Skolebeskrivelse Søvind Skole - 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED
Indholdsfortegnelse 1 SØVIND SKOLE 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af øvrige områder 6 3 RAMMEBETINGELSER 7 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 8 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater 8 4.1.1 Den faseopdelte skole 10 4.1.2 Teknologi 20 4.1.3 Inklusion 26 4.1.4 Kreativitet og innovation 29 4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde 30 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder 32 4.2.1 Inklusion 32 4.2.2 Teknologi 32 4.2.3 Det gode øjeblik 33 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder 33 4.3.1 s langsigtede strategi for folkeskolerne 2012-2015 33 4.4 Udfordringer 34 4.4.1 Inklusion 34 4.4.2 Søvind Skole som attraktiv arbejdsplads 34 4.4.3 At skabe gode øjeblikke 34 5 TABELLER 35 5.1 Rammebetingelser 35 5.2 Lærernes uddannelsesniveau 39 5.3 Midler til efteruddannelse 42 5.4 Elevtal og SFO-andel 44 5.5 Elevfravær 45-2 -
1 SØVIND SKOLE Telefonnummer +45 76 29 17 55 Hjemmeside E-mail Skoleinspektør Viceskoleinspektør Leder af SFO og Børnegården www.soevind-skole.dk soevind-skole@horsens.dk Niels Eskildsen Kridal Liselotte Knagaard Jette Christensen Søvind Skole ligger naturskønt i et landsbymiljø i det nordøstlige hjørne af. Skolen har 132 elever og er ét-sporet fra 0.-6. klasse. Skolen er afdelingsopdelt i et indskolingsteam og et mellemtrin. Afdelingerne fungerer på femte år som selv-styrende team. Søvind Skole er en del af samdriftordningen Søvind, som udover Søvind Skole og SFO består af børnehaven Børnegården. - 3 -
2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder Søvind skole har brugt DCUM s trivselsbarometer, som viser at eleverne på Søvind skole i høj grad oplever klasselæreren som interesseret og tilgængelig. Målingen viser også, at eleverne i såvel indskolingen som på mellemtrinnet trives på skolen. Skolelederen vurderer, at der i nogen grad leves op til forventningerne om undervisningsdifferentiering, og skolen gør brug af differentiering både i forhold til materiale, tilgange, struktur, forventninger og opfølgning. Søvind Skole er en del af Samdriften i Søvind og har derfor optimale betingelser for at kunne lave en god overgang mellem dagtilbud og skole, og denne mulighed udnyttes også. Dialog med forældrene tyder på, at der er stor tilfredshed. Den sprogpolitiske handleplan danner udgangspunkt for arbejdet med at udvikle elevernes sprog og læsning, og der følges op på planen både med hensyn til proces og resultater. Skolen samarbejder med de forskellige foreninger og klubber i området, og har et ønske om at være en åben kulturinstitution. I fase 2 arbejdes der også i nogen grad med nye strukturer og organiseringer, som kan understøtte elevernes evne til at integrere, omsætte og anvende viden i nye sammenhænge. I fase 2 indgår ligeledes projektarbejdsformen, mens der først i skoleåret 2012/13 vil blive sat fokus på den internationale dimension. Søvind Skole har en plan for udmøntning af den kommunale IT-strategi, og skolen arbejder med IT som en integreret del af undervisningen. Skolens handleplan omfatter både udvikling af undervisningen, udvikling af lærerkompetencerne, indkøb og forbedring af de fysiske rammer og evaluering. Skolen har SkoleIntra som fælles platform, og forældrene har adgang til en række netbaserede undervisningsprogrammer og nettjenester. Opstartstiden til PCérne er stadig for lang, men der er til gengæld tale om stor stabilitet. Skolen har gang i et forsøgsprojekt om brugen af IPads i undervisningen, og skolen satser målrettet på deltagelse i erfaringsudveksling og kurser. På Søvind Skole er rummelighed og inklusion nøgleord, og baggrunden er den, at man ikke kun ser på den enkelte elev, men at man tager hele konteksten med, når der skal findes løsninger. Udgangspunktet er, at alle har ret til at deltage i fællesskabet, men også pligt til at bidrage til det. Skolen har gennemført en lang række initiativer i et samarbejde mellem skolens bestyrelse og medarbejderne, og der er formuleret tydelige forventninger til alle parter. Skolen ser det som noget, man er særlig dygtig til, og grunden til, at man lykkes, er en stor indsats fra medarbejderside, forældreopbakning og tydelighed i forhold til rammer, regler og forventninger. Den inkluderende indsats tænkes på skolen bredt, nemlig som en ambition om, at hver enkelt elev skal støttes i sine muligheder for at deltage i fællesskabet, så potentialerne ufoldes bedst muligt. - 4 -
Skolen indgår i et meget aktivt netværk med Musikskolen og samarbejder derudover med lokale kunstnere og musikgrupper. Søvind Skole indgår i et netværk med Stensballeskolen og Hovedgård Skole. På ledelsesområdet har udskiftninger på Stensballeskolen betydet stilstand i arbejdet. Skolens ledelse har blik for strategisk ledelse, men baserer det ikke på et årshjul. Ledelsen får respons på mål og ledelsessamarbejde gennem eget lederteam, ledelsesnetværket og via dialogmøder og Lederudviklingssamtaler. Der foreligger ikke beskrivelse af kompetencerne i ledelsesteamet og heller ikke udviklingsplaner for den enkelte. Ledelsesteamet er nyetableret. - 5 -
2.2 Vurdering af øvrige områder Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at de fleste af eleverne har tilfredsstillende forudsætninger for en god læseudvikling. Forudsætningerne er dog svage for en gruppe af eleverne, hvad angår bogstavkendskab. Skolen har således en udfordring i forhold til tilrettelæggelse af foregribende tiltag på dette område i samarbejde med dagtilbud. Skolens læseresultater på de øvrige årgange er gennemgående gode. De bedste resultater opnås af de ældste elever. Elevfraværet på Søvind Skole er på 7,6 dage i gennemsnit pr. elev. Der er tale om et fald i forhold til året før, hvor det gennemsnitlige fravær var på 8,5. Faldet har fundet sted inden for alle kategorier af fravær. - 6 -
3 RAMMEBETINGELSER Budget Lønbudget - skole kr. 6.543.853 Lønbudget - SFO kr. 1.350.576 Driftsbudget - skole kr. 8.877.514 Driftsbudget - SFO kr. 1.448.905 Personaletal Lærere 8 Børnehaveklasseledere 1 Pædagoger 0 Teknisk/administrative medarbejdere 2 Ledere 2-7 -
4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Søvind Skoles placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Til en lang række af indikatorerne har den enkelte skole knyttet kommentarer og uddybet ud fra hvilke kriterier vurderingen er foretaget. Disse kommentarer og uddybninger er, af pladsmæssige årsager, ikke medtaget i skolebeskrivelsen, men kan findes i den tilhørende bilagsrapport. - 8 -
Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen. - 9 -
4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Søvind Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase 3. 4.1.1.1 Den faseopdelte skole - fase 1 I dette afsnit præsenteres Søvind Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 1". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Grafen herunder viser Søvind Skoles vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises den gennemsnitlige vurdering i samt skolens difference i - 10 -
forhold til gennemsnittet. - + Den faseopdelte skole - fase 1 3,2 2,9 0,3 Fase 1 - M1 4,6 4,2 0,4 Fase 1 - M2 4,0 3,4 0,6 Fase 1 - M3 1,0 1,2-0,2 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: - + Fase 1 - M1 - indikatorer 4,6 4,2 0,4 Fase 1 - M1 - R1 4,5 4,4 0,1 Fase 1 - M1 - R2 5,0 4,5 0,5 Fase 1 - M1 - R3 4,3 3,7 0,6 Som en del af resultatmål 1 har skolerne skullet vurdere "Grad af undervisningsdifferentiering" (se bilag). Søvind Skole har hertil knyttet følgende kommentarer: Vurderingen af i hvor høj grad undervisningsdifferentiering finder sted er foretaget af skolelederen med udgangspunkt i medarbejdersamtaler, deltagelse i undervisningen, elevsamtaler og teamudviklingssamtaler. Undervisningen differentieres på følgende måde: Undervisningsdifferentiering finder sted i alle fag og i alle klasser. Det vurderes samlet set at finde sted i nogen grad. På Søvind Skole er der fokus på at elever har forskellige tilgange til dét at lære, og har forskellige udgangspunkter herfor. Søvind Skole har det som en målsætning at alle elever udfordres i forhold til deres potentialer, og at vi lykkes med at finde og se disse potentialer i samarbejdet med forældrene. Undervisningsdifferentieringen finder sted så både enkeltelever og elevgrupper støttes på vejen mod - 11 -
nærmeste faglige og pædagogiske udviklingszone. Undervisningen differentieres både i forhold til materialer, tilgange, strukturer, forventninger og opfølgninger. I Søvind Skoles ressourcecenter er differentiering en selvfølge. Her arbejdes målrettet med individuelle undervisningsforløb som evalueres udfra en tydelig målsætning. Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole". Søvind Skole har hertil knyttet følgende kommentarer: Vurderingen er foretaget af skolelederen med udgangspunkt i egne observationer og efter samataler med forældre og medarbejdere i børnehave og skole. Søvind Skole er en del af Samdriften Søvind, som også består af Børnehaven Børnegården. Vi har helt unikke muligheder for at sikre kvalitet i overgangen mellem dagtilbud og skole. I Søvind praktiserer vi "Rød Tråd" ved at skolens 0. klasses-lærer gennem hele skoleåret har to lektioners "undervisning" i børnehaven hos sine kommende skolebørn. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med pædagogerne. Når førskolen begynder 1. maj fortsætter arbejdet i skolens SFO. I skoledelen møder eleverne kendt personale fra både børnehave, SFO og skole. Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Resultatmål 1: At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M2 - R1 4,0 - + 3,4 0,6 I forbindelse med besvarelsen af indikatoren "Skolens sprogpolitiske handleplan og herunder hvorvidt den indeholder retningslinjer for at eleverne gør brug af multimodale tilgang og metoder i undervisningen" har Søvind Skole afgivet følgende kommentar. Resumé af retningslinjer for brugen af multimodale tilgange og metoder i undervisningen i indskolingen: Skolens sprogpolitiske handleplan indeholder en specifik retningslinje for brugen af multimodale tilgange og metoder i undervisningen. Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Resultatmål 1: At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - 12 -
Fase 1 - M3 - R1 1,0 - + 1,2-0,2 Grundlag for samarbejdet med lokalområdet: Der foreligger ikke et egentligt formuleret grundlag for samarbejdet med lokalområdet, men det ligger Søvind Skole meget på sinde at være en åben kulturinstitution, som bidrager til trivsel, social udvikling og sund levevis for de mennesker, som har relation til Søvind. Søvind Skole samarbejder med udgangspunkt i skolebestyrelsens ønske herom med Søvind Gymnastikog Idrætsforening, med Søvind Landsbyråd og med en række øvrige klubber, foreninger og kulturinstitutioner. Skolens fantastiske faciliteter med boldbaner, egen idrætshal og gymnastiksal understøtter samarbejdet med lokalområdet. - 13 -
4.1.1.2 Den faseopdelte skole - fase 2 I dette afsnit præsenteres Søvind Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 2". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering - 14 -
- + Den faseopdelte skole - fase 2 3,4 3,1 0,3 Fase 2 - M1 3,0 2,8 0,2 Fase 2 - M2 5,0 3,8 1,2 Fase 2 - M3 2,3 2,7-0,4 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Resultatmål 1: At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M1 - R1 3,0 - + 2,8 0,2 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne Resultatmål 1: At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Fase 2 - M2 - R1 5,0 - + 3,8 1,2 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Resultatmål 1: At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase 2-15 -
Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Fase 2 - M3 2,3 2,7-0,4 Fase 2 - M3 - R1 5,0 4,8 0,2 Fase 2 - M3 - R2 1,0 1,9-0,9 Fase 2 - M3 - R3 1,0 1,3-0,3 I forbindelse med resultatmål 2 har skolen beskrevet følgende måde at arbejde med den internationale dimension på mellemtrinnet: Der arbejdes på at rette fokus på den internationale dimension i skoleåret 2012/2013 I forbindelse med resultatmål 2 har skolen foretaget følgende initiativer for at fremme internationlisering: Internationaliseringsdimensionen introduceres for lærere og skolebestyrelse i september 2012. Under resultatmål 3 har skolen givet følgende resumé af de retningslinjer som skolens sprogpolitiske handleplan indeholder vedrørende multimodale tilgange og metoder. - 16 -
4.1.1.3 Den faseopdelte skole - fase 3 I dette afsnit præsenteres Søvind Skoles resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 3". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering - 17 -
- + Den faseopdelte skole - fase 3 2,3 Fase 3 - M1 2,4 Fase 3 - M2 2,7 Fase 3 - M3 1,9 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 1: Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Fase 3 - M1 - R1 2,4 Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Resultatmål 1: Resultatmål 2: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Fase 3 - M2 Fase 3 - M2 - R1 Fase 3 - M2 - R2 2,7 2,8 2,6 Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Resultatmål 1: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund - 18 -
Resultatmål 2: At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Fase 3 - M3 - R1 1,9-19 -
4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Søvind Skoles resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: Målsætning 6: Målsætning 7: Målsætning 8: Målsætning 9: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser - 20 -
Målsætning 1 Målsætning 8 Målsætning 2 Målsætning 6 Målsætning 3 Målsætning 5 Målsætning 4 Skolens vurdering - 21 -
- + Teknologi 3,7 3,1 0,6 Tekno - M1 5,0 4,0 1,0 Tekno - M2 5,0 2,3 2,7 Tekno - M3 2,0 1,7 0,3 Tekno - M4 4,0 3,7 0,3 Tekno - M5 2,0 2,4-0,4 Tekno - M6 5,0 4,1 0,9 Tekno - M8 3,0 3,2-0,2 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Resultatmål 1: Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M1 - R1 5,0 - + 4,0 1,0 Skolen har følgende plan for udmøntning af den kommunale IT-strategi: Søvind Skoles lokale IT-handleplan lægger sig i både ambition og udmøntning tæt op ad vores fælleskommunale retninger. Søvind Skole arbejder med IT som en integreret del af undervisningen, og gør det med udgangspunkt i en opdateret og omfangsrig "maskinpark". IT inddrages som en naturlig del af undervisningen i alle fag, og er med til at sikre læring for alle skolens elever. Samtidig bidrager brugen af IT til at udvikle kreativt tænkende og reflekterede IT-brugere til et samfund i hastig forandring. Søvind Skoles handleplan indeholder fire hovedområder: 1. Handleplan for IT i undervisningen 2. Handleplan for lærernes videreuddannelse 3. Handleplan for indkøb af hardware/software og stadig forbedring af de fysiske IT-rammer 4. Evaluering Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger - 22 -
Resultatmål 1: Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M2 - R1 5,0 - + 2,3 2,7 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Resultatmål 1: Resultatmål 2: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Tekno - M3 2,0 1,7 0,3 Tekno - M3 - R1 1,0 1,0 0,0 Tekno - M3 - R2 3,0 2,5 0,5 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Resultatmål 1: Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M4 - R1 4,0 - + 3,7 0,3 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje - 23 -
Resultatmål 1: Resultatmål 2: Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Tekno - M5 2,0 2,4-0,4 Tekno - M5 - R1 1,0 1,2-0,2 Tekno - M5 - R2 3,0 3,6-0,6 Målsætning 6: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Resultatmål 1: At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i i øvrigt Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M6 - R1 5,0 - + 4,1 0,9 Målsætning 8: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Resultatmål 1: At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Tekno - M8 - R1 3,0 - + 3,2-0,2 Beskrivelse af forsøg med teknologi i undervisningen: Skolen har igangsat et ambitiøst forsøgsprojekt med brug af ipads i undervisningen. Der er indkøbt en ipad pr. 4,3 elever. Skolen har klædt sig på til opgaven ved at skolens læringscenter først er blevet fortrolige med brugen af ipads, derefter resten af lærerne inden ipads'ene er blevet tilgængelige for eleverne. Vi har satset målrettet på deltagelse i erfaringsudvekslinger og kurser. - 24 -
Målsætning 9: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Resultatmål 1: At organisationen påtager sig det overordnede ansvar for at understøtte skolernes samlede kompetenceudviklingsstrategi. - 25 -
4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Søvind Skoles resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: At udvikle et fælles sprog om inklusion At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering - 26 -
- + Inklusion 4,2 3,6 0,6 Inklusion - M1 5,0 4,1 0,9 Inklusion - M2 3,0 3,8-0,8 Inklusion - M3 5,0 3,1 1,9 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M1 5,0 4,1 0,9 Inklusion - M1 - R1 5,0 4,1 0,9 Inklusion - M1 - R2 5,0 4,5 0,5 Inklusion - M1 - R3 5,0 3,7 1,3 Under resultatmål 2 har skolen gennemført følgende initiativer med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: Der er gennemført en lang række initiativer, bl.a. i samarbejde mellem skolebestyrelse og skolens medarbejdere. Der er formuleret tydelige forventninger til både elever, forældre og medarbejdere hvori der udtrykkes, at alle aktører spiller en vigtig rolle i forhold til at få inklusionen på Søvind Skole til fortsat at lykkes. Søvind Skoles målsætning for inklusion: Søvind Skole har en målsætning om at skabe plads til alle børn som kan inkluderes uden at det bliver på bekostning af fællesskabet. På Søvind Skole ser vi det som noget vi er særligt dygtige til, og som vi lykkes godt med takket være pædagoger og læreres fantastiske indsats, en stor forældreopbakning og tydelige rammer, regler og forventninger til måden vi omgås med hinanden på. Søvind Skoles handleplan for inklusion: - 27 -
Se forrige afsnit Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion Resultatmål 1: At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M2 - R1 3,0 3,8-0,8 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen Resultatmål 1: At forældre til kommunens elever oplever øget tilfredshed Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M3 - R1 5,0 3,1 1,9 Målsætning 4: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Resultatmål 1: At skolerne har formuleret deres forventninger til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Skolen har formuleret følgende forventninger til forældrene i forbindelse med inklusion: At hvis inklusionen skal lykkes, skal alle skolens interessehavere, herunder forældrene, stille sig rigtigt. Forældrene er vigtige i den forbindelse. Forældrene skal sikre positiv meningsdannelse om inklusionstanken og understøtte det pædagogiske personales arbejde. - 28 -
4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Søvind Skoles resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Målsætning 4: At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musike fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles Resultaterne under Kreativitet og innovation præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det Resultatmål 1: At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: Kreativitet - M2 - R1 5,0 - + 3,4 1,6 Skolen netværk i forhold til kreativitet og innovation: Søvind Skole er en meget aktiv deltager i Musikskole, og samarbejder derudover med lokale kunstnere og musikgrupper, herunder Hovedgård Skoles Spilop'er. Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Resultatmål 1: At udvikle samarbejdet mellem skoler, kulturinstitutioner og foreninger og samarbejdet mellem skoler og professionelle kunstnere Beskrivelse af netværkene samt eventuelle projekter som resultat af netværkssamarbejdet: Et tydeligt resultat af skolens deltagelse i netværkssamarbejdet med Musikskole er, at ud af skolens 132 elever deltager 23 elever på 39 hold i musikskolen, som har en aktiv afdeling på Søvind Skole. - 29 -
4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres Søvind Skoles resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultaterne under Ledelse præsenteres ikke i en spindelvævsgraf, da der ikke er nok kvantitative indikatorer. Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Ledelse 2,9 2,8 0,1 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Resultatmål 1: Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Skolen løser følgende projekter/opgaver i samarbejde med andre skoler i netværket: Søvind Skole indgår i netværkssamarbejde med Hovedgård Skole og Stensballeskolen. Samarbejdet foregår på både ledelses- og på administrativt niveau. Skoleledernetværket med Hovedgård Skole har en lang historie bag sig, da Hovedgård er overbygningsskole for Søvind Skole, når eleverne efter 6. klasse skal fortsættre skolegangen et andet sted. På skolelederniveau har netværkssamarbejdets begyndelse været udfordret af ledelsessituationen på Stensballeskolen, så et par tiltag har været sat i bero. Også administrativt finder der netværkssamarbejde sted, helt konkret på skolesekretærniveau. Dette samarbejde understøtter ledelsen og ledelsens ambition om en stærk administration på skolerne, og Søvind Skole oplever også på dette felt at være priviligeret. I netværket mellem skolerne er der taget hul på gennemførelse af fælles fagdage for medarbejderne i undervisningsdelen, på fælles kurser og inspirationsdage. Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriteierne - 30 -
Søvind Skoles vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålet: - + Inklusion - M6 - R2 4,3 4,3 0,0 Ledelse - M2 - R1 4,0 3,1 0,9 Ledelse - M2 - R2 3,0 3,1-0,1 Ledelse - M2 - R3 1,8 2,3-0,5 Beskriv af hvem ledelsen modtager respons i forhold til mål og ledelsessamarbejde: Responsen på både mål og på ledelsessamarbejdet finder sted i eget lederteam, i netværket, via medarbejderne i Uddannelse og Arbejdsmarked og via chefen for Undervisningsområdet, Anna Marie Illum. Beskriv hvilke opgaver der løses i samarbejde med aktører udenfor egen organisation: Som tidligere nævnt oplever vi god sparring i ledernetværk, hos samarbejdspartnere i andre afdelinger i, særligt i Uddannelse og Arbejdsmarkedsafdelingen, herunder hos chefen for undervisningsområdet. - 31 -
4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder 4.2.1 Inklusion Mål: Se beskrivelsen under "Inklusion" i s langsigtede strategi. Vurdering af status på mål: På Søvind Skole er rummelighed og inklusion nøgleord, når vi skal beskrive, hvad vi lykkes med. Bl.a. af den grund søges Søvind Skole i dag af elever som er bosiddende med betydelig afstand til Søvind. På Søvind Skole modtager vi hver dag 15 elever mere, end der bor i vores skoledistrikt. Det svarer til mere end 10 % af vores samlede elevgruppe. Vi lykkes med rummeligheden, bl.a. fordi vi udfordrer hvert enkelt barns udviklingsmuligheder på trods af at barnet kan være udfordret på sine deltagelsesmuligheder. Når vi lykkes med inklusion, dvs. at skabe lige muligheder for børnenes deltagelse, er det bl.a. fordi vi ikke reducerer udfordringer eller problemer til at være hæftet på ét bestemt menneske eller én bestemt problematik. På Søvind Skole tager vi udgangspunkt i de sammenhænge som vores elever bevæger sig i, og arbejder målrettet med at tilrettelægge forløb med udgangspunkt i, at alle har ret til at deltage i fællesskaber, men også pligt til at bidrage til dem. Grundlaget for at vi lykkes med både rummelighed og inklusion er skabt i samarbejde mellem forældre og skole og understøttes af medarbejdernes evne til at skabe gode relationer til eleverne med udgangspunkt i faglighed, empati og gensidig respekt. Arbejdet med inklusion og rummelighed understøttes i det daglige af skolens ressourcecenter, som udover den faglige del også består af AKT-lærer(Adfærd, Kontakt, Trivsel) og inklusionspædagog, som i fire ugentlige timer iværksætter og understøtter inkluderende indsatser. Planlagt opfølgning på mål: Vi skal fortsat arbejde på at opfylde den fælleskommunale målsætning og vores lokale målsætning indenfor inklusionsområdet, som handler om at skabe lige muligheder for deltagelse i undervisningen på Søvind Skole. 4.2.2 Teknologi Mål: Se beskrivelsen under "Teknologi" i afsnittet med s langsigtede strategi. Vurdering af status på mål: Søvind Skoles lokale IT-handleplan lægger sig i både ambition og udmøntning tæt op ad vores fælleskommunale retninger. Søvind Skole arbejder med IT som en integreret del af undervisningen, og gør det med udgangspunkt i en opdateret og omfangsrig "maskinpark". IT inddrages som en naturlig del af undervisningen i alle fag, og er med til at sikre læring for alle skolens elever. Samtidig bidrager brugen af IT til at udvikle kreativt tænkende og reflekterede IT-brugere til et samfund i hastig forandring. Søvind Skoles handleplan indeholder fire hovedområder: 1. Handleplan for IT i undervisningen 2. Handleplan for lærernes videreuddannelse 3. Handleplan for indkøb af hardware/software og stadig forbedring af de fysiske IT-rammer 4. Evaluering - 32 -
Der er fortsat et arbejde at gøre, før IT bliver en fuldt ud intergreret del af undervisningen. Det arbejde fortsætter vi med at gøre jf. Søvind Skoles lokale IT-handleplan og de overordnede målsætninger i kommunens langsigtede strategi. Planlagt opfølgning på mål: Der følges op på i hvilket omfang lærerne oplever at lykkes med integreringen af IT i undervisningen jf. IThandleplanen og ambitionen i kommunens langsigtede strategi. 4.2.3 Det gode øjeblik Mål: Med udgangspunkt vores medarbejderes forpligtende relationsstøttende indsats opdrages vores elever til medbestemmelse og ansvarstagen i et fællesskab, som ikke finder sted af sig selv. Fællesskabet er kendetegnet ved plads til forskellighed, tolerance og forståelse, men er også kendetegnet ved store forventninger til den enkeltes bidrag. Vi arbejder målrettet med at skabe den bedst mulige trivsel blandt skolens elever og medarbejdere. Vores indsatser vedr. optimering af trivsel finder sted både forebyggende, indgribende og opfølgende. Trivselsarbejdet er noget som ligger alle aktører på og omkring skolen meget på sinde. Alle elever skal udfordres og ses. Vi skal finde det gode frem i alle de mennesker vi omgås, og alle skal opleve, at vi har forventninger til hinanden, forventninger som kan indfries, hvis man gør sig umage. At skabe den højst mulige faglighed for den enkelte er vigtigt for os. Vi lever i en tid, hvor der megen fokus på det målbare, og det giver en vigtig dimension ind i visse områder af skolens virksomhed. Der er også en række områder, som er svære at måle resultatet af, og disse områder er mindst lige så vigtige. Disse områder giver vi plads til med følgende overordnede målsætning, som skal lyse over alt hvad vi foretager os som skole: Vi skal skabe det gode øjeblik: Den gode undervisning, det gode relationsarbejde, den trygge ramme, det gode frikvarter, den gode, ærlige og fremadrettede skole/hjem-samtale. Vi skal skabe livsduelige unge mennesker, som møder livet med en forpligtende forventning, men med skuldrene sænket fordi de ved, at hvis de gør deres bedste, så er deres bidrag med til at skabe et fremtidssikret samfund og et godt liv for dem selv og deres nærmeste. Vurdering af status på mål: Søvind Skole er en attraktiv arbejdsplads for både børn og voksne. Her oplever man at være en del af et miljø i hvilket der står respekt om de enkelte mennesker. Undersøgelser viser, at skolens elever trives samtidig med at fraværet blandt skolens medarbejdere i 2. kvartal i 2012 lå på 0,6%. Planlagt opfølgning på mål: Fortsat tæt opfølgning på alle parametre, både de målbare og ikke-målbare. 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder 4.3.1 s langsigtede strategi for folkeskolerne 2012-2015 Mål: - 33 -
Som beskrevet i "Det vi vil, og det der skal til", og målsætningerne i afsnittene om "inklusion" og "teknologi". Handleplan: Arbejdet er delvist påbegyndt som det er beskrevet bl.a. under afsnittene om "inklusion" og "teknologi". 4.4 Udfordringer 4.4.1 Inklusion I sidste kvalitetsrapport blev inklusionsindsatsen beskrevet som et "nyt" indsatsområde. Ambitionen og udfordringen var fortsat at lykkes med at skabe en inkluderende skole som i højest mulig grad tilbyder lige deltagelsesmuligheder for alle. Det oplever jeg, at vi lykkes godt med. Udfordringen er fortsat at sætte denne retning og lykkes med det. 4.4.2 Søvind Skole som attraktiv arbejdsplads I kvalitetsrapporten for skoleåret 2010/2011 udtrykte vi en ambition om at fastholde Søvind Skole som en attraktiv arbejdsplads. Det er fortsat en helt central udfordring, fordi resultatet af at være en attraktiv arbejdsplads giver den bedste forudsætning for at være en ualmindeligt god skole. Søvind Skole er ikke kun arbejdsplads for skolens medarbejdere, men også for eleverne. Eleverne skal opleve deres "arbejdsliv" på Søvind Skole som meningsfuldt. Dette sikres bl.a. ved at eleverne har en oplevelse af at blive hørt, forstået og ved at opleve at have medindflydelse. 4.4.3 At skabe gode øjeblikke Med henvisning til den tidligere beskrevne ambition om at skabe det gode øjeblik, det gode nu, er vores udfordring fortsat at skabe disse vigtige momenter. At skabe det gode øjeblik indkapsler, som vi ser det på Søvind Skole, s fire værdier: Helhed, respekt, kvalitet og resultat. - 34 -
5 TABELLER 5.1 Rammebetingelser Tabel 4.3 - Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opgaver 2011/2012 132 7 0.-6. klasse 2010/2011 141 7 0.-6. klasse 2009/2010 145 7 0.-6. klasse 2008/2009 145 7 0.-6. klasse Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2009, 2010, 2011 samt indberetninger fra skolerne i, september 2012. Tabel 4.12 - Elevoplysninger Skoleår Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gns 21,0 12,5 10,1 2011/2012 18,9 13,3 7,6 2010/2011 20,1 13,1 8,5 2009/2010 20,7 10,7 7,3 2008/2009 20,7 11,7 0,0 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. Tabel 4.13 - Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Skoleår Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gns 34,6 % 666 22,2 2011/2012 34,7 % 665 22,2 2010/2011 33,8 % 649 21,6 2009/2010 37,5 % 721 24,0 2008/2009 34,5 % 660 22,0 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og 2011. Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på 1924. Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september 2009. Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med 1.924. Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. - 35 -
Tabel 4.14 - Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gns 3,0 2.515 1.787 2011/2012 2,6 1.638 1.116 2010/2011 3,0 1.002 936 2009/2010 4,1 1.199 1.838 2008/2009 0,0 1.086 1.010 Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er inklusiv Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 4.15 - Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. specialklasser) Nettoudgifter Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gns 54.944 28.076.878 1.800.817 739.370 2011/2012 64.962 8.575.016 0 0 2010/2011 56.279 7.935.320 0 0 2009/2010 61.501 8.917.703 0 28.163 2008/2009 58.624 8.500.480 0 0 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2011/2012 opgøres som skolens R2010 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2009/2010. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. HK gns vedr. Gennemsnitlig elevudgift samt budget til specialklasser er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. HK gns vedr. Nettoudgifter og budget til modtagelsesklasser incl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.15 - Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Skoleår Antal elever HK gns 22,4 2011/2012 0 2010/2011 0 2009/2010 0 2008/2009 0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. - 36 -
Tabel 6.1a - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skoleår Afgangsprøve 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 HK gns Dansk, læsning 0,0 0,0 0,0 6,5 Dansk, retstavning 0,0 0,0 0,0 6,7 Dansk, skriftlig 0,0 0,0 0,0 6,3 Dansk, orden 0,0 0,0 0,0 6,0 Dansk, mundtlig 0,0 0,0 0,0 7,1 Matematik, færdighedsregning 0,0 0,0 0,0 7,0 Matematik, problemregning 0,0 0,0 0,0 6,6 Engelsk, mundtlig 0,0 0,0 0,0 7,1 Engelsk, skriftlig 0,0 0,0 0,0 5,3 Fysik/kemi 0,0 0,0 0,0 6,0 Biologi, skriftlig 0,0 0,0 0,0 6,4 Geografi, skriftlig 0,0 0,0 0,0 6,7 Kristendomkundskab 0,0 0,0 0,0 6,8 Obligatorisk projektopgave 0,0 0,0 0,0 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk Tabel 6.2 - Overgangsfrekvenser Skoleår 2008/2009 2009/2010 2010/2011 2011/2012 Ungdomsuddannelse % % % % 10. klasse tilbud % % % % Andet % % % % HK gns, ungdomsuddannelse 56 % 50 % 53 % 59 % HK gns, 10. klasse tilbud 37 % 46 % 43 % 37 % HK gns, andet 7 % 4 % 4 % 4 % Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. /Hedensted Tabel 8.1 - Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern løs vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gns 20.933 20.168 96 % 680 3 % 85 0 % 2011/2012 6.210 6.117 99 % 89 1 % 5 0 % 2010/2011 5.223 5.069 97 % 151 3 % 3 0 % 2009/2010 5.252 5.104 97 % 132 3 % 16 0 % 2008/2009 5.291 5.156 97 % 130 2 % 5 0 % Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i, juni 2012 for 1.-10. klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. - 37 -
- 38 -
5.2 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 - Lærernes uddannelsesniveau, dansk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 77 % 21 % 2 % 2011/2012 6 67 % 33 % 0 % 2010/2011 6 67 % 33 % 0 % 2009/2010 6 100 % 0 % 0 % 2008/2009 7 57 % 0 % 43 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.3 - Lærernes uddannelsesniveau, matematik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 59 % 34 % 7 % 2011/2012 6 0 % 33 % 67 % 2010/2011 6 0 % 33 % 67 % 2009/2010 6 17 % 17 % 67 % 2008/2009 7 14 % 29 % 57 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.4 - Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 81 % 14 % 5 % 2011/2012 4 75 % 0 % 25 % 2010/2011 4 100 % 0 % 0 % 2009/2010 4 75 % 0 % 25 % 2008/2009 4 100 % 0 % 0 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.5 - Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 38 % 52 % 10 % 2011/2012 6 50 % 33 % 17 % 2010/2011 6 33 % 67 % 0 % 2009/2010 6 50 % 33 % 17 % 2008/2009 6 0 % 50 % 50 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. - 39 -
Tabel 8.6 - Lærernes uddannelsesniveau, geografi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 58 % 34 % 8 % 2011/2012 % % % 2010/2011 0 % % % 2009/2010 0 % % % 2008/2009 0 % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.7 - Lærernes uddannelsesniveau, biologi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 77 % 23 % 0 % 2011/2012 % % % 2010/2011 0 % % % 2009/2010 0 % % % 2008/2009 0 % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.8 - Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 84 % 16 % 0 % 2011/2012 % % % 2010/2011 0 % % % 2009/2010 0 % % % 2008/2009 0 % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er eksl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.9 - Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 55 % 42 % 3 % 2011/2012 % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. - 40 -
Tabel 8.18 - Lærernes uddannelsesniveau, praktiske/musiske fag Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 78 % 12 % 10 % 2011/2012 % % % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er kun baseret på de skoler der har indberettet data. - 41 -
5.3 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 - Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 196,8 0,12 0,02 % 2011/2012 0,0 0,00 0,00 % 2010/2011 24,0 0,01 2009/2010 60,0 0,04 2008/2009 194,0 0,12 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.12 - Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 42,6 0,03 0,00 % 2011/2012 0,0 0,00 0,00 % 2010/2011 0,0 0,00 2009/2010 30,0 0,02 2008/2009 120,0 0,07 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.13 - Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 263,3 0,16 0,02 % 2011/2012 0,0 0,00 0,00 % 2010/2011 0,0 0,00 2009/2010 195,0 0,12 2008/2009 6,0 0,00 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. Tabel 8.14 - Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 435,9 0,26 0,04 % 2011/2012 192,0 0,11 1,37 % 2010/2011 162,0 0,10 2009/2010 55,0 0,03 2008/2009 249,0 0,15 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i, september 2012. HK gns er inkl. Bakkeskolen og Lundagerskolen. - 42 -