Nyhedsbrev for januar / februar Kære Forældre Vinteren er over os og vi vil traditionen tro gøre jer opmærksomme på, at børnenes garderober og skiftekasser skal tjekkes for varmt tøj. Vi er gennem vinteren ude på legepladsen hver dag (med undtagelse af de få dage, hvor det er rigtig koldt) og det kræver varme huer (uden snor, gerne en elefanthue), vanter og varmt undertøj. Vi vil også sige tak for en hyggelig Julefest Det var dejligt at se så mange forældre, bedsteforældre og søskende og ønske hinanden en glædelig jul.
Nyt fra hele huset Vi har haft en periode med lidt turbulens i personalegruppen. Sevgi er på orlov, indtil videre til slutningen af juni, og Amira er fortsat syg. Desuden sagde vi farvel til Mia, som kun nåede at være i vores hus i meget kort tid. Vi har ansat Sema og Özlem i tidsbegrænsede stillinger og er meget glade for deres faglige bidrag til den pædagogiske hverdag. De er begge meget dygtige og initiativrige og i samarbejdet med de faste medarbejde sikrer de en høj pædagogisk kvalitet i hverdagen. I 2016 skal vi fortsat arbejde med videreudvikling af kvaliteten af vores praksis og især ved brug af videooptagelser i forhold til forældreinddragelse i børnenes læringsprocesser. Vi vil bruge videoklip ved alle forældrekonsultationer og lægge flere videoklip på hjemmesiden. Personalet er blevet stjernegode til at bruge Marte Meo principperne, som er en integreret del af pædagogikken. Så vi fortsætter vores gode arbejde. Vi har indtil videre brugt løsningsbilleder til faglig refleksion omkring børnenes læringsprocesser og i forhold til hvad skal vi gøre mere af og hvad virker udviklings- og læringsstøttende. I løbet af 2016 skal vi introducere såkaldte mulighedsbilleder, hvor fokusset ligger på refleksion omkring spørgsmål: hvad kan vi gøre bedre/anderledes for at skabe de bedste betingelser for læring.
Vi skal desuden arbejde med at videreudvikle læringsmiljøer på stuerne og i gangen. Læreplansarbejde bliver også en stor del af vores fokus I januar og februar arbejder Spurvestuen og Mejsestuen med et projekt der handler om forskellige æstetiske oplevelser med særligt fokus på sanserne og bevægelse. På Spurvestuen deltager børnene i forskellige æstetiske og sansemæssige læringsprocesser, som leg med modellervoks, kinetic sand, male på forskellige materialer f.eks. pasta, klippe/klistre, osv. Mens børnene fordyber sig i en proces, lytter de til afspændingsmusik, som ifølge forskning nedsætter stressniveauet og understøtter koncentrationsevner. Mens den ene gruppe deltager i de kreative værksteder, bliver en anden gruppe børn præsenteret for andre aktiviteter, som både stimulerer deres sanseintegration og sansemotoriske udvikling. Vi er bl.a. i gang med et musikprogram bestående af forskellige musikgenrer, hvor vi ved brug af en projektor viser videoklip på væggen samt danser til hiphop, ballet, klassisk musik og, som afslutning, afspændingsmusik.
Den tredje gruppe kommer ud på legepladsen hvor de leger fangelege, kaster med snebolde og deltager i andre sansemotoriske lege. Ud over det har vi særligt fokus på bevægelse både inde og ude
Men. Der er også plads til fordybelse og afspænding / massage Alle tre grupper deltager på skift i de forskellige aktiviteter. Børnene på Mejsestuen er særlig optaget af sne og der bliver taget sne og is ind på stuen, så børnene kan mærke, lege og eksperimentere med det. Ud over det, deltager børnene også i små æstetiske processer med musik, maling og modellervoks og sand. Da der er mange nye små på Mejsestuen, arbejder vi også med en tryg og god start for dem, ved bl.a. at dele børnene i små grupper.
Sansemotorikken bliver styrket ved forskellige lege med faldeskærm, sanse tunneller og "boldebad".
Personalesituation Vi kan med glæde informere alle forældre om, at vi har ansat en ny pædagog på Mejsestuen. Lisbeth har seneste år været ansat som pædagogisk udvikler i Roskilde Kommune. Det vil sige, at hun har fungeret som inspirator og pædagogisk igangsætter for personalet i 2 daginstitutioner og hendes primære opgaver har været at understøtte udviklingen af forskellige læringsmiljøer, der tilgodeser børnene/det enkelte barn i deres forskellige udviklingsniveauer med særligt fokus på trivsel, udvikling og læring.
Velkommen og farvel I løbet af de sidste måneder har vi sagt farvel til Skye, som skulle videre i børnehave. Snart skal vi også sende Mille og Roni af sted. Mange tak for den gode tid, vi har haft sammen. I løbet af Januar og Februar siger vi velkommen til Anker, Elif, Sara, Magnus og Arthur om alle starter på Mejsestuen. Vi glæder os til nogle dejlige og lærerige år sammen med jer og jeres familier Alfred og Ahmad er rykket på Spurvestuen og snart skal Nohr, Jacob og Tobias også skifte stue Fødselsdage Anker blev 1 år d. 08.01 Liva a. blev 2 år d.14.01 Jayce blev 1 år d.19.01 Amira blev 1 år d.22.01 Ella bliver 1 år d. 09.02 Ahmad A. bliver 2 år d.10.02 Nohr bliver 2 år d. 25.02
Stort tillykke!!!! Vigtige datoer Forældrekaffe d. 29.01 Vi holder fastelavn sammen med børnene d. 05.02 MARTE MEO - OPSUMMERING Hvordan understøtter Marte Meo metoden barnets udvikling (opsumering / de vigtigste principper) Princip nr. 1: Vente se og følge barnets initiativ Det vil sige, at vi ser på barnet, og hvad det er optaget af. Vi arbejder med fire former for initiativ inden for Marte Meo: det, barnet gør (handleinitiativ) det, barnet siger (verbalt initiativ) det, barnet ser på (opmærksomhedsinitiativ) det, barnet viser (følelsesinitiativ).
Ved at være opmærksom på disse fire former for initiativer får den voksne et godt kendskab til barnet. Et barn, som bliver fulgt i sine initiativer, får blandt andet mulighed for: at være på eget niveau og i eget tempo at følge egne ideer at kunne koncentrere og fordybe sig at få stimuleret selvværd og selvtillid at undgå at blive over- eller understimuleret. Princip nr. 2: Positivt bekræfte initiativ Det er den voksnes ansvar at skabe den gode stemning. Børn lærer og udvikler sig bedst i en positiv atmosfære. Vi arbejder meget bevidst med at give børnene anvisninger i stedet for påbud. Det vil sige, at vi fortæller barnet, hvad vi gerne vil have i stedet for, hvad det ikke må. Et barn, som bliver positivt bekræftet får blandt andet mulighed for: at føle sig set, hørt, forstået og accepteret, som det er, og får dermed større selvværd at opleve glæde og stolthed og dermed større selvtillid
at registrere, hvad det har gjort godt og få lyst til at tage flere initiativer at lære gode adfærdsmodeller. Princip nr. 3: Sætte ord på barnets initiativ Det vil sige, at vi sætter ord på alt, hvad barnet gør og viser os. Den voksne knytter sprog i handlingsøjeblikket, benævner det, som sker og siger for eksempel: Du tager bamsen. Vi bruger udsagn i stedet for spørgsmål. Ved spørgsmål vil man forstyrre barnet, fordi det skal tænke sig om / svare. Ved benævnelsen vil der i stedet komme fokus på det, barnet er i gang med. (Støtter selvregistrering og selvforståelse) Et barn, som får sat ord på sine initiativer, får mulighed for: at udvikle sit sprog at få større selvforståelse, selvregistrering og selvkontrol at kunne benævne sig selv at få styrket koncentrationen at få styrket selvværdet at få styrket sine legekompetencer at få styrket empatiudviklingen. Princip nr. 4: Sætte ord på eget initiativ
Det vil sige, at den voksne sætter ord på det, han/hun gør, tænker og føler i handlingsøjeblikket, afpasset efter barnets alder. Vi siger for eksempel: Jeg hælder mælk op i dit glas eller Jeg tager min jakke på. Når den voksne sætter ord på sine egne handlinger og intentioner og på, hvad der skal ske, vil barnet opleve en forudsigelighed, som gør barnet i stand til at forstå, hvilken kontekst og situation det er i og dermed bedre i stand til at samarbejde, fordi barnet ved, hvad det skal samarbejde om. Når den voksne sætter ord på sit eget initiativ, får barnet mulighed for: at lære den voksne at kende at opleve, tryghed, tillid og forudsigelighed at bevare opmærksomheden på den voksne at kunne samarbejde at udvikle sit sprog at få styrket empatiudviklingen. Princip nr. 5: Turtagning Turtagning har med dialog at gøre. Turtagning handler om, at man skiftes til at være givende og modtagende i samspillet. Det begynder med det helt spæde barn, som pludrer, og den voksne, der besvarer denne pludren. Barnet lærer at vente på tur og lærer at lytte. Vi arbejder med turtagning i grupper (eksempelvis til samling) og vi arbejder med turtagning i dialogen med det enkelte barn. Når der udøvers turtagning, får barnet mulighed for: at tage initiativ på passende måde og på passende tidspunkt
at blive opmærksom på andres initiativer at udvikle sine sociale kompetencer at samarbejde at udvikle empati. Princip nr. 6: Positiv ledelse Dette princip arbejder vi med, når barnet skal et eller andet. Positiv referer til stemningen, og ledelse refererer til, at det er den voksne, som har ansvaret for, hvordan man kommer igennem en given situation for eksempel hvis barnet skal have overtøj på. De øvrige 5 principper er alle indeholdt i positiv ledelse. Desuden skal den voksne skabe en tydelig start og slutning og være i stand til at strukturere opgaven i forhold til barnets udviklingsniveau dvs. vejlede trin for trin. Når den voksne udøver positiv ledelse, får barnet mulighed for: at opleve tryghed og forudsigelighed at samarbejde fordi opgaven er overskuelig at mestre opgaven og dermed opnå selvværd og selvtillid.