Baselinerapport Lolland Kommune Evaluering af kommunale samarbejdsprojekter med Undervisningsministeriet om: Hvordan kommuner bedst lykkes med omstillingen til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Februar 2014
Indhold 1. Indledning 3 2. Resumé 6 3. Lolland Kommunes inklusionsindeks 7 4. Hvor godt lykkes vi med inklusion? 13 5. Hvor mange børn får specialtilbud? 14 6. Trivsel i skolen 15 7. Socioøkonomiske forhold 17 8. Opsummering af resultater 19 Bilag 1: Definition af begrebet inklusion 21 Bilag 2: Evalueringens metode og dataindsamling 23 Bilag 3: De tværkommunale parametre 25 Bilag 4: Beregning af inklusionsindeks 26 Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 2
1. Indledning Denne rapport er den første af CUBION s tre evalueringsrapporter, der beskriver kommunens arbejde med inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Evalueringens formål er at indsamle viden om, hvordan kommuner bedst lykkes med omstillingen til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud en viden som kommunen kan bruge aktivt i sit arbejde med inklusion. Denne første rapport er en såkaldt baselinerapport og beskriver kommunens status på inklusionsområdet ud fra de data, som er tilgængelige i efteråret 2013. I 2014 og 2015 suppleres disse data med en række undersøgelser, som kan kvalificere og nuancere datamaterialet vedrørende kommunernes inklusionsarbejde. CUBION sender senere i projektperioden to andre rapporter - midtvejsrapporten, der sendes ved udgangen af 2014, og den afsluttende rapport ved udgangen af 2015. Baselinerapporten adskiller sig fra de to andre ved at være mere beskrivende og mindre konkluderende i sit indhold, da den afdækker status her-og-nu og peger på opmærksomhedspunkter, som skal undersøges nærmere i det kommende forløb. Evalueringen gennemføres af konsulenthuset CUBION efter aftale med Undervisningsministeriets enhed Inklusionsudvikling 1. I vores design af evalueringen har vi støttet os til en definition på Inklusion, som tager udgangspunkt i Rasmus Alenkærs 2 tre dimensioner tilstedeværelse, deltagelse og læring. Der findes som bekendt andre definitioner, men denne er meget anvendelig på både dagtilbuds- og skoleområdet og pointerer, at der er tale om inklusion, når det enkelte barn er til stede, og når barnet er deltager og derved har en oplevelse af værdi i det sociale fællesskab. Læring opnås gennem deltagelse og ved, at barnet får et udbytte af de formelle og uformelle læreprocesser. Et vigtigt element i forhold til disse tre omdrejningspunkter er, at barnet trives, og netop barnets trivsel er dermed et meget vigtigt element i en vellykket inklusion. Inklusionsudvikling har over to ansøgningsrunder indgået aftaler med 20 udvalgte kommuner om at understøtte deres arbejde med øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Formålet med samarbejdet er at understøtte kommunernes omstilling til øget inklusion inden for ét eller flere af områderne dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Projekterne i de 20 kommuner gennemføres i perioden primo 2013 ultimo 2015 3. Evalueringen indgår som en del af dette samarbejde mellem Inklusionsudvikling og kommunerne. To kommuner samarbejder på andre vilkår end de øvrige 18 kommuner og indgår derfor ikke i den samlede evaluering foretaget af CUBION. Disse kommuner deltager udelukkende i evalueringen via fokusgruppeinterview, som indgår i den tværkommunale baselinerapport. 1 Inklusionsudvikling ændrede navn i januar 2014 og er nu en del af Undervisningsministeriets Læringskonsulentkorps. 2 Alenkær, Rasmus: Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel i den inkluderende skole PhD-afhandling, Syddansk Universitet, 2010. Denne definition relaterer sig til The Manchester Inclusion Standard (Ainscow et al: 2007). Se nærmere beskrivelse i bilag 1. 3 Projekterne har dog forskellige start- og sluttidspunkter Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 3
Status på inklusionsindsatsen Kommunens status på inklusionsindsatsen beskrives ved hjælp af en række inklusionsparametre, som er generelle for alle kommuner de såkaldte tværkommunale parametre (se faktaboks side 4). Kommunens status sammenlignes med gennemsnittet for samarbejdskommunerne. Til at visualisere resultaterne har CUBION konstrueret et såkaldt inklusionsindeks (se faktaboks side 4). Det er kommunens svar på udvalgte spørgsmål i Undervisningsministeriets statusanalyse (gennemført i 2013 4 ), der ligger til grund for placeringen i inklusionsindekset. Formålet med de tværkommunale parametre er at belyse, i hvilken grad og på hvilken måde disse parametre har indvirkning på inklusion 5 i forhold til trivsel, fagligt niveau og segregering (børn i specialtilbud). Evalueringen vil desuden dokumentere, hvordan kommunerne udvikler sig på parametrene i løbet af projektperioden. Det betyder, at kommunen får viden om, hvor det giver størst effekt at sætte ind. Trivsel beskrives i rapporten gennem kommunernes besvarelse af egne eller DCUM s trivselsmålinger. Segregeringsgraden baseres på tal fra Undervisningsministeriets statistikbank. Tal for det faglige niveau er ikke med i baselinerapporten, men afdækkes i 2014 og 2015 og vil indgå i såvel midtvejsevalueringen som den afsluttende evaluering 6. De tværkommunale parametre og inklusionsindekset Der er otte parametre, som vurderes at være essentielle og generelle, når man vil vurdere kommunernes samlede inklusionsindsats. De otte tværkommunale parametre udspringer af en analyse af eksisterende viden om inklusion, herefter er de drøftet med samarbejdskommunerne på evalueringens opstartsworkshopper og med konsulenterne i Inklusionsudvikling samt kvalitetssikret af evalueringsteamets tilknyttede eksperter. De otte parametre er: 1. Tværfagligt samarbejde og organisering af arbejde 2. Kompetencer og ressourcer 3. Politisk ansvar og holdning til inklusion 4. Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion 5. Medarbejdernes holdning til inklusion 6. Forældresamarbejde (med fra 2014) 7. Udrednings- og visitationspraksis 8. Udviklings- og elevplaner (med fra 2014) Kommunens placering på de enkelte tværkommunale parametre, fordelt på henholdsvis dagtilbud, skole og PPR, er illustreret i inklusionsindekset. Her er den enkelte kommunes placering også sammenholdt med gennemsnittet for de øvrige kommuners placering. Placeringen baseres på kommunens svar på udvalgte spørgsmål i Undervisningsministeriets statusanalyse (vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er mest positiv). Læs mere om de tværkommunale parametre i bilag 3. Baselinerapporten indeholder også status på en række socioøkonomiske forhold, så som ledighed, uddannelses- og indtægtsniveau, der kan have betydning for kommunernes inklusionsindsats. Vi ved, at en 4 Fire af kommunerne har gennemført Undervisningsministeries udgave af statusanalysen i 2012 på både dagtilbud og skoleområdet, mens en kommune har gennemført denne udgave af statusanalysen på skoleområdet, og en anden kommune har gennemført en egen udgave af statusanalysen i 2012. 5 For definition af inklusion se bilag 1 6 Læs mere om evalueringens datagrundlag og analysemodel i bilag 2 Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 4
række socioøkonomiske faktorer har betydning for segregeringsgraden, men vi kender ikke deres betydning for kommunernes konkrete inklusionsindsatser. Det vil derfor være relevant at undersøge, om der skulle være nogle mønstre. Samtidig er det også relevant at kunne tage højde for eventuelle socioøkonomiske forskelle, når resultater i de kommende rapporter sammenlignes på tværs af samarbejdskommunerne. Denne baselinerapport indeholder endvidere ledere og medarbejderes egen vurdering af, i hvilken grad deres arbejde med inklusion lykkes. Forbehold for data Baselinerapporten baserer sig på et meget varieret og sammensat datagrundlag, fordi kommunerne har gennemført forskellige versioner af statusanalyser og trivselsmålinger. Det gør det svært at sammenligne på tværs. Svarprocenten varierer også meget fra kommune til kommune og faggrupperne imellem. Forbeholdene for datamaterialet gør samlet set data i baselinerapporten mindre valide og sværere at konkludere på. Kommunens resultater skal læses i det lys, og de bør betragtes som øjebliksbilleder, indikatorer og mønstre, der vil blive undersøgt og kvalificeret i den videre evaluering. Tidsplan for evalueringen Nedenfor vises en tidsplan for hele evalueringsperioden. Af planen fremgår det hvilke dataindsamlinger og målinger, der foregår hvornår. I foråret 2014 vil der blive gennemført trivselsmålinger via DCUM på dagtilbudsområdet og en forældreundersøgelse. Trivselsmålingen via DCUM på dagtilbudsområdet vil være obligatorisk for de otte kommuner, der vælges ud til en nærmere evaluering og frivillig for de øvrige samarbejdskommuner. Forældreundersøgelsen er frivillig for alle samarbejdskommunerne. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 5
CUBION vil anbefale alle samarbejdskommuner at prioritere at deltage i undersøgelserne, fordi undersøgelserne vil sikre ny og brugbar viden, som kommunen kan drage nytte af i forhold til deres inklusionsindsats. I forhold til dagtilbudsområdet, vil trivselsmålingerne kunne bringe ny viden frem inden for et område, hvor der er et stort behov for mere viden. Samtidig vil det imødekomme flere af kommunernes efterspørgsel på øget fokus på dagtilbudsområdet. Forældreundersøgelsen vil bidrage med ny viden om, hvordan forældrene mest hensigtsmæssigt involveres i indsatserne, og det kan være med til at kvalificere det fremadrettede samarbejde. 2. Resumé Baselinerapporten for Lolland Kommune beskriver kommunens status på inklusionsområdet ud fra de data, som er tilgængelige i efteråret 2013. Kommunens status sammenholdes med gennemsnittet for de andre samarbejdskommuner. I 2014 og 2015 suppleres disse data med en række undersøgelser, som kan kvalificere og nuancere datamaterialet om kommunernes inklusionsarbejde. Baselinerapporten afdækker kommunens status på: En række tværkommunale parametre, som vurderes essentielle og generelle i kommunernes arbejde med øget inklusion (et inklusionsindeks opdelt på hhv. dagtilbud, skole og PPR) De ansattes (indenfor dagtilbud, skole og PPR) egen vurdering af, i hvilken grad arbejdet med inklusion lykkes Segregeringsgraden på dagtilbud og skoleområdet Trivselsgraden i 2. og 8. klasser i kommunen Udvalgte socioøkonomiske faktorer Hovedresultater I forhold til baseline for Lolland Kommune viser det sig, at: Der er stor forskel på, hvordan de forskellige fagområder i kommunen vurderer status på de tværkommunale parametre. De ansatte på dagtilbudsområdet vurderer status på de tværkommunale parametre højere, end de ansatte på skoleområdet gør. Det gælder for fire ud af de seks tværkommunale parametre. Det er dog vigtigt at understrege, at denne baseline er en statusmåling, der baseres på et varieret antal besvarelser for de enkelte fagområder På spørgsmålet om fagområdernes egen vurdering af, i hvilken grad inklusionsindsatsen samlet set lykkes, ligger dagtilbudsområdet og PPR højere placeret end skoleområdet. Det samme mønster gør sig gældende, når vi ser på gennemsnittene for samarbejdskommunerne. At dagtilbudsområdets og PPRs vurderinger også på dette ene spørgsmål er mere positive end skoleområdets vurderinger understøtter den tendens vi så i inklusionsindekset, hvor dagtilbudsområdet og PPR ud fra svar på en lang række spørgsmål fra statusanalysen placerer sig højere på de tværkommunale parametre end skoleområdet. Segregeringsgraden på skoleområdet i Lolland Kommune ligger ca. 1 procentpoint lavere end gennemsnittet for hele landet Det totale trivselsniveau for både 2. og 8. klasse ligger en smule under gennemsnittet for samarbejdskommunerne Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 6
3. Lolland Kommunes inklusionsindeks Inklusionsindekset er udviklet for at vise den enkelte kommunes status på de tværkommunale parametre på både dagtilbudsområdet, skoleområdet og PPR. Den enkelte kommunes status sammenlignes desuden med gennemsnitsplaceringen for de andre samarbejdskommuner, der indgår i baselinemålingen 7. Det er vigtigt, at være opmærksom på, at hvert parameter i Inklusionsindekset baserer sig på en lang række besvarelser i Undervisningsministeriets statusanalyse (se spørgsmålene i bilag 4) Parameteret Forældresamarbejde er ikke medtaget i Inklusionsindekset, eftersom evaluator endnu ikke har data til at belyse dette parameter. Ligeledes er parameteret Udviklings- og elevplaner heller ikke med, da der heller ikke på det parameter er data at hente i statusanalysen. Disse parametre vil blive belyst ved hjælp af den kommende forældreundersøgelse og via kvalitative data indhentet i de otte udvalgte kommuner. Det er en del af evalueringens formål at afdække mulige sammenhænge mellem de tværkommunale parametre og inklusionsindsatsen. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt fx ikke sige, at en lav placering på et parameter er et dårligt tegn, men blot tolke det som et opmærksomhedspunkt. Derfor er baselinerapporten i sine formuleringer snarere beskrivende end konkluderende. Inklusionsindekset er baseret på lederes og medarbejderes besvarelse af Undervisningsministeriets statusanalyse i 2013. Af tabellen nedenfor fremgår den estimerede svarprocent for hver af de forskellige faggrupper, der har besvaret statusanalysen 8 : Respondenter i Lolland Kommune Faggruppe Estimeret svarprocent Skoleleder 100 % Skolelærer 55 % Skole pædagog 56 % SFO leder 100 % SFO pædagog 66 % Daginstitutions områdeleder/leder 66 % Daginstitutions pædagog 90 % PPR eller PPR lignende funktioner 100 % I alt 68 % 7 Se bilag 4 for en nærmere beskrivelse af hvordan inklusionsindekset er beregnet. 8 Svarprocenten er beregnet af Epinion Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 7
3.1 Inklusionsindeks for dagtilbudsområdet Her baseres Inklusionsindekset på svar fra de 135 ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet 9 i Lolland Kommune, der har besvaret statusanalysen (den lyseblå streg). Deres svar er sammenholdt med svar fra ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet i de samarbejdskommuner 10, der ligesom Lolland Kommune har udfyldt Undervisningsministeriets statusanalyse på dagtilbudsområdet i 2013 (den mørkeblå streg). Inklusionindekset på dagtilbudsområdet viser, at Lolland Kommune ligger lidt over gennemsnittet på et parameter: Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejdet 9 Dagtilbudsledere og -pædagoger 10 14 samarbejdskommuner har udfyldt Undervisningsministeriets udgave af statusanalysen på dagtilbudsområdet i 2013 Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 8
Kommunens vurdering ligger stort set på niveau med gennemsnittet på de øvrige fem tværkommunale parametre. 3.2 Inklusionsindeks for skoleområdet Her baseres Inklusionsindekset på svar fra de 254 ledere og medarbejdere på skoleområdet 11 i Lolland Kommune (den lyserøde streg), der har besvaret statusanalysen. Deres svar er sammenholdt med svar fra ledere og medarbejdere på skoleområdet i de samarbejdskommuner 12 (den mørkerøde streg), der ligesom Lolland Kommune har udfyldt Undervisningsministeriets udgave af statusanalysen på skoleområdet i 2013. Inklusionindekset på skoleområdet viser, at Lolland Kommune ligger lidt over gennemsnittet på to parameter: Kompetencer og ressourcer Politisk ansvar og holdning til inklusion 11 Skoleledere, skolelærere, skolepædagoger, SFO ledere og SFO pædagoger 12 12 samarbejdskommuner har deltaget i Undervisningsministeriets statusanalyse på skoleområdet i 2013. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 9
Kommunens vurdering ligger stort set på niveau med gennemsnittet på de øvrige fire tværkommunale parametre. 3.3 Inklusionsindeks for PPR Her baseres Inklusionsindekset på svar fra de 27 ansatte i PPR i Lolland Kommune (den lyse lilla streg), der har besvaret statusanalysen. Deres svar er sammenholdt med svar fra ansatte i PPR i de samarbejdskommuner, som har deltaget i samme undersøgelse 13 (den mørke lilla streg). Inklusionsindekset for PPR-området består af 4 parametre. *PPR har i statusanalysen kun svaret på spørgsmål, der relaterer sig til fire af de seks tværkommunale parametre. De har ikke svaret på de spørgsmål, der relaterer til parametrene Medarbejderes holdning til inklusion og Udredning og visitation. Svarene fra de PPR-ansatte i Lolland Kommune viser, at deres vurdering, af kommunens status på alle fire undersøgte parametre, ligger højere end gennemsnitsvurderingerne for PPR i alle samarbejdskommuner. Det er værd at bemærke at på Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion og Politisk ansvar og holdning til inklusion ligger vurderingen på 5, hvilket er maksimal score. 13 13 samarbejdskommuner. Fire af samarbejdskommunerne har udfyldt Undervisningsministeriets udgave af statusanalysen i 2012, mens en enkelt kommune har udfyldt egen statusanalyse. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 10
3.4 Samlet inklusionsindeks for dagtilbud, skole og PPR Af det samlede inklusionsindeks fremgår det, at vurderingerne af de forskellige tværkommunale parametre på en skala fra 1-5 varierer fra 2,8 til 5. 14 På dagtilbudsområdet ligger Lolland Kommune over gennemsnittet af samarbejdskommunerne på 1 parameter og på niveau med gennemsnittet på de øvrige 5 parametre. På skoleområdet ligger kommunen over gennemsnittet på 2 parametre og på niveau på de øvrige 4 parametre. PPRs vurderinger ligger over gennemsnittet på alle parametre. Når vi kigger på, hvordan de forskellige fagområder (dagtilbud, skole og PPR) har svaret på enslydende spørgsmål, er det tydeligt, at der er stor forskel på vurderingerne af inklusionsindsatsens status i Lolland Kommune. Det samme billede går igen i gennemsnittet for samarbejdskommunerne. *PPR har kun besvaret spørgsmål, der forholder sig til fire tværkommunale parametre 14 For yderligere forklaring om inklusionsindekset se bilag 4. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 11
Spredning på vurdering af ledelsesmæssigt og politisk ansvar og holdning til inklusion Der er særlig stor spredning på, hvordan de forskellige fagområder i kommunen vurderer status på parameteret Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion. Det er ledere og medarbejdere på skoleområdet, der har den laveste vurdering af status på dette område (3). Det samme billede går igen at ledere og medarbejdere på skoleområdet vurderer status på det ledelsesmæssige ansvar og holdningen til inklusion lavere end de øvrige områder - når vi ser på gennemsnittet for samarbejdskommunerne. På dagtilbudsområdet ligger ledere og medarbejderes vurdering af status på parameteret noget højere (3,8), og også her ligger Lolland Kommune på linje med den generelle tendens. PPR-ansatte i Lolland Kommune vurderer status på Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion højest (5), hvilket er maksimal vurdering og over gennemsnittet for samarbejdskommunerne. Også på parameteret Politisk ansvar og holdning til inklusion er der stor spredning på fagområdernes svar. Vurderingen af status ligger igen lavest blandt ledere og medarbejdere på skoleområdet, men dog højere end gennemsnittet for samarbejdskommunerne. Billedet er stort set det samme som ovenfor, hvor dagtilbudsområdets vurdering ligger på 4,2 og PPR igen har maksimal vurdering (5) på parameteret. Det ser ud til, at der er en tendens til, at ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet har en mere positiv opfattelse af status på inklusionsparametrene end ledere og medarbejdere på skoleområdet. Besvarelserne fra ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet ligger højere på fire ud af de seks tværkommunale parametre, der er med i baselinerapporten. Kun på parameteret Udredning og visitation ligger de på samme niveau, mens ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet vurderer parameteret kompetencer og ressourcer lavere end ledere og medarbejdere på skoleområdet. Det er dog vigtigt at understrege, at denne baseline er en statusmåling, der baseres på et varieret antal besvarelser for de enkelte fagområder. I 2015 skal kommunerne besvare samme statusanalyse, og i den afsluttende evalueringsrapport vil de resultater blive vist og sammenlignet med baselineresultaterne. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 12
4. Hvor godt lykkes vi med inklusion? Ledere, lærere, pædagoger og medarbejdere i PPR i Lolland Kommune har vurderet (på en skala fra 1-5), hvor godt de selv oplever, at deres arbejde med inklusion lykkes. På spørgsmålet om fagområdernes egen vurdering af, i hvilken grad inklusionsindsatsen samlet set lykkes, ligger dagtilbudsområdet og PPR højere placeret end skoleområdet. Det samme mønster gør sig gældende, når vi ser på gennemsnittene for samarbejdskommunerne. At dagtilbudsområdets og PPRs vurderinger også på dette ene spørgsmål er mere positive end skoleområdets vurderinger understøtter den tendens vi så i inklusionsindekset, hvor dagtilbudsområdet og PPR ud fra svar på en lang række spørgsmål fra statusanalysen placerer sig højere på de tværkommunale parametre end skoleområdet. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 13
5. Hvor mange børn får specialtilbud? Segregeringsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal børn, der modtager specialtilbud (uden for normalklassen eller i special-dagtilbud). I Lolland Kommune ligger segregeringsgraden: I de kommunale skoler knap 1 procentpoint lavere end gennemsnittet for hele landet I de kommunale og private skoler 1,4 procentpoint lavere end gennemsnittet for hele landet Der er ikke et tilgængeligt tal for segregeringsgraden på dagtilbudsområdet i Lolland Kommune. Der findes heller ikke et landsgennemsnit for segregeringsgraden på dagtilbudsområdet, hvilket skyldes at kommunerne anvender forskellige opgørelsesmetoder. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 14
6. Trivsel i skolen Elevernes trivsel er et vigtigt fokuspunkt i arbejdet med øget inklusion i skolen. Derfor er trivselsmålingerne en vigtig del af evalueringen af kommunens status på inklusionsområdet. I Lolland Kommune er der på baseline-tidspunktet i 2013 gennemført målinger af trivslen på 2. og 8. klassetrin via DCUMs trivselstermometer. På diagrammet nedenfor kan det aflæses at den totale trivsel for 2. klasserne i Lolland Kommune ligger en smule under gennemsnittet for de samarbejdskommuner 15, der ligesom Lolland Kommune har gennemført DCUM s trivselstermometer. 2. klasserne scorer relativt lavt på parameteret mobning og alvorligt drilleri, der dermed udgør et særligt opmærksomhedspunkt for 2. klasserne. Parameteret er udformet sådan, at en høj score er udtryk for, at eleverne ikke oplever mobning, drilleri og dårligt socialt miljø. Resultaterne indikerer at 8. klasserne i langt højere grad end 2. klasserne giver udtryk for, at de ikke oplever mobning og alvorligt drilleri. *2. klasserne har ikke besvaret spørgsmålene, der forholder sig til parameteret Tryghed. 15 15 kommuner Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 15
Nedenstående søjlediagram viser spredningen på svarene i Lolland Kommunes 2. klasser. Det er værd at bemærke, at 25 % af børnene i 2. klasse har en negativ oplevelse med mobning og alvorligt drilleri. 16 Nedenstående søjlediagram viser spredningen på svarene i Lolland Kommunes 8. klasser. Trivselsmålinger på dagtilbudsområdet vil som beskrevet blive foretaget i foråret 2014 og vil indgå i midtvejsevalueringen. 16 For uddybende viden om trivselsdiagrammerne henvises til DCUMs trivselsrapporter for Lolland Kommune, som er tilgængelig via DCUMs hjemmeside. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 16
7. Socioøkonomiske forhold I dette afsnit præsenteres en række socioøkonomiske forhold for Lolland Kommune, der sammenholdes med landsgennemsnittet. Det er ikke sikkert, at der er en sammenhæng mellem de socioøkonomiske forhold og inklusionsindsatsen, men de er taget med for på sigt at kunne undersøge, om der kunne være socioøkonomiske forhold, der har betydning for kommunernes inklusionsindsats. Samtidig er det som beskrevet også relevant at kunne tage højde for eventuelle socioøkonomiske forskelle, når resultater i de kommende rapporter sammenlignes på tværs af samarbejdskommunerne. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 17
Ud fra statistikkerne kan vi se at: Ledighedsgraden, andelen af børn med enlige forældre og andelen af familier med udsatte børn er højere i Lolland Kommune end landsgennemsnittet Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere end landsgennemsnittet Uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere på Lolland end landsgennemsnittet. 7.1 Udgiftsniveau til folkeskole og børnepasning I evalueringen har vi også set på udgiftsniveauet på skole- og børnepasningsområdet, for at se om der her på sigt kan ses sammenhæng til inklusionsindsatsen. Udgifterne til folkeskoleområdet ligger en anelse højere pr. indbygger på Lolland end landsgennemsnittet, mens det på børnepasningsområdet er markant lavere pr. indbygger sammenlignet med landsgennemsnittet. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 18
8. Opsummering af resultater I baselinerapporten for Lolland Kommune kan vi se, at: Der er stor forskel på, hvordan de forskellige fagområder i kommunen vurderer status på de tværkommunale parametre. De ansatte på dagtilbudsområdet vurderer status på de tværkommunale parametre højere, end de ansatte på skoleområdet gør. Det gælder for fire ud af de seks tværkommunale parametre 17 Der er særlig stor spredning på, hvordan de forskellige fagområder i kommunen vurderer status på parametrene Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion og Politisk ansvar og holdning til inklusion På dagtilbudsområdet ligger Lolland Kommune over gennemsnittet af samarbejdskommunerne på 1 parameter og på niveau med gennemsnittet på de øvrige fem parametre. På skoleområdet ligger kommunen over gennemsnittet på to parametre og på niveau på de øvrige fire parametre. PPRs vurderinger ligger over gennemsnittet på alle parametre 18 På spørgsmålet om fagområdernes egen vurdering af, i hvilken grad inklusionsindsatsen samlet set lykkes, ligger dagtilbudsområdet og PPR højere placeret end skoleområdet. Det samme mønster gør sig gældende, når vi ser på gennemsnittene for samarbejdskommunerne. At dagtilbudsområdets og PPRs vurderinger også på dette ene spørgsmål er mere positive end skoleområdets vurderinger understøtter den tendens vi så i inklusionsindekset, hvor dagtilbudsområdet og PPR ud fra svar på en lang række spørgsmål fra statusanalysen placerer sig højere på de tværkommunale parametre end skoleområdet. Segregeringsgraden på skoleområdet i Lolland Kommune ligger ca. 1 procentpoint lavere end gennemsnittet for hele landet Det totale trivselsniveau for både 2. og 8. klasse ligger en smule under gennemsnittet for samarbejdskommunerne 17 Det er dog yderst vigtigt at understrege, at det er en aktuel statusmåling baseret på et varieret antal besvarelser for de enkelte fagområder. 18 PPR har kun besvaret spørgsmål, der forholder sig til fire tværkommunale parametre. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 19
8.1 Opmærksomhedspunkter Da det er formålet med baselinerapporten at beskrive kommunens status på inklusionsområdet, er det endnu for tidligt at komme med specifikke anbefalinger. Midtvejsrapporten og den afsluttende evalueringsrapport vil indeholde anbefalinger. Resultaterne i baselinerapporten peger dog på et par opmærksomhedspunkter: 1. Det er et opmærksomhedspunkt fremadrettet at fastholde en høj svarprocent på statusanalysen og at få højnet svarprocenten blandt lærere og pædagoger i skolen. En høj svarprocent giver en bedre datakvalitet, og dermed opnår kommunen bedre og mere sikker viden på området 2. Det er et opmærksomhedspunkt at få sat fokus på de tværkommunale parametre i inklusionsarbejdet ud fra en antagelse om, at disse parametre har positiv betydning for inklusionsgraden. De kan fungere som en slags huskeliste/pejlemærke, som man med fordel kan søge at tage højde for i hver enkelt indsats. Er forældrene f.eks. tænkt med i indsatsen, hvordan indgår de forskellige faggrupper i indsatsen, hvilke kompetencer kræver indsatsen? Er der den fornødne politiske og ledelsesmæssige opbakning, eller hvad skal der til for at opnå den? 3. Det er et opmærksomhedspunkt at få afdækket, hvad forskellene mellem faggruppernes vurderinger af status på de tværkommunale parametre i inklusionsindekset og deres vurdering af i hvilken grad arbejdet med inklusion samlet set lykkes, er udtryk for. Hvad er de primære årsager til, at der er en tendens til at vurderingerne fra dagtilbudsområdet og PPR er mere positive end vurderingerne fra skoleområdet? 4. I forhold til trivselsniveauet bør der rettes opmærksomhed på den relativt store andel af 2. klasses eleverne, der oplever problemer med mobning og alvorlig drilleri i folkeskolen. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 20
Bilag 1: Definition af begrebet inklusion Det væsentlige i inklusionstænkningen er, at alle har ret til at være deltagere i fællesskaber inden for det almene område. Dette gælder for børn i både førskole- og skolealder. Barnet skal i både dagtilbud og skole opleve sig selv som bidragsyder, og andre skal se barnet som en, der bidrager ind i fællesskabet. Vi anvender derfor en definition på Inklusion, som tager udgangspunkt i Alenkærs tre dimensioner tilstedeværelse, deltagelse og læring. 19 Alenkær har sit afsæt i skoleområdet, men de tre begreber er ikke begrænset til at gælde for skoleområdet alene, men har samme gyldighed for dagtilbudsområdet. På dagtilbudsområdet gælder det også, når der er tale om inklusion, at det enkelte barn er til stede i det almene dagtilbud, og at barnet er deltager og derved har en oplevelse af værdi i det sociale fællesskab. Læring opnås gennem deltagelse og ved, at barnet får et udbytte af de formelle og uformelle læreprocesser, der foregår i dagtilbuddet. Uddrag fra Rasmus Alenkær (2012): "AKT ink - Inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen", Dafolo Min definition er baseret på 10 punkter, og den kendetegner primært de inklusionsprocesser, der foregår i folkeskolen. Definitionen kan dog også bruges uden for skolen, dvs. på hele børne- og ungeområdet. 1. Inklusion kendetegner den vedvarende udviklingsproces, hvori mulighederne for alle børns tilstedeværelse, deltagelse og læring i de almene arenaer øges. Kun når alle disse tre kriterier er opfyldt, er barnet inkluderet i det almene. 2. Tilstedeværelse kendetegner institutionens rummelighed og betyder, at barnet er fysisk placeret i institutionens almene arenaer. 3. Deltagelse betyder, at barnet har en oplevelse af værdi i institutionens sociale fællesskab. 4. Læring betyder, at barnet har et højt udbytte af de læringsprocesser, der foregår i institutionen. 5. Som udgangspunkt inkluderes alle børn i institutionens almene arenaer. 6. Grænserne for inklusion findes aldrig i generelle manualer, men altid i undersøgelsen af mulighederne inden for rammerne af den enkelte problemstilling. 7. Institutionen ekskluderer ikke pr. automatik, når mulighederne for inklusion udfordres. 8. Når mulighederne for inklusion udfordres, leder institutionen efter løsninger ved både at undersøge sin egen praksis og barnet som individ. 9. Institutionens almene arenaer samarbejder tæt med interne og eksterne specialarenaer, hvorved graden af bevægelse imellem de almene og de øvrige arenaer er høj. 10. Man taler derfor om et mere inkluderende system, inden for hvilket flest mulige børn er inkluderede i størst muligt omfang. 19 Alenkær, Rasmus: Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel i den inkluderende skole PhD-afhandling, Syddansk Universitet, 2010. Denne definition relaterer sig til The Manchester Inclusion Standard (Ainscow et al : 2007). I sit senere arbejde har Alenkær udviklet den nævnte teori og er mindre optaget af tilstedeværelses- dimensionen, men i denne sammenhæng anvendes den tidlige definition, som også er udgangspunktet for Undervisningsministeriet. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 21
I punkt 1 fokuserer jeg først og fremmest på, at inklusion er en vedvarende proces, der retter sig mod alle skolens elever ikke kun dem, der er i farezonen for eksklusion. Endvidere slår jeg fast, at alle de tre grundlæggende inklusionskriterier skal være opfyldt, før man kan kaldes for inkluderet. Jamen, er man så ikke inkluderet, hvis man som elev eksempelvis er placeret på en skole for børn med diagnosen ordblindhed? Svaret er nej. Man kan godt være en aktiv deltager i det pågældende steds sociale fællesskab, og man kan godt have et højt uddannelsesmæssigt udbytte. Men samtidig er man ufravigeligt ekskluderet fra de almene arenaer, hvor jævnaldrende børn har deres gang. Og er man ikke inkluderet, når man som barn med ADHD er del af en lille segregeret specialenhed, hvori man i øvrigt har det godt? Svaret er nej. Man kan have det nok så godt og få nok så meget ud af undervisningens faglige indhold; men i det store hele er man ikke inkluderet, idet man ikke er til stede i folkeskolens almene arenaer. Derimod kan der godt være tale om inklusion inden for rammerne af en specialenhed eller en specialskole. Inden for disse rammer kan den enkelte elev have gode muligheder for tilstedeværelse, deltagelse og læring og i øvrigt have et godt liv efter omstændighederne. Men om vi kan lide det eller ej, så er der ikke tale om inklusion i det store billede. Man kan således godt sige, at den segregerede elev er inkluderet, der hvor han er, men samtidig må vi konstatere, at han ifølge ovenstående definition fundamentalt er ekskluderet. Altså: skolen er ikke nødvendigvis 100 % inkluderende, da dette i nogle tilfælde kan være uetisk og fagligt uforsvarligt. Derfor tales der om det mere inkluderende, dvs. mere end ekskluderende, men ikke nødvendigvis totalt inkluderende. Der er dog fokus på, at eksklusion er sidste mulighed i skolens vedvarende arbejdsproces. Dernæst tales der om, at skolen er en del af et større system og ikke en ensom ø i et stormombrust hav. Derfor samarbejder skolen tæt med sine samarbejdspartnere i den hensigt at optimere mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring for alle de elever, der hører ind under skolesystemet. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 22
Bilag 2: Evalueringens metode og dataindsamling Modellen giver et overblik over de dataindsamlingsmetoder, der anvendes for at belyse de tværkommunale parametre, samt kommunernes segregeringsgrad, trivselsgrad og faglige niveau. Som det fremgår, skelner vi mellem dataindsamling i de 18 samarbejdskommuner og dataindsamling i 8 udvalgte kommuner. Evalueringen baseres på en række kvantitative data fra de 18 kommuner, kombineret med en række kvalitative data fra 8 udvalgte kommuner. 8.2 Baselinestudiets metoder og respondenter Baselinerapporterne baserer sig på data fra statusanalysen 20, DCUM s trivselsmålinger i kommunens 2. og 8. klasser 21, kommunens segregeringsgrad (Undervisningsministeriets statistikbank) og socioøkonomiske tal trukket fra Danmarks Statistik og de Kommunale Nøgletal. Respondenterne i evalueringen er børn (trivselsmålingerne) og skole-, SFO- og dagtilbudsledere, lærere, pædagoger og medarbejdere og ledere i PPR (statusanalyserne). 20 12 kommuner har i 2013 udfyldt Undervisningsministeriets udgave af statusanalysen på skoleområdet, og 14 kommuner har udfyldt denne udgave på dagtilbudsområdet. 5 kommuner har udfyldt Undervisningsministeriets statusanalyse i 2012 på skoleområdet, og 4 af kommunerne har udfyldt denne statusanalyse på dagtilbudsområdet. En enkelt kommune har udfyldt egen udgave af statusanalysen på skoleområdet i 2012. 21 To kommuner har gennemført andre trivselsmålinger. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 23
I foråret 2014 vil datagrundlaget blive suppleret med data fra DCUM s trivselsmålinger på dagtilbudsområdet. De otte kommuner, der udvælges til den kvalitative evaluering, skal gennemføre DCUM s trivselsmåling på dagtilbudsområdet, mens de resterende samarbejdskommuner opfordres til også at deltage i målingen. CUBION vil derudover gennemføre en undersøgelse blandt forældre til børn i dagtilbud, skole og fritidstilbud med henblik på at indsamle yderligere viden om det tværkommunale parameter forældresamarbejde 22. Det faglige niveau vil blive afdækket gennem data fra de nationale tests 2014 og 2015. 8.3 Analysemodel Evalueringen vil forsøge at afdække mulige sammenhænge mellem de tværkommunale parametre og en eventuel udvikling i de nationale mål for inklusionsarbejdet. For også at kunne måle skridtene på vejen mod mere langsigtede nationale mål, har vi taget de ansattes egen vurdering af, hvordan det samlede arbejde med inklusion går, med i analysen. 22 CUBION udarbejder et udkast til forskellige scenarier for, hvordan forældrene kan inddrages i evalueringen under hensyntagen til, at målingen ikke belaster kommunerne unødigt og med fokus på at sikre en bred repræsentation af forældregruppen. Det bliver frivilligt for kommunerne, hvorvidt de ønsker at få foretaget forældremålinger. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 24
Bilag 3: De tværkommunale parametre Der er opstillet otte tværkommunale parametre, som vurderes som essentielle og generelle, når vi skal vurdere kommunernes samlede inklusionsindsats. De otte tværkommunale parametre udspringer af en analyse af eksisterende viden om inklusion. Dernæst har de været drøftet med samarbejdskommunerne på opstartsworkshopperne og med konsulenterne i Inklusionsudvikling samt kvalitetssikret af evalueringsteamets tilknyttede eksperter. Dermed har vi tilstræbt, at parametrene, vi måler på, er relevante, at de afspejler oplevelsen af arbejdet med inklusion, samt at parametrene er i overensstemmelse med førende eksperters viden på området. Hvert parameter baserer sig på 2-4 fokuspunkter, som er belyst via besvarelser i Undervisningsministeriets statusanalyse. De tværkommunale parametre Parametrenes fokuspunkter 1 Tværfagligt samarbejde og organisering af arbejde 1. Hvor mange faggrupper inddrager I i det tværfaglige samarbejde? 2. Er der en fælles forståelse af arbejdet med inklusion? 3. Hvordan er det organiseret? 4. Den oplevede kvalitet af det tværfaglige samarbejde. 2 3 Kompetencer og ressourcer Politisk ansvar og holdning til inklusion 1. I hvilken grad oplever lærere og pædagoger at være klædt på til at varetage inklusionsopgaven, og i hvilken grad anvender de kompetencerne i praksis? 2. Hvilke konkrete kompetencer savner de eventuelt I hvilke situationer savner de dem særligt? 3. Hvilke metoder og koncepter anvendes i arbejdet med inklusion? 4. Hvordan påvirker kommunernes ressourcetildelingsmodel et godt udviklings- og læringsmiljø, der fremmer inklusion? 1. I hvilken grad er der politisk opbakning til inklusionsindsatsen i kommunen? 2. I hvor høj grad prioriteres inklusion? 3. Hvor aktivt følger forvaltninger og politikere op på implementeringen og resultaterne? 4 5 Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion Medarbejdernes holdning til inklusion 1. I hvilken grad oplever ledelsen, at de er klædt på til at lede inklusionsindsatsen? 2. I hvilken grad er der ledelsesmæssig opbakning til inklusionsindsatsen? 3. Hvordan udspilles den på de forskellige ledelsesniveauer og i de forskellige læringsrum? 4. I hvilket omfang understøttes og prioriteres inklusionsindsatsen i praksis fra ledelsens side? 1. I hvilken grad oplever du, at der er opbakning til inklusionstanken blandt medarbejderne i skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitutionen/ppr? 2. I hvilken grad vurderer du, at jeres arbejde med inklusion lykkes samlet set på skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitution/ppr? 6 Forældresamarbejde 7 8 Udredning og visitation Udviklings- og elevplaner 1. Involveres forældrene som medskabere af inkluderende børnefællesskaber? I givet fald, hvordan og med hvilken effekt? 2. Afdækning af forældrenes holdning til inklusion og deres egen praksis i relation hertil. 3. Hvordan inddrages øvrigt netværk? 1. Er der en procedure for udrednings- og visitationsprocesserne, der understøtter arbejdet med inklusion? 2. Hvilke ressourcepersoner involveres i udrednings- og visitationsfasen? 3. Kender lærere og pædagoger kommunens udrednings- og visitations-procedurer? 1. Afdækning af brugen af udviklingsplanerne og udbyttet heraf. 2. Er fokus på både individ og fællesskabsniveau? 3. Hvordan følges der op på planerne? Det er kun skalaspørgsmålene (I hvilken grad eller ja/nej spørgsmål), der indgår i inklusionsindekset 23. 23 Spørgsmålene og beregningsgrundlaget er vist i bilag 4. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 25
Bilag 4: Beregning af inklusionsindeks Placeringen på inklusionsindekset er beregnet ud fra et vægtet gennemsnit af respondenternes svar på nedenstående spørgsmål fra statusanalyserne. Fordelingen af point i henhold til svar er: I meget høj grad/ja = 5 point I høj grad = 4 point I nogen grad = 3 point I mindre grad = 2 point Slet ikke/nej = 1 point Respondentgrupperne er: Lærere/Pædagoger/Områdeledere/Skoleledere/SFOledere/Fritidshjemsledere/Daginstitutionsledere/PPR Tværkommunale parametre Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejde Kompetencer og ressourcer Politisk ansvar samt holdning til inklusion Ledelsesmæssigt ansvar samt Spørgsmål I hvilken grad oplever du, at medarbejderne får den rådgivning og vejledning, som de har brug for i forhold til inklusion? Deltager medarbejdere/ledelse i netværksmøder med socialforvaltningen om børn i vanskeligheder? PPR: I hvilken grad vurderer du, at netværksmøderne bidrager til at skabe tværgående indsatser for barnets udvikling, trivsel og læring. I hvilken grad oplever du, at der er fælles sprog og forståelse af, hvad der ligger i inklusionsopgaven indenfor følgende relationer? I hvor høj grad støtter ressourcepersoner på skolen medarbejderne i deres arbejde med at skabe læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn? I hvilken grad vurderer du, at... a. Der er et godt samarbejde mellem skole og daginstitution/sfo/fritidshjem om børn i vanskeligheder? b. Der er klare retningslinjer for samarbejdet I hvilken grad oplever du, at det er let at få adgang til PPR? I hvilken grad vurderer du, at... a. PPR støtter medarbejderne med at fastholde fokus på børnegrupperne? b. PPR støtter medarbejderne i håndteringen af det enkelte barns vanskeligheder? c. PPR hjælper mig/mit team med at holde fokus på, hvordan jeg/vi støtter det enkelte barns læring og trivsel i fællesskaberne I hvilken grad oplever du, at der er et godt samarbejde mellem Socialforvaltningen og skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitutionen? I hvilken grad har medarbejderne på din skole/sfo/fritidshjem/ daginstitution/ppr de fornødne kompetencer til at skabe inkluderende undervisning/skabe inkluderende fællesskab og udviklingsmuligheder for alle børn? Har I en samlet plan for kompetenceudvikling af medarbejderne på skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitutionen/ppr i forhold til inklusion? I hvilken grad vurderer du, at kommunens ressourcetildelingsmodel på folkeskoleområdet/daginstitutionsområdet/sfo området/fritidshjemsområdet understøtter ønsket om at udvikle inkluderende undervisningstilbud og inkluderende daginstitutioner? Oplever du, at kommunen har klare politiske mål/retningslinjer for inklusion? I hvilken grad skaber kommunens mål klare retningslinjer for jeres arbejde med inklusion på din skole/ SFO/fritidshjem/daginstitution? I hvilken grad er forvaltningen i dialog med jer som ledere om mål, muligheder og barrierer i forhold til inklusion? I hvilken grad har ledergruppen på din skole/sfo/fritidshjem/ daginstitution de relevante kompetencer til at lede arbejdet med inklusion? Oplever du, at I har klare mål for arbejdet med inklusion på din Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 26
holdning til inklusion Medarbejdernes holdning til inklusion Forældresamarbejde Udredning og visitation skole/sfo/fritidshjem/daginstitution? Har I jeres egne nedskrevne retningslinjer for arbejdet med inklusion på din skole/sfo/fritidshjem/daginstitution/ppr? I hvilken grad oplever du, at der er opbakning til inklusionstanken blandt medarbejdere og ledelse på din skole/sfo/fritidshjem/daginstitution/ppr? Har ledelsen og medarbejderne på din skole/sfo/fritidshjem/daginstitution/ppr løbende fælles drøftelser af, hvad det i praksis betyder at arbejde med inklusion? I hvilken grad står det klart for dig, hvad dit ansvar er som leder i forhold til at arbejde med inklusion? I hvilken grad vurderer du, at: a: Jeg eller andre i ledergruppen har systematiske samtaler med den enkelte lærer om mine forventninger til det faglige niveau Jeg har løbende samtaler med skolens/sfo ens/fritidshjemmets/daginstitutionens ledelse om forventninger til det faglige niveau b: Jeg eller andre i ledergruppen har systematiske samtaler med den enkelte lærer om mine forventninger med udgangspunkt i de nationale test I hvilken grad oplever du, at der er opbakning til inklusionstanken blandt medarbejderne i skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitutionen/ppr? I hvilken grad vurderer du, at jeres arbejde med inklusion lykkes samlet set på skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitution/ppr? Belyses via særskilt spørgeskemaundersøgelse til forældre. I hvilken grad oplever du, at kommunens øvrige administrative styringstiltag fremmer arbejdet med inklusion (visitationsprocedurer, støtteansøgninger, virksomhedsplaner m.v.)? De tværkommunale parametre vil desuden blive belyst ved hjælp af den kvalitative dataindsamling i de otte udvalgte kommuner samt via forældreundersøgelsen. Værdiskabende udvikling Baselinerapport Lolland Kommune februar 2014 Side 27