Til: Fra: Lønstatistikudvalget Sekretariatet Notat 19. november 2015. Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Indhold: 1. Lønudvikling 2014-2015 2. Vejledende minimalløn for år 2016 3. Svarprocent og datagrundlag 1: Lønudvikling 2014-2015 De privatansatte medlemmer har haft en gennemsnitlig lønudvikling på 3,9 pct. fra september 2014 til september 2015. Dette er den samme udvikling som i perioden fra september 2013 til september 2014. Lønudviklingen for de offentligt ansatte dækker perioden maj 2014 til maj 2015. Lønudviklingen for de offentligt ansatte under ét har været på 1,9 pct. fra maj 2014 til maj 2015. De ansatte i staten er steget med gennemsnitligt 1,5 pct. mens de ansatte i kommuner/regioner er perioden steget med 2,7 pct. i gennemsnit. Det skal understreges, at lønudviklingen for de kommunalt og regionalt ansatte for første gang er udregnet på baggrund af registerdata fra KRL og at stigningstaksterne derfor ikke umiddelbart kan sammenlignes med de tidligere års tal, jf. senere i notatet om datagrundlag (afsnit 3). Stigningerne er inklusiv anciennitetsmæssige stigninger. Udviklingen i forbrugerpriserne (inflationen) har i samme periode (september 2014 til september 2015) været på 0,5 pct. I forhold til 2014 er det den samme stigning for de privatansatte, mens udviklingen er 0,7 procentpoint højere for de offentligt ansatte. Lidt mindre for de statsansatte, mens de kommunalt- og regionalt ansatte er steget mere end sidste år, jf. figur 1 neden for. Figur 1. Årlig lønstigning i procent for privat og offentligt ansatte IDA medlemmer 1995-2015 9,0 8,0 7,0 6,0 Procent 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-00 00-01 01-02 Privat, pct. 5,0 4,6 4,5 6,9 5,9 5,2 7,7 5,2 3,8 4,5 4,4 5,1 5,4 6,7 3,6 2,9 2,9 3,4 2,7 3,9 3,9 Offentlig, pct 2,9 6,3 2,2 5,9 5,6 4,5 4,8 4,2 4,8 4,3 3,7 3,2 3,7 7,0 5,4 2,9 1,8 3,0 1,3 1,2 1,9 Stat, pct 1,9 1,6 1,5 Kommuner/regioner, pct. 0,7 0,6 2,7 02-03 03-04 04-05 05-06 06-07 07-08 08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 Ingeniørforeningen, IDA Kalvebod Brygge 31-33 DK-1780 København V +45 33 18 48 48 ida@ida.dk ida.dk
Procent Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 2 IDA indsamler lønoplysninger fra privatansatte gennem en survey til de privatansatte, mens lønoplysninger fra de statsansatte og de kommunalt og regionalt ansatte indhentes via de offentlige registre, fra henholdsvis Moderniseringsstyrelsen og KRL. På det statslige område er IDAs lønbegreb fra og med 2014 helt sammenligneligt med det, der anvendes på den statslige hjemmeside Lønoverblik.dk (lønbegrebet samlet løn, standard ). For de ansatte i kommuner og regioner svarer IDAs lønbegreb fra og med 2014 til grundløn, lokale og centrale tillæg samt pensionsbidrag hvis man vil sammenligne med opslag på SIRKA. IDA har for første gang i år udregnet lønudviklingen for de kommunalt og regionalt ansatte med udgangspunkt i registerdata fra KRL. Lønudviklingen kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med de tidligere års lønudvikling. Som følge af denne ændring i datagrundlaget for beregningen af lønudviklingen for de offentligt ansatte medlemmer, bør forskellene i lønudviklingen for de kommunalt/regionalt ansatte, og dermed også for den samlede gruppe af offentligt ansatte, i årets IDA Lønstatistik tolkes med forsigtighed. Lønudvikling fordelt på grupper af anciennitet (uddannelsesår) De gennemsnitlige lønstigninger dækker over en større variation i såvel individuelle som gruppevise lønstigninger. Således er lønudviklingen også i år størst blandt medlemmer med lavere anciennitet, mens medlemmer med længere anciennitet oplever en mere beskeden lønudvikling. For de offentligt ansatte er det især den trinvise overenskomstaftalte lønstigning, som er årsag til de relativt store lønstigninger blandt de yngre medlemmer. Disse forskelle fremgår i nedenstående figur 2, hvor årets lønudvikling er vist for medlemsgrupper med kortere og lang anciennitet. Figur 2. Lønudvikling (i pct.) for medlemmerne med under/over 5 års anciennitet, fordelt på sektorer, 2015 8,0 7,0 6,6 6,8 Privat 6,0 Offentlig Staten 5,0 4,6 Kommuner/Regioner 4,0 3,3 3,3 3,9 3,0 2,0 2,7 2,4 1,8 1,9 1,4 1,5 1,0 0,0 2010-2014 (5 års anciennitet) Før 2010 (mere end 5 års anciennitet) Alle Lønudvikling fordelt på stillingstype Når lønudviklingen opgøres på stillingstyper, ses der at være nogen variation i hvor meget de forskellige grupper er steget. I den private sektor har stigningen været størst blandt direktører mv., der samlet set er steget med 6,2 pct. Derudover har der været relativt ens lønstigninger i de øvrige grupper, dog med ingeniøren/den akademiske medarbejder med den største stigning, på 3,9 pct., jf. tabel 1 neden for.
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 3 Tabel 1. Privatansatte lønudvikling og gennemsnitsløn fordelt på stillingsniveau Lønudvikling, Stillingsniveau Stillingstype pct. 2013-2014 Chef (direktører og afdelingschefer) Ikke-chef Topchef Lønudvikling, pct. 2014-2015 Bruttoløn 2015 94.943 Funktionsdirektør 2,7 6,2 92.608 Afdelingschef/-leder 66.947 Funktionsleder/Projektchef 4,3 2,7 62.319 Projektleder 2,9 3,0 53.281 Chefkonsulent/Seniorkonsulent 2,8 2,7 59.782 Specialist 4,3 2,3 55.630 Ingeniør/Akademisk medarbejder 3,5 3,9 45.634 Alle 3,9 3,9 53.546 2: Vejledende minimalløn for år 2016 IDA fastsætter hvert år en vejledende minimalløn for nyuddannede ingeniører. Minimallønnen er vejledende for både privat og offentligt ansatte ingeniører. Der fastsættes én minimalløn for civilingeniører og én for diplomingeniører. Den vejledende minimalløn beregnes teknisk med udgangspunkt i gennemsnitslønnen for den yngste årgang af privatansatte i lønstatistikken for 2015 tillagt den forventede prisudvikling for det kommende år. Prisudviklingen i 2016 forventes iflg. Finansministeriet at blive på 1,5 pct. (forbrugerprisindeks iflg. Økonomisk Redegørelse, august 2015, side 15). Beregningen af vejledende minimalløn fremgår af nedenstående tabel, hvor de gennemsnitlige bruttolønninger for kandidatårgang 2015 er vist. Tabel 2. Beregning af vejledende minimallønninger 2016 Uddannelse Antal besvarelser fra årgang 2015 Gennemsnitlig bruttoløn (årgang 2015) Forventet prisudvikling 2016 1,5 % Beregnet Minimalløn (bruttoløn + prisudv.) Vejledende minimalløn (afrundet) Civilingeniører 253 37.343 kr. 560 kr. 37.903 kr. 37.900 kr. Diplomingeniør 265 36.349 kr. 545 kr. 36.894 kr. 36.900 kr. Den teknisk beregnede minimalløn (afrundet) giver dermed følgende vejledende minimallønninger for år 2016: Civilingeniører, Cand. Scient og øvrige medlemmer med lang videregående uddannelse: 37.900 kr. Diplomingeniører, Bachelorer og øvrige medlemmer med mellemlang videregående uddannelse: 36.900 kr. De beregnede vejledende minimallønninger for 2016 er for civilingeniører kr. 600 over den fra 2015, mens den for diplomingeniører i forhold til de vejledende niveauer for år 2015 er kr.1.300 højere.
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 4 Figur 3. Udviklingen i den vejledende minimalløn 2006-2016 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Civilingeniører 29.900 31.200 32.800 34.500 35.400 35.400 35.400 36.500 37.300 37.300 37.900 Diplomingeniører 28.500 30.300 31.700 33.700 34.300 34.300 34.300 35.400 35.500 35.600 36.900 Begyndelsesløn for privatansatte fra 2000-2015 Den gennemsnitlige månedlige startløn for en privatansat civilingeniør er i 2015 på kr. 37.343. Startlønnen, som er lønnen for yngste uddannelsesårgang, er dermed steget med kr. 750 siden sidste år, jf. figur 4 neden for. Figur 4. Gennemsnitlig startløn for privatansatte civilingeniører siden år 2000 40.000 35.000 30.000 36.710 35.739 36.593 37.343 34.640 34.482 34.526 33.578 31.941 30.586 26.523 27.553 27.842 28.501 28.513 29.271 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 5 3:Svarprocent og datagrundlag IDA lønstatistik 2015 er for de privatansatte baseret på spørgeskemabesvarelser svar fra 18.188 af de medlemmer som primo september 2015 var registreret som erhvervsaktive med privat ansættelse (inkl. medlemmer med uoplyst ansættelsessted samt ansatte på forsyningsvirksomheder). Besvarelserne udgør 40,6 pct. af de adspurgte medlemmer. Dette er en god fremgang i forhold til 2014 og 2013, hvor svarprocenten var henholdsvis 36,3 og 40,3. På det statslige område havde IDA primo september 2015 registreret i alt 6.674 medlemmer med ansættelse i staten. IDA sendte medlemsoplysninger til Moderniseringsstyrelsen, der knyttede løn og ansættelsesoplysninger på, og returnerede anonymiserede data. Efter kvalitetskontrol af data indgår i alt 5.762 personer (86,3 pct.) i lønstatistikken. Dette er ca. samme svargrundlag som i 2014. På det kommunale/regionale område havde IDA medio september 2015 registreret i alt 3.862 medlemmer med ansættelse i en kommune eller region (samt fælleskommunale virksomheder og vandselskaber). IDA sendte medlemsoplysninger til KRL, der knyttede løn og ansættelsesoplysninger på, og etablerede et datasæt i deres forskeradgang. Der var i alt oplysninger om 2.896 personer, svarende til 75 pct. i det datasæt der blev lagt op. Der er i gruppen af medlemmer der sendes til KRL bl.a. en del med oplyst ansættelse i fælleskommunale virksomheder, men der returneres kun løndata for ca. 60 pct. af denne gruppe. For de der er oplyst ansat i kommuner og regioner returneres der løndata fra hhv. 84 og 79 pct. Lønstigninger IDA beregner lønstigninger som udvikling i lønsummen for de involverede grupper. Der korrigeres altid for ændrede fordelinger af kandidatårgange. I praksis gøres dette ved at beregne årets lønsum med udgangspunkt i det foregående års antal kandidater i hver årgang. Beregningerne af lønudviklingen kan derfor stadig blive påvirket af til- eller afgang fra gruppen af særligt højt/eller lavtlønnede. På det private område er lønstigningen i år højest blandt direktører og chefer, hvor den er på 6,2 pct. Det skyldes bl.a. at der i de senere år sket en markant stigning i antallet af respondenter med en meget høj løn, jf. tabel 2 neden for. Det er altovervejende direktører, så de påvirker ikke lønudviklingen og resultaterne i den generelle lønstatistik (hvor topdirektører ikke indgår), men de påvirker tallet for lønudviklingen for direktører mv. Tabel 2. De højtlønnede i lønstatistikken blandt privatansatte 2013 til 2015 2013 2014 2015 Antal med over kr. 200.000 pr. måned. 8 9 13 Antal med over kr. 225.000 pr. måned. 3 4 10 Top 1 promille, fraktil (månedsløn) 165.180 175.180 177.180 Maksimumløn (månedsløn) 248.680 449.180 487.680 Lønsum top 10 (samlet lønsum, pr. mdr.) 2.143.346 2.458.635 3.075.177 Lønsum top 20 (samlet lønsum, pr. mdr.) 3.528.294 3.861.121 4.619.229 Gennemsnit top 10, månedsløn. 214.335 245.864 307.518 Gennemsnit top 20, månedsløn. 176.415 193.056 230.961 I forbindelse med beregningerne af årets lønstigninger har der været dialog med DJØF om deres praksis. DJØF har en praksis om at medtage alle relevante svar, og kommentere årets lønudvikling med oplysninger om, at der kan være en række faktorer der påvirker udviklingen (de oplever ofte at lønstigningen for direktørgruppen svinger meget). Det er første år i år, at IDA kan udregne lønstigninger for de kommunalt og regionalt ansatte på baggrund af registerdata. Lønstigningerne er relativt høje, særligt for de yngre årgange. IDA har kun begrænset erfaring med løndata fra KRL og derfor skal de beregnede lønstigninger tages med et vist forbehold. Umiddelbart er der ingen oplagte årsager til de markante lønstigninger, men det er et område der vil blive fulgt opmærksomt til næste år.
Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2015 Side 6 For de statsansatte er der i år, samlet en lidt mindre lønstigning end der var i 2014, mens der for de yngre årgange er en noget lavere lønudviklingen i år end sidste år. Dette kan umiddelbart bedst forklares ud fra en dynamik, hvor nogle højtlønnede har forladt gruppen, mens andre er kommet til.