Opfølgning, status og anbefalinger vedrørende investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet. Regnskab 13. 3. 14 Side 1 af 9. Indledning og resume De investeringsmodeller, som blev vedtaget i budgetforliget for budget 13 blev sat i værk i jobcentret pr. 1. januar 13. Formålet med modellerne er, at investeringer i en opprioriteret beskæftigelsesindsats på sigt skal medføre færre forsørgelsesudgifter til de pågældende målgrupper frem til 16. Der laves årlige opfølgninger på investeringsmodellerne i forbindelse med regnskabet, og den første foretages her ved regnskab 13. Modellerne beskrives ud fra projekternes forløb i 13 med hensyn til målopfølgning, lovændringer, business case og anbefalinger omkring det videre arbejde med modellerne. Der er i alt fem investeringsmodeller, og nedenfor opsummeres anbefalingerne fra opfølgningen på de efterfølgende sider. Nedbringelse af antallet af lange sygedagpengesager. Det anbefales, at modellen fastholdes i sin nuværende form. Senest i forbindelse med opfølgningen i regnskab 14 beskrives sygedagpengereformens indvirkning på investeringsmodellen nærmere. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Økonomi Service Jægergården, Værkmestergade 15 81 Aarhus C Telefon: 89 4 Direkte telefon: 89 4 25 73 Telefax: 89 4 38 99 E-mail: oekonomiservice@msb.aarhus.dk Direkte e-mail: jvja@aarhus.dk www.aarhuskommune.dk Sagsbehandler: Jens Vestergård Jacobsen Etablering af midlertidige fleksjob til personer der har modtaget ledighedsydelse i minimum 18 måneder. Det anbefales, at modellen udvides fra 1 til helårspersoner i 14 og 15 helårspersoner de efterfølgende år. Det foreslås at de bevillingsmæssige ændringer som følge af udvidelsen og lovgivningsmæssige ændringer indarbejdes. Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats for ledige ACdimittender ved etablering af flere løntilskud. Det anbefales, at investeringsmodellen fortsættes med et revideret måltal på 55 fuldtidspersoner i privat løntilskud og 45 fuldtidspersoner i ordinær beskæftigelse i stedet for 1 fuldtidspersoner i privat løntilskud. Jobrotationsprojekter på de store kommunale serviceområder.
Det anbefales, at investeringsmodellen fortsætter med den tilføjelse, at fokus også er rettet på private jobrotationsprojekter. Foruden opkvalificerings og jobtræningseffekten er der for kommunen god økonomi i private jobrotationsprojekter. Det er en forudsætning for den fremtidige målopfyldelse, at der er fokus på øget efterspørgsel på jobrotation i alle kommunens magistratsafdelinger. Etablering af udviklingsforløb til forebyggelse af førtidspensionering. Set i lyset af omfattende lovændringer på området med indførsel af ressourceforløb anbefales det, at der foretages en evaluering af projektet i 14 med henblik på vurdering af, om modellen skal fortsætte. 3. 14 Side 2 af 9 1. Investeringsmodellen for nedbringelse af lange sygedagpengesager Investeringsmodellen omkring nedbringelse af lange sygedagpengesager har til formål at holde antallet af sager over 26 uger på et niveau svarende til 11 korrigeret for inflow. Måltallet for antallet af sager over 26 uger har således været 1.461 sager i 13. Ved udgangen af 13 var antallet af sager på 1.455, og dermed på den positive side af målgrænsen med,4 %. Antal sager Mål: vægtet antal over 26 uger Vægtet antal sager over 26 uger Antal sager 1.8 1.8 1.7 1.7 1.6 1.6 1.5 1.5 1.4 1.4 1.3 1.3 1. 1. januar januar 12 13 Lovændringer Modellen udfordres af reformen af førtidspension og fleksjob, der i første halvår af 13 medførte en stigning i antallet af lange sager. Årsagen var et markant fald i antallet af tilkendelser til førtidspension, samt en ophobning af sager, der skulle for Rehabiliteringsteamet i implementeringsperioden. Den nye sygedagpengemodel, som blev aftalt mellem regeringen og en række af Folketingets partier i 13, og som træder i kraft til 14, forventes ikke at få markant indflydelse på investeringsmodellen. De sygemeldte, som på grund af manglende forlængelsesmuligheder fremover kommer i jobafklaringsforløb, er ikke omfattet af investeringsmodellen i dag og vil heller ikke fremadrettet være omfattet. Den store ændring i sygedagpengereformen, er jobafklaringsforløbene. Borgere, der ikke kan forlænges ud fra de eksisterende forlængelsesregler, kommer fremover på et jobafklaringsforløb, med dertilhørende ydelse. Formålet er, at ingen sygemeldte borgere skal kunne afsluttes til ingen forsørgelse. Derudover indføres en ændring af forlængelsesreglerne, som
januar muligvis kan give flere lange sager, da flere sygemeldte nu får mulighed for at blive forlænget. Business case Investeringen er ca. 7 mio. kr. årligt. Kommunerne får ingen refusion fra staten på sygedagpengeudbetalinger efter 52. uge. Der er derfor god økonomi i at undgå lange sygedagpengesager. Modellen har fungeret siden 8 og måltallet har taget udgangspunkt i at der skulle fastholdes et niveau på ca. 12. færre lange sygedagpengeuger end i 8. Modellen er dermed forbundet med en markant økonomisk gevinst ved målopfyldelse. Gevinsten kan i 13 beregnes til ca. mio. kr. jf. business case i forhold til alternativt scenarie som i 8. Business casens oprindelige forventede overskud blev beregnet til 29,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært at der i regnskabsopgørelsen er indregnet en vægtet effekt af sager over og under 52 uger. 3. 14 Side 3 af 9 Det anbefales, at modellen fastholdes i sin nuværende form. Senest i forbindelse med opfølgningen i regnskab 14 beskrives nærmere sygedagpengereformens indvirkning på investeringsmodellen. 2. Etablering af midlertidige fleksjob for personer på langvarig ledighedsydelse Investeringsmodellen har til formål at placere langvarige ledighedsydelsesmodtagere i kommunale fleksjob med central finansiering af arbejdsgiverudgiften, med henblik på at forberede målgruppen til permanente fleksjob. Investeringsmodellens mål var, at 65 fuldtidspersoner skulle være i midlertidige fleksjob i 13. Målopfyldelsen i 13 var 6 fuldtidspersoner. I 14 er måltallet 1 fuldtidspersoner. På nuværende tidspunkt er 8 personer i midlertidigt fleksjob under investeringsmodellen. Det betyder, at målopfyldelsen i 14 allerede nu ser ud til at være sikret. 1 9 8 7 6 5 4 3 1 mål 13: løbende 65 fuldtidspersoner Periodebelægning 1 9 8 7 6 5 4 3 1 13 Lovændringer
Investeringsmodellens business case er blevet påvirket af førtids- og fleksjobreformen. Fleksjob er generelt blevet billigere på grund af en lovmæssig omlægning af aflønningsmetoden, hvilket afspejler sig i det udbetalte flekstilskud. Tidligere fik fleksjobbere fuld overenskomstmæssig minimumsløn, mens der nu kun aflønnes overenskomstmæssig minimiumsløn for de timer, der reelt arbejdes, mens de øvrige timer afregnes med en dagpengelignende sats. Det betyder ved målopfyldelse mindreudgifter til fleksjobtilskud i forhold til forudsat på 1,6 mio. kr. i 13 stigende til 2,5 mio. kr. i 14 og frem. Med lovændringen er arbejdsgiverudgiften blevet afhængig af det gennemsnitlige timetal. Puljefleksjobbene er således blevet dyrere for arbejdsgiverpuljen, fordi det gennemsnitlige timetal og gennemsnitslønnen er højere end forudsat. Det betyder, at der er merudgifter på arbejdsgiverpuljen på,6 mio. kr. i 13 stigende til 2,7 mio. kr. i 14, ved en målopfyldelse på 1 puljefleksjob fremadrettet. Samlet set betyder disse ændringer, at der i forhold til den oprindelige business case er samlede mindreudgifter til investeringsmodellen på 1 mio. kr. i 13 og merudgifter på,2 mio. kr. i 14-16. 3. 14 Side 4 af 9 Business case Investeringen er 1,5 mio. kr. årligt. På baggrund af de lovgivningsmæssige ændringer er der foretaget en genberegning af business case, som viser en fortsat positiv business case på trods af merudgifterne til arbejdsgiverpuljen. Udgifterne til den alternative ledighedsydelse uden statsrefusion overstiger udgifterne til fleksløntilskud, arbejdsgiverpuljen mv. Allerede på nuværende tidspunkt tegner der sig et billede af, at op mod 3 % af ledighedsydelsesmodtagerne starter i ordinært fleksjob umiddelbart efter indsatsen i investeringsmodellen. Konkrete opgørelser over, hvor stor en andel, der starter i ordinært fleksjob efter endt indsats, følger med næste status på investeringsmodellerne. Der er således afledte positive økonomiske effekter. Investeringsmodellen for ledighedsydelsesmodtagere har opnået stor succes, og efterspørgslen på fleksjob har været højere end forventet. Der er derfor mulighed for at etablere endnu flere fleksjob end målsætningen, hvilket vil give yderligere afkast til kommunen. Investeringsmodellen havde en betydelig implementeringsperiode i 13. Det har betydet, at for at nå måltallet i 13 blev der sat op mod fleksjob i gang i andet halvår 13. Da fleksjobbene varer 9-12 måneder, betyder det at forløbene for 13 faktisk opfylder hele måltallet for 14. Målopfyldelsen vil blive udfordret i 15, hvor alle de igangværende fleksjob stopper. Modellen vil derfor skulle gennemgå en ny implementeringsperiode, med etablering af nye fleksjob. Det anbefales på den baggrund, at:
januar måltallet for 14 ændres til fuldtidspersoner i 14, og 15 fuldtidspersoner for hvert af de efterfølgende år, og arbejdsgiverpuljen opjusteres tilsvarende. der indføres mere fleksibilitet i forhold til måltallene, så målet ikke er bundet til de enkelte regnskabsår, men i stedet anskues som et samlet måltal i modellens resterende løbetid. medarbejderressourcerne opjusteres med godt 3 pct. i forhold til den oprindelige bevilling, svarende til ét årsværk pr. år i resten af modellens løbetid. Samlet set vil dette betyde en yderligere besparelse for kommunen på i alt 2 mio. kr. frem til 16 for denne model. 3. 14 Side 5 af 9 Det er endvidere vurderingen, at minimum pct. af personerne i puljefleksjob kommer i ordinært fleksjob i resten af modellens løbetid. Det kræver dog, at der afsættes ressourcer til opgaven. 3. Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats for ledige AC ere Investeringsmodellen for ledige AC-dimittender har til formål at skabe beskæftigelse ved at oprette løntilskudsjob i private virksomheder. Modellen har som måltal, at 1 fuldtidspersoner skal være i privat løntilskud i 13. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, udelukkende at basere den særlige indsats på at placere de ledige i privat løntilskud. I mange tilfælde ønsker virksomheden at ansætte pågældende på ordinære vilkår, mens der andre gange mest hensigtsmæssigt anvendes virksomhedspraktik. Som det fremgår af nedenstående afsnit om business case, vil der med ændring af måltallene til at omfatte løntilskud, virksomhedspraktik og ordinær beskæftigelse være en positiv effekt på resultatet. Med den foreslåede reviderede definition har mål opfyldelsen i 13 været på 6 fuldtidspersoner, der har været i aktivitet under modellen. måltal: 1 fuldtidspersoner 1 1 8 6 4 Antal fuldtidspersoner 1 1 8 6 4 Note: Omfatter 19,5 fuldtidspersoner i ordinær beskæftigelse, 29,1 i privat løntilskud og 11,6 i virksomhedspraktik. Efter en svær implementeringsperiode er modellen ikke endeligt i mål i 13. Til gengæld er der i januar 14 i alt 157 personer i aktivitet under modellen fordelt med 63 personer i privat løntilskud, 68 personer i ordinært job, og 26 personer er i virksomhedspraktik med henblik på opstart i løntilskud i
hele året hele året januar virksomheden. Jobcentret forventer derfor fuld målopfyldelse på 1 fuldtidspersoner i 14. Lovændringer Der har ikke været lovændringer i 13, der påvirker modellen. Business case Investeringen beløber sig til 4 mio. kr. årligt. Da modellen genererer ordinære stillinger ud over løntilskud, betyder det at modellens økonomiske gevinster forbedres frem mod 16. Jobcentret anbefaler, at de ordinære stillinger tælles med i målopfyldelsen fremover. Den oprindelige model med 1 personer i privat løntilskud gav en forventet økonomisk nettogevinst på 9,4 mio. kr. i perioden 13-16. Hvis målsætningen i stedet fremover splittes op på 45 fuldtidspersoner i ordinære jobs, og 55 fuldtidspersoner i løntilskudsstillinger bliver den økonomiske gevinst på 16,2 mio. i samme periode. Ses isoleret på 13 var der forudsat en besparelse på 1 mio. kr. På grund af manglende målopfyldelse har modellen dog for 13 genereret et underskud på,3 mio. kr. 3. 14 Side 6 af 9 I tillæg til business casen følges der ligeledes op på, hvor stor en andel af den samlede aktivering, som er privat løntilskud. Andel i privat løntilskud 24 22 18 16 14 12 1 Andel i privat løntilskud. Alle ydelsestyper Byrådsmål: hver 5. aktiverede, uanset ydelse, i privat løntilskud Andel i privat løntilskud 24 22 18 16 14 12 1 11 12 13 Andelen af private løntilskud, ud af jobcentrets samlede aktivering, er steget til 18,6 pct. ultimo 13. Målet er, at investeringsmodellen skal bringe det op på pct. Det anbefales at investeringsmodellen fortsættes med et revideret måltal på 55 fuldtidspersoner i privat løntilskud og 45 fuldtidspersoner i ordinær beskæftigelse. 4. Jobrotationsforløb på de store kommunale serviceområder Investeringsmodellen omkring jobrotation har til formål at nedbringe ledigheden ved at opkvalificere ledige gennem jobrotationsforløb på
januar januar jan kommunale arbejdspladser. I 13 har i alt fuldtidspersoner været i jobrotationsvikariater ud af målsætningen på 45. Modellen har særligt været udfordret af en manglende efterspørgsel på jobrotation hos kommunale arbejdsgivere i Aarhus Kommune. Mål: 45 fuldtidspersoner Belægning jan-aug 13 5 45 4 35 3 25 15 1 5 5 45 4 35 3 25 5 1 15 3. 14 Side 7 af 9 13 Anm. Jobroration kan oprettes efter to modeller. Jobrotationsvikariater, og løntilskud efterfulgt af ordinær ansættelse. Begge typer tælles med i modellen. Kilde: Informationsportalen Lovændringer Som følge af en lovændring pr. 1. 13 omkring elevansættelser og jobrotation i private virksomheder, kan elevansættelser ikke længere indgå i jobrotationsprojekter. Jobcentret har generelt været tilbageholdende med at bruge denne mulighed, men har startet forløb op i 13 inden lovændringen trådte i kraft. Lovændringen kan derfor få indflydelse på antallet af opstartede private jobrotationsprojekter i 14. Business case Investeringen er 2,65 mio. kr. i 13. 45 fuldtidspersoner ville give en økonomisk gevinst på 6. i 13, som forudsat i modellen. På grund af den lave efterspørgsel på jobrotation i Aarhus Kommune, har modellen imidlertid givet en samlet udgift på 19. kr. i 13. Jobrotationskonsulenterne har i stedet bidraget til særligt private jobrotationsforløb, som har været i markant stigning i 13, jf. nedenfor. Akkumuleret 4 35 3 25 15 1 5 Privat Offentlig Note: Antallet af igangsatte jobrotationsforløb (akkumuleret) Kilde: Workbase 13 14
januar I 12 blev der igangsat 65 jobrotationsforløb på det private område. I 13 er dette tal mere end fordoblet til 178. Der har dermed været en pæn udvikling på dette område i 13, og i starten af 14. Udover den opsøgende og vejledende indsats har Jobcentret meget begrænsede udgifter til privat jobrotation, da arbejdsgiverne selv afholder de fulde kursusudgifter, og den jobrotationsydelse, som kommunen udbetaler, refunderes af staten. Der er dog tilfælde hvor ledige skal opkvalificeres inden de kan indtræde som jobrotationsvikarer på en privat virksomhed. I disse tilfælde afholder jobcentret kursusudgiften for opkvalificeringen for den pågældende ledige. De administrative procedurer for jobrotation er ensartede i både det offentlige og private. Privat jobrotation kræver dog en tungere medarbejderindsats på det opsøgende arbejde og rekrutteringsdelen, end i det offentlige. Det skyldes at kendskabet til jobrotation er mindre, og arbejdsgiverne ofte skal have mere understøtning til at udvikle projekterne. 3. 14 Side 8 af 9 Det er en forudsætning for den fremtidige målopfyldelse, at der er fokus på en øget efterspørgsel på jobrotation i alle kommunens magistratsafdelinger. Det anbefales at investeringsmodellen fortsætter med den tilføjelse at fokus også er rettet på private jobrotationsprojekter. Foruden opkvalificerings- og jobtræningseffekten er der for kommunen god økonomi i private jobrotationsprojekter. Et privat jobrotationsprojekt betyder sparede udgifter til alternativ forsørgelse og aktiveringsforanstaltning. 5. Udviklingsforløb til forebyggelse af førtidspensionering. Investeringsmodellen har til formål at forebygge førtidspension for udsatte kontanthjælpsmodtagere under 3 år. Dette sker ved, at 6 unge pr. 1. januar 13 deltager i udviklingsforløb i en periode på tre år. Jobcentret har opnået denne målsætning. Modellens langsigtede mål er, at 1/3 bliver selvforsørgende, 1/3 kommer i fleksjob, mens de resterende forbliver på kontanthjælp eller får førtidspension. Der laves først selvstændig opfølgning på dette i 16. På nuværende tidspunkt er i alt 1 deltagere afsluttet. Ingen er afsluttet til førtidspension. Specifikt er én kommet i fleksjob, én er blevet selvforsørgende, 5 er fraflyttet kommunen, og 3 er på kontanthjælp. 1, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3,, 1,, Periodebelægning 1 9 8 7 6 5 4 3 1
Lovændringer Investeringsmodellen omkring udviklingsforløb lægger sig relativt tæt op ad de nye ressourceforløb, introduceret af reformen af førtidspension og fleksjob i 13. Men kun de tilfælde, hvor deltagerne under investeringsmodellen ikke længere har udviklingspotentiale, omvisiteres vedkommende til ressourceforløb. Tilbuddet om udviklingsforløb til denne målgruppe fortsætter derfor i jobcentret, og finansieres fremadrettet udelukkende herfra. Business Case Investeringen beløber sig til 2 mio. kr. i 13. Fra 14 er projektet fuldt ud finansieret af Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse 3. 14 Side 9 af 9 Den positive business case er knyttet op på effekten af indsatsen på længere sigt jf. beskrivelsen under afsnittet målopfølgning. Det anbefales, at der foretages en evaluering af projektet i 14 med henblik på vurdering af, om modellen skal fortsætte.