Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?



Relaterede dokumenter
2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Viden om symptomer på kræft og lægesøgning blandt danskere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Social ulighed i kræftudredningen

Lyt til din krop. Sundhedsdansk. NYE ORD Tegn på sygdom?

Lyt til din krop. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Lyt til din krop. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Tegn på sygdom? Oversæt til eget sprog - forklar

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

1. Er fedme (bmi > 30) en kronisk sygdom

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Social ulighed i kræftoverlevelse

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Pakkeforløb for kræft

Hva skjedde i Danmark?

Hvorfor er det så svært at gå korrekt til lægen med symptomer på kræft?

Social ulighed i kræftbehandling

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Vi har via sygehusets edb-system fået oplyst, at dit barn inden for de seneste år har fået konstateret en kræftsygdom.

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

ProWide. Status November Rasmus Blechingberg Friis. Onkologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Herning. Ph.d. studerende, 1.

VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Almen praksis og palliation SFR

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Er du klar over det mand?

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Mænd som syge, mænd som patienter

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom - Spørgeskema til måling af patientuddannelsens effekt

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Skema: Follow-up Version: Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

ELEVERS INTERESSE OG SELVTILLID I NATURFAGENE -OG I FREMTIDEN

Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve

Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? Syddanmark. Sjælland. Hovedstaden. Nordjylland. Midtjylland. Nordjylland. Sjælland.

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Region Syd. Tema 1 Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? 54,1 45,9 8,3 13,8 20,6 28,4 28,4 0,5 11,7 8 45,1 29,6 5,6 18,9 8, ,7 19, ,5

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

tegn på kræft xxx Opdag de skjulte i tide APRIL Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Er du klar over det mand?

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Medlemsundersøgelse om brugerbetaling og social ulighed i sundhed

Hvad er vigtigt for dig?

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Ulighed i behandling - Hvad ved vi?? Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession E ove.gaardboe@patientsikkerhed.dk

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

44 procent af danskerne under 40 år har hverken eller overblik over deres egen privatøkonomi 2018

Visitation og opsporing af patienter med symptomer, der kan være tegn på kræft

Er du klar over det mand?

Information til operationspatienter og pårørerende

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Guide: Stop kræften i tide

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Forestillinger om screening for bryst- og tarmkræft i den danske befolkning

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.

Hvordan skelner vi mellem syg og rask - og hvordan taler vi om det?

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Tre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Spørgeskemaet bedes udfyldt af den læge i din/jeres praksis, der især var involveret i barnets sygdomsforløb frem mod cancerdiagnosen.

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Manden som patient SVEND AAGE MADSEN. Mænd er et problem i de fleste væsner. Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel

Er lægestanden i en faglig kulturkrise?

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

PEJLEMÆRKER MOD 2025 ET SKRIDT FORAN KRÆFT MINDRE ULIGHED I KRÆFT INGEN SKAL STÅ ALENE MED KRÆFT

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Transkript:

Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center for forskning i cancerdiagnostik i praksis

Borgernes rolle i kræftudredning Er den praktiserende læge for længe om at henvise patienten? Forsinker speciallæger og hospitaler udredningen? Er patienten for længe om at søge læge ved symptomer på kræftsygdom? Eller lidt af det hele.

Forklaringsmodel Symptomkendskab Forestillinger om kræft Lægesøgning ved symptom Tidlig diagnostik Bedre prognose

Gennemførte interviews Danmark Norge Sverige UK Australien Canada > 50 årige 2000 2009 2039 6965 4002 2064 30-49 årige 1000 1031 Total 3000 2009 3070 6965 4002 2064 Svarprocent 38,2 23,2 28,0 19,4 35,8 16,0 Forbes et al. Differences in cancer awareness and beliefs between Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK (the International Cancer Benchmarking Partnership): do they contribute to differences in cancer survival? BJC 2013; 108: 292-300

Kendskab til kræftsymptomer 1. En uforklarlig knude eller hævelse 2. Længerevarende, uforklarlige smerter 3. Blødning uden kendt årsag 4. Længerevarende hoste eller hæshed 5. Ændringer i afførings- eller vandladningsmønster 6. Længerevarende besvær med at synke 7. En ændring i den måde, et modermærke ser ud på 8. Et sår der ikke heler 9. Uforklarlige svedeture om natten 10. Uforklarligt vægttab 11. Uforklarlig træthed Forbes et al. Differences in cancer awareness and beliefs between Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK (the International Cancer Benchmarking Partnership): do they contribute to differences in cancer survival? BJC 2013; 108: 292-300

Viden om kræft og socioøkonomi Genkendelse af < 9 symptomer Justeret PR 95% CI Uddannelse Lang 1,00 Mellem 1,45 1,3-1,6 Kort 1,57 1,4-1,8 Indkomst Høj 1,00 Mellem 1,19 1,1-1,3 Lav 1,33 1,2-1,5 Hvidberg et al. Cancer awareness and socio-economic position: results from a population-based study in Denmark. BMC Cancer, 2014; 14: 581

Kendskab til aldersbetinget kræftrisiko Hvilken af følgende grupper, tror du har størst sandsynlighed for at få konstateret kræft inden for det næste år? (30-årige; 50-årige; 70-årige; Alle har lige stor sandsynlighed uanset alder) Danmark Norge Sverige UK Australien Canada % som angav, at 70-årige har størst risiko 25 29 38 14 16 13 Forbes et al. Differences in cancer awareness and beliefs between Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK (the International Cancer Benchmarking Partnership): do they contribute to differences in cancer survival? BJC 2013; 108: 292-300

Myte: Det er de unge som får kræft Uddannelse Manglende kendskab til øget kræftrisiko med stigende alder Justeret PR Lang 1,00 95% CI Mellem 1,31 1,2-1,5 Kort 1,42 1,3-1,6 Indkomst Høj 1,00 Mellem 1,15 1,0-1,3 Lav 1,19 1,0-1,4 Hvidberg et al. Cancer awareness and socio-economic position: results from a population-based study in Denmark. BMC Cancer, 2014; 14: 581

Barrierer for lægesøgning Danmark % Norge % Sverige % UK % Australien % Canada % Jeg ville være bange for at spilde lægens tid 12 11 9 34 14 21 Det ville være pinligt for mig 6 9 9 15 12 10 Jeg ville være bekymret for, hvad lægen måske ville finde 24 20 23 28 22 25 Jeg har for travlt til at tage mig tid til at gå til læge 17 21 19 23 24 29 Forbes et al. Differences in cancer awareness and beliefs between Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK (the International Cancer Benchmarking Partnership): do they contribute to differences in cancer survival? BJC 2013; 108: 292-300

Forestillinger om kræft Seks forestillinger om kræft % som erklærer sig enige i udsagnet Danmark Sverige 1. Kræft er en dødsdom 28,4 28,3 2. Jeg ville ikke ønske at vide det, hvis jeg havde kræft 3. De fleste former for kræftbehandling er værre end selve sygdommen % som erklærer sig uenige i udsagnet Danmark 10,0 6,9 59,6 59,7 Sverige 4. Mange mennesker med kræft kan i dag fortsætte med deres normale gøremål 13,7 8,7 5. Kræft kan ofte helbredes 10,7 6,8 6. Chancerne for at overleve øges, hvis man går til lægen hurtigst muligt efter man har bemærket et symptom på kræft 2,4 0,9 Upublicerede resultater

Social ulighed i kræft-pessimisme Uddannelse Kræft er en dødsdom Jeg ville ikke ønske at vide det, hvis jeg havde kræft Chancerne for at overleve øges, hvis man går til lægen hurtigst muligt efter man har bemærket et symptom på kræft PR (95% CI) PR (95% CI) PR (95% CI) Lang 1,00 1,00 1,00 Mellem 1,14 (0,99-1,31) 1,40 (1,04-1,88) 0,99 (0,98-1,00) Kort 1,37 (1,17-1,61) 2,08 (1,53-2,83) 0,98 (0,96-1,00) Analysen er justeret for køn, alder, civilstatus, etnicitet, tidligere kræftdiagnose, familiemedlemmer med kræft og selvvurderet helbred. Hvidberg et al. Barriers to health-care seeking, beliefs about cancer and the role of socio-economic position. A Danish population-based study. Preventive Medicine (2015): 71: 107-113

Betyder kræft-pessimisme noget? Kræft-optimister (0-2 negative forestillinger): Tror du uforklarlig blødning kan være tegn på kræft? Andel som ville vente > 1 uge med at søge læge ved blødning fra endetarmen Ja (n = 2117) Nej (n = 407) 13,5% 20,4% Kræft-pessimister (3+ negative forestillinger) : Tror du uforklarlig blødning kan være tegn på kræft? Andel som ville vente > 1 uge med at søge læge ved blødning fra endetarmen Ja (n = 256) Nej (n = 68) 18,8% 14,7% Upublicerede resultater

Konklusion Ingen entydige resulter som peger i retning af, at danske borgere: Ville vente længe med at søge læge Har flere barrierer for lægesøgning Ved mindre om kræftsymptomer Viden om kræft er relateret til uddannelse og indkomst En andel af danskerne har negative forestillinger om kræft Negative forestillinger om kræft har en social slagside Hvordan oplyses om kræft uden at forstærke den sociale ulighed?

Tak for jeres opmærksomhed!