Den Elektroniske Skole

Den Elektroniske Skole Del 1 IKT-forsøg 1995-1998 på Holstebro Gymnasium og HF-kursus og Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Skole- og fagrapporter

Den Elektroniske Skole IKT-forsøg 1995-1998 på Holstebro Gymnasium og HF-kursus og Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Del 1: Skole- og fagrapporter Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen 1998 Indgår i B-serien, der omfatter publikationer til belysning af generelle emner inden for gymnasie- og hf-sektoren. ISBN: 87-603-1283-1 ISBN-www: 87-603-1285-8 Omslag: Kontrapunkt Tryk: Centraltrykkeriet i Skive Pris: 200 kr. Bestilles (UVM 6-251) hos: Undervisningsministeriets forlag Frederiksholms Kanal 25F, 1220 København K Telefon 33925220, fax 33925219.

Indhold Forord...9 Skolerapport fra Holstebro Gymnasium og HF-Kursus Mål og problemstillinger... 14 Forsøgets forløb... 18 Pædagogiske erfaringer... 21 Teknisk pædagogiske erfaringer... 23 Teknisk økonomiske erfaringer... 24 Konklusion på de tekniske erfaringer... 26 Perspektiver... 27 Skolerapport fra Nørresundby Gymnasium og HF-Kursus Indledning... 31 Den administrative-organisatoriske styring... 31 Skolens mål med forsøget... 32 Forberedelserne... 32 Kommunikation: etablering og udnyttelse af konferencesystem... 33 Kommunikation: etablering og udnyttelse af WWW-sider... 39 Introduktionsforløb og fortsat efteruddannelse af eleverne... 42 De deltagende lærere... 43 Skolens ledelse... 44 Undervisningsministeriet... 45 De faglige følgegrupper... 45 Apple Computer... 45 Øvrige samarbejdspartnere... 46 Forsøgets forløb... 46 Den pædagogiske og undervisningsmæssige del...58 Mål og problemstillinger for forsøget... 58 Erfaringer fra forsøget... 60 Undervisningens og fagenes indhold... 65 Eleverne... 66 Lærerne... 70 Arbejdsformer og fysisk organisering af undervisningen... 72 Undervisningsmateriale og informationssøgning... 75 Evaluering... 77 Teknologien og forsøget...78

Stationære maskiner... 82 Servere... 82 Perspektiver fra A til Æ:...92 Billedkunst, obligatorisk niveau...97 Mål og problemstillinger for forsøget.... 98 Overordnede erfaringer i DES Billedkunst... 99 Følgegruppens rapport efter skolebesøg i Nørresundby og Holstebro105 BILAG... 105 Biologi...107 Indledning... 108 Følgegruppens oprindelige målsætninger var... 108 Holstebro Gymnasium. Forsøgets forløb og erfaringer.... 108 Forsøgets forløb, Nørresundby Gymnasium og Hf-kursus... 110 Perspektiver... 112 Afsluttende bemærkninger... 115 Dansk...117 Følgegruppens indledende bemærkninger... 118 Rapport fra Holstebro Gymnasium og HF... 118 Rapport fra Nørresundby Gymnasium og HF... 124 Forsøgets perspektiver /v. Den faglige følgegruppe... 130 Engelsk...134 1. Mål og problemstillinger for forsøget... 135 2. Forsøgets forløb... 136 3. Erfaringer fra forsøget... 140 4. Perspektiver... 145 Fransk...147 1. Mål og problemstilling for forsøget i fransk... 148 2. Forsøgets forløb... 149 3. Erfaringer fra forsøget... 152 4. Perspektiver... 158 Bilag 1... 161 Bilag 2... 162

Fysik...170 1. Mål og Problemstillinger... 171 2. Forsøgets forløb... 172 3. Erfaringer... 175 4. Konklusion og Perspektiver... 178 Geografi...182 1. Mål og problemstillinger for forsøget... 183 2. Forsøgets forløb... 184 3. Erfaringer fra forsøget... 187 4. Perspektiver... 190 Evaluering... 193 Historie...195 Mål og problemstillinger for forsøget i faget... 196 Forsøgets forløb... 197 Erfaringer fra forsøget... 202 Perspektiver... 203 Bilag 1...208 Bilag 2...210 Bilag 3...210 Bilag 4...211 Bilag 5...212 Idræt...214 1. Mål og problemstillinger... 215 2. Forsøgets forløb... 216 3. Erfaringer fra forsøget... 217 4. Perspektiver... 221 Kemi...223 1. Mål og problemstillinger for forsøget i faget kemi... 224 2. Forsøgets forløb... 225 3. Erfaringer fra forsøget... 226 4. Perspektiver... 229

Latin...231 Matematik...234 1. Mål og problemstillinger for forsøget i faget... 235 2. Forsøgets forløb... 235 3. Erfaringer fra forsøget... 237 4. Perspektiver... 246 Musik...248 Naturfag...252 Oldtidskundskab...255 Mål og problemstillinger for forsøget i faget... 256 Forsøgets forløb... 256 Erfaringer... 258 Perspektiver... 259 Religion...262 1. MÅL OG PROBLEMSTILLINGER... 263 2. FORSØGETS FORLØB... 265 3 ERFARINGER FRA FORSØGET... 267 4. PERSPEKTIVER... 269 Tysk...272 1. Mål og problemstillinger... 273 2. Forløb... 273 3. Erfaringer... 274 4. Perspektiver... 277

Forord Den Elektroniske skole er et IKT-forsøg, der er gennemført i to gymnasieklasser på Holstebro Gymnasium og HF-kursus og Nørresundby Gymnasium og HF-kursus i perioden 1995-98. Den afsluttende rapportering fra forsøget foreligger nu med rapporten Den Elektroniske Skole, der er opdelt i to dele: Del 1, Skole- og fagrapporter og Del 2, Den eksterne evaluering. Initiativet til forsøget blev taget af Undervisningsministeriet i samarbejde med IBM Danmark, Apple Computer og Tele Danmark. De tre virksomheder har bidraget med avanceret computer- og kommunikationsudstyr. Som det teknologiske afsæt for udviklingsarbejdet har de deltagende elever og lærere således haft en bærbar computer stillet til rådighed under forløbet fra 1. til 3. g. Forsøget blev iværksat med det formål at få erfaringer med, hvorledes computeren kan benyttes hensigtsmæssigt i undervisningen og ved eksamen, samt lige så vigtigt, at få erfaringer med, hvor og hvornår det ikke er hensigtsmæssigt. Forsøgets sigte var endvidere at få afgrænset og belyst en række problemstillinger af betydning for udformning af en strategi for en rationel udnyttelse af IKT i primært de almengymnasiale uddannelser. De overordnede rammer for forsøget blev fastlagt efter drøftelser i forsøgets referencegruppe, der foretog udvælgelsen af de to forsøgsskoler blandt de mange gymnasier, der ansøgte om at deltage i forsøget. Forsøget har omfattet samtlige fag for de to klasser. For hvert fag har Undervisningsministeriet nedsat en følgegruppe, der har haft som opgave at bistå skolernes forsøgslærere og ministeriet med faglig og pædagogisk ekspertise fra forsøgets start til afslutningen. I den afsluttende fase har grupperne bl.a. haft som opgave at deltage i udarbejdelsen af de fagspecifikke bidrag til den afsluttende rapport. Fra hver af de to skoler er der undervejs i forsøget udarbejdet halvårs- og årsrapporter i henholdsvis januar og september 1996 og 1997 samt halvårsrapporter i januar 1998. Rapporterne er publiceret af Undervisningsministeriet og udsendt til samtlige gymnasier og hf-kurser.

Del 1 af den afsluttende rapport indeholder bidrag fra hver af de to forsøgsskoler samt fra hver af de deltagende fag. Skolerapporterne bygger på selvevaluering og sammenfatter skolernes egne erfaringer fra forløbet 1995-98 som helhed. Fagrapporterne er udarbejdet af de faglige følgegrupper med udgangspunkt i udkast fra forsøgslærerne samt indberetninger fra censorerne ved de afsluttende prøver til studentereksamen. Hovedvægten er som helhed lagt på redegørelser og vurderinger, der kan få betydning for de kommende års udvikling inden for faget. Del 2, rapporten fra den eksterne evalueringsgruppe, lægger hovedvægten på forsøgets pædagogiske og didaktiske aspekter. Rapporten er udarbejdet på baggrund af bl.a. de indsamlede oplysninger fra elever og lærere, rapporterne i del 1 fra skolerne og de faglige følgegrupper samt halvårs- og årsrapporterne. Hvert af bidragene fra skolerne, de faglige følgegrupper og den eksterne evalueringsgruppe indeholder som udgangspunkt en omtale af mål og problemstillinger, forsøgets forløb, erfaringer fra forsøget samt overvejelser om perspektiver for den kommende udvikling. I den udstrækning forsøget har givet grundlag for det, indeholder rapporterne for fagene desuden en omtale af følgende temaer: Fagets pædagogik, herunder om brug af IKT fremmer eller begrænser bestemte pædagogiske og fagdidaktiske principper Fagets indhold. Påvirkes fagets indhold af IKT og af en bestemt IKTstrategi? Eleverne, herunder elevrolle/forventninger til eleverne, elevsamarbejde, hjemmearbejde, læreproces og opnåede resultater Lærerne, herunder lærerrollen/lærerfunktioner, fx planlægning og samarbejde med kolleger og elever Arbejdsformer og fysisk organisering af undervisningen Undervisningsmateriale og informationssøgning Evaluering, herunder hvordan IKT evt. påvirker den løbende evaluering af undervisningsforløb, løbende evaluering af eleverne, eksamens indhold og form og opgavetyper ved eksamen Udviklingsarbejde og efteruddannelse til lærerne. Ud over denne skriftlige udgave af de to afsluttende rapporter foreligger de også på cd-rom, som tillige indeholder samtlige halvårs- og årsrapporter fra 10

forsøget. Den løbende formidling af erfaringerne fra forsøget via bl.a. de hidtidige rapporter, mange besøgende på de to skoler, forsøgslærerens deltagelse i konferencer og efteruddannelseskurser og formidling via elektroniske konferencer har bidraget til, at Den Elektroniske Skole allerede under forsøgets gennemførelse har påvirket IKT-dagsordenen på gymnasierne. Med de afsluttende rapporter foreligger der nu en samlet redegørelse for og evaluering af forsøget. Rapporterne kan få stor betydning for de kommende års udvikling på IKT-området i undervisningen. Det er ministeriets håb, at rapporterne vil styrke debatten herom og grundlaget for den kommende tids beslutninger om, hvordan der skal prioriteres på dette område. I Undervisningsministeriet indgår rapporterne som en del af afsættet for udarbejdelse af en IKT-strategi for de almengymnasiale uddannelser. Jarl Damgaard 11

Skolerapport fra Holstebro Gymnasium og HF-kursus

Mål og problemstillinger Holstebro Gymnasiums forsøgsansøgning til Undervisningsministeriets forsøg med elektronisk skole i efteråret 1994 var en diger sag. På 30 sider opstilles skolens forudsætninger, skolens strategiske overvejelser, ønskerne til forsøgsudstyr og beskrivelser af de forskellige fags muligheder i et forsøg med intensiv anvendelse af informationsteknologi i alle fag. Ansøgningen med bilagsbind er vel i alt på små 60 sider. Der kan således siges at have været ret præcise forestillinger om hvorledes forsøget skulle iværksættes og forløbe, og det er på den baggrund ikke opsigtsvækkende at ikke alt forløb som vi havde forestillet os på ansøgningstidspunktet. Mange forhold ændredes allerede inden forsøget blev igangsat, da vi forhandlede med gymnasieafdelingen og de eksterne samarbejdspartnere om de konkrete forsøgsbetingelser. Også løbende under forsøget er der forekommet justeringer, men det forsøg der i dag evalueres er næsten identisk med det forsøg vi ønskede igangsat. Det hedder bl.a. i vores forsøgsansøgning: Forsøgsklassen vil blive en tilfældigt udvalgt matematikerklasse med tysk og engelsk, hvor hver elev får tilbud om at deltage under forudsætning af der vælges såvel matematik som engelsk på højt niveau. De to fag er udvalgt for at kunne teste såvel et sprogfag som et naturvidenskabeligt fag gennem hele forsøgets løbetid. Hvis enkelte elever i klassen ikke vil deltage under disse forudsætninger, vil elever fra andre matematikerklasser blive tilbudt forsøget. For enkelte elever, der evt. får særlige vanskeligheder med de to fag, der i 3.g skal være højniveaufag, skal der indbygges en mulighed for skifte til et andet valgfag. Det generelle formål med forsøget er at vise, hvor langt en almindelig gymnasieklasse kan nå med edb som redskab i et treårigt forløb. Lærerne udvælges som en blanding af edb-kyndige og edb-interesserede faglærere. Her vil forsøget ligeledes kunne vise, hvilke resurser gymnasieskolen råder over fagligt, pædagogisk og edb-mæssigt. Forsøget indebærer et intensivt samarbejde mellem fagene i form af øget integration og fælles projektforløb med fælles produkter i to eller flere fag. I forbindelse med udarbejdelse af dansk- og historieopgaven samt den større skriftlige opgave vil der 14 blive ud strakt brug af edb. Besvarelsen kan her tænkes afleveret på elektronisk

medie... Som det ses har hovedformålet været at vise hvor langt en almindelig klasse kunne nå med edb som dagligt, personligt arbejdsredskab når de blev undervist af et bredt udsnit af en almindelig dansk gymnasieskoles lærerkræfter. På den baggrund må man betegne forsøget som en absolut succes. Den elektroniske klasse var på alle måder en helt sædvanlig gymnasieklasse, der tog helt sædvanlige studentereksamener, med helt sædvanlige eksamensresultater i alle de fag de blev undervist i. Klassen var usædvanlig i den forstand at den samtidig med at den tog disse helt sædvanlige eksamener blev undervist på en måde så klassen må betegnes som meget IT- kompetent og på denne måde i ekstraordinært grad almentdannet og studieforberedt. Der er ikke hos klassens lærere tvivl om at eleverne i klassen behersker anvendelsen af ny informationsteknologi på et niveau der vi give dem nogle fordele i næsten ethvert tænkeligt videre uddannelsesforløb eller i en erhvervsmæssig karriere, i hvert fald på kort sigt. Forsøget har også været en succes i den forstand at alle de implicerede lærere, trods de mange frustrationer der naturligvis har været undervejs, har været begejstrede for de nye muligheder forsøget har givet fagligt og pædagogisk. Samtidig hermed må det betones at mange af de problemer og vanskeligheder, der beskrives nedenfor, har vist sig af være af en sådan karakter at de kunne afhjælpes i de følgende klasser. Der er ingen tvivl om at alene det faktum at den første elektroniske klasse på Holstebro Gymnasium blev igangsat med et skyggelærersystem, så alle lærere havde en intern samarbejdspartner der kunne undervise den elektroniske klasse hvis førstelæreren fik forfald, samt at det er lykkedes at igangsætte nye klasser i august 1996, 1997 og 1998, har bidraget til at forsøgene på Holstebro Gymnasium må betegnes som en succes. Det er lykkedes at etablere en situation så flertallet af skolens lærere har konkrete erfaringer med at undervise intensivt med IKT, og det kollegiale miljø er præget af forandringsvilje og - evne. Som det ses af citatet ovenfor skulle forsøget ligeledes vise hvilke resurser gymnasieskolen råder over fagligt, pædagogisk og edb-mæssigt. Det bør her bemærkes at der ikke fra skolens side før forsøget var forventning om at vi skulle bi- 15

drage til at tilvejebringe den fornødne økonomi. Det var så at sige en præmis i ansøgningen, at det nødvendige udstyr samt den nødvendige efteruddannelse af personalet ville blive tilført eksternt. Imidlertid har skolen måttet bruge mange kræfter på at sørge for at der var de fornødne ressourcer til rådighed, og efteruddannelsen af personalet fik slet ikke de forløb vi havde forventet. Samtidigt er det værd at pointere at disse problemer blev løst samtidigt med at forsøget faktisk var igangsat, og at der på denne måde ikke var tale om gode forsøgsbetingelser, men måske nok realistiske betingelser i relation til hvorledes IKT sædvanligvis implementeres både i gymnasieskolen generelt og i andre former for virksomhed. Det kan ikke understreges nok at det er nødvendigt med et vist tidsmæssigt varsel og tilvejebringelse af de fornødne ressourcer såfremt man forventer af skolesystemet i almindelighed overgår til anvendelse af IKT i undervisningen generelt. Det ovennævnte synspunkt kan illustreres ved at skolens net ikke fungerede før ca. 2 måneder efter forsøgets start, samt at lærerne fik maskinerne samtidigt med eleverne. På den anden side kan man jo sige at netop ved denne uheldige igangsætning af forsøget blev organisationens og personalets robusthed i forbindelse med forandringer i betingelserne for undervisningen testet, og konklusionen må være at robustheden er større end umiddelbart forventet. Det er vores opfattelse at man skal være forsigtig med at konkludere for bastant på kun én klasses gennemløb, og på kun én eller to skolers erfaringer. Holstebro Gymnasiums klasselokaler og navnlig udenomsfaciliteter må betegnes som relativt gode. Der er sammenlignet med de fleste danske gymnasieskoler gode muligheder for at udnytte forskellige hjørner af skolen til netop de undervisningsformer som den nye informationsteknologi lægger op til. Det er nødvendigt at nyindrette skolen således at klasseværelsesundervisningen suppleres med områder hvor individuelt arbejde eller gruppearbejde kan finde sted på en rimelig måde. Holstebro Gymnasium har i den periode, hvor forsøget med elektroniske klasser har fundet sted, fået kablet skolen således at der nu er generel adgang til skolens net og til EDB strøm. Det betyder at ikke blot er alle klasselokaler nu på nettet, men nettet er også ført ud til to studieområder, biblioteket, samt til mange forskellige lokaliteter hvor elever kan arbejde individuelt og i grupper, og naturligvis er nettet opbygget således at alle kan nå det fra telefonnettet. Det er vores 16

opfattelse at en skoles resurser i relation til IKT i høj grad drejer sig om skolens arkitektoniske muligheder. Det er evident at klasselokaler bygget til 24 elever ikke giver rimelige arbejdsvilkår til 28 elever udstyret med bærbare PCere. Lys, lyd og varmeforhold er slet og ret urimelige. På Holstebro Gymnasium kan de gode fællesfaciliteter i nogen udstrækning kompensere for dette, men sådan er del vel næppe på et almindeligt gymnasium. Introduktionen af den bærbare PC som en mellemfaktor mellem elev og lærer og mellem eleverne, var en af de problemstillinger der på forhånd optog os meget. Det var forventet at maskinen ville udgøre et problem på den måde at afstanden ville føles større mellem de forskellige parter i undervisningssituationen. Selvfølgelig har det i perioder, især i starten, været et problem at lærerne, der har været vant til at have elevernes så godt som fulde opmærksomhed, nu mange gange ikke var i stand til at få øjenkontakt med eleverne. Det har også været en overgang for adskillige lærere at de konsekvent har måttet forlange maskinerne klappet i hvis denne 100% opmærksomhed var nødvendig. Men de fleste lærere har oplevet at maskinerne bragte dem tættere på den enkelte elev. Den udstrakte brug postsystemet har givet de fleste elever følelsen af individuelt at være tættere på den enkelte lærer end de har oplevet det i en almindelig klasse. På samme måde har lærerne haft et godt redskab til individuelt at kunne undervise den enkelte elev. Eleverne i den elektroniske klasse har oplevet maskinerne som noget der bandt dem sammen både i og uden for undervisningen, og der har været et særdeles godt sammenhold i klassen, både elektronisk og i almindelighed. Der er her tale om iagttagelser der er blevet bekræftet i de følgende klasser. Det tætte sammenhold har blandt andet givet sig udslag i at eleverne ofte har arbejdet seriøst også i frikvartererne, og at den stærkt skemaopdelte skole har fået mere glidende overgange mellem de forskellige timer. Forsøget med elektronisk klasse har haft stor indflydelse på skolens dagligdag på mange måder vi ikke havde forudset før forsøget startede. I det hele tager er der nok rettere tale om en ny udviklingsvej fremfor et forsøg, idet forsøg jo i sagens natur er noget der afsluttes og derefter ophører. Det er lykkedes at udstrække forsøget til næsten hele skolens aktivitet, og via forsøget er vi blevet rustet til 17

fremtidens undervisning på en måde vi ikke havde gjort os klart på forhånd. Via forsøget har vi opnået et væsentligt samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere Tele Danmark, DanaData og IBM der har hjulpet os meget både i relation til det konkrete arbejde med elektronisk klasse, men også med hensyn til skolens virksomhed og udvikling i øvrigt. Via forsøget har mange medarbejdere befundet sig i en permanent efteruddannelsessituation og nydt godt af den inspiration som f.eks. følgegruppernes medlemmer har kunnet give. Via forsøget har skolen opnået meget tætte forbindelser til de implicerede fags fagkonsulenter, og mange af lærerne på Holstebro Gymnasium benyttes flittigt som foredragsholdere og er medlemmer af forskellige råd og udvalg inden for undervisningssektoren. På denne måde er det vores opfattelse at forsøget har haft stor spredningseffekt, selv om en meget betydningsfuld del af denne spredning er uformel og ikke undersøgt. Skolen har i 3 års perioden med forsøget haft mange besøg af undervisere, forskere, journalister, embedsmænd og politikere. Det er opfattelsen at denne positive interesse for forsøget bærer langt ud over den egentlige forsøgsperiode, og selv om interessen i perioder har været næsten overvældende, så har den været til gavn for skolen og de enkelte lærere der har deltaget i de forskellige arrangementer. Alene dette, at skolen deltog i et projekt der af omverden er blevet betragtet som spændende har givet alle der har deltaget, og det er som nævnt efterhånden en meget stor del af personalet, en følelse af selvtillid og engagement, og det er jo bestemt væsentlige og positive elementer i en undevisningsvirksomheds selvforståelse. Forsøgets forløb Det er vanskeligt at tegne et samlet og entydigt billede af forsøgets forløb fordi praksis i fagene har været vidt forskellig. Lærerne har hver for sig haft forskellige faglige og pædagogiske mål, og det har bl.a. påvirket et så centralt område som elevmedbestemmelsen. Hos nogle lærere har eleverne fået mere eller mindre frit valg inden for fagets emneområder, mens der hos andre har været en meget stram styring uden at eleverne har haft reel indflydelse på det faglige indhold eller de valgte arbejdsmetoder. Man kan sige at netop fordi vi har kørt et forsøg - som nogle elever har udtrykt det: lærernes 18

forsøg - har de gængse normer for elevindflydelse været sat ud af kraft. Det har påhvilet den enkelte lærer alene at tilrettelægge og gennemføre undervisningen under de givne betingelser, dvs med computere i klassen og med overholdelse af bekendtgørelseskravene. Og det ansvar har været så tungt at bære at nogle lærere nok har følt, at der ikke var råd til vilde eksperimenter og heraf følgende eventuelle fejltrin. I begyndelsen af 1.g gik der megen tid i fagene med at introducere eleverne til maskinerne og programmerne, og det har i nogle tilfælde medført strammere forløb end normalt på senere tidspunkter. Den tid der blev brugt i begyndelsen, er dog vundet ind igen gennem en mere effektiv anvendelse af IKT i de enkelte fag. Selv om computeren giver mulighed for læse og redigere tekster på skærmen, har de fleste fag dog valgt at basere undervisningen på bogen og på udprintede elevarbejder. IKT er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt udviklet endnu til at gøre det til fordel (og fornøjelse) udelukkende at bruge skærmen som interface. Men IKT åbner også op for nye muligheder i kraft af den software der er udviklet i de store kontorpakker. Fx er præsentationsprogrammer en mulighed for fornyelse af den mundtlige dimension i undervisningen. Flere fag har arbejdet med præsentationer som et supplement til klassesamtalen, og i det omfang, der udvikles en faglig og pædagogisk bevidsthed hos lærerne om mediets muligheder, kan præsentationer måske gå hen og blive et både relevant og interessant element i gymnasieundervisningen. Computerne har været brugt i alle fag, men på vidt forskellig måde, bl.a. afhængig af det enkelte fags egenart. I nogle fag har tekstbehandling og elektroniske ordbøger dannet rygrad i computeranvendelsen, i andre er det programmer specielt udviklet til det enkelte fag. Helt grundlæggende er naturligvis tekstbehandling, som næsten alle fag har brugt i vidt omfang. Anvendelsen af CD-ROM har været begrænset, dels som følge af de tekniske 19

problemer med at lade en hel klasse arbejde med den samme skive anbragt i et tårn langt fra maskinerne, hvilket har resulteret i nedbrud eller en ulideligt lang søgetid. Internettet har også været anvendt i flere fag. Det er tydeligt at informationssøgning på WWW er et plus i undervisningen, bl.a. fordi Nettet giver mulighed for helt dagsaktuelle informationer som jo ingen lærebog kan matche. Desuden er Internettet en enorm pædagogisk og faglig inspirationskilde for såvel elever som lærere. Læreren kan her finde supplerende og aktuelt stof til undervisningen, og eleverne kan på egen hånd finde relevant faglig information. Nogle lærere har forsøgt at skabe faglige databaser, enten i form af fagets hjemmeside på skolens intranet eller i form af et fælles noteapparat for klassen. IKT gør det let og overskueligt at opbygge og redigere sådanne databaser, problemet er så at finde den form der bedst passer til fagets og elevernes behov i dagligdagen og til eksamen. Alle involverede i forsøget har haft direkte og daglig adgang til at bruge e-mail på skolen og hjemmefra. Nogle fag har integreret e-mail i forberedelsen af de enkelte timer, mens andre mere har brugt det som en mulighed for direkte henvendelser mellem enkeltelever og lærer. I alle fag blev der tidligt i forløbet på det interne net etableret logbøger hvor eleverne kunne læse om undervisningsplaner på både semester-, uge- og lektionsplan. Men der har tilsyneladende været problemer med at få systemet til at fungere, i hvert fald er de mere eller mindre forsvundet fra serveren i løbet af forsøgsperioden. Klassen var efter 3.g til en normal studentereksamen, med den undtagelse at computerne i forskelligt omfang var tilladt hjælpemiddel i forberedelsen og/eller under eksaminationen. Og eksamensforløbet var ligeledes helt normalt. Eleverne brugte især computeren under forberedelsen og næsten ikke under den mundtlige eksamination (i de tilfælde hvor der var opnået tilladelse). Klassens gennem- 20

snit til eksamen var på linie med parallelklassernes, på trods af at der var brugt meget tid på at oparbejde IKT-kompetence hos eleverne. Pædagogiske erfaringer Overordnet kan man sige at forsøgserfaringerne i den elektroniske skole falder fint i tråd med de senere års pædagogiske strømninger i gymnasiet. Nøgleordene er bl.a. målstyring, tværfaglighed, projektarbejde og efteruddannelse. Forsøget har vist at der er behov for slankede fagbekendtgørelser med klare definitioner af de faglige mål, ellers forringes muligheden for tværfagligt samarbejde. I dag er det allerede sådan at mange lærere har vanskeligt ved at leve op til kravet om samordning af den enkelte klasses undervisning, og hvis der ikke ændres på de faglige rammer og indholdskravene, så vil der nok ikke ske store ændringer her. På Holstebro Gymnasium er der i år startet en 5-klasse hvor et hovedmål netop er den faglige og pædagogiske samordning, og det er betegnende for forsøget at lærerne forlangte at få stillet en bærbar til computer til rådighed, så de hjemmefra kunne skrive i og konsultere en fælles konference på nettet. Pointen er naturligvis at IKT nu er slået så meget igennem på skolen, at også ikke-elektronisk klasses lærere kan se de åbenlyse fordele i anvendelsen af den ny teknologi. I den elektroniske klasse har vi forsøgt med tværfagligt samarbejde, men uden den store succes. Skolens administration havde sørget for at skabe de nødvendige rammer for de involverede lærere i form af skemaer hvor timerne lå i forlængelse af hinanden og hvor lærerne havde mulighed for at deltage i klassens undervisning i kollegernes fag. Alligevel lykkedes det ikke at integrere fagenes undervisning til en helhed, og årsagen var nok først og fremmest den enkelte lærers fokusering på sit eget fags krav - og ikke på elevernes helhedsforståelse af emnet på tværs af fagene. Et andet problem i den forbindelse er tiden. Det kræver et langt tilløb at skabe et fagligt integreret forløb i en klasse, og de elektroniske lærere havde i vidt omfang nok at gøre med at opfylde bekendtgørelseskravene i deres egne fag. 21

I forbindelse med tværfagligheden er det oplagt at undervise projektorienteret i grupper. Det betyder samtidig at enkelttimepædagogikken får vanskeligere kår, men erfaringen viser at den elektroniske klasse ikke har tabt ved øget gruppe- og projektarbejde. På Holstebro Gymnasium har vi da også nu taget den pædagogiske konsekvens og indført dobbelttimer og hele og halve blokdage i alle klasser i langt videre omfang end hidtil. Efteruddannelsen af lærerne til den elektroniske klasse har næsten udelukkende været lokal. Det vil sige at de lærere, der har kompetence på specielle områder inden for IKT, har undervist kollegerne på interne eftermiddagskurser, ofte over længere perioder. Denne efteruddannelsesmodel har været en stor succes. Underviserne er naturligvis resursepersoner med særligt kendskab til et bestemt IKT-område, fx regneark eller e-mail eller et fagprogram, og skolen har sørget for at disse lærere har fået det tilstrækkelige grundlag på eksterne kurser. Lærerne har som betingelse for at få tildelt de eksterne kurser forpligtet sig til viderebringe deres viden til samtlige kolleger på skolen der måtte have interesse i eller behov for netop deres viden. Det har været meget stor tilslutning til disse kurser, også fra lærere der ikke direkte har været tilknyttet de elektroniske klasser, og det er vel et god indikator for succesen med at udbrede IKT til alle skolens lærere. Forsøget har vist at denne model både er økonomisk og effektiv, og vi kan varmt anbefale den til andre skoler med behov for IKT-efteruddannelse af lærerstaben. Diverse fagprogrammer og kontorpakken PerfectOffice har været materialerygraden i forsøget, og det har vist sig at næsten alle de programmer vi har anskaffet har opfyldt kravene til brugbarhed i undervisningen. Eleverne har forholdsvis hurtigt lært at beherske softwaren i det nødvendige omfang, og programmerne har klart medvirket til at forbedre det faglige niveau. CD-ROM mediet har dog vist sig af begrænset værdi. Dels har der været tekniske problemer med at have en hel klasse til at bruge den samme skive på samme tid, søgetiden er simpelthen for lang og man taber tålmodigheden. Dels har der været pædagogiske udfordringer i at tilrettelægge undervisningen så effektivt at eleverne ikke sad og kedede sig mens de ventede på hinanden. Endelig er det et 22

spørgsmål om ikke CD-ROM allerede er blevet overhalet af WWW i de fleste sammenhænge. Den information man finder på en CD-ROM kan bedst sammenlignes med en elektronisk bog - med alle dens begrænsninger, plus problemerne med at læse på skærmen. De fleste af vores CD-ROMer er engelsksprogede, og det er i sig selv en begrænsning af anvendeligheden, især i begynderundervisningen - et forhold der i øvrigt også gælder Internettet. De sproglige barrierer er for store til at eleverne kan få fuldt udbytte af informationen, da materialet ofte ikke er tilpasset deres sproglige niveau. Når der hentes information fra CD-ROM eller WWW er det derfor nødvendigt med et omfattende pædagogisk formidlingsarbejde fra lærerens side hvis eleverne skal have et rimeligt udbytte. Man kan ikke bare slippe en klasse løs på nettet og forvente at eleverne kommer tilbage med lødig og velstruktureret information om emnet. Konklusionen er altså at på trods af at klassen har haft engelsk på højt niveau, mangler de fleste det fagsprog der er nødvendigt for det fulde udbytte i fx oldtidskundskab og fysik. Teknisk pædagogiske erfaringer En væsentlig forudsætning for en succesfuld anvendelse af IKT i de enkelte fag er velfungerende teknik. Lærerne og eleverne må have som forudsætning at netværket, maskinerne og programmellet uden videre fungerer. På grund af opbygning af netværk parallelt med forsøgets igangsættelse har der naturligvis været kortere perioder hvor fagene er blevet generet af teknisk ustabilitet. Det er dog vores overbevisning at en fremtidig hverdag med IKT ikke vil adskille sig fra vores forsøgssituation. Der vil altid opstå situationer hvor tekniske nedbrud, omkonfigurationer, nyinstallationer osv. vil gribe forstyrrende ind, hvis pædagogikken bliver for afhængig af teknikken. Det er nødvendigt at læreren er i besiddelse af et pædagogisk beredskab, så eleverne ikke får fornemmelse af at undervisningen bliver mindre lødig, fordi teknikken i en periode ikke fungerer optimalt. 23

I nogle af fagrapporterne peges der på problemer i forbindelse med at ønsket programmel ikke var til rådighed på maskinerne, selvom fagene havde anskaffet det. Problemstillingen kan opdeles i en arbejdsmæssig og i en teknisk/økonomisk. Det arbejdsmæssige pres på datavejlederne har i perioder under forsøget været så stort at et fagligt ønske om at få et program installeret på serveren eller de bærbare computere ikke har kunnet opfyldes inden for en tilfredsstillende tidsramme. En sådan situation må med større erfaringer kunne løses ved en tidligere planlægning - planlægningen har dog i forsøgsperioden været vanskeliggjort på grund af for sent leveret programmel og tekniske omstillinger. Det er selvfølgelig ikke befordrende når Internet-forbindelsen i en længere periode er afbrudt, netop på det tidspunkt et fag arbejder med et projekt, som kræver dagsaktuelle data fra Nettet. Vi har set et skisma mellem lærerens forventninger til at bruge et bestemt program og programmets tekniske krav til netværkets indretning samt de bærbare maskiners computerkraft. På grund af forsøgslærerenes store forventninger, har de måske oplevet problemet som stort, men det afviger vel ikke meget fra en gammelkendt situation om ønske om et bestemt bogmaterieale som enten er udlånt til andre på det ønskede tidspunkt eller er for dyrt til at blive indkøbt. Det har altså været en kilde til frustration at nogle lærere har ønsket/har haft behov for at anvende programmel som maskinernes kapacitet ikke har kunnet leve op til (for lidt harddiskplads, manglende CD-rom drev og lydkort). De maskiner som anvendes til vores 4. forsøgsklasse kan dog opfylde alle disse krav. Teknisk økonomiske erfaringer I forsøgsperioden har vi været afhængige af en velfungerende service i forbindelse med reparation af de bærbare computere og i forbindelse med servervedligeholdelse samt opgradering og udbygning af netværk. Vi har haft et godt og effektivt samarbejde med IBM s serviceafdeling. Maskinerne til den første forsøgsklasse har haft mange fysiske og tekniske skader (i gennemsnit har hver maskine været repareret mere end en gang pr år). Ved skolens næste 3 forsøgsklasser synes de bærbare computere at være væsentligt mere 24

holdbare. Nyinstallationer og vedligeholdelse af netværket er blevet foretaget af Tele Danmark, som har anvendt store økonomiske resurser i dette arbejde. Installationsog vedligeholdesesarbejdet er blevet meget forøget ved at Holstebro Gymnasium har fået lov til at videreføre forsøget fra en enkelt klasse til at omfatte en ny elektronisk klasse hvert af de følgende skoleår. Mængden af bærbare computere, den større anvendelse overalt på skolens område, behovet for at skabe en mere fleksibel opkobling hjemmefra end den først anvendte modempulje med dialback (de to sidste elektroniske klasser kobler op til skolens post og databaseserver (Notes) via et Tele Danmark Internetsabonnement) har skabt behov for en kraftig investering. I skolens forsøgsansøgning lagde vi stor vægt på fleksibiliteten, hvorfor vi også satsede på brug af trådløst netværk. I løbet af de første to forsøgsår fik skolen da også opbygget et trådløst netværk som i det store og hele dækkede skolens fysiske udstrækning. I alle evalueringer udtrykte eleverne stor tilfredshed med den trådløse opkobling, fordi de opnåede fysisk frihed til at arbejde overalt på skolen uden at miste muligheden for at kommunikere med hinanden, med data på filserveren og med Internettet. Det viste sig dog med det stigende antal opkoblinger af bærbare computere, at stabiliteten samtidig var faldende. Da det trådløse net samtidig ikke kunne opgraderes til Windows95, har vi valgt at erstatte det med en udvidelse af de faste opkoblingsstik. Den fleksibilitet, vi ønskede ved hjælp af det trådløse net, er derfor bibeholdt ved udvidet kabling. Som et led i Ringkjøbing Amts investeringsplan for IKT-udviklingen i uddannelsessektoren er Holstebro Gymnasium i denne sommer blevet gennemkablet med pds-stik i alle lokaler samt i øvrige opholdsarealer. Nogle lokaler var i forvejen kablet til 28 elever, men ved hjælp af transportable hubs er det nu muligt at indrette et vilkårligt lokale med 28 stik. Der er ligeledes truffet aftale om en DANANET løsning til vedligeholdelse af servere og i nogen grad arbejdsstationer. Formålet med denne aftale er at forsøge 25

at frigøre datavejlederne mere til pædagogisk arbejde. I forsøgsperioden blev datavejlederne i højere og højere grad maskinpassere. På programmelsiden har vi nydt godt af en række sponsorer, hvilket har minimeret investeringsomkostningerne til nyt programmel. Ved anskaffelse af bærbare computere til såvel den første forsøgsklasse som de efterfølgende 3 har vi fået omfattende økonomisk støtte af Ringkjøbing Amt og IBM. Konklusion på de tekniske erfaringer Det er nærtliggende at påpege at stigende anvendelse af IKT kræver en kraftig vækst i arbejdsmæssige og økonomiske resurser. Det er vanskeligt at se, hvordan skoler uden ekstraordinære tilførsler af midler udefra skal kunne håndtere tekniske anskaffelser og vedligehold. De omfattende tekniske, pædagogiske og økonomiske resursekrav til udvikling og implementering af IKT i uddannelsen gør det formentligt hensigtsmæssigt at flere skoler arbejder sammen om en fælles løsning. Især på det tekniske område bliver de enkelte institutioner altfor afhængige af en eller få medarbejderes ekspertise hvis et sådan samarbejde ikke etableres. Det er ligeledes særdeles vigtigt at gøre sig klart at beslutninger om bestemte tekniske løsninger også har indbygget pædagogiske beslutninger. (Som banalt eksempel kan nævnes et fags ønske om at benytte et kommunikationsprogram som kræver brug af faste ip-adresser, hvor skolens netværk et opbygget med dynamisk tildeling af adresserne). Valg af post- og databaseprogrammel er ligeledes en beslutning som åbner eller lukker for bestemte pædagogiske muligheder. Holstebro Gymnasium valgte således midt i forløbet at skifte postsystem. Det først anvendte system gav ikke mulighed for opbygning af konferencer. En teknisk beslutning om programmel fik derfor negativ indflydelse på udviklingen af planlægningsværktøjer. 26 Ved enhver teknisk investering må skolerne derfor altid medtænke pædagogiske

konsekvenser og perspektiver. I realiteten burde man måske gå så vidt at kræve at enhver teknisk investering/ethvert krav om nyt programmel skal udspringe af et pædagogisk begrundet behov. Perspektiver Følgende perspektiverende bemærkninger er et udtryk for nogle af de iagttagelser vi har gjort i forbindelse med den første forsøgsklasse. Iagttagelserne synes bekræftet i forbindelse med de efterfølgende 3 forsøgsklasser. Forsøget har vist os at den bærbare computer er et godt arbejdsredskab, som samtidig åbner for nye indfaldsvinkler til den faglige indlæring. Vi er dog også blevet bevidste om at computeren i sig selv ikke skaber forandringen. At anbringe 28 elever samt en lærer i klasserummet med hver sin bærbare computer skaber selvfølgelig en ny situation, men for at udnytte den konstruktivt er det nødvendigt med en bevidtshedsændring. Computerens indtog i undervisningen kræver større fleksibilitet i valg af undervisningformer. Vi har iagttaget behov for i stigende grad at skifte fra klassestyret undervisning til situationer hvor eleverne i små grupper eller individuelt arbejder med små opgaver, øvelser og projekter. Og vi har i forbindelse hermed også konstateret ændringer i elevernes krav til lærerne. Foruden de faglige kvalifikationer efterspørger eleverne også IKT-kompetencer. Hvis de ikke finder den hos den ene lærer søger de hurtig kontakt til en anden som besidder en sådan kompetence. Og eleverne er her ikke bundet af faggrænser. Vi tror derfor at det i fremtiden bliver vigtigt med stigende samarbejde i en klasses lærergruppe, og da vi ligeledes har konstateret at IKT stiller betydelige krav til ikke blot den enkelte lærers planlægning men til en mere overordnet planlægning, er vi tilbøjelige til at se en nødvendighed for at udvikle egentlige lærerteams i fremtiden. I disse teams er vi ikke utilbøjelige til at indtænke andre pædagogiske/ tekniske arbejdskræfter end den faguddannede lærer. Bibliotekarer og edbkyndige rådgivere med pædagogisk tillægsuddannelse kunne 27

være sådanne andre faggrupper i klasseteamet. IKT stiller store krav om en systematisk efteruddannelse, men selvom vi finder at computeren giver gode muligheder for at styrke elevernes selvstændighed og faglige fordybelse, er vi overbeviste om at efteruddannnelse i høj grad skal rette sig mod lærerens evne til at planlægge og samarbejde. Med indførelse af nye arbejdsformer ser vi behovet for nye evalueringsformer som er tilpasset de muligheder computerne giver for at indhente og bearbejde stof fra mangeartede medier. Ikke blot i eksamenssituationen men også i den daglige undervisning må læreren arbejde bevidst med at gøre eleveopgaverne unikke, fordi mulighederne for at låne besvarelser er så store. I denne sammenhæng mener vi også at det er ønskeligt med større frihedsgrader til den enkelte skole og det enkelte klasseteam. Det er derfor ønskeligt at fagbekendgørelserne i stigende grad alene udstikker slutmål og overlader vejen til målet til det lokale initiativ. Gymnasiet fungerer med sin almendannende og studieforberedende uddannelse som en mellemstation (folkeskole - gymnasium - videregående studier/samfundet). Det er bydende nødvendigt at vi gør os indholdet af vores dannelsesbegreb klart og specielt at vi indser dets dynamiske karakter. IKT må således have sin placering i dannelsesbegrebet. Vi har været vænnet til at det var gymnasiet der skulle indføre eleverne i brug af regneark, tekstbehandling m.m (det såkaldte brugerkursus), men allerede nu har eleverne i folkeskolen opnået så stor indsigt i brug af edb som redskab at det er nødvendigt at gymnasiet finder en ny rolle her. I tråd med både det almendannende og det studieforberedende kan gymnasiet satse på anvendelsen af IKT til udvikling af selvstændighed og fordybelse. Vi har en fornemmelse af at de dygtige elever får det største spring fremad ved brug af computeren, men mener også at have iagttaget at den hos den svagere elev er stærkt med til at øge motivationen. Udstrakt brug af IKT i undervisningen kan derfor være en af vejene til ikke blot at styrke elevernes faglige kompe- 28

tencer, men også deres personlige. Indførelse af IKT med brug af bærbare computere og/eller mange stationære edb-arbejdspladser rummer et økonomisk aspekt, som det er bydende nødvendigt at de bevilligende myndigheder tager stilling til. Den teknologiske forældelse er så hurtig og investeringerne i EDB så omfattende, at den enkelte skole ikke ud af de nuværende driftsbudgetter kan afsætte tilstrækkelige midler. Med behovet for større fleksibilitet og variation i ansættelsen af personalegrupper er det ønskeligt at der skabes tilsvarende større økonomisk frihed for den enkelte skole til at forvalte den samlede økonomi (herunder lønsummens anvendelse). Det bliver nødvendigt at tage stilling til eventuel elevbetaling af fx egne maskiner. I samme forbindelse må den overordnede pædagogiske myndighed klarere fastlægge krav i stedet for at give tilbud. De nuværende adgangsmuligheder for brug af edb ved skriftlige eksamener har fx et urimeligt tilfældighedsprincip over sig. I forlængelse af IKT debatten kunne vi i det hele taget ønske os at de pædagogiske myndigheder arbejdede med et længere tidsperspektiv. Det er ikke rimeligt at en elev ved påbegyndelsen af sin gymnasieuddannelse optages på andre vilkår om fx eksamen med edb end de vilkår, der så faktisk er gældende ved den afsluttende eksamen. Holstebro Gymnasium 29

Skolerapport fra Nørresundby Gymnasium og HF-kursus 30

Indledning Nørresundby Gymnasium & HF-kursus har igennem en del år satset på et leve op til ministeriets krav til arbejdet med edb i undervisningen og gennem en halv snes år aktivt arbejdet med forskellige aspekter af edb i undervisningen. Vores første erfaringer drejede sig især om telekommunikation og multimedier i fremmedsprogsundervisningen. Således afholdt skolen i perioden 91/93 forsøg med multimedier og telekommunikation i engelskundervisningen. Udvalgte klasser deltog i telekommunikationskonferencer og -konkurrencer med elever fra 14 andre lande, der involverede opkald til AppleLink, Internet og SkoleKOM. Lignende forsøg blev i samme periode gennemført i franskundervisningen i tilknytning til forskellige EU-projekter, herunder ministeriets SIRENE-projekt, hvor skolen blev udnævnt til INFO-central. Vi vil her forsøge at samle de vigtigste erfaringer fra forsøgsperioden, som vi for overskuelighedens skyld vil dele op i fire hovedområder: en administrativorganisatorisk del, en forløbsbeskrivelse, en pædagogisk/undervisningsmæssig del og en teknisk del. Disse første satsninger på anvendelsen af computere i undervisningen betød, at vi mente os i stand til både organisatorisk, pædagogisk og formidlingsmæssigt at kunne gennemføre forsøget med Den elektroniske Skole pr. 1.8.95, således at forsøgsresultaterne umiddelbart ville kunne anvendes på hele gymnasieområdet. Forsøgets intention om grundigt og systematisk at arbejde med at integrere edb i alle fag for en klasse og eventuelt afprøve dette ved alternative eksaminer lå helt i forlængelse af skolens hidtidige bestræbelser. Nedenstående afsluttende rapport for forsøget med Den elektroniske Skole er udformet af den udpegede styregruppe for Nørresundby Gymnasium og HF-kursus (lektor Lars Brix Frandsen, lektor Steen Hestehave og lektor Jens Peder Weibrecht) på baggrund af bidrag fra og diskussion med de involverede kolleger. Den administrative-organisatoriske styring Nørresundby Gymnasium & HF-kursus søgte om at gennemføre forsøget med 31

en sproglig klasse uden særlige bindinger, der i alle fag integrerede det udleverede udstyr. Den elektroniske klasse fik betegnelsen d og har som sproglig klasse haft fortsættersprog tysk og begyndersprog fransk (separat hold) eller russisk (fælles med skolens øvrige russiskelever). Samtlige fællesfag i 1., 2. og 3.g har været omfattet. Endvidere har fagene engelsk, tysk og fransk på højt niveau været omfattet af forsøget på separate hold. Det vil sige, at forsøget er gennemført med en normal klasse, som havde særlige elektroniske hjælpemidler, men som i overensstemmelse med gymnasiereformens intention valgte fag ud fra den normale fagrække for sproglige elever. Der har således i 2. og 3.g været fag i de enkelte elevers hverdag, som ikke har deltaget i forsøget, f.eks. samfundsfag og matematik. Skolens mål med forsøget De overordnede aspekter, vi ønskede at arbejde med i forsøget var: kommunikation multimedier (billede, lyd, grafik og databaser) internationalisering alternative opgavetyper ved skriftlig fremstilling og eksamen integration af udstyr på tværs af platforme Disse aspekter findes detaljeret beskrevet for det enkelte fag, mens vi i denne rapport vil trække de overordnede erfaringer frem. Forberedelserne Forsøgets lærere blev udpeget på baggrund af en interessetilkendegivelse, men det var ikke noget krav, at de deltagende lærere skulle være EDB-kyndige i særlig grad. Styregruppen gennemførte i perioden april-juni 1995 en efteruddannelse af de deltagende lærere, der skulle danne baggrund for en lignende uddannelse af de kommende elever. Det var en klar gene for novicerne, at denne periode blev kortere end ventet (vi havde regnet med start pr. 1. februar, men uventede aftalemæssige problemer forhindrede dette ), og at den måtte afvikles i eksamensperioden, men med den fornødne interesse og inddragelse af week-ender lykkedes det. 32

Kommunikation: etablering og udnyttelse af konferencesystem Den organisatoriske kerne i forberedelsesarbejdet og en af hjørnestenene i hele projektet er vores interne kommunikations- og konferencesystem: FirstClass. Gennem hele forsøgsperioden har vi udnyttet en stadig udbygning af systemet gennem nye versioner af FirstClass og styresystemet til vores Apple-computere. Ved afslutningen af forsøget er vi nået frem til en sammensmeltning af intern og ekstern kommunikation, hvor man ved et enkelt klik i et FirstClassdokument går fra det lukkede interne system til en adresse på Internet. Man kan også fra Internet uden en speciel klient, men med bruger-id og password læse og skrive i den lukkede FirstClass-konference. Udviklingen er gået stærkt og har givet os flere muligheder end forudset ved forsøgets start. Etableringen af konferencestrukturen blev til på et week-end-kursus indkaldt af den etablerede styregruppe før sommerferien 1995 som afslutning på forårets møder blandt forsøgets lærere. Blandt emnerne på dette kursus var en diskussion om, hvorledes vores interne konferencesystem skulle organiseres. Alle var enige om, at vi skulle skabe et enkelt system med en fælles startflade med fælles konferencer og en række fagkonferencer bygget op over samme princip. Dette system har stået sin prøve gennem de tre forsøgsår, og vi er ikke i tvivl om, at vores forarbejde har båret frugt: Et enkelt, overskueligt og brugbart system med faste spilleregler, der har rummet den interne kommunikation mellem lærer og elev, elev-elev og lærer-lærer. Det er i forsøgsperioden blevet fuldt udbygget og udnyttet i en grad, så man må spørge sig selv, hvordan man egentlig kan undvære det i undervisningen. Kommunikationen har rummet mange elementer: lektiegivning, skriftlige opgaver, diskussioner, debat, grammatik, bibliotek, spørgsmål, brok, rapporter, mødereferater osv., oftest har den været asynkron, men har i visse situationer også kunnet udnyttes til synkron kommunikation ved hjælp af chat-funktionen. En meget stor del af indlæggene på konferencerne har haft en udløbstid, der er løbet til forsøgets afslutning, således at de enkelte fag har kunnet opbygge en stor database med fagets pensum og opgaver. En stor hjælp for eleverne ved eksamenslæsningen og en måde for lærerne at kunne følge en læreproces næsten dag for dag. 33

Her er en kort gennemgang af opbygningen af den elektroniske klasses konferencesystem med kommentarer til nogle af de centrale konferencer: Figur 1 Lærerværelset i Den elektroniske Skole Opbygningen af konferencesystemet var på mange måder af stor betydning for vores forsøg. Alle deltagere havde selvfølgelig deres egen postkasse (mailbox) på et skrivebord, der rummede et begrænset antal konferencer. Disse har man så kunnet supplere efter egne ønsker. Lærerne havde deres Lærerværelse, hvor de, uden at eleverne havde adgang, har drøftet tekniske og pædagogiske problemer, holdt møder, lagt mødereferater og rapporter og arkiveret skolens officielle Ugejournal. Omfanget af lærernes brug af lærerværelset har været stort, især i de første år, og der er blevet diskuteret alt fra tekniske spørgsmål til problematiske elever. Der har været livlig pædagogisk debat om elevernes engagement, klasseundervisning contra projektarbejde og individualisering contra differentieret undervisning, men debatten er i den sidste del af forsøget i mange tilfælde blevet overført til det fagligt-pædagogiske regi, som det fremgår af fagrapporterne. 34