Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010

Kvalitetsrapport for Nymarksskolen Kerteminde Kommune 2009/2010 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 1

Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS FORORD SAMMENFATTENDE VURDERING... 3 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN - GRUNDDATA... 5 3. RAMMEBETINGELSER... 7 3.1 DATAOPSAMLING OM RAMMEBETINGELSERNE FOR SKOLEÅRET 2009/2010... 7 3.1.1 ANTAL ELEVER/KLASSER/SPOR... 7 3.1.2 SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND - UDDYBNING... 8 3.1.3 ELEVER SOM MODTAGER UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG... 8 3.1.4. KLASSEKVOTIENTER OG LÆRER/ELEV-RATIO... 9 3.1.5 AFSATTE RESSOURCER TIL ALMEN SPECIALUNDERVISNING... 9 3.1.6 AFSATTE RESSOURCER TIL SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND.... 9 3.1.7 AFSATTE RESSOURCER TIL DANSK SOM ANDETSPROG... 9 3.1.8 LINJEFAGSUDDANNEDE... 10 3.1.9 ELEVERS FRAVÆR I SKOLEÅRET 2009/10... 11 4. PÆDAGOGISKE PROCESSER... 12 4.1 EVALUERINGSARBEJDET I KERTEMINDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN... 12 4.2 ELEVERNES UDBYTTE OG INDDRAGELSE I TILRETTELÆGGELSEN AF UNDERVISNINGEN... 12 4.3 SKOLE-HJEM SAMARBEJDE... 13 4.4 SPECIALUNDERVISNING OG DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND... 13 4.4.1 SPECIALUNDERVISNING... 13 4.4.2 SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND... 15 4.4 DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND, HERUNDER HOLDDANNELSE ETC.... 15 4.4.2 TILRETTELÆGGELSE AF DEN SÆRLIG TILRETTELAGTE SPECIALUNDERVISNING I SPECIALKLASSER OG SOM ENKELTINTEGRATION... 15 4. 5 DANSK SOM ANDETSPROG... 16 5. RESULTATER... 18 5.1 KARAKTERER VED AFGANGSPRØVERNE SKOLEÅRET 2007/08 OG 2008/2009... 18 5.2 PRØVETAGNING - SPECIALUNDERVISNING ELLER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND... 20 0... 20 5.3 KARAKTERER VED AFGANGSPRØVERNE SKOLEÅRET 2008/09 OG 2009/2010 FOR TOSPROGEDE ELEVER... 21 0... 21 5.4 OVERGANGSFREKVENS TIL 10.KL OG UNGDOMSUDDANNELSER PR. 15. MARTS 2010... 21 5.5. LEDERENS VURDERING AF SKOLENS FAGLIGE NIVEAU SET I FORHOLD TIL:... 23 BILAG 1: TIDSPLAN... 26 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 2

1. Skolens forord sammenfattende vurdering Denne kvalitetsrapport skal ses som en del af dialogen mellem skolens ledelse/medarbejdere og forvaltningen/kommunens politikere. Vi søger at beskrive resultaterne af de forventninger og krav, der bliver stillet og håber, at vores bidrag kan medvirke til, at skolerne i Kerteminde får positiv politisk opmærksomhed. Vi har igennem det forløbne 1½ år oplevet en turbulent tid på skolen. Afskedigelsen af 6 lærere og 2 pædagoger, afskaffelsen af helhedsskolen med et minimaliseret samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen til følge har været en stor udfordring for ledelse og personale. Det har givet frustrationer blandt indskolingens personale at se et frugtbart samarbejde til stor gavn børn og voksne blive reduceret så meget, som tilfældet har været. Især må vi udtrykke stor bekymring for SFO s fortsatte eksistens som en vigtig pædagogisk del af skolen, hvor vi har mulighed for at se det enkelte barn ud fra et helhedsperspektiv. Med de normeringer, vi havde i 2009-10, var der ikke mulighed for, at pædagoger kunne deltage i undervisningen, denne udvikling ønsker vi vendt. Skoleåret 2009-10 er blevet brugt til at konsolidere skolen i til de nye tider og arbejde med de udviklingsprojekter, der har været relevante i hverdagen. Vi er en tosporet skole med ca. 340 elever og 33 lærere og børnehaveklasseledere og 4 pædagoger i SFO. Vi er fortsat praktikskole for University College Lillebælt og nyder godt af de studerendes input, som skærper praktiklærernes refleksioner over egen praksis. Vi håber, at moderniseringen af udskolingen og tilbygningen af to ny klasseværelser vil give et pædagogisk løft i udskolingen. Vi er overbeviste om, at gode fysiske rammer er en vigtig del af både personalets og elevernes trivsel på skolen. Vi har trængt til denne modernisering i mange år og ser frem til nye og moderne tider. Vi har i det forgangne år haft fokus på følgende emner i vores udviklingsarbejder: AKT: Vi er i gang med at uddanne flere AKT-vejledere. Med øgede krav til rummelighed og inklusion stilles der også større krav til læreres og pædagogers kompetencer. Vi bruger hovedparten af vores midler til efteruddannelse til at sende personale på uddannelse til AKT-vejledere. Morgenbånd i indskolingen: Fælles aktiviteter i 20-30 minutter inden for f.eks. læsning, motion mv. Vi ønsker at styrke fællesskabet i indskolingen samtidig med, at laver nogle aktiviteter, som styrker elevernes læringsparathed. Venskabsklasser: Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 3

Øget kendskab til hinanden på tværs af afdelinger er en fordel både for lærerne, der får et øget kendskab til hinanden og hinandens arbejdsforhold og for eleverne, hvor kendskabet til hinanden reducerer risikoen for drillerier og mobning. Udvikling af undervisningsmaterialer: Fortsat udvikling af undervisningsmaterialer, der tager hensyn til læringsstile især inden for matematik, dansk og engelsk. Nymarksskolen har en lang tradition for at supplere traditionelle lærebøger med egetproduceret undervisningsmateriale. Delmål og handleplaner i SFO Ud fra de overordnede principper i Mål & Indholdsbeskrivelser i skolefritidsordningerne i Kerteminde kommune har vi udarbejdet vores egne mål og handleplaner for Nymarkens SFO. Vi har fokuseret på bl.a. følgende: o Lektiestøtte i SFO o Om overgange og sammenhæng o Børn med særlige behov o Om balancen mellem voksenorienterede og børnenes selvvalgte aktiviteter. Overbygningsskole for Marslev skole: Sikring af den bedst mulige integration af eleverne fra Marslev skole gennem lærersamarbejde, elevaktiviteter, forældremøder mm. Lærerne på de to skoler har været meget aktive i sikringen af en god klassedannelse, hvor der bliver taget både faglige og sociale hensyn. Der er udarbejdet en kogebog, der kan tjene som vejledning i de kommende år. Den internationale dimension: Lærerudveksling med gæstelærer fra Ghana i alle tre afdelinger. Gæstelæreren var i alle tre afdelinger på skolen i en 2-ugers periode. Skolens 7. klasse har nu kontakt med jævnaldrende i Ghana og skriver sammen med dem. Vi har haft lærere på kursus i Skotland og på Malta og satser på at etablere yderligere projekter med venskabsklasser i Norden og det øvrige Europa i det kommende skoleår. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 4

2. Præsentation af skolen - grunddata Skolens navn Nymarksskolen Adresse, tlf.nr., e-mail og hjemmeside Nymarken 47 5300 Kerteminde Tlf.: 63 32 81 01 e-mail: nymarksskolen@kerteminde.dk www.nymarksskolen.dk Antal elever 348 Personale for skoleåret 2009/2010 jf. normeringstildeling Kategori: Normeringstal Antal personer Ledelse BH-ledere Lærere SFO Kommunalt projekt (Markhuset) Lærer Pædagoger Regnskab 2009 i alt opdelt i løn og drift Løn: kr. 17.611.610 2,26 1,7 29,16 3,08 pæd. 1,53 medh. 1 2½ *) *) ½ stilling fra SFO 2 2 32 4 pædagoger 1 2 Drift: kr. 2.337.840 SFO Regnskab 2009 i alt - opdelt i løn og drift Lederens navn Organisering af skolen Løn: kr. 1.835.773 Drift: kr. 103.254 Jesper Mayerhofer Vedlæg evt. organisationsdiagram over ledelses- og virksomhedsorganisering. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 5

Nymarken organisationsmodel grundmodel Langsigtet strategisk ledelse Ledelsesteam 3 ledere TAP Koordinations Udvalg - Storteamkoordinatorerne fra alle afdelingerne Juniorklub Børnehaven Indskoling og SFO Mellemtrinet Udskolingen Markhuset (specialklasse) Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 6

3. Rammebetingelser Jfr. 7 i Bekendtgørelsen skal kvalitetsrapporten omfatte en redegørelse for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat - for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Rammerne har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herunder eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder. I de efterfølgende afsnit skal disse rammebetingelser beskrives. 3.1 Dataopsamling om rammebetingelserne for skoleåret 2009/2010. Forvaltningen har anvendt UNI C tal, som bygger på skolernes opgørelse pr. 5/9 09. Forvaltningen har dog i samarbejde med skolerne korrigeret nogle af disse data. 3.1.1 Antal elever/klasser/spor Kl. trin Antal klasser Antal elever spor A 0. kl. 2 19 19 1. kl. 1 16 2. kl. 2 19 19 3. kl. 2 17 15 4. kl. 2 16 17 5. kl. 2 20 19 6. kl. 2 22 17 7. kl. 1 24 8. kl. 2 21 20 9. kl. 2 22 20 10. KL. Special indskoling Special mellem 1 6 Special - udskoling Special i alt Elever i alt 348 Antal elever spor B Antal elever spor C Antal elever spor D Antal elever i special -klasse Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 7

Tilmeldt SFO Kl. trin Morgenmodul Eftermiddagsmodul 0. 1. 2. kl. 3. kl. I alt 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. I alt kl. kl. August 7 2 4 7 20 30 11 23 19 83 september 8 2 5 6 21 30 12 23 19 84 Oktober 8 2 3 4 17 30 12 22 17 81 November 8 2 3 4 17 30 12 23 16 81 December 8 2 2 3 15 30 12 22 14 78 Januar 7 2 2 3 14 29 12 20 13 74 Februar 7 2 2 3 14 29 12 20 13 74 Marts 7 2 2 2 13 30 12 21 11 74 April 7 2 2 2 13 30 12 21 11 74 Maj 6 2 2 2 12 29 12 21 11 73 Juni 7 2 2 3 14 31 12 19 12 74 Juli 7 2 2 3 14 29 12 19 12 72 Gennemsnit 7,25 2 2,59 3,5 14,5 29,75 11,92 21,17 13,17 70,17 3.1.2 Specialpædagogisk bistand - uddybning I alt antal elever, som modtager specialundervisning skolens egne midler (5,41 timer pr. elev ) 38 Antal elever, som modtager specialpædagogisk bistand enten i specialklasser eller tildelt som inklusionstimer: Elever i specialklasser 5 Elever som er tildelt inklusionstimer 13 I alt antal elever som modtager enten specialundervisning eller 51 specialpædagogisk bistand Antal elever, der er tildelt ekstra ressourcer i SFO 1 3.1.3 Elever som modtager undervisning i dansk som andetsprog Antal elever, som modtager basisundervisning i dansk som andetsprog (MT -hold) Antal elever, som modtager supplerende undervisning i dansk som andetsprog 0 5 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 8

3.1.4. Klassekvotienter og lærer/elev-ratio Antal elever pr. klasse gennemsnitlig klassekvotient for normalklasser Jf. UNI C s opgørelse i april 2010 F Antal elever pr. fuldtidsansat lærer fra 0. 9. klasse Antal elever pr. fuldtidsansat lærer i 10. klasse Lærer elevratio normalklasser Jf. UNI C s opgørelse i april 2010 Antal elever pr. fuldtidsansat lærer Lærer elevratio specialklasser Jf. UNI C s opgørelse i april 2010 F F Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning 34,0% 3.1.5 Afsatte ressourcer til almen specialundervisning Beløb inkl. vikarer afsat til specialundervisning (5,41 puljen) jf. normeringstildeling for skoleåret 2009/2010 Kr. 3.1.6 Afsatte ressourcer til specialpædagogisk bistand. Beløb inkl. vikarer afsat til specialklasser Beløb inkl. vikarer afsat til inklusionstimer Kr. 0 Kr. 1.033.258 I alt til specialundervisning på skolen Kr. 1.033.258 3.1.7 Afsatte ressourcer til dansk som andetsprog Beløb afsat til basisundervisning i dansk som andetsprog (MT-hold) Beløb afsat til supplerende undervisning i dansk som andetsprog Kr. 0 Kr. 115.520 Jf. normeringstildeling for skoleåret 2009/2010: Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 9

3.1.8 Linjefagsuddannede Andel lærere, der underviser i de enkelte fag med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Indskoling Mellemtrin Udskoling Antal Antal Angiv i Antal Antal Angiv i Antal undervisere med procent under- med procent under- i linjefag visere i linjefag visere i faget faget faget Antal med linjefag Dansk 5 5 100 6 5 83 4 4 100 Engelsk 1 1 100 3 3 100 2 2 100 Tysk 2 2 100 Historie 2 1 50 4 2 50 1 1 100 Samfundsfag 1 1 Matematik 2 2 100 4 4 100 3 3 100 Biologi 3 3 100 Fysik/kemi 2 2 100 Geografi 3 2 67 Natur/teknik 3 1 33 3 2 67 Idræt 4 1 28 5 3 60 3 3 100 Hjemmekundskab Dansk som andetsprog 1 0 0 1 1 100 Specialundervisning 8 2 25 10 5 50 3 0 0 Skolens bemærkninger til ovenstående tabel herunder om skolens evt. principper i forbindelse med fagfordelingen for lærere: - Vi har en lærer, der afslutter liniefagsuddannelse i geografi - Vi mangler lærere med liniefagskompetence i samfundsfag og musik Angiv i procent Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 10

3.1.9 Elevers fravær i skoleåret 2009/10 Datakilde: KMD-elev Antal sygedage i gennemsnit pr. elev: 5,69 Antal dage for ulovligt fravær i gennemsnit pr. elev. 0,28 Antal dage for lovligt fravær i gennemsnit pr. elev 1,53 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 11

4. Pædagogiske processer 4.1 Evalueringsarbejdet i Kerteminde Kommunes skolevæsen Forvaltningen giver en generel beskrivelse af det planlagte forløb om evalueringsarbejdet. - EVA - dag 14. december 2009 - Arbejdsseminar 14./15. januar 2010 - Udfærdigelse af kvalitetstrapper til rapport 2010 / 11 - Workshop m. TR, koordinatorer og skoleledelser 18. august 2010 4.2 Elevernes udbytte og inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen Målet med den løbende evaluering er, at give lærerne indsigt i elevernes faglige og sociale udvikling, så den kan understøtte lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og fastlæggelsen af mål for den enkelte elev. Vi følger børnenes læse-og stavefærdigheder gennem indskolingen ved systematisk testning og tilbagemelding til lærerne. Efter 3. årg. tester vores specialundervisningslærere børnegrupper og enkeltelever, som vi har særlig fokus på. Vi har en matematikkoordinator som tester alle elever i matematik på 3. årg., 6. årg. og 8. årg. Der gives tilbagemeldinger til lærerne og nye lærere som evt. skal have børnene i 4. og 7. får en gennemgang af elevernes faglige kunnen. Lærerne i 8. planlægger ud fra tilbagemeldingerne, så evt. faglige huller fyldes op i 9. kl. før de afsluttende prøver. Lærerne arbejder med forskellige evalueringsmodeller og test. Formålet med dette er at give et endnu mere helhedspræget billede af elevens kompetencer. Eleverne i mange klasser har i årets løb gennemført de obligatoriske test. Enkelte klasser blev fritaget pga. tekniske problemer. Resultaterne af de obligatoriske test indgår i skolens samlede evaluering. Lærerne følger børnenes faglige udvikling tæt i dagligdagen og giver løbende tilbagemeldinger. Forskellige elevplaner afprøves og evalueres i samarbejde med eleverne. Ledelsen indkalder i sep.-okt. alle årgangsteam til samtale og drøftelse af årgangens børn og deres udbytte af undervisningen. Udgangspunktet for samtalen er en omfattende årsplan og hvert år udvælges særlige fokusområder eks. Mange måder at lære på, det faglige niveau i klassen, børn med særlige behov, udvikling af læringsmiljøer etc. Endvidere inddrages elevsamtalerne også i arbejdet. Formålet med elevernes inddragelse i undervisningen er at øge deres motivation og lyst til at lære, herunder at give dem indsigt i egne styrkeområder. Skolens lærere har meget stor fokus på at udvikle undervisningen, så eleven bliver udfordret i forhold til personlig læringsstil og fagligt niveau. Alt efter elevernes udviklingsniveau søger lærere og pædagoger at skabe rammerne for, at eleven i dagligdagen oplever mange muligheder for at vælge læringsmetode. Vi respekterer børns forskellighed og vi ved, at der er mange forskellige måder at lære på. Og børnene får fra en tidlig alder lov til at vælge indenfor en bred ramme, der udstikkes af lærerne. Arbejdet med elevernes inddragelse indgår også i årgangssamtalerne med ledelsen. Vi vil til stadighed evaluere, om eleverne i de mindre klasser kan inddrages yderligere i Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 12

tilrettelæggelsen, ligesom vi i udskolingsklasserne løbende vurderer elevernes ønsker ift. undervisningen og de krav, der er opstillet Fælles mål. 4.3 Skole-hjem samarbejde Den nye arbejdstidsaftale for lærerne (A 08) medfører, at det nu ikke længere er et bestemt tildelt timetal, men opgavens omfang, der bestemmer omfanget af skolehjemsamarbejdet, dog under behørig hensyntagen til skolebestyrelsens principper for dette. Aftalen giver mulighed for et mere fleksibelt samarbejde, hvor de fleste ressourcer anvendes dér, hvor behovet er størst. Vi anser det for en stor fordel og styrke i fremtidens skolehjemsamarbejde. Vi lægger stor vægt på et tæt skole-hjemsamarbejde allerede før skolestarten. Vi afholder møder med kommende forældre, hvor vi fortæller om skolen, dens værdigrundlag og vores forventninger til skolehjemsamarbejdet. Vi har som udgangspunkt stadig mindst to skolehjemsamtaler om året, men hvis vi eller forældre skønner, at der er brug for en tættere kontakt, indkaldes der til ekstra møder. Forældre kan ringe til klasselæreren og andre lærere efter behov - og lærere ringer til forældrene. Vores skole-hjemsamtaler er velforberedte og forældre og børn kender mødets indhold og har muligheden for at være aktive medspillere ved møderne Vi møder børn og forældre med respekt og ved, at det er vores opgave at støtte barnets udvikling i samarbejde med forældrene. Vi har forskellige skabeloner til elevplaner ift. indskoling, mellemtrin og udskoling. Vi bruger fra skoleåret 2009-10 Forældreintra som informations- og kommunikationsredskab ift. forældrene. Vi har gode erfaringer med hurtig og effektiv kommunikation såvel med klassen som helhed som med den enkelte elev. Vi vil i det kommende skoleår i samarbejde med den nye skolebestyrelse lægge vægt på et styrket samarbejde med kontaktforældrene og derigennem skabe et naturligt bindeled mellem skolebestyrelse og forældrene i de enkelte klasser. Vi er begyndt dette arbejde med et arrangement for kontaktforældre med skolens eksterne samarbejdspartnere (PPR, sundhedsplejen, SSP mv.) formålet med dette er igennem øget kendskab at øge forældrenes interesse for skolen som helhed. 4.4 Specialundervisning og den specialpædagogiske bistand 4.4.1 Specialundervisning - Beskriv kort skolens prioritering af den tildelte ramme på 5,41 time pr. elev - Giv en faglig vurdering af skolens styrker og af de områder, hvor der er behov for forbedringer, i forhold til den almindelige specialundervisning. Den afsatte ramme anvendes til: 1. at supplere den kommunale pulje til elever, PPR/forvaltningen vurderer har behov for et særligt tilrettelagt specialpædagogisk tilbud, således at dette tilbud er fornuftigt i forhold til barnets behov. 2. at give fast støtte til enkeltelever. Disse elevers behov har enten ikke været færdigafdækket før ansøgningsfristen til den kommunale pulje dec. året før eller deres vanskeligheder om end omfattende vurderes til ikke at i de kategorier, der Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 13

berettiger til støtte fra den kommunale pulje. Organiseringen af bistanden til disse elever ses i sammenhæng med den forrige gruppe. 3. at give støtte til elever med specifikke faglige vanskeligheder. Denne støtte gives i skolens støttecenter. Den har form af kurser af varierende varighed, omfang og organisering. Ud over kurser med fagligt indhold støttes også om kurser i klasser/grupper med hensyn til adfærd og samvær. Skoleåret er i støttecenteret opdelt i 3 perioder. Prioritering og planlægning sker overordnet i samarbejde med ledelse, koordinator og afdelings-/årgangsteam og i forhold til de enkelte elever/grupper af elever i tæt samarbejde med klasse-/faglærer og ikke mindst forældre og eleven selv. 4. at give enkeltelev eneundervisning. Skolen har i indeværende skoleår været nødt til at give en enkelt elev i behandlingsforløb eneundervisning i den største del af skoleåret. Den langt overvejende andel af ressourcen anvendes til ovenstående. Derudover anvendes også ressourcer fra denne pulje til: 5. Læsevejleder og matematikkoordinator samt faglig vejledning til kolleger i forbindelse med ekstraordinær undervisningsdifferentiering. 6. at give støttende motorikundervisning i indskolingen til de elever i fortrinsvis børnehaveklasse og 1. klasse som ved skolestart af ergoterapeut, PPR, sundhedsplejerske, børnehaveklasseleder og/eller børnehave samt forældre vurderes at have behov for dette. Der er i år afsat 1 ugentlig lektion til denne undervisning på små hold. 7. at give sprogstøtte i børnehaveklassen samt hjælpe med omfattende sprogtestning i samme klasse. Skolens styrker: 1. Vi har mange veluddannede lærere på området. 2. Vi arbejder bevidst med at sprede viden og erfaring på området og med at skabe en kultur, hvor man spørger hinanden til råds og ublu bruger hinandens ideer og erfaringer. 3. Vi opfatter ikke barnet og dets vanskeligheder isoleret. Vi forsøger at tage udgangspunkt i barnets styrker. Når vi arbejder med barnet fagfagligt, har vi også fokus på selvværd, koncentration og læringsparathed og på de bredere kommunikative og sociale færdigheder. Når vi arbejder med adfærd, ser vi barnet i en social sammenhæng. 4. Vi arbejder med lige så mange modeller og organisering af undervisning som der er behov. Vi har ikke ét fast koncept, som barnet skal passes ind i. 5. Vi har meget fokus på at udnytte ressourcerne optimalt, og vi har en meget fleksibelt organisering og planlægning. 6. Der arbejdes systematisk med testning/afdækning, handleplaner og evaluering. Selv om vi synes vi er gode til det arbejder vi fortsat med at blive endnu bedre til: o At udvikle evalueringsformer og få synliggjort vores evalueringer o At udvikle undervisningsformer og materialer og lære af hinanden o At forbedre elevers og forældres oplevelse af sammenhængen mellem specialundervisningen og klassens undervisning. Her tænkes f.eks. på, når en elev Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 14

har brug for at gå ned og få fat i og at arbejde med nogle grundlæggende færdigheder, parallelt med at der arbejdes med tekstanalyse i klassen. o At trylle med udnyttelsen af få ressourcer til store behov. o At arbejde med det fysiske læringsrum. Derudover ser vi store udfordringer i: o At modtage elever med store behov for specialpædagogisk bistand fra andre skoler i løbet af et skoleår. Tilsvarende når der opstår behov for eneundervisning i længere perioder eks. i forbindelse med behandlingsforløb OUH eller lign., hvad enten det er fysiske eller psykiske problemer. Det betyder ofte, at enten må allerede igangsatte og aftalte forløb med andre elever aflyses, med utilfredshed fra forældre, elever og lærere til følge, eller skolen må anvende lønressourcer, der ikke er planlagt med. 4.4.2 Specialpædagogisk bistand Den specialpædagogiske bistand i såvel specialklasse, som i særlig tilrettelagt støtte (inklusion) som den almindelige specialundervisning tilrettelægges med støtte og sparring fra PPR og i et tæt samarbejde med såvel forældre som eleven selv. Alt efter elevens behov og de ressourcemæssige rammer foregår denne undervisning i klassen, med hjælp til det der foregår her, eller på mindre hold med henblik på at give forudsætninger for og støtte op om elevens deltagelse i undervisningen i klassen. Der sættes mål for elevens udvikling og udarbejdes handleplaner for indsatsen. Der evalueres løbende, hvorefter indsatsen justeres i forhold til dette. For kursusforløb laves endelig opsamling på indsatsen efter endt kursusforløb. For længerevarende forløb evalueres og udarbejdes ny handleplan halvårligt. 4.4 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse etc. I det omfang det kan hænge sammen fagligt og med hensyn til elevernes behov og personlighed, etableres holdundervisning i stedet for eneundervisning - såvel i klassen som på tværs af klasser og årgange. På samme måder mikses elever med vedvarende støtte med kursusforløb. Dette sker for at få så god udnyttelse af ressourcerne som muligt og for at få gode læringsmæssige effekter af forskellige faglige og sociale kombinationer. Se endvidere ovenstående og nedenstående. 4.4.2 Tilrettelæggelse af den særlig tilrettelagte specialundervisning i specialklasser og som enkeltintegration Nymarksskolen har i perioden 2007-10 haft Markhuset tilknyttet, som kommunalt projekt med egen budgettildeling. Fra sommeren 2010 er Markhuset gjort permanent som specialklasse under Nymarksskolen. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 15

For Markhuset er udarbejdet særskilte og meget omfattende evalueringsrapporter. Se disse. Derudover har skolen haft en pulje tildelt til inklusion af elever med behov for særlig tilrettelagt specialpædagogisk bistand. Disse er aldersmæssigt spredt og har meget forskellige problematikker. Tilrettelæggelsen af den særlige tilrettelagte specialundervisning sker i samarbejde med PPR og har mange forskellige former alt efter elever og muligheder. Fælles for alle typer af problematikker er at vi vægter en tæt og hyppig samarbejde med forældrene og naturligvis barnet selv. Der arbejdes endvidere systematisk med målsætning, handleplan, opfølgning og evaluering. Indsatsen justeres løbende i forhold til opnåede resultater, og dette gælder naturligvis på det faglige område såvel som på det sociale/adfærdsmæssige. Vi betragter den særlige støtten op om disse elevers udvikling som en fælles opgave for alle lærere og pædagoger, der er involveret omkring barnet, og ikke blot som værende klasselærer og støttelærers ansvar. I forhold til enkeltintegrerede elever er det altid et spørgsmål, hvordan støtten skal balanceres mellem særligt uddannede specialundervisningslærere og klassens almindelige velkende lærere. Vi mener at have den rigtige balance, men det er et område, der løbende evalueres og afprøves. Denne balance er naturligvis også afhængig af barnets problematik. Nymarksskolen har i skoleåret 2009-10 haft en særlig tildeling af timer på 11 ugentlige lektioner til 2 elever, der afventede plads på et heldagstilbud. Hertil blev tilknyttet en tredje elev. Der er i løbet af året blevet arbejde meget tæt sammen med familie og PPR. Der blev hver morgen inden klassens skoletid arbejdet med gruppen i forhold til at give dem redskaber til at håndtere den kommende dag i klassen, i såvel undervisnings- som frikvarterssituationer. Der blev fulgt op midt på dagen ved fælles frokost. Derudover var der fælles aktiviteter uden for klassen og faglig støtte i klassen. Der opnåedes ganske gode fremskridt og resultater i forløbet, men konklusionen var, at støtten var utilstrækkelig i det lange løb og krævede indsats fra andre fagpersoner med den rette uddannelse. Der var en skrøbelighed i inklusionen, der ikke tålte mange udsving i struktur eller tilstedeværelse fra kernepersoner. 4. 5 Dansk som andetsprog Hjælpebemærkning: Tilrettelæggelsen af dansk som andetsprog sker i samarbejde med tosprogskonsulenten i forvaltningen. Dansk som andetsprog gives som basisundervisning på modtagehold og som supplerende undervisning i fagene. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 16

- Beskriv kort skolens prioritering af den tildelte ramme. - Giv en faglig vurdering af skolens styrker og af de områder, hvor der er behov for forbedringer, i forhold til tilrettelæggelsen af dansk som andet sprog. Tilrettelæggelsen af undervisning i dansk som andetsprog sker i samarbejde med tosprogskonsulenten i forvaltningen. Skolen har indeværende skoleår kun haft 2 ugentlige lektioner til tosprogede elever. Timerne har været læst af en lærer. De har været læst som små intensive doser uden for klassen. Også andre elever har uden for deres skoletid (i SFO-tid) ind imellem været inviteret som gæster, og så deltaget i sproglege og spil. Den lærer, der har varetaget undervisningen, er samtidig specialundervisningslærer og har haft glæde af at kunne benytte materialer og pædagogiske metoder fra specialundervisningen i tosprogs-undervisningen og omvendt fra tosprogs-undervisningen til sprogudvikling i specialundervisningen. Det faglige forum fra specialundervisningen er på skolen blevet brugt som faglig sparring for 2-sprogsundervisningen, og læreren har deltaget i det kommunale netværk. Elevernes sproglige og faglige udvikling er løbende blevet fulgt bl.a. tests. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 17

5. Resultater 5.1 Karakterer ved afgangsprøverne skoleåret 2007/08 og 2008/2009 Grundskolekarakterer - gennemsnitskarakterer (7-trin) fordelt på fag, fagdisciplin og bedømmelsesform, 2007/2008 (Klassetrin 09) Afgangsprøve Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Standpunkt Standpunkt Biologi Mundtlig 6.3 Dansk Engelsk Læsning 8.1 8.9 Mundtlig 8.6 6.6 Orden 7.9 6.8 Retskrivning 7.5 8.0 Skriftlig 8.3 6.1 Mundtlig 7.2 5.1 Skriftlig 6.8 5.7 Fysik/kemi Mundtlig 6.9 4.5 Geografi Skriftlig 7.9 5.5 Historie Mundtlig 7.0 Kristendomskundskab Mundtlig 6.4 Matematik Obligatorisk projektopgave Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 6.4 5.4 8.0 6.7 Mundtlig 4.8 Skriftlig 7.6 Samfundsfag Mundtlig 6.6 Tysk Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Mundtlig 4.9 Skriftlig 4.9 Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 18

Grundskolekarakterer - gennemsnitskarakterer (7-trin) fordelt på fag, fagdisciplin og bedømmelsesform, 2008/2009 (Klassetrin 09) Biologi Dansk Engelsk Afgangsprøve Bundne prøvefag Prøvefag til udtræk Standpunkt Standpunkt Mundtlig 6.1 Skriftlig 6.6 Læsning 6.0 7.8 Mundtlig 7.1 6.5 Orden 5.2 6.9 Retskrivning 5.6 6.6 Skriftlig 4.7 6.1 Mundtlig 6.6 5.6 Skriftlig 6.5 Fysik/kemi Mundtlig 5.6 5.2 Geografi Skriftlig 8.1 7.3 Historie Mundtlig 5.2 6.4 Kristendomskundskab Mundtlig 6.2 Matematik Obligatorisk projektopgave Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder 7.5 6.4 7.5 6.3 Mundtlig 5.8 Skriftlig 7.1 Samfundsfag Mundtlig 5.2 Tysk Kilde: UNI-C Statistik & Analyse Mundtlig 7.1 5.4 Skriftlig 5.3 Skolen bemærkninger til karaktererne 2007-2008 Bemærkninger Skolens resultater er gennemgående tilfredsstillende, men gennemsnittet dækker over en ret stor spredning, hvor også elever Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 19

med store faglige problemer nu går til prøve. De karakterer, disse elever opnår, er måske ikke så høje på papiret, men ofte ligger der en stor arbejdsindsats til grund for den opnåede karakter, som både elev og lærer kan være tilfreds med. Ingen elever var helt eller delvist fritaget for at gå til prøve, alle gik til prøve på ens vilkår 2008-2009 Se ovenstående 5.2 Prøvetagning - specialundervisning eller specialpædagogisk bistand Antal Antal i forhold til den samlede gruppe Gennemsnitskarakter for prøvedeltagende specialelever Andel af elever der modtager specialpædagogisk bistand til 0 prøver i FSA (9. klasse.): - Skoleåret 08/09 - Skoleåret 09/10 Andel af elever, der modtager specialpædagogisk bistand til prøver i 10. klasse: - Skoleåret 08/09 - Skoleåret 09/10 Skolens vurdering af, hvordan de elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til eleverne i normalområdet i hhv. 08/09 og 09/10 under ét: (korte bemærkninger) Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 20

5.3 Karakterer ved afgangsprøverne skoleåret 2008/09 og 2009/2010 for tosprogede elever Andel af tosprogede elever til prøver i FSA (9. klasse.): - Skoleåret 08/09 - Skoleåret 09/10 Andel af tosprogede elever til prøver i 10. klasse: - Skoleåret 08/09 - Skoleåret 09/10 Antal 0 Antal i forhold til den samlede gruppe Gennemsnitskarakter for prøvedeltagende specialelever Skolens vurdering af, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til eleverne i normalområdet i hhv. 08/09 og 09/10 (korte bemærkninger) - 5.4 Overgangsfrekvens til 10.kl og ungdomsuddannelser pr. 15. marts 2010 Til 10.kl i folkeskolen Til 10.kl. på efterskole Til Ungdomsuddannelse Overgangsfrekvens til 10. kl./ungdomsuddannelserne samlet antal i procent af samlet antal elever i 9.kl. 0/42 15/42 35,71% 14/42 33,33% Overgangsfrekvens til 10. kl./ungdomsuddannelserne for elever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser. 0 0 0 Overgangsfrekvens til 10. kl./ungdomsuddannelserne Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 21

for tosprogede elever. Andet Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 22

5.5. Lederens vurdering af skolens faglige niveau set i forhold til: Skolens interne kvalitetssystemer/ evalueringskultur Skolen har en mangeårig tradition for at arbejde med udviklingen af kvalitet i undervisningen herunder evaluering. Vi er nået dertil, hvor disse faktorer indgår som en naturlig del af personalets hverdag til gavn for kolleger og elever. Videndeling indgår som en naturlig del af kulturen på skolen. Der udarbejdes pædagogiske og sociale årsplaner til brug for ledelsens samtaler med de enkelte årgangsteam. Elevsamtaler og elevhandleplaner indgår i skolehjemsamarbejdet. Vi evaluerer årets udviklingsarbejder på den årlige udviklingscafé, hvor vi i workshops fremlægger og drøfter resultaterne. Denne model har vist sig meget effektiv ift. engagement. Skolens rammer (ud fra grunddata om økonomi, personale, elevtal samt evt. øvrige bemærkninger f.eks. til bygninger og udenomsfaciliteter). Store dele af skolen fremtræder i det store og hele som velholdt Indskolingen og mellemtrinnet er ombygget og moderniseret for 8-9 år siden, så de modsvarer kravene til en tidssvarende skole. Udskolingen fremstår særdeles nedslidt og slet ikke tidssvarende. Der er påbud fra AT om, at der ikke må undervises på gangene pga. for lav loftshøjde. Desuden er der i de kolde måneder problemer med træk fra utætte vinduer. Moderniseringen af denne afdeling går efter planen i gang ultimo 2010. Udskolingens udenomfaciliteter er absolut utilfredsstillende. Vi afventer udbygning og modernisering, før vi gør noget ved det. De fleste af skolens faglokaler er meget nedslidte og utidssvarende, og vi mangler decideret et lokale til natur/teknik. Lokalefællesskabet med fysik/kemi er ikke længere en løsning. De økonomiske rammer for skolens drift er meget snævre, og det kræver stor kreativitet at få budgettet til at slå til også set i lyset af de øgede krav til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Vi har i det forgangne år ikke kunnet leve op til ønsket om vejledende timetal på grund af store udgifter til opsigelsesvarsler, udbetaling af feriepenge til opsagt personale, langtidssygemeldinger, eneundervisning af elever mv. Vi valgte i stedet at bibeholde et ganske vist Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 23

begrænset antal tolærertimer til støtteundervisning mv. ud fra betragtningen kvalitet i undervisningen frem for kvantitet. I skoleåret 2010-11 har vi heldigvis kunnet vende tilbage til vejledende timetal i alle klasser. De pædagogiske processer Vi har i det forløbne skoleår haft en del pædagogiske udfordringer: Nedlæggelsen af helhedsskolen har tvunget personalet til at finde nye samarbejdsmønstre, og især nedskæringerne i SFO har vanskeliggjort arbejdet med at se børnene i et helhedsperspektiv Overbygningsskole for Marslev skole. Lærere på begge skoler har arbejdet aktivt med at gøre overflytningen til Nymarksskolen så god som mulig. Resultaterne af dette arbejde er meget opmuntrende. Set i lyset af de kommende større krav til rummelighed og inklusion arbejder lærere og pædagoger med at kunne mestre fremtidens krav til det pædagogiske personale i skolen. Arbejdet med AKT, læringsstile, Cooperative Learning mv. vil også være en del af de kommende års udviklingsarbejder. Resultater af prøver og test Skolens deltagelse i de obligatoriske test giver et fingerpeg om elevernes udbytte af undervisningen, men vi understreger samtidig, at disse test kun giver et delbillede af elevernes standpunkt. De fleste elever klarer testen rigtig godt, men enkelte elever har svært ved at klare den specielle form, som disse prøver har. Som et kuriosum kan nævnes, at eleverne i skolens specialklasse klarede testene rigtig flot, mens der samtidig ligger en stor opgave i at bibringe dem andre faglige og især sociale kompetencer. Dette kan for os at se kun lykkes i den klassestruktur, de befinder sig i pt. Resultaterne af afgangsprøverne viser et pænt resultat, men med en ret stor spredning. Mange elever får høje karakterer, mens en lille del ved udgangen af 9. kl. stadig har så store faglige vanskeligheder, at det hæmmer deres udbytte af undervisningen og dermed resultaterne af deres afgangsprøve. Alle elever i 9. klasse har dog som tidligere nævnt gået til prøve og gjort det under de samme vilkår. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 24

Dette synes vi er særdeles positivt. Konklusion: Vi finder resultaterne at test og afgangsprøver absolut tilfredsstillende. Samlet kvalitetsvurdering Nymarksskolen fremstår i dag pædagogisk som en meget udviklingsorienteret skole med et engageret og veluddannet personale, der gør en stor indsats for at leve op til skolens målsætninger. De fysiske rammer er overvejende moderne, men dele af skolen udskoling og faglokaler trænger meget til renovering. Vi har i igennem det seneste 1½ år været igennem en meget turbulent tid med store forandringer i skolens hverdag. På trods af dette har skolen generelt en god trivsel blandt personale og elever. Vi mener, at vi har et højt fagligt niveau og ønsker i de kommende år at blive endnu bedre til at imødekomme udfordringerne i fremtidens skole. Dette arbejde blev påbegyndt i det forgangne skoleår og vil fortsætte i de kommende. Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 25

BILAG 1: Tidsplan Kvalitetsrapport og handleplaner for skoler og forvaltning Skoleåret 2009-10 08.03.10 Skolerne modtager skabelonen til kvalitetsrapporten - med anbefalinger/indsatsområder/fokuspunkter. 01.05.10 Forvaltningen lægger data ind i skabelonen på O-drevet. 01.06.10 Skolerne lægger kvalitetsrapportens kvantitative data ind i skabelonen på O- drevet. 01.09.10 Skolerne har frist til færdiggørelse af kvalitetsrapporten på O-drevet. 12.10.10 Kvalitetsrapporten behandles i Børn og Skoleudvalget. Udsendelse til udtalelse i skolebestyrelser og pædagogisk råd 03.11.10 Frist for udtalelser i skolebestyrelserne 09.11.10 Udtalelser forelægges Børn og Skoleudvalget 25.11.10 Byrådet behandler kvalitetsrapporten 26.11.10 Offentliggørelse af kvalitetsrapport samt skolebestyrelsernes udtalelser på internettet jf. FL 40 a December 2010 Januar 2011 Opfølgning og udarbejdelse af evt. handleplaner i forvaltningen Handleplan forelægges Børn og Skoleudvalg. Sendes til udtalelse i skolebestyrelserne. 25.02.11 Frist for udtalelse fra skolebestyrelser Marts 2011 Handleplan behandles i Byrådet 31.03.11 Offentliggørelse af handlingsplan samt skolebestyrelsernes udtalelse på internettet jf. FL 40 a Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/2010 - Kerteminde Kommune 26