Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Relaterede dokumenter
Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Læringsmål og indikatorer

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Læringsmål og indikatorer

Alfer Vuggestue/Børnehave

Vejledning og redskab

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Tema Mål Metoder Handleplan

Pædagogiske læreplaner for Engskovgård.

Pædagogisk læreplan. 3 6 år. Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Tema Mål Metoder Handleplan

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Dagtilbud. Pædagogiske læreplanstemaer

Pædagogisk læreplan. O 2 år. Afdeling: DII Stationsvangen

Læreplan. Skæring Dagtilbud. Sætter spor

Læreplan for Dagtilbuddet Skovvangen

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue

Pædagogiske læreplaner Januar Pædagogiske Læreplaner

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Pædagogiske læreplanstemaer. Børnehaven kernehuset

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Mål og indikatorer på vej mod fire år

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Læreplan for alsidige personlige udvikling

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Mål og indikatorer på vej mod to år

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Pædagogiske læreplaner i HLL

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

VEJLE KOMMUNE (PRIVATE) BØRNEHUSET SOMMERFUGLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL. Hjernen&Hjertet

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C

Pædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Vuggestue. Pixi - kort udgave Fælles Læreplan. Frederikshavn Kommune

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Vuggestue. Fælles Læreplan. Frederikshavn Kommune

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan

Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

LÆREPLAN Slottet. (Børnehaveafdelingen i Den integrerede institution Borgens)

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Pædagogisk læreplan 0-2 år

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

De pædagogiske læreplaner og praksis

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan Rollingen

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Den voksne går bagved

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Samlet EVALUERING af arbejdet med de pæd. læreplaner i Lisbjerg Dagtilbud 2014.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogiske læreplaner.

Transkript:

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

HVAD ER EN PÆDAGOGISK LÆREPLAN? Ifølge dagtilbudsloven fra 2004 8 skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn på hhv. 0-2 år og fra 3 år til skolestart. Begrundelsen for dette tiltag er at højne kvaliteten i forhold til børns læring og udvikling. Læreplanerne skal have en lokal forankring og tage udgangspunkt i den aktuelle børnesammensætning i afdelingen. Den pædagogiske læreplan skal beskrive, hvordan dagtilbuddet arbejder med at give rum til leg, læring og udvikling hos børnene. Læreplanen skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende 6 temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særlige behov Vi er meget opmærksomme på børn med særlige behov. Alle børn skal have mulighed for at lære og udvikle sig i vores dagtilbud. I vores pædagogiske praksis arbejder vi med en differentieret indsats, der tager højde for de enkelte børns forudsætninger og særlige behov. Det er vigtigt for at blive en del af dagtilbuddets fællesskaber. Der udarbejdes altid handleplaner ved børn med særlige behov. Vi inddrager forældrene i alle forhold også omkring inklusion, hvor deres indsats er afgørende for at vi i fællesskab lykkes. Vi samarbejder med relevante instanser, hvis børn og familie har brug for hjælp. I tilfælde af samarbejdspartnere udefra inddrages forældre til barnet om oplysninger der gives videre, hvor de gives til og hvad oplysningerne bruges til. Vi samarbejder med PPR som bl.a. tilbyder rådgivning via Konsultativ Forum. Vi tildeler vores H-midler via Kriterier udarbejdet af ledelsesteamet og forelagt MED udvalg og bestyrelse.

1. Alsidig personlig udvikling Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. udvikler kompetence til: At have indlevelse i andre. At have indlevelse i andre At tage initiativ At tage vare på egen personlig integritet At handle selvstændigt At være psykisk robust At være psykisk robust

2.Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. udvikler en begyndende kompetence til: Tilknytning og adskillelse udvikler en begyndende kompetence til: At etablere og fastholde venskaber At etablere venskaber At indgå i fællesskaber At indgå i samspil med andre At indgå i fællesskabets sociale spilleregler At kommunikere med følelser At handle i sociale fællesskaber

3. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. At etablere sproglig kontakt At forstå og bruge sproget situations - uafhængigt At kommunikere med kendte andre At kommunikere med sin omverden At kommunikere med sin omverden At håndtere sprogets form At eksperimentere med skriftsproget At forstå sprogets regler

4. Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. D e følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. udvikler kompetence til: At deltage i hverdagsrutiner At være selvhjulpen i hverdagen At være selvhjulpen i hverdagen At anvende sanserne At være kropsbevidst At være kropsbevidst At koordinere kroppens grundbevægelser At være rutineret med sine grundbevægelser At mestre koordinering af grundbevægelserne

5. Natur og naturfænomener Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og at være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. At modtage naturoplevelser. At eksperimentere med naturens materialer At have glæde ved oplevelser i naturen At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen At have indsigt i dyrs og planters livsbetingelser At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener At efterleve adfærdsreglerne i naturen

6. Kulturelle udtryk og værdier Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen medøjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. de leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. At deltage i kulturelle aktiviteter. At være kreativ At være kreativ At være opmærksom på egen kultur At forstå egen og andres kulturer At deltage i kulturelle fællesskaber At forstå etiske og moralske emner og dilemmaer