Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen
Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på evidens Og at 20% - 25 % af den udførte behandlingen ikke er nødvendig eller direkte skadelig Systematisk gennemgang af 235 studier - udbredelse og implementering af kliniske retningslinier (Grimshaw JM, Eccles MP, MJA 2004)
Fremtidige udfordringer Der er store regionale forskelle i kvaliteten af leverede ydelser
Kliniske retningslinier & indikatormålinger Randomiserede studier viser kliniske retningsliniers effekt på patientresultater, hvis de implementeres med: Udbredelse og uddannelse Lokal tilpasning/skræddersys Gentagne påmindelser Computer og netværks tilgængelighed Indgår i patientforløbsbeskrivelser Indgår i pt. information og uddannelse Følges med indikatorer: feedback & audit Grimshaw JM et al. Effectiveness and efficiency of guidelines dissemination and implementation strategies Health Technology Assessement 2004;8:1-352
Audit Anvendelsesområder: Identificere kvalitetsproblemer Årsagsanalyse Dokumentere graden af kvalitetsniveau Vurdere kvalitetsforbedringer
Definitioner: Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag af kvalitetsmål og har til formål at afdække tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende forhold.
Definitioner: Intern audit: Audit, som foretages af sagkyndige kolleger inden for den organisation, hvis praksis vurderes. Ekstern audit: Audit, som foretages af sagkyndige personer uden for den organisation, hvis praksis vurderes.
Definitioner: Kvantitativ audit: Audit baseret på kvantitative data vedrørende specifikke indikatorer i relation til den problemstilling, der vurderes. Kvalitativ audit: Audit baseret på et antal enkeltstående tilfælde.
Definitioner: Implicit audit: Audit på grundlag af en fælles kollegial og faglig forståelse af god klinisk praksis, hvor der ikke på forhånd findes klart definerede standarder. Eksplicit audit: Audit på grundlag af på forhånd formulerede (eksplicitte) standarder.
Kvalitativ audit Eksplicit audit Typisk journalgennemgang (15-20) ud fra på forhånd veldefinerede fastlagte kriterier (evidensbaseret) Kan gennemføres af en til to personer
Audit Den Danske Kvalitetsmodel Det auditmateriale, der udsendes til auditgruppen, består af: Kopi af de 20 tilfældigt udvalgte patientjournaler. Journalerne nummereres fortløbende 1-20. Tjekliste (findes i TAK-journalaudit) over de indikatorer, der skal vurderes Følgende skal vurderes: Leves der op til den enkelte akkrediteringsstandard og indikator(erne)? Er der behov for supplerende analyser eller andre tiltag? Skal der iværksættes indsatser til kvalitetsforbedring eller læring?
Kvalitativ audit Implicit audit Typisk journalgennemgang hvor kvaliteten af patientforløbet drøftes ud fra en fælles kollegial og faglig forståelse af god klinisk praksis Deltagelse af 4-12 personer Ofte anonymiseret materiale Materialet udsendes til vurdering før selve mødet
Deltagere Involverede fagpersoner Udvalgte fagpersoner Ledelsesinvolvering Involvering af patienter og pårørende
Kvantitativ audit Gennemgang af kvantitative data f.eks. data fra kliniske databaser Deltagelse af personer med indsigt i klinisk praksis. Ledelsesrepræsentation
Formål med det regionale auditmøde er på baggrund af data, at Belyse om behandling og pleje lever op til fastsatte standarder. Belyse om der er klinisk betydningsfuld variation mellem regionens enheder. Belyse om der er, eller skal iværksættes indsatser for at leve op til standarderne. Vurdere den tidsmæssige udvikling af indikatorresultaterne. Vurdere muligheden for kvalitetsudvikling. Vurdere behov for supplerende kvalitative regionale eller sygehusspecifikke audits. 17
NIP hofter Andel af patienter, der får udarbejdet en genoptræningsplan Indikator VI: Re habilite ring 100% 90% 93% 80% 84% 76% 70% 65% 60% 55% 56% 55% 50% 50% 40% 30% 30% 20% 10% 0% OUH, Odense OUH, Middelfart SHF SHS SVS FKS VGS Region Syddanmark Landsresultat
Indikator IV: Smerte Andel af patienter, der i forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter. Indikator IV. Smerter 100% 98% 90% 80% 86,0% 83% 70% 60% 63% 58,0% 65% 65% 50% 40% 48% 39,0% 46,0% 50% 43,0% 35% 34,0% 30% 28,0% 29,0% 20% 10% 12% 0% OUH, Odense OUH, Middelfart SHF SHS SVS FKS VGS Regionsresultat Landsresultat 1,0%
Audit ved signifikante dårlige resultater Region Syddanmarks politik Ekstern audit ved signifikant og negativt afvigende resultater på vigtige resultatindikatorer dvs. mortalitet, komplikationer eller reoperationer
Barrierer ved audit Vurderingen er baseret på skriftligt materiale Observatørvariation Stort tidsforbrug
NIP hofter Andel af patienter, der får udarbejdet en genoptræningsplan Indikator VI: Re habilite ring 100% 90% 93% 80% 84% 76% 70% 65% 60% 55% 56% 55% 50% 50% 40% 30% 30% 20% 10% 0% OUH, Odense OUH, Middelfart SHF SHS SVS FKS VGS Region Syddanmark Landsresultat
NIP hofter Andel af patienter, der får udarbejdet en genoptræningsplan Indikator VI: Re habilite ring 100% 90% 93,5% 93% 80% 84% 76% 70% 65% 60% 55% 56% 55% 50% 50% 40% 30% 30% 20% 10% 0% OUH, Odense OUH, Middelfart SHF SHS SVS FKS VGS Region Syddanmark Landsresultat
Indikator IV: Smerte Andel af patienter, der i forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter. Indikator IV. Smerter 100% 98% 90% 80% 86,0% 83% 70% 60% 63% 58,0% 65% 65% 50% 40% 48% 39,0% 46,0% 50% 43,0% 35% 34,0% 30% 28,0% 29,0% 20% 10% 12% 0% OUH, Odense OUH, Middelfart SHF SHS SVS FKS VGS Regionsresultat Landsresultat 1,0%
Indikator IV: Smerte Andel af patienter, der i forbindelse med mobilisering systematisk får vurderet deres smerter. Indikator IV. Smerter 100% 98,5% 98% 90% 80% 86,0% 83% 70% 60% 63% 58,0% 65% 65% 50% 40% 48% 39,0% 46,0% 50% 43,0% 35% 34,0% 30% 28,0% 29,0% 20% 10% 12% 0% OUH, Odense OUH, Middelfart SHF SHS SVS FKS VGS Regionsresultat Landsresultat 1,0%
Vurderingen er baseret på skriftligt materiale Anvendelse af data fra eksisterende IT- systemer Data skal være valide og tidstro Kvalitetssikring af registreringspraksis
Observatørvariation Eksempler fra Den Danske Kvalitetsmodel Er der dokumenteret en plan for smertebehandling? Er der dokumentation for udarbejdelse af behandlingsplan inden for de fastsatte tidsrammer? Er der i patientjournalen beskrevet, hvilken hjælp patienten har brug for?
Stort tidsforbrug Databelastningen er kritisk for kvalitetsudviklingens fremtid
Hvor præsenteres data? Som udgangspunkt arbejdes der på at synliggøre resultaterne fra de kliniske databaser, således at de kan anvendes aktivt i ledelsessystemet. Data fra de kliniske databaser og data til belysning af kvalitetsmålene præsenteres internt i organisationen på to måder: I ledelsesinformationssystemet (LIS) På dialogmøder med sygehusledelsen
Ventetid fra henvisning til forundersøgelse Varighed af udredning af patienter henvist ved mistanke om mave-tarm kræft, Region Syddanmark marts 2008 93%
Andel af patienter udredt inden for garanteret udredningstid: 28 dage
Datafeedback og kvalitetsudvikling De relevante informationer skal være umiddelbart tilgængelige for det kliniske personale og præsenteres rettidigt og i et brugbart format. De ansatte skal have incitamenter til at søge og bruge informationerne. De ansatte skal have ressourcer til og mulighed for at reagere. Der skal eksistere en kultur, som er modtagelig for sammenligninger og kvalitetsforbedringer.
Tak for opmærksomheden www.regionsyddanmark.dk Sundhed -Fagfolk - Kvalitet