Professionel slagtesvineproduktion Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis Kons. Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning Kons. Bjarne Knudsen, jd
Emner Profil af den professionelle slagtesvineproducent Potentiale i at forbedre sig Det lægger jeg vægt på i min produktion Lavt foderforbrug og høj tilvækst Pause!! Staldrutiner Køb og salg af grise og foder Rådgivning/opfølgning Hvordan udløses potentialet?
Professionalisme. Højt kompetenceniveau Engagement Stræber hele tiden efter at blive bedre Gør det, der skal gøres (systematik) Prioriterer opgaver og fokusområder efter vigtighed Er lidt dovne????
DB-Tjek. Foderforbrug og -omkostning
DB-Tjek. Foderforbrug og -omkostning
DB-Tjek Dødelighed
DB-Tjek Dødelighed
DB-Tjek Økonomisk resultat
DB-Tjek Økonomisk resultat jki
Præsentation af min produktion v. Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis
LEVERINGSPLAN 2010 Sælger CHR-nr.: xxxxx Navn: xxxxx Køber CHR-nr.: 097010 Navn: Jens K Iversen Bemærkninger: Uge Dag Leveringsantal Uge Dag Leveringsantal 1 27 2 28 3 29 4 30 5 31 6 32 7 565 stk Jens K 33 565 stk Jens K 8 565 stk Jens K 34 565 stk Jens K 9 565 stk Jens K 35 565 stk Jens K 10 565 stk Jens K 36 565 stk Jens K 11 37 12 38 13 39 14 40 15 41 16 42 17 43 18 44 19 45 20 565 stk Jens K 46 565 stk Jens K 21 565 stk Jens K 47 565 stk Jens K 22 565 stk Jens K 48 565 stk Jens K 23 565 stk Jens K 49 565 stk Jens K
Gyllegardin sikrer bedre stifunktion
Gylleforsuring
Dødsårsager samme bk
Lavt foderforbrug høj tilvækst
Kvalitet af hjemmeblandet foder Formalingsgrad vigtig 60-80% < 1 mm Slagtesvinesigte : lavere sigtetid Ved skivemøller og højt byg/havre indhold Brug gl. sigte, og se bort fra fraktion med skaldele OBS på kernedele Følg op / logbog
Tilvækst/foderforbrug/kødprocent Høj tilvækst <=> god foderudnyttelse Høj tilvækst => reduceret kødpct. Foderudnyttelse: Positiv værdi Kødprocent: Positiv værdi Tilvækst: Flere grise (tilladelse?): Positiv Værdi Samme antal grise: Ingen værdi Færre grise: Negativ værdi Kødprocent Tilvækst Foderudnyttelse Opholdstid Prod. svin pr. stipl. Pr. år
Justering af fodertildeling Vurdering af, om foderstyrken skal reguleres skal ske ca. 30 minutter efter fodring i alle stier Ingen regulering
Justering af fodertildeling Vurdering af, om foderstyrken skal reguleres skal ske ca. 30 minutter efter fodring i alle stier Behov for regulering
For defensiv vådfoderkurve 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98
For defensiv vådfoderkurve 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98
Foderkurver, slagtesvin Grisene indplaceres på kurven efter vægt Indtil 65 kg fodres efter tilnærmet ædelyst Efter 65 kg hæves tildelingen ikke selvom grisene kan æde mere Vurdering af slutfoderstyrke Evt. bruges en blanding med højere væske-andel sidst i vækstforløbet
Andre faktorer af betydning for foderoptagelsen Antal indtastede grise pr. ventil skal stemme med virkeligheden For få eller for mange udfodringer Uhensigtsmæssige fodertider og %-fordeling For kort recirkulationstid
Farveprøve til tjek af recirkuleringstid
Andre faktorer af betydning for foderoptagelsen Antal indtastede grise pr. ventil skal stemme med virkeligheden For få eller for mange udfodringer Uhensigtsmæssige fodertider og %-fordeling For kort recirkulationstid For tynd blanding For tør blanding For få ædepladser
Er komponenterne lagt rigtigt ind? Tørstof (%) Energi (FEsv pr. kg) Beregning af suppens indhold af FE/kg Byg 85 / 82 1,07 / 1,03 Udfodret mængde = planlagt Hvede 85 / 82 1,15 / 1,11 Havre 85 0,87 Sojaskrå 87 0,93 Fedt 92/15 99 3,79
Er blandingerne tastet korrekt? Stil krav til recepternes opbygning Dialog med den der optimerer blandingerne Sammenlign computerens FE/kg suppe med optimeringsudskriftens
Vægten fordeles jævnt Tjekkes både ved tom og fuld tank Tjek af vejeceller jki
Silokontrol Indtast indkøbt mængde af de enkelte komponenter Også silokontrol på gastætte siloer Når siloen/påslaget går fysisk tom skal tælleren stå på nul Resultat: Kontrol af indvejning Statusopgørelse til budgetkontrol
Silokontrol Tilladte afvigelser: 2 % på store råvarer 5 % på små råvarer jd
Styring af foder tørfoder For alle typer tørfoderautomater gælder, ligesom ved kurvefodring, at man roligt kan lade grisene æde ad libitum den første tid, op til en vægt på ca. 65 kg. Herefter skal man søge at 004 begrænse foderoptagelsen 003 Problemstillingen ved automater er at der ikke er ædeplads 003 002 til alle dyr, og man derfor ved en 002 FOR restriktiv styring kan risikere 001 aggressioner 0 7 14 21 28 35 42 49 56 63 70 77 84 91 98
Styring af foder tørfoder Tørfoder er svært at styre Enkelte med langkrybbe kan kurvestyres Mest udbredte er ad libitum => svær styring Langkrybbe Gl. systemer AZA o.l. Tørfodervæggen også udfordringer her Spot-Mix (kan også bruges med automater) Automater Simple; kasser, ofte uden vandforsyning Rørfoderautomater oftest med vandforsyning. Oprindeligt rørdesign - nyere med en aktiveringsdel
Simple tørfoderautomater Skal køre tomme én gang dagligt Smuld fjernes dagligt/undgås Uegnet til melfoder Kan generelt ikke anbefales
Styring af foder Rørfoderautomater Ved brug af foderautomater: ad libitum periode styret periode Ad libitum periode Styret periode Lidt foder i aut. OK Ren krybbe Ca. vægt, kg 30-65 kg 65-110 kg I ad libitum perioden må der ikke stå foder i krybben så længe, at det kan blive dårligt Målet er i den styrede periode at der ikke står foder i krybben den skal være ren.
Styring af foder rørfoderautomater ad libitum perioden Der skal være adgang til foder uden foderspild Der skal være foder på pladen uden der ligger meget foder ved vandventilerne Kontroller indstillingen dagligt
Styring af foder rørfoderautomater styret periode Fortsat justering dagligt flere gange dagligt kan være nødvendigt Målet er en ren krybbe, uden at der forekommer aggressioner
Styring af foder tørfoder Rørfoderautomater optimering af automater Bevægeligheden af røret nederst i krybben kan påvirkes gennem nederste styrerings placering Optimal placering Halvvejs mellem den øverste styrering og krybben.
Styring af foder tørfoder Rørfoderautomater yderligere muligheder Grisenes ædelyst kan begrænses ved at lukke af for evt. vandforsyning i automaten, fra ca. 65 kg.! OBS: tilstrækkelig supplerende vandforsyning i stierne!! Kun ved pillefoder Opfyldningstidspunkter ændres, således at der indlægges en ugentlig fasteperiode på 12-18 timer! Tag små skridt, og vurder efterfølgende på grisenes adfærd her er der HØJ risiko for aggressioner!
Galtgrise: Styring af foder tørfoder Yderligere muligheder - Kønssortering stor appetit god tilvækst dårligere foderudnyttelse og kødpct. end sogrise. Ved at placere galtgrisene i stier sidst på foderstrengen vil den tid, galtgrisene evt. har en tom automat være længere end hos sogrisene
Vandforsyning En væsentlig del af kødtilvæksten er vand Rigeligt rent vand = bedre sundhed Minimum 1 liter/minut Kontrolleres hver gang stien klargøres til modtagelse af nye grise (tryktab) Ventilhøjde, -vinkel og placering er også vigtig
Reduktion af dødeligheden
Dødelighed Reduktion af dødeligheden omfatter mange faktorer Vigtigst er det at forsøge at identificere de primære dødsårsager Minimum 1 gang og optimalt 2 gange tilsyn dagligt Observer grisene når de er aktive Langkrybber: OBS på grise, der først forlader krybben Se på grisene, når de rejser sig hvordan bevæger de sig Optimer indsættelsen opvarmet, tør stald Minimér sammenblanding af grise
Dødelighed Utrivelige grise? OBS grise udtages og behandles hvis nødvendigt Efternølere kan følge med holdet, og leveres næsten samtidigt, hvis de får lidt plads, evt. færre grise i flokken Sygdom/sundhed? Fokus på behandlinger og evt. vaccinationer, hvis det sammen med dyrlægen vurderes relevant Maveproblemer? Kontrol af formalingsgrad evt. samråd med leverandør, hvis problemerne ligger tidligt efter modtagelse Foderhygiejne
Foderhygiejne Ballongrise/Gaspustere Ballongrise Universal tarmblødning Oppustede og blege Årsagen findes som oftest i dårlig foder hygiejne Varierer meget, men kan i nogle tilfælde betyde dødeligheder på op til 10% Gaspustere Forårsaget af Clostridier og ses ofte i sohold God hygiejne og evt. tilsætning af BioPlus2B Ikke en entydig sammenhæng med hygiejne. bk
Gælder fra Start til Slut Foderhygiejne Silo - Foderstreng - Blandekar Faldrør - Krybber - Automater Glasfiber og stålsiloen kan vaskes Det, der ligner støv i toppen af siloen ER ikke altid bare støv det kan være ret farverigt
Hygiejneproblemer Pludselige dødsfald og endetarmsudkrængninger Foderrester i tank og tilførselsrør = skimmelsvampe og mug Løsning: Ugentlig rengøring Melspjæld i tilførselsrør
Hygiejneproblemer Pludselige dødsfald og endetarmsudkrængninger Foderrester i tank og tilførselsrør = skimmelsvampe og mug Løsning: Ugentlig rengøring Melspjæld i tilførselsrør jki
Rutiner for foderanlæg Blandetank og faldrør hver mandag Alex Dustbuster hver mandag Alex Slaglemølle hver anden mandag Jens Kr. Sneglerender første mandag i måneden Alex Valletanke hver anden måned Alex Siloer to gange årligt Alex
Pause!!
Klargøring af stald Giv grisene den bedste start!
Klargøring af stald Udfodring ved én foderventil (recirkulering) Iblødsætning Vask af stald og udsugningsskorstene Tjek af vandventiler Justering af vægventiler Opvarmning og udtørring
Udtørring og opvarmning før indsættelse Stalden er udtørret når inventar, gulv m.m. har staldtemperaturen Ved udetemperatur over 20 o C: 100 % ventilation Slagtesvinesektion, ca. 165 m 2 Mobil varmekanon til udtørring: 62 liter olie, min. 13 timer (40 kw kanon) Ved udetemperatur under 10 o C: Varmetilsætning og ventilation Bortventilering af synligt vand Opvarmning til 28 30 grader Ventilation, ca. 30 %
Indsættelse af grise Udsortering af de mindste grise De første 14 dage gennemgang af alle grise Regulering af foder 2 x dagligt Medicinering helst på stiniveau I langtrug I drikkevand Brug af automatsprøjte
Styring af ventilation Lær din styring at kende Gå med montøren rundt Tjek indstillinger ved holdstart Deltag i kurser bk
Temperaturstrategi Kig på grisene!!!
For koldt
For varmt
OK
Temperaturkurven skal tilpasses Kurven afhænger bl.a. af: Ventilationsprincip Inventar Følerplacering Belægningsgrad Foderoptagelse Sundhedsniveau Årstid
Styring af temperatur om vinteren Kig på grisene om morgenen Max.udsving over døgnet: 2 3 grader OBS: minimumsventilation + udetemp.kompensering Gulvvarmen kører evt. i længere tid
Tjek at loftsventiler lukker helt tæt
Styring af temperatur om sommeren Kig på grisene om eftermiddagen Ingen komfort-temp. i diffust vent. stalde Ønsket temperatur hæves evt. til 19 20 grader Større temp.udsving må accepteres Aktiv overbrusning Tilstrækkelig kapacitet?
Eksempel på temperaturkurve dag Vinter Sommer 1 21 21 7 20 20 14 19 19 21 18 19 28 17 19 35 16 19 42 15 19 98 15 19 OBS: Forår!
Klimastyring Det er temperaturen i grisenes opholdszone, der skal styres efter Styringen regulerer temperaturen - ikke nærmiljøet Se på grisen!! jd
Køb og salg
Kvalitet af grisen Hvad er kvalitet? Ensartethed inden for hold og mellem leverancer God genetik God sundhed Den rigtige/aftalte vægt Det korrekte antal Alder/vægt passer sammen Marcipangrise Information fra sælger
Kvalitet af grisen Hvad koster kvalitet? Individuelt og afhængig af udbud/efterspørgsel Kan opdeles i Tillæg for specialproduktion fastsættes ofte af slagteri (evt. vejledende) en del, der kan beregnes og værdisættes (foderforbrug, medicinforbrug, tilvækst, individuelle/ ekstraordinære ønsker (vaccination, varierende antal) En del, der er 100% markedsbestemt bk
Disponering af foder
Foderkøb, færdigfoder Forarbejde Blandingstyper udforsk grænserne for alt. råvarer Strategi for disponering Kig på prisniveauer Suppler evt. i papirmarkedet til risikoafdækning Byt korn for foder (= fysisk risikoafdækning) Byttepris pas på! Fradrag i kornprisen for analyser, tørring, svind og frarens jki
Foderkøb, råvarer Disponering af korn Fylder siloerne i høst Minerallicitation Disponering af sojaskrå Opslag på Agromarkets hver morgen
Udlevering specielt sektionsvis levering
Jens Kr. Iversen, seneste leveringer
Jens Kr. Iversen, seneste leveringer Gns. Slagtevægt: 84,5 kg
Jens Kr. Iversen, seneste leveringer xxxxx Gns. afregningspris: Fradrag: 9,60 kr/kg 0,24 kr/kg bk
Eksempel. 460 søer med delvis slagtesvineproduktion Gns. slagtevægt: 79,7 kg Afregningspris: 9,76 kr/kg Fradrag: 0,27 kr/kg
Eksempel. 460 søer med delvis slagtesvineproduktion Gns. slagtevægt: 79,7 kg Afregningspris: 9,76 kr/kg Fradrag: 0,27 kr/kg 4,4 % 93,3 % 2,3 %
Eksempel. 460 søer med delvis slagtesvineproduktion Forkert kontrakt!! Tab: 7 kr/gris Kun 3 uger mellem 81 84,9 kg Resten af leveringerne ligger under Vægtfradrag: 13 øre/kg ved gns. 79,7 kg slagtet Presset slagtesvinestald pga. lav puljenotering
Konklusion sektionsvis lev. Optimal slagtevægt svagt højere end ved alm. Større vægtspredning mulig = lettere at opnå hele læs Mindre besætninger: Spring uger over OBS: Følg op uge for uge Gns. slagtevægt skal altid ligge over 81 kg Sobesætninger med delvis slagtesvineproduktion Perioder med faldende notering og høj foderpris
528-15 9 80 20 0 59,8 eller bed din rådgiver holde øje Motivationstavle
+ 25 kr (light) et rådgivningsforløb
+ 25 kr (light) 2005 2007 2009 Daglig tilvækst 853 gram 953 gram foderforbrug 2,91 FE/kg tilv. 2,58 FE/kg tilv. Slagtevægt 84,1 kg (mange udsatte) 83,8 kg Kødprocent 61,3 % 60,4 % Døde og kass. 1,9 % 2,7 %
+ 25 kr (light) 2005 2007 2009 Økonomi Daglig tilvækst 853 gram 953 gram 700 grise ekstra (+ 13 kr) foderforbrug 2,91 FE/kg tilv. 2,58 FE/kg tilv. + 29 kr (1,07 kr/fe) Slagtevægt 84,1 kg (mange udsatte) 83,8 kg Ca. 0 Kødprocent 61,3 % 60,4 % -9 kr Døde og kass. 1,9 % 2,7 % - 4,80 kr jki
Tjek af udfodring bk
DB-tjek (1. halvår, 2010)
2 UK 1 Tyskland 1 Tican 0,56 DB pr. dyreenhed 5740 6372 3958 jd
Klima Hygiejne Sundhed Foder- forbrug Døde- lighed Tilvækst Foderstruktur og -sammensætning
Den professionelle: Fremad, hvordan? Agerer, når der er behov Gør det rigtige i den givne Vejer grise situation Faglig viden og indsigt Benytter sig af egne eller købte systemer Systematik Forholder sig til sine resultater Sætter nye mål / handlingsplaner Analyse HVER DAG! Rådgiveren deltager i de daglige rutiner: Følge en fodring Piller efternølere ud Overvåger blandeanlæg Handlings plan Opfølgning /kontrol
Velkommen på standen i forhallen: Vækstmanagement - Svin