Sektorredegørelse Center for Skoler 1 - Beskrivelse af området Området omfatter udgifter til skolegang 0-10. klasse for kommunens børn og unge, samt udgifter til skolefritidsordning (SFO), som er folkeskolens pasningstilbud til børn fra børnehaveklasse til 3. klasse. I Greve Kommune undervises 90 % af eleverne i Greve Kommunes egne folkeskoler (inkl. specialundervisning fra børnehaveklasse til og med 10. klassetrin). De resterende går på privatskole, efterskole, skole i anden kommune som følge af fritvalgsordningen eller i et specialtilbud. Normalområdet Strukturmæssigt er skoleområdet i Greve Kommune karakteriseret ved: 12 folkeskoler, heraf får Hundigeskolen og Gersagerskolen fælles ledelse pr. 1. august 2010 med henblik på sammenlægning fra 2011, alle elever samles på den nuværende Gersagerskolen. Pædagogisk og ressourcemæssigt regnes en skole med ca. 600 elever for den mest rationelle at drive. Greve Kommune har tre skoler, som ligger væsentligt under dette tal. Antallet af skolebørn var i 2009 6.128. Fremover forventes et jævnt faldende antal skolebørn til 5.499 i 2014 (Skolebørnsprognosen, maj 2008), hvilket sætter strukturtilpasning på dagsordenen. Faldet har været mest markant i Greve nord, men i de kommende 5 6 år ses der også et fald i Greve midt, hvorimod elevtallet i Greve syd forventes at stige en anelse. En optimering af klassedannelser vil betyde ca. 20 klasser færre om 5 6 år for hele kommunen. Samtidig forventes det, at antallet af børn indenfor det specialpædagogiske område vil stige. Denne stigning vil i et vist omfang lægge beslag på den ledige lokalekapacitet i normalskoleområdet. Greves 10. klassetilbud er fra 1. august 2010 en integreret del af Damagerskolen. Antallet af tosprogede børn forventes at stabilisere sig mellem 800 og 900 i de kommende år. Andelen af tosprogede elever er markant højere på skolerne i Greve nord end i resten af kommunen. For at tiltrække flere etnisk danske elever til området er der etableret Profilskoleprojektet på Hundigeskolen og Gersagerskolen med profilelementerne idræt, sundhed og kost. Til Profilskolerne er tilført ekstra ressourcer bl.a. for at kunne forlænge skoledagen. Skolehjemvejlederprojekt for tosprogede forældre. Bevilling fra Integrationsministeriet er med henblik på at forbedre skolehjemsamtalerne. Børn med særlige behov/ børn i vanskeligheder For at give så mange børn som muligt et kvalificeret undervisningstilbud indenfor almenundervisningen er der følgende tilbud for børn med særlige behov/ børn i vanskeligheder: Holddannelse eller almindelig specialundervisning i tilknytning til den almindelige undervisning Udvikling af den almindelige undervisning ved hjælp af AKT-vejledere (AdfærdKontaktTrivsel), læsevejledere, matematikvejledere, rådgivning fra PPR. m.v. SFO Skolefritidsordninger er s pasningstilbud til børn i børnehaveklasse 3. klasse, som er indskrevet i Greve Kommunes skoler. Der er pladsgaranti på SFO, og der er etableret SFO på 10 skoler fra 1. august 2010. Pr. 1. august 2009 var 2.178 børn indskrevet, og derudover er 60 børn indskrevet i idrætsfritidsklubben. Der er særlige SFO tilbud tilknyttet skoletilbud for børn med særlige behov. Derudover er der i Greve Nord SFO for 4. klassetrin. Center for Skoler 1
Forældrebetalingsprocenten på SFO-området er ikke lovbestemt, hvorfor Byrådet fastsætter forældrebetalingen hvert år ved budgetvedtagelsen. I Greve Kommune svarer forældrebetalingen til godt 50 % af driftsudgiften ekskl. ejendomsudgifter. Ressourcestyring/tildeling Greve Kommune har en lektionsbaseret tildelingsmodel. Inden for modellen bruges der to principper: Klassetildelingsprincippet hvor ca. 40 % af ressourcerne fordeles efter antal klasser. Elevtildelingsprincippet hvorefter 60 % af ressourcerne fordeles efter antallet af elever. Det betyder, at skolen skal have en vis størrelse for at være økonomisk rentabel. Tildelingsmodellen tilgodeser skoler med høje klassekvotienter, hvilket betyder, at udviklingen i elevtallet ikke automatisk får lineær virkning på de udmøntede ressourcer. Derfor har fokus på klassedannelser stor betydning i forhold til økonomisk styring af området. Børne- og Ungeudvalget beslutter antallet af klasser i kommunen (jf. Skolestyrelsesvedtægten). Ressourcer til den almindelige specialundervisning (ikke ekskluderende specialundervisning) er indeholdt i ressourcetildelingsmodellen. Ressourcetildelingen til SFO foregår efter en pengene følger barnet model, hvor SFO erne reguleres 2 gange årligt for det konkrete antal børn, der er indmeldt. Demografi Beregning af lærerlønsudgiften på normalområdet sker via skolebørnsprognosen, som beregnes ud fra befolkningsprognosen. Skolebørnsprognosen, som består af antal klasser samt elevtallet på årgangene pr. skole blev, til og med finansåret 2008, varetaget af Økonomi og Analyse i samarbejde med Kommunedata i Ålborg. I 2009 meddelte Kommunedata, at de ikke kunne påtage sig denne opgave, da pågældende, der varetog opgaven, ikke var ansat mere. Herefter er opgaven overgået til at blive manuelt beregnet i Center for Skoler, Budgettet for skoleområdet lægges i Center for Skoler. Ud af det samlede budget til lærerløn på almenområdet beregnes ca. 80 % på baggrund af klasse- og elevtal. Således er der stor afhængighed af, at disse tal er korrekte. 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder I redegørelsen er følgende områder i kapitel 1 behandlet som mål: Udfordring vedr. læsning Udfordring vedr. inklusion Udfordring vedr. Det digitale Læringsrum og e-learning Udfordring vedr. elevernes faglige resultater Udfordring vedr. elevfravær Udfordring vedr. efteruddannelse Udfordring vedr. strukturtilpasning Nordområdet Udfordring vedr. strukturtilpasning generelt Udfordring vedr. undervisningsassistenter Ufordring vedr. tosprogede elever Udfordring vedr. undervisningsdifferentiering Udfordring vedr. læsning Overordnet læsemål for Greve Kommune er; at alle elever der udgår af folkeskolen dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse dels får styrket den alsidige personlige udvikling og deres handlemuligheder. Det overordnede mål for hele læseindsatsen i Center for Skoler 2
Greve Kommune skal ses i relation til, at de afsluttende afgangsprøver 2009 viste et fald på 1,8 procentpoint (fra 6,5 til 4,8) i forhold til afgangsprøven i 2008. Endvidere viser den seneste læseundersøgelse på 9. klassetrin (forår 2010), at 16 % af den samlede elevmasse ikke besidder en tilstrækkelig god læsekompetence. Samlet set er der stadig brug for en særlig indsats inden for dette område. Læsning sætning er, at Greve Kommune indfrier de Kommunale Læsemål gennem en målrettet og kvalificeret læseindsats på skolerne. Greve Kommune ønsker fagligt at styrker lærerne i at komme fra indsigt til indsats. LæseLøft & LUS Styrkelse af læsevejlederrollen og videndeling rettede fælles kursusforløb Læs-Lær-Læs Læsetest og læseevaluering på alle klassetrin Sprogvurdering i børnehaveklassen Læsekonsulenten som sparringspartner på skolerne Turbo-Dansk Til den forebyggende læseindsats i indskolingen Læseløft og LUS er der politisk afsat 1,3 millioner kr. Til læseindsatsen for læsesvage elever på 6. 9. klassetrin Turbo-dansk er der i en fifty fifty ordning bevilget ca. 500.000 kr. fra Undervisningsministeriet. Egenfinansiering er tilsvarende bevillingen. Løbende evaluering. opfølgningen vil ske løbende gennem den Kommunale Læseundersøgelse & den Kommunale Sprogvurdering samt det kommunale kursuskatalog Udfordring vedr. inklusion Der er i en årrække arbejdet med målsætningen om den inkluderende skole. Statistikker viser imidlertid, at der er en stigning i antallet af børn der søges særlig støtte til og børn der ekskluderes sammenlignet med kommunens Benchmarkingtal fra 2004. Denne udvikling sker samtidig med at den kommunale økonomi er under pres hvilket begrænser mulighederne for at imødekomme behovet for ekskluderende tilbud. Greve Kommune har i en årrække ekskluderet flere børn end landsgennemsnittet. Opgaven er derfor nu, at finde veje til inklusion samtidig med at vi styrker personalets arbejdsmiljø og involverer forældrene i de fremtidige løsninger. For at imødegå disse tendenser igangsættes et særligt inklusionsprojekt rettet mod folkeskolen. Projektet forankres i Center for skoler, men har et tværgående perspektiv til de andre centre indenfor børne- og ungeområdet; og inklusionsprojektet skal generere viden på tværs af forskellige strukturer og centre. Center for Skolers inklusionsprojekt har til hensigt at fremme en koordineret indsats blandt lærere og pædagoger for at fange grå-zone-børnene (og dermed mindske en ekskluderende virksomhed) og for at styrke den almindelige opfattelse af inklusion og inklusionstænkning blandt alle medarbejdere. Center for Skoler 3
Inklusion (folkeskolen) sætning er, at Greve Kommune inden for tre år er på samme niveau som landsgennemsnittet for eksklusion (3,8 %). Greve Kommunes eksklusionsprocent er 5,3 (skoleåret 2009). Greve Kommune initierer et inklusionsprojekt fra skoleåret 2010/11 rettet mod normalområdet i folkeskolen. Inklusionsprojektet vil især rette sig mod: 1. Styrkelse af personalets inklusionsværktøjer. 2. Styrke arbejdsmiljø og trivsel vha. styrket medarbejderkompetence på inklusionsområdet For bl.a. at nå den overordnede målsætning ansættes medio 2010 en udviklingskonsulent med særligt fokusområde inden for inklusion og inkluderende virksomhed på skolerne. Der vil i alt blive afsat ca. 1 mio. kr. til punkterne 1 og 2 årligt over en 3-årig periode samt ca. 500.000 kr. årligt til ansættelse af en konsulent. Projektet igangsættes med skoleåret 2010/11. opfølgning vil ske løbende ske gennem anvendelse af kvalitative og kvantitative evalueringsværktøjer samt evalueringsformen selvevaluering på de enkelte skoler. Udfordring vedr. Det digitale Læringsrum og e-learning Greve Kommune har gennem en investeringsplan fra 2007 afsat midler til indkøb af interaktive white-boards til skolernes normalklasser for på den måde at fremme brugen af såvel interaktive som digitale læringsmidler og metoder. Siden 2005 har Greve Kommune ligeledes via den centrale uddannelsespulje og skolernes egne uddannelsesmidler initieret, at lærerne har haft mulighed for at erhverve Det pædagogiske ITkørekort. I alt har 56,8 % af lærerne nu erhvervet denne it-kompetence. Men da tiden er løbet fra denne type af kompetencegivende kursus, vil Center for Skoler fremover satse på uddannelsesforløb inden for interaktive (digitale) medier som eksempelvis: Uddannelse i brugen af inter aktive white-boards og e-learning. De fortsatte tiltag inden for it som uddannelsesområde indgår i Center for Skolers uddannelsesplan. Tema It-strategi (folkeskolen) Det digitale læringsrum 1. sætningen er, at Greve Kommune inden 2015 har flyttet 75 % af skolernes analoge taske- og hyldebøger til digitale bogformater. 2. sætningen er at Greve Kommune ved begyndelsen af skoleåret 2010/2011 har 10 tematiske egenproducerede videobaserede emner liggende som moduler lektiehjælp/ekstra materialer/alternative materialer på kommunens kanal på SkoleTube. Området findes i it-fagstrategiplanen for skoler, som er politisk godkendt marts 2010. Center for Skoler 4
1. Kommunen afprøver løbende nye e-bogs- produkter og holder sig opdateret om nye standarder og følger udviklingen på området på tæt hold. Kommunen iværksætter pilotprojekt på en eller flere skoler. Projektet estimeres til en merudgift på ca. 250.000 kr. 1. Projektet igangsættes med pilotforløb i løbet af skoleåret 2010/11 eller 2011/12. Projektet forventes efter en positiv evaluering at gå i drift på samtlige skoler fra skoleåret 2015/16. opfølgning vil ske løbende gennem anvendelse af kvalitative og kvantitative evalueringsværktøjer. Udfordring vedr. elevernes faglige resultater Danmarks muligheder for vækst er afhængigt af et uddannelsessystem, der kan måle sig med de bedste i verden. Vi skal leve af menneskelig formåen. Fundamentet for den videre uddannelse bliver støbt i folkeskolen, og ønsket for Greve Kommunes skolevæsen er netop at styrke alle kommunens elevers formåen ved at tilbyde skoler i verdensklasse. Som en blandt mange indikatorer er de opnåede resultater ved de afsluttende afgangsprøver efter 9. klasse. For at tackle denne udfordring er det nødvendigt også at fokusere på de opnåede resultater og hvordan læring og undervisning sammen kan give et endnu bedre udbytte af 9/10 års skolegang. Inden for dette udfordringsområde er der endvidere to særlige temaer, nemlig: Forskellen mellem drenges generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes i fagene dansk og matematik samt niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever. Drenge-pigeproblematikken er endvidere et særligt politisk fokusområde (Børne- og Ungeudvalget, december 2009), som efterfølgende er blevet indarbejdet i aftalestyringen mellem skolerne og Center for Skoler. Elevernes faglige standpunkt målt ved de afsluttende afgangsprøver sætningen er, at elever der forlader folkeskolen i Greve Kommune ligger over landsgennemsnittet ved de afsluttende afgangsprøver fra skoleåret 2010-2011. Greve Kommune vil gennem aftalestyringskonceptet sætte øget fokus på det faglige udbytte efter endt folkeskole. FSA-prøverne 2009 er målepunktet for en benchmarking. opfølgningen vil ske dels gennem aftalestyringen dels gennem kvantitative sammenligninger mellem opnåede resultater for elever i Greve Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet samt gennem en øget efter- og videreuddannelsesvirksomhed for det pædagogiske personale. Forskellen mellem drenges generelle faglige niveau sammenlignet med pigernes inden for fagene dansk og matematik. Med udgangspunkt i resultatopgørelserne i Kvalitetsrapport 2008 2009 skal forskellen mellem drenges og pigers opnåede resultater ved de afsluttende afgangsprøver, således at forskellen ikke er signifikant. Center for Skoler 5
Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: Øget fokusering på området gennem en fortsat præcisering i aftalestyringen. Særlig indsats på læsning gennem o De obligatoriske læseprøver o Turbodansk o Den tværfaglige læseindsats (Læs-Lær-Læs) o Matematik Området evalueres hvert år. opfølgningen vil ske dels via kvantitative målinger i forbindelse med de forskellige læseindsatser og med benchmarking mellem prøveresultaterne ved de afsluttende afgangsprøver samt gennem pædagogisk dialog på og med skolerne. Niveauforskellen mellem tosprogede og etnisk danske elever Med udgangspunkt i resultatopgørelserne i Kvalitetsrapport 2008 2009 skal forskellen mellem på opnåede resultater for henholdsvis tosprogede og etnisk danske elever ved de afsluttende afgangsprøver minimeres, således at forskellen efter en 5-årig periode ikke er signifikant. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: Øget fokusering på området gennem en fortsat præcisering i aftalestyringen. Særlig indsats på læsning gennem o De obligatoriske læseprøver. o Turbodansk o Den tværfaglige læseindsats (Læs-Lær-Læs). Særlig kursusindsats. Området evalueres hvert år. opfølgningen vil ske dels via kvantitative målinger i forbindelse med de forskellige indsatser og med benchmarking mellem prøveresultaterne ved de afsluttende afgangsprøver samt gennem pædagogisk dialog på og med skolerne. Udfordring vedr. elevfravær I forbindelse med den politiske udvalgsbehandling af Kvalitetsrapporten for skoleåret 2008 2009 blev elevfravær fremhævet som et område, der skal være særlig opmærksomhed på, idet det kommunale gennemsnit udgør 6,3 % (svarer til et elevfravær på 12 dage i gennemsnit) må karakteriseres som værende højt. For at rette fokus mod dette område blev elevfraværet indarbejdet i aftalestyringskomplekset for 2010 for alle skoler, selvom en del skoler allerede har truffet deres egne forholdsregler (f.eks. teaterringning, gule sedler m.v.). Læring fra de gode eksempler vi allerede har ex. Teaterring mv.. Elevfravær. et er at nedbringe elevfraværet med 2 procentpoint over en treårig periode ud fra skoleåret 2008 2009 som målepunkt. Center for Skoler 6
Greve Kommunes skolevæsen vil sammen med skolerne gennem: Aftalestyringskonceptet. Undersøgelser af elevernes trivsel. Øget forældreindformation vedr. ulovligt fravær f.eks. i form af brug af ekstra ferie m.v. Arbejde for at nedbringe elevfraværet. Indsatsen påbegyndes i 2010. for skolevæsenet både på et lokalt og et kommunalt niveau Elevfraværet vil hvert år blive målt i den årlige kvalitetsrapport med efterfølgende pædagogiske dialoger med skolerne. Udfordring vedr. efteruddannelse Uddannelse er et af de fire vedtagne politiske fokusområder (vedtaget af Byrådet 2009). Kvalitetsrapporten 2008 2009 viser et fald i antal kursustimer på 9,5 % fra 2006-2009. Når det er et mål at opretholde et fagligt højt kvalifikationsniveau også på undervisningsdelen betyder det, at Center for Skoler sammen med skolelederne til stadighed må se på, hvordan fagligheden kan styrkes yderligere gennem en målrettet indsats med både en central og en lokal kursusvirksomhed dels for at fastholde og efteruddanne de pædagogiske medarbejdere dels for at tiltrække nyuddannede medarbejdere. Nedgangen i antallet af kursustimer er bekymrende for den fortsatte faglige kvalificering og udvikling inden for normalområdet og vil være et opmærksomhedspunkt i kommende handlingstiltag herunder ved indgåelse af nye aftaler mellem Center for Skoler og de enkelte skoler ved aftalestyringen 2009/10 men det er samtidig en forpligtelse for Greve Byråd. Uddannelsesplan sætningen er: At øge kompetenceniveauet og dermed kvaliteten af undervisningen. sætningen betyder, at der skabes en flerårig uddannelsesplan, som påbegyndes i skoleåret 2010 2011 vedr.: 1. Personalets faglige kompetenceudvikling. 2. Inklusion. 3. Ledelsesuddannelse. 4. Uddannelse til at fastholde og rekruttere medarbejdere. t påbegyndes med skoleåret 2010-2011 Center for Skoler 7
et vil blive evalueret gennem kvantitative undersøgelser af: Omfanget af antal kursustimer i sammenligning med Kvalitetsrapportens benchmarkingsår. Antal af gennemførte udbudsuddannelser inden for diplomuddannelserne. Omfang af inklusionskurser. Nedgang i eksklusionsprocenten. Antal gennemførte udbudsuddannelser inden for lederuddannelse på diplomniveau. inger af antal gennemførte meritlærere i den påbegyndte meritlæreruddannelse i Greve. Udfordring vedr. strukturtilpasning - Nordområdet profilskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen. Greve Kommune har en ambition om, at alle elever får et godt afsæt for at tage en ungdomsuddannelse. Det optimale grundlag for succes er, at skolen i distriktet er attraktiv for forældre og elever. På nordskolerne Hundigeskolen og Gersagerskolen har man siden 2000 oplevet, at forældre har fravalgt skolerne. I 2000 var det samlede elevgrundlag på almenområdet 701 elever fordelt på 41 klasser. I foråret 2010 er tallene 299 elever fordelt på 20 klasser. I 2007/08 igangsattes et projekt, som skulle profilere de to skoler gennem indsatsområderne idræt, kost og sundhed. Indsatsen har ikke ført, at fravalgsmønstret er ændret væsentligt. Derfor vil skolerne fra kommende skoleår få fælles ledelse, blive lagt på samme matrikel med henblik på formel sammenlægning fra august 2011. Strukturændring - Nordområdet At styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne, så bl.a. elevsammensætningen ændres i retning af de andre kommunale skolers elevsammensætning. Det er et mål ligeledes at gøre skolerne bæredygtige både fagligt, pædagogisk og økonomisk. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: August 2010 lægges skolerne på samme matrikel August 2010 ændres de ledelsesmæssige og administrative vilkår, så begge skoler ledes af én leder (ledelse). I ledelsen indgår en person som skal have fokus på profilelementernes indgåelse i den almindelige undervisning (forskellige læringsstile) Særlige tiltag i forbindelse med image og rekruttering Faglig indsats i læsning, som skal hæve kompetencerne hos især de svage læsere. Antal børnehaveklasseelever til det kommende skoleår 2010/11 Læseprøver Trivselsundersøgelse elever Center for Skoler 8
opfølgningen vil ske via kvantitative målinger i forbindelse med de forskellige Udfordring vedr. strukturtilpasning generelt Strukturtilpasning på skoleområdet har været et særligt fokusområde for dette serviceområde fra 2002, hvor elevtallet var stigende. Stigningen krævede tilpasning af bygningsmassen, hvilket har medført tilbygninger på flere skoler i perioden 2003 til 2008. I samme periode er der renoveret faglokaler, især fysik, natur/teknik, skolekøkken, billedkunst og sløjd, således I 2002 var der i almenklasserne 5.844 elever fordelt på 282 klasser. Elevtallet toppede i skoleåret 2006/07 med 6.117 elever fordelt på 294 klasser. I indeværende skoleår er tallet opgjort til 5.832 fordelt på 276 klasser. For 8 år siden havde vi samme elevtal for almenundervisningen som i indeværende skoleår. Ind imellem har Greve Kommune haft en til- og afgang på ca. 280 elever. Virkningen af især en elevreduktion kan resultere i merudgifter med mindre rammekapaciteten tilpasses, således at en evt. strukturændring kan befordre optimering af klasseantal og dermed klassekvotient. Strukturændring - generelt At tilpasse de fysiske rammer for skolen i Greve på en sådan måde, at der sker en optimering af antallet af klasser således at klassekvotienten holdes på et passende højt niveau. At de indvendige rammebetingelser, såsom skolens fysiske indretning og faglokalernes stand mm. giver de bedste betingelser for, at skolerne lever op til Folkeskolelovens faglige kvalitetskrav. Arbejdet tager udgangspunkt i følgende tiltag: Der udarbejdes elevprognoser hvert år på baggrund af den årligt udarbejdede befolkningsprognose. Med udgangspunkt i elevbørnsprognosen stilles forslag til politisk udvalg om evt. strukturtiltag Indberettede tal om elevtalsforhold til Undervisningsministeriet hvert år i september. Status over nuværende fysisk indretning af skolerne, herunder også udearealer. Fokus på reelle klasse og elevtal udtrykt i klassekvotienter og dermed også kommunens gennemsnitlige klassekvotient Udfordring vedr. undervisningsassistenter Greve Kommune står som så mange kommuner i en situation med lærermangel. Andelen af uuddannede lærere, der varetager almindelig undervisning, udgør i august 2009 ca. 9 % af samtlige lærerstillinger i Greve Kommune. Denne situation giver særlige udfordringer for de uddannede lærere. Derfor vil Greve Kommune afprøve den finske model med undervisningsassistenter. For bedre at udnytte lærerens hovedkompetence, nemlig at tilrettelægge og gennemføre undervisning, gennemføres forsøget med undervisningsassistenter i særligt udvalgte timer på visse klassetrin. Undervisningsassistenten skal tage sig af opgaver, som ikke nødvendigvis skal varetages af en uddannet lærer. Assistenten skal fungere, som betegnelsen antyder, som lærerens forlængede arm før, under og efter undervisningen. Forsøget med undervisningsassistenter bliver støttet gennem Undervisningsministeriets forsøgspulje i skoleåret 2010/11. Center for Skoler 9
Undervisningsassistenter i folkeskolen Greve Kommune vil afklare, om den finske model med undervisningsassistenter med fordel kan anvendes i Greve i forbindelse med at: Effektivisere overgange mellem aktiviteter i undervisningen Øge elevernes udbytte af undervisningen Øge elevernes trivsel i undervisningen Formindske antallet af afbrydelser af undervisningen Give en højere grad af inklusion Øge lærertilfredsheden i arbejdet Forsøget gennemføres på alle skoler. Klassetrinnene 2. til og med 5. medvirker i fagene dansk og matematik. Til disse timer knyttes en undervisningsassistent i alle de nævnte fagtimer. Assistentens funktion vil bl.a. være at medvirke til, at afbrydelser minimeres i forhold til den planlagte undervisning, enten efter anvisning fra læreren eller af egen drift, når der er opnået en automatiseret arbejdsform mellem læreren og assistenten. Desuden skal assistenten medvirke til praktisk forberedelse og efterbehandling, tage sig af sociale forhold mellem elever, frikvarterstilsyn mm. Status vil være: Sidst gennemførte læseundersøgelse (forår 2010) Sidst gennemførte elev- og lærertrivselsundersøgelse Gennemført matematikundersøgelse Gennemført observation af klassen i funktion inden projektstart Gennemførte evalueringer af samme parametre som under status. Center for Skoler 10
Udfordring vedr. tosprogede elever Tema Tosprogede elever Læseundersøgelsen At alle elever, der udgår af folkeskolen, dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse, dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder Delmål for tosprogede elever: At mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de tosprogede elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin. Et 4-årigt uddannelsesforløb på 8 af kommunens skoler for at opkvalificere lærere, der underviser tosprogede elever. Styrket læseindsatsen gennem målrettede kursusforløb Løbende sprogvurdering De kommunale læsetest. Læsetestene viser stort behov for fortsat indsats Løbende sprogvurderinger og læsetest 3 - Leverancer Der er et stort fokus på folkeskolen, lokalt og nationalt. Vi ønsker en endnu bedre uddannelse af vores børn og unge de er kilden til fremtidens velstand og velfærd. Det har ført til politiske udmeldinger af meget ambitiøse mål for folkeskolen, samtidig med, at kommunerne er udfordret af stadig strammere ressourcerammer. Spørgsmålet er, hvor folkeskolen befinder sig lige nu, og hvad der skal til for at nå målene. i Greve er sammen med alle øvrige institutioner og tilbud til børn helt centrale for vores attraktivitet som bosætningskommune. Med udgangspunkt i det enkelte barns behov for læring, som forberedelse til at klare sig i morgendagens samfund, skal folkeskolen gå forrest i udviklingen af morgendagens skole. Vi ønsker en styrkelse af kontakten mellem forældre og institution. De fysiske rammer skal være i orden og kræver en indsats, men indholdet er vigtigst. Børnenes muligheder må ikke begrænses af en opdelt institutionsverden, forskellige faglige verdener og andre". ("Livet i Greve - Vision 2020") Udover Greves vision om folkeskolen arbejder folkeskolerne i Greve Kommune efter den til enhver tid gældende skolelov med hensyn til betingelser, rammer og indhold. Skolernes samlede virke beskrives dels for de enkelte skoler dels for det samlede skolevæsen i den kommunale kvalitetsrapport, som er skolevæsenets samlede tilgang til virket. Med udgangspunkt i den samlede kvalitetsrapport for skoleåret 2008 2009 besluttede Byrådet (december 2009) at skolerne i normalområdet skal arbejde med: 1: Tema-SFO - udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport 2: Uddannelsesstrateg og strategiplan for fire år for personalet vedr.: Skolens (elevernes) faglighed Personalets faglige kompetenceudvikling Inklusion kræver uddannelse Ledelsesuddannelse Center for Skoler 11
Uddannelse til at fastholde og rekruttere medarbejdere 3: E-learning - brug af e-learning i forbindelse med folkeskolens undervisning. - brug af e-learning i forbindelse med efter- og videreuddannelse af personalet 4: Profilskoleprojektet - fra indsigt til indsats, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport Tjørnelyskoleprojektet, Udarbejdelse af en implementerings- og evalueringsrapport Center for Skoler 12
Tal bilag til Sektorredegørelse - Center for Skoler Beløb i 1.000 kr. 2011-priser Budgetområde Emne/opgaveområde/sted 2011 2012 2013 2014 Serviceramme 1.01 Administration -3.179-3.179-3.179-3.179 x 3.01 Ramme til Ny Løn - ikke udmøntet (fordeling af central lønpulje) -3.871-3.955-4.041-4.041 x 3.01 Kvalitet og læsning -1.450-1.450-1.450-1.450 x 3.01 Budgetregulering -74-74 -74-74 x 3.01 Lønninger (herunder tjenestemænd, øvr. lærere, vikarer) -35.406-32.848-30.372-30.372 x 3.01 Udvikling af folkeskolen -1.623-1.623-1.623-1.623 x 3.01 Driftsramme (central ramme, lejrskoler, udd. adm. pers., skoleidræt, drift 2-sprogede) -2.766-2.471-2.767-2.767 x 3.01 Profilskoler -2.929-2.929-2.929-2.929 x 3.01 Uddannelse (herunder puljer til skoleledere, konsulenter, vikarer m.fl. ) -585-585 -585-585 x 3.01 Gevinstrealisering 1.698 1.698 1.698 1.698 x 3.01 Mellemkommunale betalinger -6.683-6.683-6.683-6.683 x 3.01 Besparelser 1.829 1.829 1.829 1.829 x 3.01 Hedelyskolen + SFO (demografireguleres hvert år) -28.579-28.579-28.579-28.579 x 3.01 Karlslunde Skole + SFO (demografireguleres hvert år) -20.676-20.676-20.676-20.676 x 3.01 Krogårdskolen + SFO (demografireguleres hvert år) -25.977-25.977-25.977-25.977 x 3.01 Mosedeskolen + SFO (demografireguleres hvert år) -30.873-30.873-30.873-30.873 x 3.01 Strandskolen + SFO (demografireguleres hvert år) -30.602-30.602-30.602-30.602 x 3.01 Tune Skole + SFO (demografireguleres hvert år) -24.587-24.587-24.587-24.587 x 3.01 Tjørnelyskolen + SFO (demografireguleres hvert år) -26.845-26.845-26.845-26.845 x 3.01 Gersagerskolen + SFO (demografireguleres hvert år) -19.498-19.498-19.498-19.498 x 3.01 Damagerskolen + SFO (demografireguleres hvert år) -28.658-28.658-28.658-28.658 x 3.01 Hundigeskolen (demografireguleres hvert år) -15.272-15.272-15.272-15.272 x 3.01 Lundegårdskolen + SFO (demografireguleres hvert år) -14.453-14.453-14.453-14.453 x 3.01 Holmeagerskolen + SFO (demografireguleres hvert år) -27.856-27.856-27.856-27.856 x 3.01 Fællesudgifter skolevæsen (herunder svømmeundervisning, informationssamling) -1.220-1.220-1.220-1.220 x 3.01 Syge- og hjemmeundervisning -584-584 -584-584 x 3.01 Søskenderabat SFO -7.885-7.885-7.885-7.885 x 3.01 Fripladser SFO -5.207-5.207-5.207-5.207 x 3.01 Lønninger SFO (herunder pæd. personale, integrationsmedarb., uddannelse) -4.892-4.892-4.892-4.892 x 3.01 Driftsramme SFO (herunder overflytning af børnehavebørn) -849-849 -849-849 x 3.01 Pladsgaranti 5.307 5.477 6.205 6.205 x 3.01 Forældrebetaling 40.226 40.226 40.226 40.226 x 3.01 Tilskud privatskole SFO -1.364-1.364-1.364-1.364 x 3.01 Befordring af skolebørn -3.651-3.651-3.651-3.651 x 3.01 Skoleformer (herunder statslige, private, efterskoler og EGU) -39.167-38.937-38.937-38.937 x 1
3.02 Leg & Sprog -1.084-1.084-1.084-1.084 x 3.02 Regulering af praktikvederlag -42-42 -42-42 x 3.04 Greve Ungdomscenter og Ungdomsskole -7.231-7.231-7.231-7.231 x 6.02 Ungdommens Uddannelsesvejledning -5.560-5.560-5.560-5.560 x 6.02 Produktionsskoler -3.439-3.439-3.439-3.439 x Samlet budget for Center for Skoler -385.557-382.388-379.566-379.566 2