Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre spørgsmål læse om intentionen bag trin-inddelingen. Børnene skal blive så dygtige som muligt særligt i dansk og matematik. Vi skal ikke bare satse på at løfte bunden, men også give de dygtige elever nye udfordringer. Vi skal igennem skoleforløbet løfte elevernes faglige niveau et helt skoleår, så de i 8. klasse kan lige så meget, som de nu kan i 9.klasse. Nordagerskolen har generelt set præsteret under niveau de seneste år (afgangsprøve resultaterne efter 9. klasse) og dette niveau skal vi løfte. På Nordagerskolen har vi accepteret opgaven og sagt, at vi kan lykkes med opgaven, hvis vi arbejder sammen. Derfor etablerede vi samarbejdende lærerteam omkring 3. og 4. årgang og 5. og 6. årgang, som skulle løse opgaven i et tæt samarbejde og designe dynamiske holddannelser på nye trin/niveauer. Gevinsten for lærerne er, at de kan specialisere sig i et område, som over tid giver mulighed for at forbedre og forfine deres undervisning, så alle elevernes forskellige læringsstile og kompetencer bliver udfordret på et niveau, der netop passer dem. Det kræver et tæt samarbejde omkring hele elevgruppen (de fire klasser på 3.+4. årgang og på 5.+6. årgang), som man er fælles om at udfordre og bedømme. Det skal ikke længere være èn enkelt lærer, der afgør, om et barn er en succes - flere øjne ser mere. Det er intentionen, at det skal løfte lærernes professionalisme. Hertil kommer, at alle elever bliver testet i dansk og matematik mindst èn gang om året (udover de obligatoriske nationale test), og at disse data indgår i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Derved bliver trin-dannelserne dynamiske og et udtryk for, at den enkelte elev/det enkelte trin-hold hele tiden er i forandring og bevægelse. Med det i mente har vi forsøgt at svare på de spørgsmål (skrevet med kursiv) vi har fået. 1. Efterhånden må der komme så mange børn på trinnet, at der ikke længere er plads til børnene, når de skal have instruktioner i klassen, og så mange børn, at én lærer ikke er nok. Det må trods alt være det, I tilstræber. Men, hvornår er der for mange? Hvad er planen, når der er for mange børn på trin 4 (eller et af de andre trin for den sags skyld). Kommer der for eksempel et trin 5? 1
Der er principielt ikke en øvre grænse for, hvor mange/få der kan være på et trin. Vi arbejder på, at udvikle trin-opdelingen til skoleåret 15/16. Dette kunne være med et 5. trin eller med ekstra bemanding på f.eks. trin 1 og 2 og/eller trin 3. og 4. Det er èn af udfordringerne i modellen. Eleverne udvikler sig og bliver dygtigere og bevæger sig dermed igennem trinnene, uafhængigt af lærerne. Måske er løsningen her, ikke at have et 5. trin. Men derimod en 5. lærer, der bevæger sig men den store gruppe af elever toppen af bølgen igennem trinnene, så der er 2 lærere der, hvor der er flest elever. Det arbejder vi på at finde et godt bud på. 2. Hvordan sikres det, at de nye, der rykker op på for eksempel trin 4, for samlet op på de ting, som de andre på trin 4 har lavet? Man kunne forestille mig, at læreren af og til refererer til noget, de har lavet eller talt om for et stykke tid siden, og her er de nye ikke med. Det er noget, den enkelte lærer på trinnet skal sikre sig. Det kan f.eks. være ved at samle den/de elever det drejer sig om og give en kort indføring. Alle trinene er bygget op (med udgangspunkt i Nye Fælles Mål), så der både i dansk og matematik arbejdes med de samme faglige områder, men på forskellige niveauer. Dvs. at der er en naturlig progression fra trin 1 til 2 til 3 og 4. 3. Vi har oplevet som forældre, at i begyndelsen af 4. klasse var vores barn på trin 2 i matematik. Nu er han rykket til trin 3 og trives utroligt meget bedre. Han oplevede på trin 2 at begynde forfra med de faglige områder fra 3. klasse, og det var en ret dårlig oplevelse. Han følte det helt klart som at gå en klasse om. Er det sådan, det skal være? Nej, sådan skal det absolut ikke være. Vi har dog i opstartsfasen ikke altid ramt helt korrekt i forhold til placeringen af det enkelte barn. Det bliver vi med tiden bedre og bedre til. 4. De børn fra 4. klasse, der går på trin 1 og 2 må være væsentligt mere udfordrede end de børn fra 3. klasse, der går på trin 1 eller 2. Hvordan tages der hånd omkring dette? I den traditionelle klasseundervisning er der også store udsving i forhold til det faglige niveau, som eleverne har. Vi forsøger med trin-ordningen at placere eleven der, hvor vedkommendes faglige udvikling er lige nu. Udviklingen foregår tit og ofte i spring og ikke som en jævnt stigende kurve. Hvordan der konkret tages hensyn til eleverne på 4. årgang på trin 1 og 2 er meget individuelt. Derfor foregår der også undervisningsdifferentiering internt på trinnet, selvom vi har placeret eleven der, hvor han/hun fagligt er. 5. Hvis man går på trin 1 eller 2, når man skal i 5. klasse, kan 2
man så risikere ikke at komme i 5. klasse? Og på samme måde, hvis man går på trin 1 eller 2, når man skal rykke op i 7. klasse, kan man så risikere ikke at rykke op? Nej, en elev risikerer ikke, at skulle gå en klasse om. Alle eleverne har været gennem pensum/nye Fælles Mål. 6. Hvis et barn fra 3. klasse allerede går på trin 4, hvad skal der så ske for dem? Disse børn rykker jo hurtigt. Se svaret til spørgsmål 1 7. Kan nogle børn tage afgangseksamen efter fx syv eller otte års skolegang, hvis de overhaler alle de andre på trinene? Nej. Det er lærernes opgave (som det altid har været) at sørge for en undervisning, der er tilrettelagt sådan, at selv de allerdygtigste elever hele tiden bliver udfordret i det daglige. 8. Hvordan sikres det, at alle bliver ført lige godt frem til afgangseksamen inden for max. 10 års skolegang? Se svaret til spørgsmål 7 9. I perioder er der store problemer med uro i timerne. Vi har fået det indtryk, at det i stort omfang er de samme børn, der er urolige - og at uroen er størst på trin 1 og 2. Kunne man forestille sig, at de mere stille børn på trin 1 og 2 hurtigere ville blive bedre, hvis der var mere ro? Og kunne man i den forbindelse eventuelt få den idé at ændre i strukturen, så der var et særligt trin til de børn, der forstyrrer undervisningen? Vi tænker, at disse børn nok også har et særligt behov og måske skal lære på en anden måde. Målet må være at så mange børn som muligt bliver gearede til at få en god afgangseksamen. Hvis de stille bliver forstyrret af de larmende, og de larmende ikke for mulighed for at udfolde sig, så taber de alle. Her berøres et dilemma, som altid har været i folkeskolen i mere eller mindre udtalt grad. Vi har ansat pædagoger og lærere, som er særligt uddannet til netop at tage sig af disse elever, der af forskellige faglige og sociale årsager er særlig urolige i undervisningen. Disse pædagoger/lærere laver f.eks. socialtræning i klasserne enten med enkelt elever, med grupper af elever eller med hele klassen - for den elev/elevgruppe som har det svært. Grundtanken er, at de skal lære at være i det sociale fællesskab så de - a) lærer mest fagligt og b) ikke forstyrrer andre. Et andet argument kunne være, at når eleverne er urolige og forstyrrer, så er det, fordi de bliver overmatchet eller undermatchet med den undervisning, de bliver præsenteret for. De siger: Det er kedeligt eller jeg gider ikke. Vi håber på, at trin/niveauundervisningen vil kunne minimere larmen i timerne. Dertil kommer, at vi hele tiden arbejder med nye måder at organisere undervisningen på, der gør lærerne bedre til undervisningsdifferentiering, inklusion og klasseledelse. 3
10. Hvordan sikres en kontinuitet i forhold til det enkelte barn? Vi oplevede til skole/hjem-samtalerne, at det var lidt tilfældigt, om lærerne sådan rigtigt kendte det enkelte barn og barnets relationer til de andre børn. Det virker umiddelbart som om, der ikke længere er fokus på, hvordan børnene samarbejder med andre børn, deres sociale relationer og om de trives. Det er ikke optimalt, at I har oplevet det sådan. Selvfølgelig skal lærerne vide, hvad de taler om og indgyde forældrene den tryghed, som en professionel lærer bør kunne levere. Men det er stadig en ny model, som lærerne arbejder på at blive dus med. Vi har delt skole/hjem-samtalerne i en social/almenkompetence del og i en faglig dansk- /matematiktrin del. Den første del tog kontaktlærerne sig af og den anden del de enkelte lærere på trinene. Men vi har stadigvæk fokus på, hvordan eleverne samarbejder med hinanden og deres sociale trivsel både alene og som gruppe. Udgangspunktet har været, at alle lærere - der holder samtaler med de berørte elever/forældre - skal være klædt på til opgaven. Her i den første periode, hvor vi arbejder med trin-opdelingen, har der været særligt fokus på at opstille læringsmål for undervisningen og et lidt mindre fokus på den sociale dimension. Dette er noget, vi har drøftet jævnligt i lærergruppen og er bevidste om ikke må forsømmes. Trivsel og læring hænger tæt sammen, og er derfor også indbyrdes afhængig af hinanden. Det er ikke nok at eleverne klarer sig godt fagligt. Folkeskolen er også en dannelsesinstitution der skal skabe livsduelige mennesker. 11. Vi oplever, at indførelsen af trin-inddelingen har været en stor omvæltning for 4. klasse. Vi tror, at det har kostet på indlæringen. De er blevet sat lidt bagud. Hvordan vil børnene få indhentet dette? Om det har været særligt svært for 4. klasse, har vi ikke umiddelbart registreret. For nuværende vil vi være lidt forsigtige med, om det har kostet på indlæringen. Men der er nok ingen tvivl om, at de har haft vanskeligt ved at omstille sig til den nye struktur. Vi har dog oplevet og undret os over, hvorfor nogle klasser har skullet bruge mere tid og flere kræfter på den proces end andre. 12. Hvordan vil trininddelingen understøtte, at vi får brudt den sociale arv? Det at vi møder eleven fagligt lige der, hvor han/hun netop er - giver et afsæt til, at eleven lærer så meget som muligt jf. folkeskolereformen, og det bør dermed også være med til at bryde den negative sociale arv. Eleverne på mellemtrinnet er meget bevidste om, at det ikke er nok, at vi har det godt med hinanden. De vil faktisk gerne lære noget og 4
blive dygtigere, hvis læringen bare præsenteres på et niveau, hvor de kan præstere og opleve sig selv som dygtige/gode nok. Den traditionelle skole/klasseopdeling har også sine udfordringer: Undersøgelser på landsplan viser: at hver fjerde elev oplever meget uro i folkeskolen. Uroen er nærmest eksploderet de seneste 10 år, siger forsker, som mener, at forældrene må inddrages, hvis kulturen skal vendes. De fleste 11 til 15-årige skolebørn har det godt, men ca. èn ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er presset af skolearbejdet. Det viser en omfattende undersøgelse af psykisk mistrivsel, som er gennemført blandt elever på 5., 7. og 9. klassetrin. Psykisk mistrivsel er ikke noget, man dør af, men mange børn og unge har det elendigt. Det er skadeligt for deres indlæring og for deres fremtidige helbred. For mig at se er det en advarselslampe om et samfund, der ikke giver sine børn og unge tilstrækkeligt gode vilkår. siger professor Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed. 13. Hvor lang tid må det forventes, der skal gå, før man kan se en effekt af trininddelingen? Det er umiddelbart svært at svare på. Men med den øgede fokus på læringsmål og med opbygningen af dynamiske trin - hvor barnet rykker til næste trin når det fagligt er klar til det - er vores forventning, at det generelt skal kunne aflæses positivt i både vore interne test og de nationale test indenfor en periode på to år. 14. Hvordan vil trininddelingen understøtte, at Nordagerskolen får et væsentligt bedre karaktergennemsnit for afgangseleverne? Det er netop det, vi gerne vil opnå med vores overordnede organisering af skolen i a) aldersintegreret skolestart 0.-2. kl.trin, b) trinopdelingen på mellemtrinnet 3.-6. kl.trin og c) linjer i overbygningen 7.-9.kl.trin. Med venlig hilsen Per Midtgaard Skoleleder Richart N. Petersen Afd.leder for mellemtrinnet 5