Forebyggelse af arbejdsulykker - et spørgsmål om holdning Af Dir., cand.phil. Søren Grinsted
Baggrund Antallet af arbejdsulykker i Danmark er for højt. Forebyggelse af arbejdsulykker er derfor et særligt prioriteret område både for Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd. I foråret 2000 blev det overdraget til Grinsted Public A/S at foretage en holdningsundersøgelse i tæt samarbejde med en følgegruppe bestående af Kirsten Jørgensen, Arbejdstilsynet, Arne Jensen, Central Organisationen Industri og Ulla Siggaard, Dansk Industri. Det er første gang, der er foretaget en større sammenhængende analyse af holdningerne til sikkerhed på arbejdspladsen, arbejdsulykkers årsager og mulighederne for forebyggelse. Holdningsanalysens mål Målet med analysen er at tilvejebringe information og viden om holdninger til arbejdsulykker og forebyggelse af arbejdsulykker. Derudover er formålet at belyse den generelle viden om arbejdsulykkernes omfang, konsekvenser og årsager. Målgrupper Målgruppen for analysen er alle sektorer på det danske arbejdsmarked. Der er desuden sat fokus på 4 grupper inden for industriens område. Det drejer sig om træindustriarbejdere, specialarbejdere i kemisk industri, smede og svejsere samt stålværks- og støberiarbejdere, der alle er meget belastede af arbejdsulykker. Analysen har fokus på arbejdspladsen, og målgrupperne bestemmes ud fra deres funktion på arbejdspladsen i relation til sikkerheden. Desuden inddrages pårørende/bekendte til de udførende. Udførende Arbejdsgiver/ sikkerhedsleder Pårørende/ bekendte Arbejdspladsen Arbejdsplanlægger Sikkerhedsrepræsentant Arbejdsleder 2
Metode Undersøgelsen falder i en kvalitativ og en kvantitativ del. Den kvantitative del er gennemført som telefonundersøgelse med over 3.500 respondenter, mens den kvalitative del består i en kombination af fokusgruppe- og enkeltinterviews af ca. 100 personer. Metoden betyder, at vi kan sætte tal og frekvenser på problemstillingernes udbredelse og gå bag tallene og udfolde de holdninger og barrierer, som det er nødvendigt at klarlægge for at udtænke en gennemslagskraftig strategi. Barrierer Undersøgelsen er en barriereanalyse. Forebyggelsesstrategier har i mange år bygget på en antagelse om, at ny viden fører til nye holdninger og at de rigtige holdninger går forud for den ønskede adfærd. Moderne kommunikationsforskning tegner imidlertid et andet og langt mere vilkårligt billede. Ofte er viden ikke den korteste vej til målet. Vi ved jo godt, vi bør holde op med at ryge, at vi bør spise sundere - og ikke springe over, hvor gærdet er lavest, når det gælder sikkerheden. Men ofte kan det set med den almindelige medarbejders øjne betale sig at udføre arbejdet usikkert det er både hurtigere og nemmere. Nu har vi gjort det sådan i 10 år og der er da aldrig sket noget. Ulykker, sygdom og død rammer altid de andre som mennesker er vi i stand til at præstere de fortrængninger, situationen kræver. Selverhvervede erfaringer og råd fra venner og kolleger opleves som mere troværdige end alverdens statistikker. Og her er spørgsmålet: Hvad erden største barriere for at gøre noget ved arbejdsulykkerne? Det er bemærkelsesværdigt, at meget få i størrelsesordenen 10% - opfatter arbejdsulykker som et problem på deres egen arbejdsplads. Sagt på en anden måde: Arbejdsulykker er noget, der rammer andre mennesker på andre arbejdspladser. Arbejder man eksempelvis på en middelstor virksomhed, der ikke er specielt farlig, mener man i højere grad, at ulykker er et problem end man gør på en lille virksomhed i højrisikogruppen. Det er det forhold, at egne erfaringer tæller mere end fornuft, der gør sig gældende. Med andre ord, absolutte forekomster er nemmere at forstå end abstrakte frekevensen. Her står vi over for en kommunikationsopgave, som er branchespecifik. Et stort flertal, nemlig 2/3 har ifølge undersøgelsen den holdning, at arbejdsulykker ikke kan undgås. 40% har i øvrigt den holdning, at det er vanskeligt at udføre arbejdet, hvis man samtidig skal overholde sikkerhedsreglerne. I byggeriet, der tegner sig for en stor del af ulykkerne, er denne holdning særlig udtalt. Her er det langt over halvdelen, nemlig 60%, der mener, at det er vanskeligt at udføre arbejdet, hvis man samtidig skal overholde sikkerhedsreglerne. 3
Sikkerhedskulturer Interviewene med arbejdsgivere, sikkerhedsledere og arbejdsplanlæggere giver grund til at formode, at der er to dominerende sikkerhedskulturer i danske virksomheder en gammel og en ny: I den gamle kultur tænker man sikkerhed som regler, der skal overholdes; som en økonomisk udgift for virksomheden og for dén udførende, der fx. er på akkord; og som et konfliktområde for ledelse og ansatte. I den nye kultur tænker man sikkerhed som holdninger, der skal påvirkes gennem dialog, som en investering i fremtiden og som en fælles interesse for alle på virksomheden. Den nye kultur har fokus på forebyggelse, og der lægges relativt mere vægt på motivation, argumenter, samarbejde, inddragelse af medarbejderne og synliggørelse af problemerne end i den gamle kultur Formodningen om kulturerne i sikkerhedsarbejdet kan generaliseres til en strategimodel, hvor virksomhederne befinder sig på to sider af og nogle midt i et kulturskifte: Strategimodellen antager, at mange virksomheder står overfor at skulle tage dét eller de første skridt i retning af en ny sikkerhedskultur. Der er tale om en udvikling, der starter på motivations- og holdningsplanet, og som efterhånden fører et behov med sig for råd og støtte til at målsætte og gennemføre udviklingen på en hensigtsmæssig måde. 4
Det er nærliggende at forestille sig, at det, der i dag fremstår som den nye kultur i sikkerhedsarbejdet, med tiden vil blive dominerende, og at alle virksomheder før eller siden må udvikle sig i denne retning. Det er også tænkeligt, at der blandt de virksomheder, som har tilegnet sig den nye kultur, er nogle særligt innovative, der allerede nu tegner konturerne af endnu en bølge i sikkerhedsarbejdet, som foregriber den fremtidige udvikling. Virksomhedsstørrelser Undersøgelsen giver grund til at antage, at små virksomheder er overrepræsenterede i den gruppe af virksomheder, som tilhører den gamle kultur i sikkerhedsarbejdet. Mellemstore og store virksomheder lader til hurtigere at bevæge sig over i den nye kultur. Virksomhedernes muligheder og behov i sikkerhedsarbejdet hvilke metoder og tiltag, der er hensigtsmæssige afhænger i høj grad af deres størrelse. Det er bl.a. afgørende hvor mange lag, der er imellem de udførende og ledelsen, og om der er en ledende medarbejder, der har sikkerhed som en væsentlig del af sit arbejde. Det skønnes, at muligheder og behov inddeler virksomhederne i tre grupper: Gruppe A: Små virksomheder, under 30 ansatte Gruppe B: Mellemstore virksomheder, 30-100 ansatte Gruppe C: Store virksomheder, mere end 100 ansatte Det er afgørende, at de forebyggelsesmetoder, der præsenteres for virksomhederne, matcher deres størrelse og økonomiske ydeevne. Ellers vil mange virksomheder antage, at de er for små, for store eller for midt-i-mellem til at opbygge og vedligeholde en effektiv sikkerhedskultur med fokus på forebyggelse. Hovedkonklusioner i undersøgelsens kvalitative del Alle grupper i undersøgelsen, med undtagelse af de udførende inden for servicefag, var i stand til at definere en arbejdsulykke og skelne mellem ulykker og skader. Arbejdsulykker prioriteres relativt lavt i emne-hierarkiet på arbejdspladsen. Der tales mere om kriminalitet, alkoholpolitik og arbejdsløshed, der også opleves som større problemer. Arbejdsgivere og sikkerhedsledere prioriterer sikkerhed på arbejdspladsen højere end andre arbejdsmiljøspørgsmål. Arbejdsledere og udførende prioriterer sikkerhed lavere end andre arbejdsmiljøspørgsmål. Et flertal i alle grupper mener, at forebyggelse af arbejdsulykker betaler sig økonomisk for virksomhederne i al fald på længere sigt. Et stort flertal af de adspurgte arbejdsgivere og sikkerhedsledere mener, at forebyggelse af arbejdsulykker betaler sig økonomisk på både kort og lang sigt. På spørgsmålet om hvem en arbejdsulykke går hårdest ud over, svarer alle grupper ens og angiver i rækkefølge: den ramte selv, familien, kollegaerne, arbejdspladsen. 5
Arbejdsgivere og sikkerhedsledere siger, at indtrufne arbejdsulykker fortrinsvis opleves som et anslag mod virksomhedskulturen. Den direkte økonomiske omkostning, der også er ved arbejdsulykker, rammer virksomheden mindre hårdt. Alle grupper oplever, at ulykker fortrinsvis sker på grund af mangel på omtanke og opmærksomhed i situationen. Andre hyppige årsager er rod og sjusk, tidspres og stress, træthed og mangel på ansvar over for kollegaer. Der er enighed om, at ledelsen har det juridiske ansvar for sikkerheden på arbejdspladsen. Der er ligeledes enighed om, at det er medarbejdernes moralske ansvar at overholde sikkerhedsreglerne og benytte det sikkerhedsudstyr, som stilles til rådighed. Holdningen til ledelsens ansvar for resultaterne i sikkerhedsarbejdet deler gruppen af arbejdsgivere og sikkerhedsledere. Nogle tager hele ansvaret for resultaterne, andre tager ansvar for deres egen indsats, men ikke for medarbejdernes. For at ændre på holdningen til sikkerhed, mener alle grupper, at ledelsen skal have en klar politik på området, som følges op i det daglige. Alle mener, at påvirkningen til sikker adfærd skal være en integreret del af det daglige samarbejde ikke blot et anliggende for lejlighedsvise kurser og indskærpelser. Alle grupper ønsker konsekvente sanktioner fra arbejdsledelsens side, når sikkerhedsreglerne overtrædes - ingen regler uden overholdelse. Sikkerhedskulturen i virksomhederne varierer meget fra virksomheder, hvor opfyldelsen af lovens krav kun er en mindre del af den samlede indsats, til virksomheder, hvor lovens krav er det, man måler sig efter. Alle arbejdsgivere og sikkerhedsledere ønsker at højne det niveau, som virksomheden har opnået i sikkerhedsarbejdet uanset om det opnåede niveau relativt er højt eller lavt. Alle grupper i undersøgelsen ser positivt på en kampagne til forebyggelse af arbejdsulykker. Alle grupper peger på arbejdspladsen som kommunikationsplatform, når det drejer sig om arbejdsulykker. Det er dér, holdningen til sikkerhed præges. De udførende giver udtryk for, at ledelsen bør prioritere sikkerhed så højt, at kampagneaktiviteter kan foregå i arbejdstiden. Arbejdsgivere og sikkerhedsledere stiller som betingelse for kampagne-aktiviteter i arbejdstiden, at aktiviteterne indgår i virksomhedens egen strategi og rettes præcist mod dens organisation og produktion. Et flertal i alle grupper er skeptiske til brugen af såkaldte fyraftensmøder i forbindelse med en kampagne. Fremmødet er ofte dårligt - og det er især vanskeligt, at få de timelønnede til at deltage. 6
Hovedkonklusioner i undersøgelsens kvantitative del Næsten alle er enige om, at tidspres betyder flere ulykker (80%-90%). Det gælder på tværs af jobs, på tværs af brancher og på tværs af virksomhedernes størrelse. Der er ca. 20% af de udførende, der tror, at deres familie er bekymret for, at de kan komme ud for en ulykke, mens de er på arbejde. Blandt ansatte inden for transport er det flere (29%), der udtrykker denne bekymring, og inden for undervisning/forskning er det meget færre (5%). Undersøgelsen viser, at et meget stort flertal af respondenter i alle grupper mener, at forebyggelse af arbejdsulykker er ledelsens ansvar det fremgår ikke mindst, at ledelserne selv har den opfattelse. De udførende opfatter virksomhedernes ledelse og sikkerhedsrepræsentanter som de vigtigste afsendere af informationer om forebyggelse af arbejdsulykker. Ca. 2/3 af de udførende er af den opfattelse, at den enkelte har ansvar for sin egen sikkerhed. Der er flere i brancher med høj risiko, der mener, at den enkelte har et ansvar, end der er i brancher med lavere risiko. Lidt under halvdelen af respondenterne mener, at det er berettiget at afskedige personer, der ikke overholder sikkerhedsreglerne. Omkring 80% af de adspurgte mener, at virksomhederne kan spare penge ved at forebygge arbejdsulykker. Kommunikationsplatform Holdningsundersøgelsen peger på virksomheden som kommunikationsplatform, når det drejer sig om forebyggelse af arbejdsulykker. Det er på arbejdspladsen, at holdningen til sikkerhed præges, og det er hér nye holdninger skal omsættes i ændret adfærd. Et flertal i alle grupper mener, at forebyggelse af arbejdsulykker er ledelsens ansvar, og et flertal af de udførende opfatter ledelsen og sikkerhedsrepræsentanterne som de bedst egnede til at informere om emnet. For at opnå varige resultater, er det nødvendigt, at påvirkningen til forebyggelse og sikker adfærd integreres i den enkelte virksomheds kultur. En kampagne til forebyggelse af arbejdsulykker bør så effektivt som muligt bearbejde de grupper på virksomheden, der i forvejen er mest motiverede og indflydelsesrige, så de adopterer kampagnens budskab og fører det videre i form af egne handlinger og opinionsdannelse. Grupper, der er mindre motiverede, bør påvirkes til en imødekommende holdning overfor den første gruppes tiltag. 7
Kommunikationsformer De funktionelle grupper på virksomheden falder i to hovedgrupper mht. motivation, evner og mulighed for at tilegne sig budskaber om den nye sikkerhedskulturs elementer og metoder. De mest motiverede med bedst forudsætninger og muligheder for at tilegne sig oplysninger er sikkerhedsledere, arbejdsgivere og medlemmer af sikkerhedsorganisationen. De udførende er noget mindre motiverede og har dårligere forudsætninger og muligheder for at tilegne sig de relevante oplysninger. Den ulige fordeling af motivation, evner og muligheder i de to hovedgrupper peger på to former for kommunikation: Til den første gruppe - sikkerhedsledere, arbejdsgivere, topledere og medlemmer af sikkerhedsorganisationen - bør der fortrinsvis kommunikeres kognitivt om fordelene ved og nødvendigheden af en moderne sikkerhedskultur med fokus på forebyggelse. Til den anden gruppe - de udførende - bør der i højere grad kommunikeres emotivt og visuelt på en måde, der giver prestige til forebyggelse og sikker adfærd, fx. ved at koble til andre positive værdier. MÅLGRUPPE Arbejdsgivere/topledere Sikkerhedsledere Sikkerhedsorganisation Udførende KOMM.- FORM Kognitiv Emotiv Visuel Konstruktive handlinger Konstruktive holdninger STRATEGISKE DELMÅL 8
Tabeller 9
Arbejdsulykker er et samfundsproblem Udførende 57% Sikkerhedsrepræsentanter 50% Arbejdsledere 55% Arbejdsplanlæggere 59% Arbejdsgivere / direktører 46% Arbejdsulykker er et problem på min arbejdsplads Udførende 9% Sikkerhedsrepræsentanter 4% Arbejdsledere 4% Arbejdsplanlæggere 4% Arbejdsgivere / direktører 6% 10
Vanskeligt at udføre arbejdet, hvis regler skal overholdes Udførende 44% Sikkerhedsrepræsentanter 44% Arbejdsledere 36% Arbejdsplanlæggere 33% Arbejdsgivere / direktører 38% Tidspres betyder flere arbejdsulykker Udførende 91% Sikkerhedsrepræsentanter 84% Arbejdsledere 82% Arbejdsplanlæggere 79% Arbejdsgivere / direktører 80% 11
Forebyggelse er ledelsens ansvar Udførende 71% Sikkerhedsrepræsentanter 77% Arbejdsledere 85% Arbejdsplanlæggere 88% Arbejdsgivere / direktører 81% At undgå arbejdsulykker er den enkeltes ansvar Udførende 64% Sikkerhedsrepræsentanter 71% Arbejdsledere 63% Arbejdsplanlæggere 63% Arbejdsgivere / direktører 70% 12
Man bør fyres for ikke at overholde sikkerhedsregler Udførende 44% Sikkerhedsrepræsentanter 35% Arbejdsledere 46% Arbejdsplanlæggere 51% Arbejdsgivere / direktører 50% 13