1. Helhedsskolen giver tid til fordybelse gennem læring og legende aktiviteter

Relaterede dokumenter
Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

En fælles bestræbelse

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Rantzausminde Skole årgang august Helhedsskolen skolen med de nye muligheder

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Princip for undervisningens organisering:

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Lær det er din fremtid

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Skole. Politik for Herning Kommune

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Søndervangskolen Profilskole. Nærhed Innovation Globalt udsyn

Den Sammenhængende Skoledag

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Forord. og fritidstilbud.

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Slotsskolen. Vision og præsentation

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

BUPL s vision for fremtidens skole

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Specialklasserne på Beder Skole

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

De pædagogiske læreplaner og praksis

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Notat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Mål- og indholdsbeskrivelse. Dronninggårdskolens SFO/SFK

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Årligt møde med private daginstitutioner. 2. Oktober 2018

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Temperaturmåling 2010

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Skolereform på Herstedvester Skole

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Transkript:

Helhedsskolen for børnehaveklasse -3. klasse i Svendborg Kommune Hvad er helhedsskolen? Helhedsskolen består af en obligatorisk fælles del for alle børn i 6 timer samt betalingsmoduler morgen og eftermiddag, som forældrene frit kan vælge til. Helhedsskolen er således åben fra kl. 6.30 til 16.30. Helhedsskolen er rammen for indfrielse af folkeskoleloven og Svendborg kommunes barnesyn, dannelsessyn og læringssyn. Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde skal indgå i Helhedsskolemodellen. Helhedsskolen og foreningsliv sammentænkes i et udviklende miljø, som kombinerer læring, kreativitet, leg og bevægelse i en større helhed. I Helhedsskolen styrkes børnenes faglige udbytte, alsidige udvikling og lyst til at lære i et miljø, hvor der er helhed omkring det enkelte barn og sammenhæng i børnenes hverdag. Helhedsskolen medvirker til at sikre den forebyggende indsats. Hvorfor Helhedsskole 6 gode grunde 1. Helhedsskolen giver tid til fordybelse gennem læring og legende aktiviteter 2. Helhedsskolen giver mulighed for at arbejde med forskellige læringsformer 3. Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder i et tæt, integreret og ligeværdigt praksisfællesskab 4. Den faglige bredde er med til at sikre inklusion 5. Variation, udfordring og oplevelse giver børnene engagement og mening i deres skolehverdag 6. Optimal udnyttelse af de økonomiske og personalemæssige resurser 1

Hvad betyder det i praksis For at styrke de fire kompetencer: Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde arbejdes der med at skabe faglig fordybelse gode relationer inklusion udeskolepædagogik sundhed og trivsel Organisering i Helhedsskolen sker på følgende måde med pædagoger og lærere i alle team - pædagogens alenetimer, 5 lektioner om ugen - timer med dobbeltbemanding af lærer og pædagog, 5 lektioner om ugen team, som i høj grad fleksibelt forvalter tid, fagligt indhold og resurser børn der skiftevis arbejder i klasser, på hold og i større grupper Rammer og rum i Helhedsskolen med effektiv udnyttelse af de fysiske rammer sammentænkning af de formelle og uformelle læringsmiljøer udnyttelse af uderummets muligheder inddragelse af lokalsamfundets resurser som for eksempel foreninger, kulturinstitutioner, kunst og natur Forudsætninger fælles kontinuerlig kompetenceudvikling af personalet et tæt dialogbaseret og forpligtende samarbejde med forældre dynamiske overgangsordninger mellem dagtilbud og skole og mellem indskoling og mellemtrin Anbefalinger For at sikre kontinuitet i det videre grundskoleforløb anbefales det, at der etableres et tæt samarbejde med juniorklubberne fra 4.-6.klasse Appendiks: Børns læring i et bredt perspektiv Hvad er opgaven i den ny Helhedsskole 2

Børns læring i et bredt perspektiv. Med udgangspunkt i den ny skolestruktur ses et markant skolestrukturelt billede med færre og større grundskoler. Der ses også et mulighedsrum for at intensivere synergien i et fagligt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor nye sammenhængende organisationsformer etableres, og hvor der i højere grad tænkes helhedsorienteret. Helhedsskolen giver børnene et godt fundament for at tilegne sig de kompetencer, som fremtidsforskerne peger på som centrale i fremtidens skole. Basale færdigheder - Læse, skrive og regne på et højt niveau. - Sprog: Engelsk på højt niveau, dertil f.eks. tysk, fransk - Naturfaglig viden og samfundsfaglig viden Administrere deres egen tid - Mere selvstændigt arbejde - Planlægge egne læringsforløb - Samarbejde med andre til aftalte deadlines Videnhåndtering - Informationssøgning - Sortering af viden It og kommunikation - Teknologisk indsigt og forståelse - Multimedial kommunikation Indgå i udskiftelige sociale relationer - Arbejde på tværs af alder og kundskabsniveau - Interkulturel kompetence I Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 er det barnesyn, dannelsessyn og læringssyn beskrevet, som er kendetegnende for de pædagogiske læreprocesser i Helhedsskolen. I børnenes læreprocesser skal udvikling af kreativitet, innovation og entreprenørskab medtænkes. Sammentænkningen af pædagogik, didaktik og innovation består af tre læringsrum: Det kreative læringsrum - at tænke kreativt, at være opfindsom, nytænkende og idérig Det innovative læringsrum at systematisere, italesætte og omsætte kreativitet til innovation 3

Det entreprenante læringsrum - at kunne nyttiggøre og udmønte innovationen til brugbar anvendelse for andre. Disse læringsrum indgår i tænkningen bag Helhedsskolen sammen med nye organisationsformer og udvikling af praksisfællesskaber. Det handler om at udmønte den eksisterende viden om, hvad der kendetegner den professionelle lærer/ pædagog. Hattie (2009) 1 peger på følgende faktorer som særligt fremmende for børns læring. Læreren/ pædagogen: har høje forventninger til alle børn skaber en positiv barn- lærer/ pædagog relation tydeliggør, hvad barnet skal arbejde med knytter tilbagemeldinger til børnenes små, men vigtige fremskridt i læreprocessen bruger og praktiserer regler kan lede klassen/ gruppen 1 Professor of Education John A. Hattie 4

Hvad er opgaven i den ny Helhedsskole Øget undervisningstid og et stærkt samarbejde mellem lærer og pædagog er grundstenene i Helhedsskolen. Helhedsskolen giver nye muligheder Helhedsskolen giver i højere grad mulighed for at skabe differentierede lærings- og udviklingsrum. Helhedsskolen giver i højere grad mulighed for at skabe den fornødne tid og rum til en konstant pendulering mellem at rejse ud og udforske det ukendte og at komme hjem med ny indsigt og erfaring, som skal implementeres. Helhedsskolen giver mulighed for at etablere basisrum, som kan være klassen, som vi kender den, men som også kan tænkes sammensat på andre måder. Her skabes grobund for socialisering, integration og læring samtidig med et fleksibelt og differentieret udbud til rum for ny læring og erfaringsmuligheder, som tilgodeser både individets men også fællesskabets behov for udfoldelse. Opdeling af dagen En dag i Helhedsskolen kan være opdelt i Morgenmodul 6.30-8.30 Forældrebetalt Fleksibel mødetid 8.00 8.30 Morgensamling 8.30 ca. 8.45 Modul A 8.45 11.00 Fordybelse i fag/emner Pause 11.00 12.00 Tid til et sundt måltid, til bevægelse og legende aktiviteter Modul B 12.00 14.00 Fordybelse i fag/emner Eftermiddagsmodul 14.00 16.30 Forældrebetalt 5

Helhedsskolen giver skolerne mulighed for at arbejde mere med disse aspekter: Fleksibel mødetid Alle klasser har fleksibel morgenmødetid, således at børnene kan møde ind mellem 08.00 og 08.30. Børnene møder ind i deres basisområde, og i dette tidsrum er forældre desuden velkomne til at deltage. I den fleksible mødetid benytter hvert barn morgenarbejdsbog, porte folio, eller logbog (evt. elektronisk) til undervisningen som evaluerings-, samarbejds- og planlægningsredskab. I morgenarbejdsbogen tilstræbes der opfølgning på ugebasis. Den fleksible mødetid afbøder de trafikale problemer, der ofte opstår, når børnene bliver afleveret samtidig. Faglig fordybelse Helhedsskolen giver mulighed for, at dansk, matematik, N/T og sprogfag periodevis kan holddannes, således at det enkelte barn placeres efter dets faglige niveau, særlige behov afstemt barnets kompetencer. Det betyder således, at undervisningen kan foregå i aldersblandede grupper. Der er ligeledes mulighed for fordybelse på tværs af fagene. Basistid/basisområde Børnene samles jævnligt i basisområdet, hvor det sociale miljø og børnenes relationer indbyrdes styrkes. Det er her børnene skal opleve og lære det betydningsfulde fællesskab, det er her, der er forskellig erfaringsballast, faglige niveauer og personlige kompetencer. Det er i basistiden, at der er tid og rum til at sætte ord på svære følelser, delagtiggørende samtaler, fordybelse, pligter og rettigheder og om sociale begreber. Det er i basisområdet/tiden at den ny viden og erfaring hvervet på den sidste læringsrejse integreres, i samspil med betydningsfulde voksne, som både ser, anerkender og fremstår som dem, der kan vise børnene muligheder i forhold til det videre forløb. Det er også i basisområdet, at der arbejdes på morgenarbejdsbog, porte folio, logbog, således at det bliver en integreret del basistiden. Bevægelse og udeskolepædagogik Med udgangspunkt i positive erfaringer fra idrætsskoleprojektet samt flere skolers arbejde med udeskolepædagogik udvikles nye pædagogiske arbejdsformer, hvor bevægelse integreres og undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure. Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger, skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion. Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng. Uderummet skal forstås bredt. Det er ikke kun naturen med skov og sø, men også kulturen med museer, havn, virksomheder og andet. 6

Samarbejdet mellem lærer og pædagog i et udviklingsperspektiv Da vi alle er forskellige, er ingen anderledes. Og det er netop styrken for det enkelte barn, for læreren og pædagogen og for folkeskolen Et samarbejde mellem lærer og pædagog sikrer børnene en sammenhængende hverdag i et miljø, der stimulerer det enkelte barns læringsiver og læring i et forpligtende og inddragende fællesskab, udvikler dets faglige og sociale kompetencer samt styrker barnets følelse af selvværd. Et ligeværdigt samarbejde mellem lærer og pædagog understøtter dette og medvirker til inklusionsfremmende initiativer. I den inkluderende pædagogik støttes børnenes læring i differentierede aktiviteter. Samarbejdet med forældre er i denne sammenhæng meget væsentlig og sikrer et helhedssyn på barnets læring, personlige udvikling og trivsel. 7