Konjunktur og arbejdsmarked Uge 14 3. marts 3. april 29 Indhold: Nye nøgletal Fald i antallet af efterlønsmodtagere Lille stigning i antal personer på sygedagpenge 4.8 flere i fleksjob på et år Fortsat negative forventninger til den økonomiske udvikling i de tre hovederhverv Ugens analyse SFI: Danske lønmodtageres arbejdstid Internationalt Stigende ledighed i EU Forværrende udsigter for verdensøkonomien 1.1 mia. dollar til verdensøkonomien Nøgletalstabel Fald i antal efterlønsmodtagere Der var i 4. kvt. 28 knap 3.9 færre efterlønsmodtagere end i samme periode sidste år. Dermed var der i alt 139.6 efterlønsmodtagere i 4. kvt. 28. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Figur 1. Fald i antal 6-62-årige efterlønsmodtagere Antal fuldtidspersoner Nye nøgletal 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 1. kvt. 24 2. kvt. 24 3. kvt. 24 4. kvt. 24 1. kvt. 25 2. kvt. 25 3. kvt. 25 4. kvt. 25 1. kvt. 26 2. kvt. 26 3. kvt. 26 4. kvt. 26 1. kvt. 27 2. kvt. 27 3. kvt. 27 4. kvt. 27 1. kvt. 28 2. kvt. 28 3. kvt. 28 4. kvt. 28 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Anm.: Antal fuldtidsmodtagere på efterløn, efter alder, 1. kvt. 24 4. kvt. 28. Fra 3. kvt. 26 dækker kategorien 65+ år kun over de 65-årige. Kilde: Danmarks Statistik www.statistikbanken.dk. Antal fuldtidspersoner Faldet i antallet af efterlønsmodtagere dækker over to modsatrettede tendenser: på den ene side faldt antallet af 6-62-årige efterlønsmodtagere med 6.2 helårspersoner fra 4. kvt. 27 til 4. kvt. 28. Men på den anden side steg antallet af 63-64- årige efterlønsmodtagere i samme periode med 2. helårspersoner, jf. figur 1. I 4. kvt. 28 var 51,5 pct. af de forsikrede over 6 år på efterløn. Samlet set er det et fald på 1,7 procentpoint i forhold til 4. kvt. 27. Der er en højere andel blandt forsikrede kvinder end blandt forsikrede mænd over 6 år, som er på efterløn. Blandt det forsikrede kvinder over 6 år er 6,5 procent på efterløn, mens det for mændene kun er 42,8 procent. Faldet i andelen, der er på efterløn, dækker imidlertid over forskellige ændringer, afhængig af hvilken a-kasse der ses på. De højeste udnyttelsesgrader findes blandt a- kasser som Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF), Fag og Arbejde (FOA) og Faglig Fælles a-kasse (3F), hvor udnyttelsesgraderne ligger på omkring 65-69 procent. De laveste udnyttelsesgrader findes omvendt hos a-kasser som Akademikere (AAK), Ingeniører (IAK) og Økonomer (CA), hvor udnyttelsesgraderne ligger på omkring 22-24 procent. Lille stigning i antal personer på sygedagpenge I 28 modtog godt 271.4 personer sygedagpenge i mere end 21 dage, jf. tabel 1. Det er en stigning på godt 3 personer eller,1 pct. i forhold til 27. Til sammenligning er antallet steget med 27. personer eller 11 pct. siden 24. Væksten skal bl.a. ses i lyset af den øgede beskæftigelse, idet sygedagpenge kun udbetales til personer med dagpengeforsikring - en gruppe der antages at vokse, når beskæftigelsen stiger.
Tabel 1. Lille stigning fra 27 til 28 24 25 26 27 28 -----Berørte personer----- Sygedagpenge 244.436 247.233 257.17 271.126 271.437 modtager Anm.: Antal personer med dagpenge i forbindelse med sygdom på over 21 dage. Kilde: Danmarks Statistik. Gennemsnitslængden for sygedagpengeforløbene steg fra 27 til 28 med henholdsvis fire dage for mandlige lønmodtagere og tre dage for kvindelige lønmodtagere. Det bringer det gennemsnitlige antal dage op på 7 for mandlige lønmodtagere og 83 for kvindelige lønmodtagere. Det er således fortsat kvinderne, der har den længste gennemsnitlige periode på sygedagpenge. Boks 1. Ændret arbejdsgiverperiode Udviklingen i antallet af personer på sygedagpenge afhænger både af ændringer i lovgivningen. Den lovfastsatte arbejdsgiverperiode, der angiver hvor mange dage arbejdsgiverne er forpligtet til at udbetale dagpenge til en syg lønmodtager, før det offentlige overtager forpligtelsen, blev i 27 hævet fra 14 til 15 dage og yderligere fra 15 til 21 dage i 28. For at kunne sammenligne antallet af sygedagpengemodtagere i forskellige år ses derfor kun på udviklingen i antallet af personer, der har modtaget sygedagpenge i mere end 21 dage. 4.8 flere i fleksjob på 1 år Antallet af personer, som er i fleksjob, er steget med godt 4.8 personer fra 4. kvt. 27 til 4. kvt. 28. Der er nu i alt godt 51.2 fleksjobbere, hvilket svarer til en stigning på 1 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik Tabel 2. 7,4 pct. flere i støttet beskæftigelse 4. kvt. 4. kvt. 27 28 Støttet beskæftigelse, ialt 77.77 82.762 Virksomhedspraktik 7.24 7.613 Ansættelse med løntilskud (stat) 5.311 5.936 Ansættelse med løntilskud (kommune) 2.29 1.895 Fleksjob 46.397 51.214 Andet 16.315 16.13 Anm.: Kategorien Andet dækker over personer i skånejob, servicejob og voksenlærlinge. Kilde: Danmarks Statistik. Forsat negative forventninger til den økonomiske udvikling i de tre hovederhverv Forventningerne til den økonomiske udvikling i byggeriet, industrien og serviceerhvervene er forsat negative. Forventningerne er beskrevet ved det sammensatte konjunkturindikator, jf. boks 2. For alle tre hovederhverv har den sammensatte konjunkturindikator generelt været nedadgående siden starten af 27. Forventningerne i byggeriet og i industrien har været negative siden foråret 28, mens serviceerhvervenes forventninger først er gået fra positive til negative fra oktober 28. Figur 2. Svagt stigende forventninger i industrien 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5 jan-6 mar-6 Industri Bygge og anlæg maj-6 jul-6 sep-6 nov-6 jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan-8 mar-8 maj-8 Service jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer for Industrien, Serviceerhverv og Bygge og anlæg, sæsonkorrigerede, januar 26 marts 29. Kilde: Danmarks Statistik www.statistikbanken.dk. I byggeriet er forventningerne aftaget i forhold til februar 29. Det skyldes mere negative forventninger til særligt ordrebeholdningen. Virksomheder, der repræsenterer 36 procent af beskæftigelsen i byggeriet, angiver, at manglende efterspørgsel var årsag til produktionsbegrænsninger, mens kun virksomheder der repræsenterer 1 pct. af beskæftigelsen angiver mangel på arbejdskraft som årsag til produktionsbegrænsninger. Sidste år på samme tidspunkt angav virksomheder der repræsenterer 16 procent af beskæftigelsen i byggeriet, manglende efterspørgsel som en produktionsbegrænsning. I serviceerhvervene er forventningerne ligesom hos byggeriet også aftaget. Det skyldes bl.a. faldende forventninger til omsætningen. Samlet set forventer kun 13 procent af de adspurgte en øget omsætning inden for de næste tre måneder, mens 31 procent forventer et fald i omsætningen. Virksomhederne i industrien skiller sig ud fra de andre erhverv ved at have forbedrede forventninger, om end de stadig er negative. De svagt stigende forventninger skyldes særligt, at forventningerne til ordrebeholdning og produktion ikke er lige så lave, som i februar 29. Samtidig er for- 4 3 2 1-1 -2-3 -4-5
ventningerne til beskæftigelsen mindre negative end i februar 29. Boks 3. Indholdet i de forskellige sammensatte konjunkturindikatorer Den sammensatte konjunkturindikator Byggeriets indikator indeholder forventninger til beskæftigelsen de kommende 3 måneder, samt en vurdering af ordrebeholdningen. Industriens indikator indeholder forventninger til produktionen de kommende 3 måneder, samt en vurdering af ordrebeholdningen og færdigvarelagre. Serviceerhvervenes indikator indeholder forventninger til beskæftigelse og omsætning de kommende 3 måneder. Samlet set er antallet af personer i støttet beskæftigelse steget med godt 7,4 pct. til 82.762 personer, i perioden 4. kvt. 27 til 4. kvt. 28, jf. tabel 2. Ugens analyse SFI: Danske lønmodtageres arbejdstid Det Nationale Center for Velfærd, SFI, har i en nyligt offentliggjort rapport undersøgt danske lønmodtageres arbejdstid. Formålet med rapporten er at undersøge om der i kernearbejdsstyrken, dvs. de 2-59 årige, ligger en gemt arbejdskraftreserve, som kan bidrage til at øge det samlede arbejdsudbud. Rapporten undersøger både fastansatte og timelønnedes arbejdstid målt ved det gennemsnitlige antal aftalte timer arbejdet pr. uge inkl. betalt fravær, men ekskl. overarbejde. Rapporten betragter over en periode fra 23-26 ca. 9 procent af lønmodtagere inden for den private sektor og alle offentligt ansatte lønmodtagere (eller 1.226.456 personer) 1. Heraf er størstedelen - ca. 83 procent fastansatte, mens de resterende 17 procent er timelønnede. Rapporten konkluderer, at kvinder generelt arbejder færre timer end mænd både inden for den kommunale og den private sektor. Denne forskel bliver endnu større, hvis man medtager timer arbejdet i forbindelse med overarbejdsbetaling. Til gengæld arbejder både mænd og kvinder ansat i den private sektor flere timer end mænd og kvinder ansat i den kommunale sektor. Over perioden 23-26 har timelønnede inden for alle alderskategorier og begge køn øget deres gennemsnitlige arbejdstid med en time om ugen. For de fastansatte er der ikke sket nogen ændring over perioden og fastansatte mænd og kvinder arbejdede således gennemsnitligt hhv. 36,5 og 34,1 timer ugentligt i 26. På tværs af brancher gælder det, at personer i sundhedsvæsnet og i sociale institutioner generelt arbejder 1-2 timer mindre ugentlig end personer i andre brancher. Mænds arbejdstid varierer meget lidt uanset forskellige forhold som børn, partners arbejdstid etc. Kvinders arbejdstid varierer derimod væsentligt afhængigt af familieforhold så som antallet af børn og partnerens arbejdstid. Således betyder flere børn, yngre børn og en højere arbejdstid fra mandens side, at kvinder arbejder mindre. Internationalt Stigende ledighed i EU Den samlede ledighed i EU27 steg i februar 29 til 7,9 pct. af arbejdsstyrken, når der tages højde for sæsonudsving. Hermed er ledigheden steget med,2 procentpoint i forhold til januar 29. Det viser nye tal fra Eurostat. Den højeste ledighed var i Spanien, hvor 15,5 pct. af arbejdsstyrken i februar 29 var ledige, mens den laveste ledighed var i Holland, hvor 2,7 pct. af arbejdsstyrken var ledige i samme periode, jf. figur 3. Danmark har med en ledighedsprocent på 4,8 den 5. laveste ledighed i EU27 og ligger dermed fortsat under den gennemsnitlige ledighed i EU27. 1 I den private sektor betragtes lønmodtagere i virksomheder med mere end 1 ansatte.
Figur 3. Spanien har den højeste ledighed i EU 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Holland Østrig EU27-gennemsnit Danmark Storbritannien Finland Italien Belgien Tyskland Polen Sverige Grækenland Anm.: Ledigheden i udvalgte EU27-lande, februar 29, sæsonkorrigerede. Tallene for Storbritannien, Italien og Grækenland er fra december 28. Kilde: Eurostat. EU27-ledigheden har været stigende gennem de seneste 6 måneder og er,8 procentpoint højere i februar 29 end for 6 måneder siden. Det er især de østeuropæiske lande Litauen og Estland, der har haft store stigninger i ledigheden det seneste halve år, men også i Spanien og Irland er ledigheden steget markant. Den højeste stigning har fundet sted i Litauen, hvor ledigheden er steget med 7,2 procentpoint de seneste 6 måneder. Den danske ledighed er steget lidt mere end EU27-gennemsnit over de seneste 6 måneder. Boks 4. Eurostat metode Det danske ledighedstal fra Eurostat er ikke direkte sammenligneligt med det officielle danske ledighedstal, da Eurostat anvender stikprøvedata og ikke registerdata, som omfatter alle med ledighedsunderstøttelse. Stikprøven omfatter derimod alle, som ikke har et arbejde, men som ønsker det og søger det. Dvs. at stikprøven også kan indeholde f.eks. studerende på SU og efterlønsmodtagere. De internationalt sammenlignelige tal er derfor typisk højere end den registrerede ledighed i Danmark. Forværrede udsigter for verdensøkonomien OECD offentliggjorde den 31. marts 29 en midlertidig rapport for verdensøkonomien op til G2 topmødet. Rapporten fokuserer på udviklingen i de store OECD lande og eurozonen. Rapporten forudsiger, at alle 3 OECD lande vil opleve negativ vækst i 29, og at økonomierne samlet vil blive indskrænket Portugal Frankrig Estland Irland Litauen Letland Spanien 18 16 14 12 1 8 6 4 2 med 4,3 pct. i 29 og med,1 pct. i 21. OECD påpeger samtidig, at risikoen for et værre scenarie er større end sandsynligheden for en hurtig tilbagevenden til positiv økonomisk vækst, jf. tabel 3. Tabel 3. Udsigt til opbremsning i den globale økonomi 26 27 28 29 21 ---------- Økonomisk vækst 1 3,1 2,7,9-4,3 -,1 USA 2,8 2 1,1-4 Euro-området 3 2,6,7-4,1 -,3 Japan 2 2,4 -,6-6,6 -,5 Ledighed 1 6 5,6 6 8,4 9,9 Vækst i verdenshandlen 9,5 6,9 2,5-13,2 1,5 Global økonomisk vækst 4,3 4,1 2,2-2,7 1,2 Anm.: 1) Angiver prognoser for hele OECD-området. Kilde: OECD: Economic Outlook. Svag eksport og fortsatte likviditetsproblemer betyder, at den økonomiske vækst i euro-området først ventes at blive positiv fra anden halvdel af 21, således at årsgennemsnittet vil være negativt med,3 pct. efter et fald på 4,1 pct. i 29. Ledigheden i eurozonen forudsiges at stige fra 7,5 pct. i 28 til 1,1 pct. i 29 og til 11,7 pct. i 21. 1.1 mia. dollar til verdensøkonomien Lederne på G-2 mødet blev denne uge enige om en økonomisk pakke til en værdi af 1.1 mia. dollar i indsatsen mod den globale økonomiske krise. Der bliver stillet 75 mia. dollar til rådighed igennem Den Internationale valutafond, IMF. Det svarer til en tredobling af de ressourcer, der i forvejen bliver stillet til rådighed for IMF. Derudover bliver de såkaldte trækningsrettigheder i IMF, Special Drawing Rights, øget med 25 mia. dollar, og der afsættes 25 mia. dollar til at genstarte den internationale handel. Yderlige får de fattige lande 1 mia. dollar i form af nye lånemuligheder gennem en række udviklingsbanker samt nye lånemuligheder i IMF. Ud over den økonomiske hjælpepakke blev lederne på G2-mødet også enige om at øge reguleringen af de finansielle markeder for at undgå nye fremtidige kriser. Et ønske er eksempelvis at afskaffe bankhemmeligheden, som eksisterer i nogle lande, da disse ofte fungerer som skattely. Derudover ønsker lederne at indføre nye normer for bonus og aflønning i de finansielle institutioner.
Nøgletalstabel Makroøkonomiske indikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme Bruttonationalprodukt (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 4. kvt. 28 351.268-1,9% -3,6% Privatforbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 4. kvt. 28 178.473-2,3% -5,% Investeringer (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 4. kvt. 28 76.465-4,7% -8,9% Offentligt forbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) 4. kvt. 28 93.94,7% 1,5% Import (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) jan-9 4.84,%,% Eksport (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) jan-9 42.77,%,% Forbrugerprisindeks i alt (juli 2=1) feb-9 119,3 1,3% 1,9% Konjunkturindikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme Årlig lønstigningstakt for DA-området (procent) 4. kvt. 28 4,2% -,2 %point -,4 %point Betalingsbalancen (mio. kr.) jan-9-2.67-23,4% 33,6% Konjunkturindikator industri (nettotal) mar-9-32 2-29 Konjunkturindikator bygge og anlæg (nettotal) mar-9-45 -3-42 Konjunkturindikator serviceerhverv (nettotal) mar-9-27 -2-38 Arbejdskraftmangel Industri (nettotal) 1. kvt. 29-3 Arbejdskraftmangel byggeri og anlæg (nettotal) mar-9 1 1-15 Salg af personbiler i alt feb-9 8.788 -,7% -41,4% Arbejdsmarkedsindikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme Ledige i pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorr.) feb-9 2,5%,2 %point,6 %point Antal ledige (sæsonkorr.) feb-9 69.8 8,6% 28,8% - heraf dagpengemodtagere feb-9 56.8 9,9% 37,2% - heraf kontanthjælpsmodtagere feb-9 13. 3,2% 2,4% Lønmodtagerbeskæftigelse (ATP-statistik, sæsonkorr.) 4. kvt. 28 2.312.6 -,6% -,4% Antal job (ATR-statistik, faktiske tal) 4. kvt. 28 3.247.292 -,2%,4% Aktivering i statsligt regi (sæsonkorrigeret) feb-9 15.14,2% -2,9% Aktivering i statsligt regi (faktiske tal) feb-9 15.817 5,8% -3,% Økonomisk hjælp til forsørgelse i kommunerne dec-8 132.847 2,7% 3,7% - kontanthjælp i alt dec-8 7.254,7% 2,4% - revalidering mv. i alt dec-8 14.399 -,4% -1,3% - aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt dec-8 43.61 1,1% 13,6% Fleksjob 3. kvt. 28 5.449 2,5% 11,9% Skånejob 3. kvt. 28 5.283 1,4% 7,4% Servicejob dec-8 63 -,5% -1,4% Voksenlærlinge dec-8 1.142-2,3% -7,1% - heraf påbegyndt fra ledighed dec-8 2.668-1,3% 28,6% Børnepasningsorlov okt-8 2.194 5,2% -12,9% Førtidspension feb-9 243.317 -,1%,7% Efterløn feb-9 144.291 -,5% -3,% Ledighedsydelse dec-8 13.392 17,2% 9,5% Sygedagpenge 4. kvt. 28 89.323 6,2% -2,6% Medlemstal i a-kasserne feb-9 2.27.278,2% -1,3% - heraf dagpengeforsikrede feb-9 2.62.987,2% -1,2% Anm.: "Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt" omfatter kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionesydelse og ledighedsydelse. Tallene for de forskellige ydelser kan ikke lægges sammen, da nogle personer har fået flere forskellige ydelser i samme måned.