed fremmes, med fokus bl.a. på ernæring, hygiejne og bevægelse At give mulighed for, at børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden Tiltag Tegn Vi vil i hverdagen benytte os af inde og udemiljø med plads til fysiske udfoldelser i mindre grupper Vi vil prioritere ture ud af huset Vi vil udfordre børnenes sanser Vi vil være bevidste omkring institutionens arkitektur, indretning og børnemiljø Vi vil være rollemodeller omkring kost og bevægelse At børnene er fysisk aktive At børnene får kendskab til nær -/ fjernmiljø At børnene smager nyt mad (frugtordning) og er bevidst om deres krop At børnene bruger legepladsen mm, til fysiske udfoldelser At de voksne deltager aktivt Eksempler fra hverdagen Fritidshjemmet: Engergerende voksne der deltager i stikbold, Just Dance, fødselsdage mm Fritidsklubben: At børnene udfordre de voksne fx i dans, sport mm - 11 -
Eksempler på børnemiljø der understøtter arbejdet med krop og bevægelse Fysisk Rum til grov-, fin- og sansemotoriske aktiviteter og lege Miljø der skaber lyst og muligheder for bevægelse både ude og inde Rum eller kroge hvor der er mulighed for afslapning og ro Adgang til bolde, balanceredskaber mm. Psykisk Understøtte børnenes mod, lyst og glæde ved at bevæge sig Fokus på at børnene har det godt med sig selv og sin krop Fokus på trivsel gennem fysiske aktiviteter og lege Fokus på bevægelse som fundament for stimulation for sansesystemet Aktive voksne som gode rollemodeller Æstetisk Fokus på kost at anrette maden, frokosten, frugten på en indbydende og sanselig måde Indretningen understøtter børnenes forskellige læringsstile og kompetencer - 12 -
Tema 5 - Naturen og naturfænomener Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Respekt for og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kendskab til kategorier som vægt, form og antal. Mål At give børnene oplevelser, der udvikler respekt og forståelse for og glæde ved at være i naturen At lære børnene naturen at kende med alle sanser og at opleve den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden At skabe rammer for at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø At lære børnene ansvarlighed i forhold til de ressourcer, vi har og lære børnene ansvarlighed over for miljøet Tiltag Tegn Vi vil gøre børnene bevidste om måden at bruge materialer på Vi vil bruge naturen i nær og fjernmiljøet på alle årstider Vi vil give børnene kendskab til økologi Vi vil lave forskellige udeværksteder med mindre grupper Vi vil skabe rammer, hvor børnene kan eksperimentere med mål, vægt, ild, vand, jord og luft At børnene viser interesse for de fire grund elementer At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål om naturen At børnene behandler ting og materialer med respekt At børnene respekterer og passer på naturen At børnene deltager og eksperimenterer Eksempler fra hverdagen Fritidshjemmet: Vi tager på tur i nær og fjernmiljøet, Kilden, skoven, og Helms mm. Vi har naturrygsæk med, som indeholder forskellige materialer til undersøgelse af naturen Fritidsklubben: Vi laver mad på bål, hvor børnene deltager i madlavning bl.a. ved at finde ingredienser i naturen og lærer om mål og vægt - 13 -
Eksempler på børnemiljø der understøtter arbejdet med Natur og naturfænomener Fysisk Anvende naturen respektfuldt som det tredje rum Adgang til at stifte bekendtskab med de fire grundelementer: vand, ild, jord og luft Hjørner eller kroge, hvor der er materialer til at eksperimentere med naturfænomener Uderum der skaber mulighed for at fordybe sig Naturrekvisitter og bøger om naturens gang til rådighed Psykisk Tid til fælles forundring og undersøgelse Miljø med omsorg og respekt for naturen En nysgerrig og eksperimenterende tilgang fra de voksne som rollemodeller Understøtte fascinationen af naturens kræfter Æstetisk Billeder af oplevelser i naturen Bringe naturen ind i institutionens udsmykning - 14 -
Tema 6 - Kulturelle udtryksformer og værdier Sammenhæng Under dette punkt er nøgleordene: Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udvikling og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v. Åbenhed omkring andre kulturer. Mål At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer At børnene har adgang til materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende og kreative aktiviteter At børnene får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud At alle børn indføres i dansk kultur og får kendskab til andre kulturer Tiltag Tegn Vi vil lære børnene institutionens regler, normer og værdier Vi vil lave traditions relaterede aktiviteter Vi vil bruge moderne IT - medier mm Vi vil være bevidste om, børnenes medbestemmelse i hverdagen Vi vil lave temaer omkring kultur, kunst, musik mm At børnene udviser en hensigtsmæssig adfærd At børnene viser forståelse for traditioner At børnene kan agere i og styre brugen af moderne medier At børnene er initiativrige og kreative At børnene viser forståelse for forskelligheder og andre kulturer Eksempler fra hverdagen Fritidshjemmet: Vi holder fødselsdage, Lucia, fastelavn, jul mm Fritidsklubben: Vi har en forslagskasse, hvor vi tager indkommende forslag op og går i dialog med børnene. Fx brugen af mobil telefon i hverdagen. - 15 -
Eksempler på børnemiljø der understøtter arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier Fysisk Rum eller kroge med mulighed for børnenes kreative udtryksformer Mange kreative materialer tilgængelige for børnene i hverdagen Psykisk Miljø der skaber forståelse og respekt for mangfoldighed og forskellighed Understøtte barnets forståelse af sig selv som kulturbærer Voksne som formidler af en bevidsthed om at kultur er det menneskeskabte Æstetisk Kulturelle udtryksformer og traditioner Pynt til de forskellige årstider/højtider/traditioner Præsentation af børnenes mange forskellige udtryksformer Børn med særlige behov og inklusion Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger, og dette afspejles gennem institutionens beskrivelse af forskellige metoder. Nogle metoder og aktiviteter er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I denne sammenhæng er børn med særlige behov: Alle de børn, som har brug for særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. I institutionen iværksættes og følges op med planlagte systematiske tiltag, som udgangspunkt udskilles børnene ikke fra resten af gruppen. Personalet sætter fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Metoder og aktiviteter, der kan iværksættes: Barnet møder anerkendelse, og dagtilbuddet har fokus på barnets ressourcer, kompetencer og potentialer Der tages individuelle hensyn (børn skal ikke behandles ens, men de skal behandles lige) Tæt kontakt til barnet med mulighed for at guide og støtte barnet i hverdagen Dialog og tæt samarbejde med forældrene Udnyttelse af det tværfaglige samarbejde (fysioterapeut, sundhedsplejerske, talepædagog, psykolog o.l.) Der bruges tiltag som SMTTE-modelen. AKT pædagogen kontaktes for observation og vejledning. - 16 -
I juni 2014, bliver vi en del af Herning-modellen, som understøtter vores arbejde med børn med særlig behov. - 17 -