Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé

Samarbejde som grundlag for at udvikle en demenscafé Et praksisforskningsprojekt om professionelle og frivilliges samarbejde i en café for borgere med demens og deres pårørende University College Lillebælt - 11. juni 2015 Vejleder: Jane Søborg Hold: Erg112 7. Semester Bachelorprojekt er udarbejdet af: Simone Frydensbjerg Rasmussen & Kia Laurberg Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2007 Denne opgave omfatter 59.943 tegn ekskl. mellemrum. 0

Cooperation is the basis for developing a dementia café Participatory action research involving professionals and volunteer s cooperation in a café for people with dementia and their relatives Side 1 af 75

Resumé Som følge af besparelser på det offentlige område inddrages frivillige organisationer til at varetage velfærdsopgaver som den offentlige sektor ikke har kapacitet til at varetage. Formålet med dette projekt er at generere ny viden på området og starte forandringsprocesser i praksis. Projektet er udført som et kvalitativt praksisforskningsprojekt i samarbejde med Fredericia Kommune. Praksis består af en demenscafé, der tilbyder rådgivning og socialt samvær til borgere med demens og deres pårørende. Problemformuleringen for projektet lyder på, hvordan fungerer samarbejdet mellem de frivillige og demenskonsulenterne, i en demenscafé for borgere med demens og deres pårørende? Hvordan kan demenskonsulenterne og de frivillige sammen udvikle demenscaféen? Der forskes ud fra den handlingsrettede forskningstype, med praksisforskning som design. Der tages udgangspunkt i kritisk psykologi, der har et subjektvidenskabeligt perspektiv. Der er udvalgt begreber fra teorien, der anvendes til analyse og fortolkning af empirien. Der forskes ud fra en humanistisk videnskabsteoretisk position. Der er udført semi-struktureret interviews. Den frivillige og konsulenterne oplever begge mangler ift., deres samarbejde omkring caféen. De frivillige driver caféen selvstændig, og der eksisterer stort set ingen kommunikation mellem parterne. Konsulenterne ønsker at være mere involveret, for at brugerne og de frivillige kan få gavn af deres faglighed. Den frivillige oplever ikke de har brug for mere samarbejde, men har et ønske om, at konsulenten skal være mere til stede, når caféen skal kunne tilbyde rådgivning. Den pårørende fortæller, at de kommer i caféen for den pårørendes skyld. De organisatoriske rammer sætter en begrænsning for konsulenternes rådighed i caféen, og der er usikkerhed omkring, hvad konsulenternes rolle skal være i fremtiden. Det konkluderes, at det er en nødvendighed, at man på et organisatorisk plan får gjort klart, hvad man ønsker af caféen. Hvis man vil opretholde caféen som et værested og rådgivningscafé, hvor formålet er, at brugeren med demens opnår mulighed for at sikre sig støtte til at få længst muligt i eget liv effekten, er det en nødvendighed, at konsulenterne bliver en større del af planlægningen. Det gælder især aktiviteterne i caféen, da deres faglighed gør dem i stand til at sikre udvikling hos brugerne. Projektets anbefalinger til praksis kan overføres til andre sammenhænge, hvor man ønsker et velfungerende samarbejde mellem professionelle og frivillige. Samtidig er det en del af den ergoterapeutiske rolle, at man i fremtiden, sammen med frivillige, formår at muliggøre aktivitet og deltagelse for borgere i samfundet. Søgeord: Samarbejde, frivillige, professionelle, demens, pårørende. Side 2 af 75

Abstract As a result of savings in the public sector voluntary organizations are involved in handling welfare tasks that the public sector does not have the capacity to undertake. The purpose of this project is to generate new knowledge and start a transformation process in praxis. The project is a qualitative participatory action research in cooperation with Frederica municipality. Praxis is a dementia café who offers counseling and social relations for citizens with dementia and their relatives. The problem formulation is as follows: How does the cooperation between the volunteers and dementia consultants work in a dementia café for citizens with dementia and their relatives? How can the consultants and volunteers develop the café? The research is based on an action-oriented type. The baseline is critical psychology with a subject scientific perspective. Selected concepts from critical psychology are used as an analytical tool for the interpretation of empirical findings. The research uses humanitarian science as theoretical position. The method used is semi-structured interviews. The volunteers and consultants both experience some lacks in connection with their cooperation. The volunteers run the café independently and there is almost no communication between the parties. The consultants wish to be more involved. The volunteer don t feel the need for more cooperation but wishes the consultants to be more available to offer counselling. The relative explain that they come to the café for the sake of the relative. The organizational settings minimize the consultant s availability to work in the café, and there is an uncertainty about what their role should be in the future. The conclusion is that is necessary to figure out, on an organizational level, what they want for the café. If there is a wish to maintain the café as a meeting and counselling café, where the objective is, that the citizen with dementia, have the possibility to get support to obtain the longest in their own life effect, it is necessary that the consultants become a bigger part of the planning regarding the activities. The projects recommendations to praxis can be used in other contexts, where there is a wish to have a good cooperation between professionals and volunteers. Furthermore in the future it is a part of the role for an occupational therapist to work together with volunteers. Together they can ensure activity and participation. Keywords: Cooperation, volunteers, professionals, dementia, relatives. Side 3 af 75

Indholdsfortegnelse 1 Problembaggrund... 6 1.1 Praksis... 6 1.2 Samfundsmæssig relevans... 6 1.3 Ergoterapeutisk relevans... 7 1.4 Målgruppe... 8 2 Problemformulering... 9 2.1 Begrebsafklaring... 9 3 Ergoterapifaglige perspektiver og teori... 10 4 Forforståelse... 10 5 Metode... 11 5.1 Design... 11 5.1.1 Den handlingsrettede forskningstype... 11 5.2 Praksisforskning... 12 5.3 Videnskabsteoretisk tilgang... 12 5.3.1 Kritisk psykologi... 12 5.4 Dataindsamling... 13 5.4.1 Interviews... 14 5.4.2 Interviewguides... 14 5.4.3 Forberedelse og setting... 14 5.5 Transskription... 15 5.6 Udvælgelse af aktører... 15 5.6.1 Kontakt til de involverede aktører... 16 5.7 Litteratursøgning... 16 5.8 Forskningsetiske aspekter... 17 5.9 Databearbejdning... 17 6 Resultater... 18 6.1 Præsentation af aktørerne... 18 6.2 Præsentation af resultaterne... 19 6.2.1 Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen... 19 6.2.2 Indhold i caféen... 20 6.2.3 Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige... 23 6.2.4 De organisatoriske rammer omkring caféen... 25 7 Diskussion... 26 7.1 Diskussion af resultater... 26 Side 4 af 75

7.1.1 Baggrunden for tilknytning til caféen... 27 7.1.2 Indhold i caféen... 27 7.1.3 Samarbejde mellem konsulenter og de frivillige... 27 7.1.4 De organisatoriske rammer omkring caféen... 28 7.2 Diskussion af metode... 29 7.2.1 Inklusion- og eksklusionskriterier... 29 7.2.2 Interviews... 29 7.2.3 Aktører... 30 7.2.4 Litteratursøgning... 30 7.2.5 Validitet... 30 7.2.6 Reliabilitet... 30 8 Konklusion... 31 9 Perspektivering... 32 9.1 Anbefalinger... 32 9.2 Udvikling af det ergoterapifaglige felt... 33 9.3 Forslag til yderligere forskning... 33 10 Formidling... 34 11 Referenceliste... 36 Bilagsoversigt... 0 Side 5 af 75

1 Problembaggrund 1.1 Praksis Bachelorprojektet udformes som et praksisforskningsprojekt i samarbejde med Fredericia Kommune. Projektet har baggrund i et større udviklingsprojekt ved navn Familiens oplevelse og erfaring med faser i demenssygdommen, der omhandler pårørendes oplevelser i hverdagslivet gennem et demensforløb. Udviklingsprojektet er et samarbejde mellem University College og Fredericia Kommune. Projektets fokus er at undersøge samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i arbejdet med borgere med demens og deres pårørende. Fredericia Kommune og Ældre Sagen tilbyder aktivitet og rådgivning igennem en demenscafé. Formålet er at give borgerne et værested til udveksling af erfaringer og opbygning af social kontakt og dermed modvirke, at de isoleres i hjemmet, se projektbeskrivelse(bilag1). I de følgende to afsnit præsenteres den samfundsmæssige og ergoterapeutiske relevans for projektet. 1.2 Samfundsmæssig relevans Danmark bliver i 2008 ramt af en alvorlig økonomisk krise, der medfører økonomiske stramninger især indenfor det kommunale regi, da det efter kommunalreformen i 2007, står for hovedparten af den offentlige service(fridberg & Henriksen 2014, s. 20). Krisen samt det faktum, at vores velfærdssamfund i dag står overfor den udfordring, at der bliver flere ældre, og færre til at varetage klassiske velfærdsopgaver gør, at man må tænke i nye baner(jessen-winge & Riddersholm 2013, s. 32). Måden man i dag ønsker at løse de mange velfærdsopgaver, med færre professionelle, er dels sket via det ændret paradigmeskifte, hvor man går fra at se borgeren som en passiv modtager af hjælp, til at se borgeren som en aktiv deltager i eget liv og egen rehabilitering. Dette nye syn kommer i takt med, at man har mere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse(jessen-winge & Riddersholm 2013, s. 32). Som følge af de store besparelser på det offentlige område bliver det mere normalt, at frivillige organisationer varetager velfærdsopgaver, som den offentlige sektor ikke har kapacitet til at varetage(wulff 2013, s. 25). Det Nationale Forskningscenter For Velfærd, har lavet et forskningsprojekt med fokus på udviklingen i det frivillige arbejde fra 2004-2012. De fandt frem til, at der i 2012 var en tredjedel af befolkningen fra 16 år og op efter, der havde udført frivilligt arbejde i en eller anden grad(fridberg & Henriksen 2014, s. 12). Side 6 af 75

Problematikken i den stigende grad af brug af frivillige i kommunerne er, at der er forskellige holdninger til, om de frivillige organisationer blot skal fungere som supplement til det offentlige, eller om de frivillige skal ind og varetage decideret velfærdsopgaver, der før blev varetaget af professionelle(wulff 2013, s. 156). Dette kan være problematisk, da borgere kan risikere ikke at få den fornødne ekspertise, som de har brug for(ergoterapeut Foreningen 2013, s. 3). I takt med at kommunerne i dag bruger flere frivillige til at varetage velfærdsopgaver, ser man dem også i arbejdet omkring borgere med demens. Forekomsten af demens i Danmark er markant stigende, da middellevealderen og deraf ældrebefolkningen vokser(nationalt Videnscenter For Demens 2014). I Danmark antages der at være 92.288 borgere med demens i år 2015. Ser man nærmere på Fredericia kommune, så er der 851 borgere med demens, ud af en ældrebefolkning(+ 60 årige) på 12.409(ibid.). Prognoserne inkluderer dog ikke befolkningen under 60 år, så der kan antages at være flere. Tallene indeholder også dem, der ikke har fået stillet diagnosen. Udover at det er hårdt for den enkelte, der lider under sygdommen, så er demens en sygdom, der påvirker hele ens netværk, specielt ægtefællerne(socialstyrelsen 2013, s. 5). En undersøgelse fra Socialstyrelsen viser bl.a. at pårørende har brug for hjælp til omgivelsesstøtte og kommunale tilbud(socialstyrelsen 2013, s. 16). Derfor er tilbud i kommunerne også ofte rettet mod pårørende, ligesom det er tilfældet med demenscaféen, der danner rammen for projektet. Ud fra den samfundsmæssige kontekst, der er præsenteret, er det relevant for ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle at finde fremtidige løsninger på, hvordan vi kan øge muligheden for aktivitet og deltagelse for borgere med demens og deres pårørende. Endvidere hvordan man kan få bedst mulig gavn af de frivillige hænder, der er en nødvendighed. 1.3 Ergoterapeutisk relevans Siden paradigmeskiftet indenfor ergoterapi 1980 erne har aktivitet og deltagelse i menneskers hverdagsliv været grundstenen for det ergoterapeutiske arbejde(borg & Stabel 2013, s. 45). Grundantagelserne tager udgangspunkt i, at betydningsfulde aktiviteter påvirker sundhed og trivsel, organiserer tiden og giver livet en struktur, der giver mening i livet og er idiosynkratiske(polatajko et al. 2011, s. 57). Demenskonsulenterne og de frivillige kan sammen være med til at muliggøre aktivitet og deltagelse for demensramte. Selvom der ikke optræder ergoterapeuter i samarbejdet, så ville det være relevant at inddrage en ergoterapeut. De frivillige i demenscaféen agerer som tovholdere for aktivitet og samvær, og derfor stemmer deres arbejdsopgaver overens med de klassiske ergoterapeutiske arbejdsopgaver. Det er dog Side 7 af 75

vigtigt, at de demensramte borgere, ikke får forringet deres livs- og funktionsvilkår på grund af, at de frivillige overtager fagprofessionelle ydelser(ergoterapeutforeningen 2013, s. 3). Det at muliggøre aktiviteter i hverdagen er nu ikke længere kun en monofaglig opgave, men et tværfagligt initiativ i forbindelse med rehabilitering. Det er sket i forbindelse med det tværfaglige paradigmeskift indenfor rehabilitering(borg & Stabel 2013, s. 46). Kommunalreformen i 2007 gjorde rehabilitering til et kommunalt ansvarsområde, hvor flere faggrupper har en ligeværdig og væsentlig rolle i rehabiliteringsprocessen for den enkelte borger(ibid.). Fælles for demenskonsulenterne, der er sygeplejersker, og ergoterapeuter er, at de begge er professionsbachelorer, hvilket betyder, at de arbejder ud fra at virke i praksis og udvikle i praksis; ud fra et etisk og fagligt grundlag(nielsen 2010, s. 33). En sådan faglighed er unik, og betyder bl.a., at de har autorisation som udøvere fra Sundhedsministeriet efter regler i Autorisationsloven(Nielsen 2010, s. 29). Selvom ingen andre faggrupper eller frivillige direkte kan varetage det ergoterapeutiske arbejde, så kan samarbejdspartnere, såsom sygeplejersker og frivillige, stadig være en del af at løse disse opgaver. I det ergoterapeutiske værdigrundlag beskrives der krav om respekt og ligeværd i samarbejde, samtidig skal man være lydhør overfor andres synspunkter(ergoterapeutforeningen 2008, s. 8). 1.4 Målgruppe I projektets præsentation af målgruppe er det valgt at kategorisere interessenterne for projektet ud fra Dahlerup og Sørensens interessentanalyse, hvor interessenterne inddeles i fire kategorier: ressourcepersoner, grå eminencer, eksterne interessenter og gidslerne(2010, s. 50-51). Det tydeliggør både hvem, der er målgruppen, men også hvor stor en indflydelse de har på udarbejdelsen. Ressourcepersoner aktiv medvirkning vigtig/stor indflydelse: Demenskonsulenterne er kontaktpersoner. De skal være med til at beskrive deres oplevelse af samarbejdet med de frivillige. Demenskonsulenterne er med til at udforme problemformuleringen. Grå eminencer - aktiv medvirkning ikke vigtig/stor indflydelse: Servicelovens paragraf 18, der omhandler at kommunerne skal samarbejde med frivillige organisationer (Retsinformation 2011). Straffelovens paragraf 264d handler om, at man ikke må videregive oplysninger om andre privates forhold, der gælder de frivillige(retsinformation 2014). Sundhedslovens paragraf 40 gælder konsulenternes tavshedspligt(retsinformation 2014). Side 8 af 75

Eksterne interessenter - aktiv medvirkning ikke vigtig/lille indflydelse: Afdeling for Pleje og Omsorg i Fredericia Kommune. Gidslerne - aktiv medvirkning vigtig/lille indflydelse: De frivillige og brugerne af caféen har ikke nogen indvirkning på beslutningstaget i forhold til projektet, men deres oplevelse af samarbejdet er vigtig for projektets udførelse. 2 Problemformulering Hvordan fungerer samarbejdet mellem demenskonsulenter og frivillige i en demenscafé for borgere med demens og deres pårørende? Hvordan kan demenskonsulenterne og de frivillige sammen udvikle demenscaféen? 2.1 Begrebsafklaring I det følgende afsnit defineres betydningen af centrale begreber, der er dominerende igennem projektet. Demens: Når man rammes af demens påvirker det hjernens kognitive funktioner, følelseslivet og personligheden(kragh-sørensen & Lolk 2010, s. 119). Nedsat kognitiv funktion forringer personens mulighed for at klare sig selv i hverdagen. ICD-10 beskriver demens som en svækkelse af hukommelsen såvel som andre kognitive funktioner som opfattelse, tænkning, planlægning og dømmekraft(ibid.). Frivillige: Der ses på frivillighedsbegrebet ud fra Ergoterapeut Foreningens(ETF) definition(ergoterapeut Foreningen 2013, s. 1). ETF ser frivilligt arbejde som socialt arbejde, der udføres som arbejde uden retslig, økonomisk eller fysisk tvang. Den frivillige er ikke lønnet, men er til gavn for andre end en selv og ens familie(ibid.). Konsulenter/professionelle: Demenskonsulenter, der er sygeplejersker, der har efteruddannet sig på diplomniveau. De har erfaring indenfor ældreplejen, psykiatrien og gerontopsykiatrien. Sygeplejerskerne er professionelle, der udøver sit erhverv(nielsen 2010, s. 25-27). Caféen: Begrebet dækker over demenscaféen, der er et tilbud til alle borgere med demens og deres pårørende i Fredericia Kommune, og kræver derfor ikke visitation. Caféen har åbent hver tredje torsdag i måneden i to timer. I caféen er det muligt at møde og snakke med en konsulent i en halv time, og ellers er det de frivillige, der er ansvarlige for tilbuddet. Demenscaféen vil i opgaven omtales caféen. Brugere: Begrebet inkluderer de demensramte og pårørende, der kommer i caféen. Side 9 af 75

Aktører: Et samlet begreb for alle, der deltager i projektet og dets undersøgelser. Begrebet dækker over konsulenterne, en bruger med demens og dennes pårørende, en frivillig og konsulenternes leder fra kommunen. Begrebet er valgt for at fremhæve, at man tilstræber ligeværdighed i samarbejdet, hvilket er en vigtig faktor i et praksisforskningsprojekt(borg, Mygind & Stockholm 2013, s. 481). Aktivitet og deltagelse: Begrebsafklaringen af aktivitet og deltagelse tager udgangspunkt i den ergoterapeutiske forståelse af, at mennesket er i samspil med sine omgivelser og ved at deltage i hverdagens aktiviteter, sikrer man oplevelsen af livskvalitet(brandt, Madsen & Peoples 2013, s. 17). Ved at fremme deltagelse i aktivitet øger man muligheden for et aktivt og selvstændigt medborgerskab(ibid.). 3 Ergoterapifaglige perspektiver og teori I dataindsamling er der brugt teori omkring udførelse af et kvalitativt forskningsinterview af Kvale og Brinkmann, for at forstå aktørernes synspunkter og meninger ift. deres oplevelser af praksis(2009, s. 17). I resultatafsnittet behandles empirien ud fra kritisk psykologi(jartoft 1996, s. 183). Der vil blive brugt begreberne handleevne(jartoft 1996, s. 196), handlesammenhænge(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40) og subjekt(mørck 1995, s. 35). Handleevne bliver brugt til at analysere de forskellige aktørers kompetencer og evner i forhold til at agere i og omkring caféen. Caféen er deres fælles handlesammenhænge, som alle aktørerne har forskellig tilknytning til. Subjekt begrebet bliver brugt til at analysere og fortolke aktørernes forskellige syn på handlesammenhænget og komme frem til de forskelliges perspektiver og meninger(mørck 1995, s. 35). Endvidere vil der blive brugt organisationsteori, for at forstå de organisatoriske rammers betydning for aktørernes ageren i caféen og til en fortolkning af rammernes betydning for aktørernes handleevne og handlesammenhæng(bakka & Fiveldsdal 2010, s. 48, 59, 60-61). Desuden bruges teori om samarbejde til fortolkning af de perspektiver som aktørerne har omkring dette(højholdt 2013, s. 21, 23, 25). Endvidere bruges anden relevant teori. 4 Forforståelse I dette afsnit redegøres der for vores forforståelse, da det har en betydning for udformningen af projektet. Forforståelsen tager udgangspunkt i hermeneutikken, der også kaldes fortolkningslære og handler om at forstå mennesker og adfærd(dalland 2010, s. 55). Side 10 af 75

Vores teoretiske forforståelse tager udgangspunkt i kritisk psykologi og den anvendte litteratur i problembaggrunden. Endvidere har vi som ergoterapeutstuderende vores forforståelse gennem viden og erfaringer fra undervisning og praktikker, hvor vi i større eller mindre grad har stiftet bekendtskab med de grupper af mennesker, vi møder i dette praksisstudie. Vi har en forforståelse af, at samarbejdet mellem konsulenterne og de frivillige er mangelfuldt. Endvidere har vi en forforståelse af, at de frivillige ikke lever op til de forventninger, der bliver stillet til dem og deres arbejde i caféen. Vi har en forforståelse af, at caféens aktiviteter ikke muliggør udvikling for brugerne, fordi der ikke er nogen ergoterapeut tilknyttet. Forskningens formål i denne opgave er, at generere ny viden og vores forforståelse vil derfor ændre sig(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 72). 5 Metode I dette afsnit præsenteres projektets design, videnskabsteoretiske tilgang og forskningstype. Hertil specificeres det, hvordan dataindsamlingen er foregået samt tilrettelagt. Derudover beskrives litteratursøgningsprocessen og etiske overvejelser. Til slut forklares databearbejdningen, der er baggrund for næste afsnit. 5.1 Design Bachelorprojektet udarbejdes ud fra den handlingsrettede forskningstype med praksisforskning som design(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 34). Praksisforskning giver mulighed for et tæt samarbejde med praksis, hvor de involverede aktører fra praksis ikke kun fungerer som interviewpersoner, men som samarbejdspartnere, der er med til at tage ejerskab over projektet og komme med løsningsforslag(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 477-478). Der udarbejdes en samarbejdskontrakt, der skal sikre samarbejdet og en forventningsafstemning af, hvad praksis ønsker af projektet. Der er udarbejdet en aktivitets- og milepælsplan for at overholde projektets tidsplan og få overblik over delmålene(dahlerup & Sørensen 2010, s. 80-81)(Bilag2). 5.1.1 Den handlingsrettede forskningstype Denne forskningstypes undersøgelser sigter mod en læringsproces. Processen kan bruges af aktørerne til at forstå hinandens perspektiver, og sammen med projektets anbefalinger finde en løsning på problematikken i samarbejdet om caféen. Det er projektets formål at tage udgangspunkt i aktørernes præmisser, problemer og de organisatoriske strukturer, som aktørerne er en del af(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 34). Der er opmærksomhed på, om der er Side 11 af 75

magt- og interesseforskelle mellem aktørerne, da de udspiller hver deres rolle i praksis, der kan føre til forskellige bedømmelseskriterier(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 35). 5.2 Praksisforskning Praksisforskning gennemføres i processer, der gentages og der er cykliske, hvilket figur 1 viser. Via undersøgelse af den nuværende praksis analyseres og vurderes den for der igennem at finde frem til nye initiativer, der kan optimere og forandre til noget bedre. Denne proces kan derved fortsætte i en tilsvarende cyklisk proces(borg, Mygind & Stokholm 2013, s 480). Figur 1. (Borg, Mygind & Stokholm 2013, s 480) 5.3 Videnskabsteoretisk tilgang Den videnskabsteoretiske tilgang i dette projekt er hermeneutisk. Den hermeneutiske tilgang ser menneskets grundbetingelse for eksistens igennem menneskets handlinger(dalland 2011, 56). Hermeneutikken handler om at fortolke meningsfulde fænomener(ibid.). Denne tilgang at se mennesket på stemmer godt overens med forskningstypen i dette projekt, samt den subjektvidenskabelige tilgang, der benyttes(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 40). 5.3.1 Kritisk psykologi Kritisk psykologi er en subjektvidenskabelig tilgang, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes perspektiv på eget hverdagsliv(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 487). Det er en grundantagelse i kritisk psykologi, at alle aktører, der indgår i den sociale praksis, har hvert deres perspektiv på praksis, der er udviklet over tid i hver deres handlesammenhænge i forhold Side 12 af 75

til, hvilken rolle de har i praksis. Hermed søger projektet at få alle perspektiver på den undersøgte problematik i praksis(borg, Mygind & Stokholm 2013, s. 488). Kritisk psykologi ser menneskets handlinger som det, der forbinder mennesker og samfundet(jartoft 1996, s. 183). Ved at deltage i samfundet skaber mennesket sine egne betingelser og dermed skaber det sig selv, med egne værdier og meninger(ibid.). Der er udvalgt tre analytiske begreber, der vil blive brugt til at analysere de forskellige aktørers perspektiver. Handlesammenhænge: Handlesammenhænge er strukturerede arrangementer, der veksler mellem individ og samfundsmæssige konstruktioner. De forandres og udvikles gennem individets handlinger og er både i samspil og adskilt fra andre handlesammenhænge. Handlesammenhænge har enten få eller mange deltagere, og de kan foregå i både længere og kortere tid(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40). Alle mennesker indgår i forskellige handlesammenhænge såsom arbejde, fritid og hjem. Projektet arbejder med dette begreb for at finde frem til aktørernes tilknytning til handlesammenhængen. Handleevne: Menneskets handleevne betyder ikke en bestemt måde at handle på, men skal forstås som et analytisk begreb, der ser individets kognition, emotioner og motivation som noget der opstår og ændres i bestemte livsbetingelser(jartoft 1996, s. 196). Mennesket kan handle enten umiddelbart eller middelbart. Middelbart vil sige, at man sikrer sine livsbetingelser på længere sigt. Man sigter ikke kun mod at udvikle sig individuelt, men snarere på et fælles plan. Når man handler umiddelbart, handler man kortsigtet, hvilket ofte kommer til udtryk i hverdagen, fordi man ikke i alle situationer kan nå at forholde sig til et bredere perspektiv. Når man handler kortsigtet/umiddelbart, kan man komme i strid med sine langsigtede/middelbare interesser(ibid.). Projektet bruger begrebet til at se i hvilken grad de frivillige og konsulenterne handler umiddelbart og/eller middelbart, og hvilken betydning dette har for samarbejdet. Subjekt: Subjekt begrebet er den essentielle del af kritisk psykologi. Der stræbes efter at se eventuelle problematikker fra et 1. persons perspektiv. Aktørerne forstås som individuelle individer, der hver især handler fornuftbestemt i forhold til de samfundsmæssige betingelser. Det vil sige, at projektet sigter efter at afdække aktørernes interesser og standpunkter ud fra deres perspektiv i forhold til praksis(mørck 1995, s. 35). 5.4 Dataindsamling Der udføres tre kvalitative interviews ud fra en semistruktureret interviewguide. Derudover udføres der et computerstøttende interview(kvale & Brinkmann 2009, s. 169). Side 13 af 75

5.4.1 Interviews Formålet med interviewene er at få belyst projektets problemformulering. Der er valgt at udføre kvalitative semistrukturerede interviews, da der sigtes mod at indsamle kvalitative data, der kan skabe en forståelse af aktørernes oplevede dagligdagsverden og dermed få deres perspektiver på det undersøgte(kvale & Brinkmann 2009, s. 41). Da der ikke er mulighed for et møde med lederen, ansigt til ansigt, bliver der udført et computerstøttende interview via e-mail korrespondance(bilag3)(kvale & Brinkmann 2009, s. 169). Formålet med denne e-mail korrespondance er at få ledelsens svar på, hvad visionen og rammerne er omkring caféen. 5.4.2 Interviewguides Der udarbejdes tre forskellige interviewguides med udgangspunkt i de tre begreber fra kritisk psykologi, handleevne, subjekt og handlesammenhænge, der tidligere er beskrevet. Hver interviewguide laves specifikt til de enkelte aktører. Alle tre interviewguides vil tage udgangspunkt i problemformuleringen, der vil være de overordnede forskningsspørgsmål. Under hvert forskningsspørgsmål bliver der udarbejdet interviewspørgsmål, der søger at få den individuelles perspektiv på det overordnede forskningsspørgsmål(kvale og Brinkmann 2009, s. 152). Forskningsspørgsmålene er teoretisk formuleret, mens interviewspørgsmålene er udtrykt i hverdagssprog(ibid.). Interviewguiderne er endvidere inddelt i retrospektive og prospektive spørgsmål(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 110). Se interviewguide til konsulenterne(bilag4), til brugeren med demens og dennes pårørende(bilag5) samt til den frivillige(bilag6). Der sigtes efter at interviewspørgsmålene både tager hensyn til de tematiske og de dynamiske dimensioner(kvale & Brinkmann 2009, s. 151). Det er naturligvis vigtigt at få spurgt ind til projektets temaer, for at svarerne senere hen kan analyseres og fortolkes, men samtidig er den dynamiske dimension vigtig for sammenspillet mellem intervieweren og den interviewede. Der anvendes Kvale og Brinkmanns kvalitetskriterier til at sikre interviewkvaliteten af interviewsituation(2009, s. 186). Det indebærer fx at intervieweren følger op og afklarer betydningen af relevante aspekter af svarene. Endvidere at interviewet i en vid udstrækning fortolkes undervejs(ibid.). Kvalitetssikring ses også ved, at intervieweren begrænser graden af ledende spørgsmål, udover hvor de er nødvendige(ibid.). 5.4.3 Forberedelse og setting Der aftales hvem, der agerer interviewer og suppleant. Det aftales, at intervieweren sidst i interviewet henvender sig til suppleanten, der har mulighed for at samle op på emner, der ikke er blevet berørt tilstrækkeligt eller for at få et mere afklarende svar, hvis det er nødvendigt. Side 14 af 75

Spørgeteknikken finder inspiration fra teorien om gensvarsmodeller(metze & Nystrup 2006, s. 25) og fra Kvale og Brinkmanns definitioner af forskellige typer af interviewspørgsmål(2009, s. 155). Der vil blive brugt teori omkring aktiv lytning. Samtidig med at intervieweren vil opsummere på det fortalte, inden der gås videre til næste emne eller spørgsmål(metze & Nystrup 2011, s. 32-33). I interviewene, der foregår med mere end én aktør, vil der være opmærksomhed på, at inddrage begge aktører. Der er til hvert interview fokus på settingen. Der higes efter at interviewene vil foregå i omgivelser, hvor aktørerne føler sig trygge, og hvor udefrakommende elementer, såsom støj og andre mennesker ikke kan forstyrre. 5.5 Transskription Interviewsamtalerne bliver transskriberet fra mundtlige diktafonoptagelser til skriftlig form for at kunne foretage en analyse af dataene(kvale & Brinkmann 2009, s. 202). At nedskrive et interview handler om at bevare mest mulig af det, der skete og blev sagt(dalland 2010, s. 174). Transskriptionerne indebærer dog en abstraktion, hvor fx kropssprog, stemmeleje og intonationer går tabt(kvale & Brinkmann 2009, s. 200). Triangulering vil blive anvendt, når der transskriberes, da det ønskes at krydstjekke dataene, for at få mest mulig kvalitet i transskriptionerne(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 189). Derfor transskriberer man det modsatte interview, end man har udført, derefter bytter man og genlæser transskriptioner, imens man lytter til optagelserne. Transskriptioner bliver foretaget efter en transskriberingsvejledning(bilag7). Det er for at benytte sig af de samme skriveprocedurer, der har betydning for kvaliteten i databearbejdningen(kvale & Brinkmann 2009, s. 203). Vejledningsforholdene består blandt andet af følgende instruktioner: Der anvendes normalt skriftsprog. Talesprog som ikke også og ikke er ikke inkluderet. Rækkefølgen af ord, nedskrives som de siges af den talte person. Ord som øh og øhm indskrives ikke i teksten. 5.6 Udvælgelse af aktører Inden første kontakt med praksis var det meningen at interviewe én konsulent samt én frivillig. Der vil dog blive interviewet to konsulenter i stedet for, da det viste sig, at den ene havde været projektansat i opstarten af caféen, og derfor kan de supplere hinanden godt med deres forskellige erfaringer med caféen. Ydermere vil der foregå interviews med en mandlig bruger med demens og dennes pårørende, der er hans hustru, og den frivillige, der er ansvarlig for Side 15 af 75

caféen. Udvælgelsen er tilrettelagt efter in- og eksklusionskriterier for at opnå brugbare og praksisnære resultater til projektet(lindahl & Juhl 2010, s. 60). Se nedstående tabel 1 med opbygning af kriterierne. Der er anvendt kvoteudvælgelsen, da der vælges aktører, der udfylder specifikke karakteristika(lindahl & Juhl 2010, s. 201). Konsulenterne har skabt kontakt til de andre aktører, der skal interviewes. Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Konsulenter Tilknytning til caféen Intet arbejde med eller i caféen Brugeren og pårørende Tilknytning til caféen i mere end ½ år Deltagelse i caféen mindre end 6 gange Har haft diagnosen i mere end 2 år Ingen relevant kommunikationsevne til interview Frivillig Tilknytning til caféen i mere end ½ år Erfaring med frivillighed i mindre end 2 år Erfaring med frivilligt arbejde i mere end 2 år Ny som frivillig i caféen Tabel 1. 5.6.1 Kontakt til de involverede aktører Første møde med praksis er med den ene konsulent. Mødet vil foregå som en forventningsafstemning. Der vil blive udarbejdet en samarbejdskontrakt(bilag8), hvor der bl.a. bliver lavet aftaler for interviews med konsulenterne. Den frivillige bliver kontaktet telefonisk og får tilsendt en e-mail med informeret samtykke, så hun har mulighed for at læse dette igennem inden interviewtidspunktet. Kontakt til brugeren med demens og hans pårørende sker ved deltagelse i et caféarrangement. 5.7 Litteratursøgning I forbindelse med projektets udarbejdelse søges der videnskabelig litteratur for at indsamle viden omkring samarbejde mellem professionelle og frivillige, frivillighed i arbejdet om borgere med sygdomme og generelt om arbejdet omkring demensramte. Ud fra problemformuleringen er der fundet søgeord til søgningen som fx professionelle, frivilligt arbejde og demens, disse søgeord er oversat til engelsk, for at søge i internationale databaser. Se søgehistorie(bilag9). Der er ikke eksklusionskriterier i forhold til, hvilke studiedesign der har interesse, men inklusionskriterierne er at finde litteratur, der er udgivet efter år 2005, og som fortrinsvis er Side 16 af 75

engelsksproget(brandt & Winding 2013, s. 431). Tidskriteriet hænger sammen med den udvikling frivillighedsområdet har haft det senest årti. Ud fra søgekriterierne søges der i databaserne PubMed, OT seeker og CINAHL. Ved hjælp af operatorer som AND og OR bliver der kombineret søgeord for at præcisere søgningen(brandt & Winding 2013, s. 435). Der foretages screening i udvælgelsen af relevant litteratur. For at danne overblik over de udvalgte artikler udarbejdes en søgematrix(bilag10). For at indsamle teori, forskning, statistik osv. til projektet, foretages der også andre internetsøgninger(bilag11). Kaskadesøgninger bruges, når der gennemlæses referencelister ud fra relevante artikler, bøger og opgaver, der kan bruges til dette projekt(lindahl & Juhl 2010, s. 58). 5.8 Forskningsetiske aspekter Etik tænkes ind i alle faserne af interviewundersøgelserne(kvale & Brinkmann 2009, s. 79). Der udarbejdes informeret samtykke(bilag12). Det betyder at aktørerne bliver informeret ved briefing og debriefing om undersøgelsens formål, design og fordele og risici ved at deltage (Kvale& Brinkmann 2009, s. 89). Aktørerne bliver informeret om, at deres deltagelse er frivillig og at det altid er muligt at springe fra. Desuden informeres der om, at aktørerne bliver anonymiseret i projektet, at alle oplysninger behandles fortroligt, og alle auditive optagelser på diktafonen vil blive slettet senest i eksamensugen(ibid.). Samtykkeerklæringen underskrives inden interviewene. Overvejelser omkring nytteetik tænkes ind, da aktørerne skal have mere potentiale end skade ved at deltage(kvale & Brinkmann 2009, s. 92). Alle interviews bliver gennemført med en objektivitet i forhold til samarbejdet mellem konsulenterne og de frivillige, for ikke at skade samarbejdet. Der bliver sat fokus på ikke at være terapeutisk, men i stedet opretholde et undersøgende perspektiv(kvale & Brinkmann 2009, s. 93). 5.9 Databearbejdning Databearbejdningen foretages i fællesskab, for at sikre at dataene bliver bedst muligt bearbejdet(launsø, Olsen & Rieper 2011, s. 189). Analysen skal fortælle os, hvad interviewene egentlig kan fortolke, og fortolkningen skal fortælle os betydningen af det vi har fået at vide(dalland 2010, s. 173). Der analyseres og fortolkes mere konkret efter meningen i det sagte, der tager udgangspunkt i tre dele: meningskodning, meningskondensering og hermeneutisk meningsfortolkning(kvale & Brinkmann 2009, s. 223). Meningskodning: Der knyttes et eller flere nøgleord til et tekstafsnit med henblik på senere at kunne identificere en udtalelse(kvale & Brinkmann 2009, s. 223-225). Kodningen giver struktur og overblik over transskriptioner og e-mail korrespondancen. Kodningen er datastyret, det Side 17 af 75

betyder at transskriptionerne er læst uden nøgleord eller koder, men derimod udvikles de ved gennemlæsning af materialet(ibid.) Temaerne er: Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen. Indhold i caféen. Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige. De organisatoriske rammer om caféen. Meningskondensering: Her bliver aktørernes udtalelser i transskriptionerne og e-mail korrespondancen kortet ned til kortere udsagn(kvale & Brinkmann 2009, s. 227). Hovedbetydningen omformuleres til få ord(ibid.)der findes meningsenheder som de udtrykkes af aktørerne. Hermeneutisk meningsfortolkning: Her sker fortolkningen, der rekontekstualiserer udsagnene i en bredere referenceramme, nemlig kritisk psykologi samt anden teori, der er præsenteret i teoriafsnittet(kvale & Brinkmann 2009, s. 230). Et princip for den hermeneutiske fortolkning gælder den kontinuerlige frem- og tilbagegående proces mellem dele og helhed, der er følge af den hermeneutiske cirkel(kvale og Brinkmann 2009, s. 233). Med udgangspunkt i en uklar forståelse af helheden fortolkes dens forskellige dele med teori, der sætter delene sammen på ny i relation til helheden(ibid.). 6 Resultater I det følgende afsnit præsenteres aktørerne. Herefter analyseres og fortolkes projektets resultater fra de tre interviews og e-mail korrespondancen i de fire tidligere nævnte temaer: baggrund for aktørernes tilknytning til caféen, indhold i caféen, samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige og de organisatoriske rammer om caféen. Kritisk psykologis begreber handleevne(jartoft 1996, s. 196), handlesammenhænge(borg, Holm & Stabel 2013, s. 40) og subjekt(mørck 1995, s. 35), vil i afsnittet blive skrevet i kursiv. Begreberne er beskrevet yderligere på s. 13-14. 6.1 Præsentation af aktørerne Konsulenterne kaldes henholdsvis DK1 og DK2. DK1 referer til projektets primære kontaktperson, hvor DK2 referer til hende, der har været med til opstart af caféen i sin tid. Begge har dog ansvar og medvirke i forhold til caféen. Den mandlige bruger med demens kaldes i det følgende D, hvor hans hustru kaldes P. Side 18 af 75

Den frivillige går under betegnelsen F. Lederen går under betegnelsen L. 6.2 Præsentation af resultaterne 6.2.1 Baggrund for aktørernes tilknytning til caféen Begge konsulenter har ingen tidligere erfaring med at samarbejde med frivillige organisationer: Jeg har været demenskonsulent i halvandet år. Jeg har ikke været her så længe. Jeg har aldrig samarbejdet med frivillige før, heller ikke i mine tidligere jobs( ). (DK1) ( )I min karriere, der har det været arbejde med frivillige som enkelt personer. Man er kommet fordi man er faglig kontaktperson og så har det været en besøgsven. Det har ikke været en organisation. (DK2) Deres tidligere handlesammenhænge, har givet dem erfaringer i arbejdet omkring demens. Det betyder, at de har mange handleevner for at arbejde inden for området. Fx faglig viden om, hvad det vil sige, at leve med demens, både for den ramte og dennes pårørende. De har ingen erfaring med at samarbejde med frivillige, hvilket kan påvirke det nuværende samarbejde i deres fælles handlesammenhæng, caféen. Konsulenterne bidrager med deres faglige kompetencer, hvilket vil sige deres handleevner, i form af deres professionalisme, hvilket de frivillige ikke har (Nielsen 2010, s. 26). Den frivillige har været med til opstart af caféen og har det overordnede ansvar. Hun har været frivillig i 16 år: Ja, altså det er jo sådan, at jeg interesser mig for andre mennesker og kan godt lide at arbejde sammen med andre mennesker. (F) I modsætning til konsulenterne, der er drevet af deres faglige handleevner og profession er den frivillige drevet af lysten til at arbejde med andre mennesker, der er hendes subjektive handlegrund. Hendes manglende kompetencer og viden sætter begrænsninger for hendes handleevne, og hvorledes hun kan være med til at fremme aktivitet for brugerne i caféen: Det er da bestemt ikke rart og jeg synes da det er frygteligt, hvis man har en ægtefælle og så er det pludseligt et eller andet hylster, og ikke ham man har giftet sig med( )Personligheden, det er jo en helt anden, og er det en aggressiv person, er det en som skal plejes på alle mulige måder, er det en som skal skiftes med ble( )Det er så nedværdigende.(f) Side 19 af 75

Hendes syn på at have demens fortæller, at hun er uvidende på et fagligt plan, og hendes subjektive forklaring på hvad demens er, er hendes subjektive mening og ikke et objektivt syn på, hvad demens er for en sygdom. Det tydeliggør, at den frivillige ikke er uddannet indenfor området, og der vil derfor ikke blive stillet de samme krav til de frivillige som til konsulenterne(nielsen 2010, s. 26). Der er yderligere en manglende forståelse af begrebet tavshedspligt: (...)Der er fx tavshedspligt, den ligger vi meget, meget vægt på. Derfor har vi egentlig ikke så meget kendskab til de forskellige( ) De [brugerne] kender ikke noget til vores baggrund, vi kender ikke noget til deres baggrund( )Men da vi ikke har kendskab til dem, så er det meget svært for os, at komme ind med en lidt dybere samtale. (F) Pga. den manglende forståelse af begrebet bliver det en hæmsko for at udvikle handleevner, der kan bruges til at skabe kendskab til de individuelle brugeres livshistorier, der har betydning for, hvordan man inddrager dem i aktiviteter og samtaler i caféen. De manglende handleevner har betydning for at kunne tilrettelægge aktiviteterne klientcentreret med udviklingspotentiale(townsend et al. 2011, s. 147). Dette er desuden i konflikt med projektbeskrivelsen, der sigter efter deltagelse og mestring over eget liv effekten for brugerne. Effekten tager udgangspunkt i kendskab til livshistorier og ressourcer samt begrænsninger(bilag1). Brugeren med demens har haft diagnosen siden 2010/11. Brugeren og hans pårørende er kommet i caféen siden dens opstart. Den pårørende udtaler det mest er for hendes skyld: ( )Så kommer vi nok mest for min skyld. Hvis ikke at jeg tog D med herud, så var han nok fuldstændig ligeglad med det eksisteret, for han var egentlig ikke klar over det. (P) På baggrund af den pårørendes subjektive interesser, deltager de i handlesammenhængen. De to konsulenter er tilknyttet handlesammenhængen pga. deres faglige handleevner. Den frivillige er tilknyttet handlesammenhængen pga. sin subjektive interesse for at udføre frivilligt arbejde. Deres forskellige handleevner har betydning for hvilket indhold caféen tilbyder. 6.2.2 Indhold i caféen Konsulenterne udtaler, at de ikke ved, hvad der foregår i caféen: Side 20 af 75

Hvad er formålet med dagens program? Ift., at det er et aktivitets og social tilbud til demensramte. Vi ved heller ikke, hvilke tanker de [frivillige] har, når de sidder og laver programmet( ). (DK2) Ellers kan det også være at præge dem [frivillige ]med vores faglighed og at arrangementet kan blive lidt mere fagligt, uden det skal være det helt store festarrangement. Da jeg stadig var med til at præge programmet, der havde vi et arrangement, hvor vi talte om teknologisk hjælp, det var stadig rundt om kaffebordet, men det arrangement betød jo at vi fik snakket om muligheder. (DK2) Konsulenterne mener ikke, de frivillige har de samme handleevner som dem til at kunne planlægge aktiviteterne i caféen, så de har udviklingspotentiale for brugerne med demens(bundgaard & Bülow 2013, s. 200). Den frivilliges syn på hvad caféen skal indeholde: Vi bidrager med, at det skal være en oplevelse for dem [brugerne]. Det skal både være visuelt, men også andre oplevelser, de kan tage med hjem, altså vi går fx meget op i vores borddækning. Det er med lys og bordduge, og ikke paptallerkner, det bryder vi os ikke om. Så vi har forskellige farve duge herinde, og altid servietter, der passer sammen, og altid rigtige blomster på bordene. Det skal være en visuel oplevelse, for den demente og pårørende.(f) De frivillige arbejder mere på de fysiske omgivelser rent visuelt, end på at fremme aktivitet for brugerne. Det er snarere ud fra de frivilliges synsvinkel om, hvad de ønsker at caféen skal bestå af, end det er ud fra, hvilke behov brugerne har. Det bliver derfor planlagt mere ud fra deres subjektive handlegrunde. De handler ofte umiddelbart iht. handleevne, hvor der ikke er et middelbart formål med de forskellige aktiviteter. Der bliver ikke arbejdet klientcentreret, hvilket betyder man ikke kan fremme forandring og muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter(townsend et al. 2011, 157). Indholdet i caféen består af: ( )Det er jo musik og sang, det er jo fantastisk. Det er noget de rigtig godt kan lide. Og så har vi jo haft cabaret( )Og så har vi vist film, der skal vi jo igen passe på at filmen ikke er for lang( ) Og så har vi en der kom og fortalte om hvad pensionen er i Thailand. (F) De frivillige skaber nogle hyggelige fysiske rammer i handlesammenhængen, men de formår ikke at udvikle på brugernes handleevner, da aktiviteterne er mere underholdningspræget, end de er Side 21 af 75

deltagelsespræget. De frivillige sætter deres personlige præg på caféen i form af tid og engagement, og dermed giver caféen en værdi, som konsulenterne ikke kan, fordi de ikke har ressourcerne(wulff 2013, s. 7). Det er samtidig heller ikke forventet, at de frivillige varetager faglige opgaver, men nærmere de omsorgsmæssige opgaver(ergoterapeutforeningen 2013, s. 4). Det er blevet en vane for de frivillige at køre caféen på den måde, som de gør nu. Det er blevet en vane for dem hvordan de fysiske rammer skal være, og hvad der skal være af aktiviteter, hvilket gør aktiviteterne i caféen ensartede(kielhofner 2010, s. 30). Ift. indholdet i caféen udtaler den pårørende: Efterhånden er der kommet et ret godt program, og det er så det de[frivillige] har at byde på nu. Men til at starte med, var det egentlig lagt lidt ud med at det var brugerne, som skulle bestemme, hvad caféen skulle bruges til, men der står man sådan lidt og tænker ja, og man skal først føle hinanden lidt på tænderne( ). (P) Den frivillige går ikke efter at planlægge indholdet i caféen efter brugernes ønsker og behov, hvilket kan have en betydning for deres deltagelse i aktiviteterne i handlesammenhængen(townsend et al. 2011, s. 169). Brugerne har ikke kun brug for faglighed, men også noget medmenneskeligt de kan spejle sig i, hvilket de får af de andre brugere og de frivillige i caféen(ergoterapeutforeningen 2013, s. 8-9). Den pårørende: Jamen så er det et frirum, hvor man kan være som man bare er. Det gør ikke noget folk spiser lidt grimt, og tager et par boller og klapper dem sammen. Fordi, altså D spiser ikke så pænt. Hvis han selv skal tage noget fra fadene, så går det lidt galt. Det er ligesom, det bare er tilladt her. (P) Caféen som handlesammenhæng skaber rammer for, at den pårørende kan få indfriet sit behov for at koble fra og ikke være flov over, hendes ægtefælle ikke spiser pænt. Når man er pårørende til en ægtefælle med demens har man behov for pusterum og deltagelse i aktiviteter, der opleves meningsfulde(socialstyrelsen 2013, s. 20). Caféen skal tilbyde rådgivning og vejledning til de problemstillinger brugerne og deres pårørende måtte opleve. Det er konsulenternes arbejdsopgave at tilbyde dette i de 30 min., de er til rådighed i caféen, dog fortæller den pårørende, at dette ikke bliver brugt særlig meget, da der spørges indtil, hvordan konsulenterne er til stede i caféen: Ja og sidder. Jeg tror der er en eller to som tog fat i en demenskonsulent på et tidspunkt, fordi de [andre bruger i caféen] havde brug for at snakke. (P) Side 22 af 75

Den pårørende fortæller, at hun kunne ønske sig noget mere sparring i forhold til hende og hendes mands situation. Hun ønsker altså en udvidelse af sin handleevne. Den pårørende har ingen tanker om, hvad dette kunne indebære. Konsulenterne mener ikke, at de 30 min. de skal være til rådighed er nok til at gøre gavn af deres faglighed. Konsulenterne har modstand imod rammerne, det kan betyde de agerer med et umodent forsvarsniveau, der kan have en indflydelse på deres rolle i caféen, hvor de projicerer deres vanskeligheder over på andre(mach-zagal & Poulsen 2011, s. 134). Den frivillige føler ikke selv de kan tilbyde rådgivning. Den pårørende fortæller, at de ikke forventer dette: Det er lidt med at lytte, det jo sådan set det eneste vi kan gøre. Vi kan jo ikke rådgive, vi er jo ikke professionelle( ). (F) Det tror jeg ikke man kan forvente af dem, for de er frivillige, men da er der jo også jævnligt en demenskonsulent til stede kan man sige. Så kan man få nogle værktøjer til at komme videre. (P) Det er vigtigt, man skaber et velfungerende samarbejde omkring caféen, hvor de frivillige og konsulenterne har et fælles mål, hvor man respekterer hinandens styrker og begrænsninger(højholdt 2013, s. 21). Konsulenterne ønsker at blive en større del af handlesammenhængen og deltage i planlæggelsen af aktiviteter, så de får et formål, hvorpå der kan planlægges og arbejde mere middelbart end umiddelbart som hidtil(jartoft 1996, s. 196). Der ses nærmere på samarbejdet mellem de frivillige og konsulenterne i nedenstående afsnit. 6.2.3 Samarbejde mellem konsulenterne og de frivillige I samarbejdet omkring caféen oplever konsulenterne både nogle positive og negative aspekter. Der nævnes fx: Nu oplever jeg, at de frivillige, som er tilknyttet caféen, de gør et fantastisk stykke arbejde( )De prøver at lave nogle gode cafeprogrammer( )De får ikke ret meget tilbagemelding, ikke fra mig og fra de brugere, der kommer og det er lidt ærgerligt. Men de har fået organiseret sig og er nogle fantastiske værtinder, både for nye og for de brugere, som allerede kommer der. (DK2) Det kan også være på den der måde, hvordan man skal være værtinde på, der kan gå hen og blive lidt for omklamrende med mine faglige briller( )Jeg vil også sige, at to af dem af de fire, der er derover, har haft et arbejdsliv, som har haft noget med ældre mennesker at gøre, og der er vi så lidt oppe imod den her gamle ide om, Side 23 af 75