Fastlæggelse af gruppens mål.



Relaterede dokumenter
Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Samarbejde, Læring og Projektplanlægning SLP 8 Det gode samarbejde:

Målet med denne kursusgang er at I får

Monitorering Styr debatten og skab en god tone på Facebook

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

PRIORITERINGS SPILLET

PRIORITERINGS SPILLET

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Ordstyrerens køreplan

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Lydhørhed. Tålmodig. Spilleregler i en god gruppe. Taler vi om det samme? Workshop, Den Sociale Højskole, 9. juni 2008

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere

Tryg base- scoringskort for ledere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel

Sådan leder du et forumspil!

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

Fælles forståelse af kerneopgaven

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Den vanskelige samtale

hjælpepakke til mentorer

Autisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Vejledning til opfølgning

Har vi forskellig læringsstil? (testskema)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

Projekt god start. Intro i 1.g på AG nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

MUS - medarbejderudviklingssamtale

Elevens alsidige personlige udvikling

Fem danske mødedogmer

Etiske Principper og Standarder

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

14 TEMA: Pædagogiske Læreplaner, version 2.0

Evaluering på Mulernes Legatskole

Sådan håndterer du et forumspil!

GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE

Ledere og Chefer

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

HVAD BETYDER MANGFOLDIGHED?

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

TIDSLINJEN. dagsordenpunktet: Hvad skal der gøres hvornår for at øge sandsynligheden for, at vores forslag vedtages?

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Ordstyrerens køreplan

Lektionsplan B (1 dag)

En vej gennem casestudiet: Tabelvejen v. 2.0

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

Klassens egen grundlov O M

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Ressourcen: Projektstyring

Sådan skaber du dialog


Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

Veje til godt arbejdsmiljø - og en god skole

Quickguide til PM5. De enkelte punkter er beskrevet løst kig i manualen hvis du har brug for en dybere forklaring.

ARBEJDSFORMER, SAMARBEJDE OG LÆRING

DRRLV. Møde den 8. dec. 16. Tema: Rådets arbejds- og Mødeform. Effektive og værdiskabende møder via konceptet SMART Annette Nedergaard

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

GUIDE. Foreningens vedtægter

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Læseplan for børnehaveklasserne

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Du tænker på fællesskabet

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):

Hvorfor gør man det man gør?

Pædagogisk værktøjskasse

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen

TRÆNINGSDAG 2 TOOLBOX- TRÆNING TRÆNINGSDAG 2. Dato. Navn

Hvad er kærlighed Ægteskabelig treklang Dit ægteskab? DET GODE ÆGTESKAB

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Sølvgades Skole. Trivsel

Guide til lektielæsning

Vejledning til ledere og medarbejdere om forebyggelse af stress

BILAG TIL EVALUERING AF NY POLITISK ARBEJDSFORM I GENTOFTE KOMMUNE - DELRAPPORT # 3

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Specialiseringsmodulet for dagtilbud. - cases

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

Transkript:

INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter I alle besvarelserne i gruppen. I skal være enige om besvarelsen. Udsagnene drejer sig om alle "sociale spilleregler", der kan tænkes at være brugbare netop for dig og den gruppe, du skal samarbejde med. Formålet med øvelsen er at nå frem til en fælles definition af den bedst mulige måde at være gruppe på for jer med de indkvarterings- og forplejningsopgaver, I skal arbejde med. Fremgangsmåden er følgende: A. Først udfylder hver enkelt sit skema, og sætter et tal ved hvert udsagn efter følgende regler: hvis du er helt enig i, at udsagnet er yderst vigtigt for, at I kan fungere som gruppe markerer du 4-tallet. hvis du er ret enig i, at udsagnet er yderst vigtigt for, at I kan fungere som gruppe markerer du 3-tallet. hvis du er i tvivl/neutral i, at udsagnet er yderst vigtigt for, at I kan fungere som gruppe markerer du 2-tallet. hvis du er ret uenig i, at udsagnet er yderst vigtigt for, at I kan fungere som gruppe markerer du 1-tallet. hvis du er helt uenig i, at udsagnet er yderst vigtigt for, at I kan fungere som gruppe markerer du 0-tallet. vend

side 2 af 12 sider B. Derefter går gruppen videre efter de retningslinier, der vil blive skitseret herefter af instruktøren. NB Det er vigtigt, at du besvarer alle 22 spørgsmål ud fra din ærligste overbevisning. Ellers kan du jo ikke have tillid til, at de andre i gruppen gør det samme! Hovedformålet med øvelsen er som før nævnt at nå frem til en fælles opfattelse af, hvad netop din gruppe forstår ved spørgsmålet. Det må starte med en individuel afklaring af, hvad hver enkelt mener om hvad, der er en god gruppe, netop for vedkommende selv. Note: Ad modus ( udsagn 20 ), der kommer fra latin, er den offentlige mening. Helt korrekt, måden at leve på. Her brugt om de udtalelser, den enkelte ikke kan drages til ansvar for, sådan er det bare. F.eks. Nogen mener Man siger, at.. Det kan man ikke, for jeg har hørt

INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 2. Hvad har vor gruppe brug for? side3 af 12 sider 1. For at undgå lange tidskrævende debatter, er det nødvendig for vores gruppe at have en valgt leder/ordstyrer: 2. Den absolut bedste måde at lære at blive bedre til at samarbejde i gruppen er løbende at diskutere den enkeltes måde at opføre sig. F.eks. åbent og direkte at fortælle hinanden, hvad man synes om hinandens indsats: 3. Det mest effektive gruppearbejde fås ved, at hver enkelt har en helt fast rolle at varetage. F.eks. som leder, menigt medlem, næstkommanderende, oppasser, m.v.. 4. Konflikter og uoverensstemmelse i gruppen skyldes, at enkelte ikke kan holde deres følelser udenfor den saglige debat: vend

side 4 af 12 sider 5. Gruppen vil fungere bedre, hvis de, der siger meget, lærer at holde sig tilbage og de, der siger lidt, bestræber sig på at blive mere åbne og aktive: 6. En vigtig betingelse for at vi kan blive en god gruppe er, at alle vigtige beslutninger træffes efter enigheds princippet. F.eks. valg af arbejdsform, målsætning, ide udvælgelse, forhold til andre grupper/personer, m.v.. 7. Hvis gruppen skal kunne fungere godt, er det vigtigt at undgå indlæg, der går ud på, hvad man føler overfor de andre i gruppen og overfor det, der diskuteres. Det forstyrrer en saglig debat og fører let over i for personlige emner: 8. Hvis en deltager i diskussionen eller i en afgørelse ikke siger noget, så skal dette tages som udtryk for, at vedkommende er enig med resten af gruppen:

INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 3. side 5 af 12 sider 9. En vigtig betingelse for at vores gruppe bliver god er, at den ikke glemmer begrebet "hygge". F.eks. ved at man interesserer sig for den enkeltes affærer også udenfor selve gruppen, kalder hinanden ved fornavne. 10. En vigtig betingelse for at vores gruppe kan fungere effektivt er, at den enkelte kan reagere helt spontant og frit, når vedkommende får en god ide: 11. Kompromis løsninger, hvor alle slår lidt af på deres interesser, er noget vores gruppe ikke bør gå med til, med mindre det af tidsmæssige grunde er absolut uundgåeligt. Især ikke når det drejer sig om forhold som målsætninger, valg af arbejdsform, idé udvælgelse og forholdet til andre grupper/personer. 12. Gode vittigheder, hensynsfuldhed, smil, kaffe, øller, imødekommenhed, hjælpsomhed er vigtige forudsætninger for, at vores gruppe udvikler sig hen imod at blive en virkelig god gruppe: vend

side 6 af 12 sider 13. En vigtig forudsætning for et godt gruppesamarbejde er, at vi ikke glemmer, at i nogle spørgsmål er der nogle, der ved bedre besked end andre. I sådanne tilfælde bør disse føle sig frie nok til at dominere og anvise teknikker og svar: 14. Et vigtigt princip er, at når der er nogen i gruppen, der har et problem såvel opgavemæssigt som personligt, som de har lyst til at fremlægge, så betragtes det automatisk som hele gruppens fælles problem: 15. En vigtig forudsætning for at styrke gruppen arbejdsmæssigt og socialt er, at vi skiftes til at varetage forskellige funktioner og roller i gruppen. F.eks. leder, hjælper, menig, ekspert, m.v.. 16. En hovedregel skal være, at det helt må være op til den enkelte selv at varetage sine egne interesser og påtage sig ansvaret for sit eget udbytte af gruppens arbejde og indlæring. Det kan ikke være noget, de andre i gruppen skal føle sig ansvarlige for.

INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 4. side 7 af 12 sider 17. Det, den enkelte føler og oplever, er mindst lige så vigtigt at tage op til debat, som det, den enkelte per fornuft ved og sagligt kan argumentere for: 18. Den absolut bedste måde at sikre gruppens deltagere en retfærdig og givtig diskussion er at følge een bestemt procedure. F.eks. at vi udtaler os efter tur og ikke afbryder hinandens indlæg: 19. Enhver i gruppen bør hele tiden føle sig helt fri til at tage arbejdsmetoden i gruppen her og nu op til debat, selvom det kan sætte en ubehagelig personlig debat i gang: 20. En af de vigtigste ting at være på vagt overfor i gruppen er udtalelser som: "Du skal ikke tro, at du ved noget", "Jeg ved noget om dig, men det vil jeg ikke sige åbent her". Sådanne udtalelser - ad modus (se note side 2) - Janteloven skal altid tages op og diskuteres: vend

side8 af 12 sider 21. Det bedste tegn på at denne gruppe er en god gruppe er, at hver enkelt bagefter kan sige, at vedkommende har fået en dybere selvindsigt og noget personligt ud af samværet, som man kan bruge også udenfor denne gruppe: 22. Det bedste tegn på at denne gruppe er en god gruppe er, at hver især i gruppen bagefter er stolte af det konkrete arbejdsresultat, gruppen som helhed nåede frem til: Når du har sat dine krydser, kan du, mens du venter på, at alle er blevet færdige, skrive de udsagn ned, du mener har betydning for netop din gruppe. Skriv dem her:

INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 5. side 9 af 12 sider NB... Når det er overstået, skal du igen gennemse udsagnene og her finde frem til de 3 vigtigste, gruppen bør holde sig for øje. Sæt et A for det vigtigste et B for det næst vigtigste og et C for det tredje vigtigste. Den følgende opgave består i, at du gennemgår de 22 udsagn sammen med den gruppe, du skal samarbejde med under denne uddannelse. I skal opnå enighed (konsensus) om de fælles retningslinier, I vil arbejde efter. Gruppen skal under debatten og når i træffer beslutninger huske på, at hvert udsagn skal vurderes ud fra følgende spørgsmål: Hvor enige eller uenige er vi med hensyn til, om dette udsagn kan siges at være yderst vigtigt for, at netop denne gruppe kan fungere bedst muligt i netop vor situation? Ud fra ovenstående spørgsmål sker så nuanceringen mellem 0-4 på den tidligere angivne facon. Opgørelsesskema for målfastlæggelsen finder du på bagsiden.

Udsagn nr. Gruppe deltagernes initialer Gruppens fælles mål 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 side 10 af 12 sider

INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 6. MÅL FASTLÆGGELSE m.h.t. NORMER. side 11 af 12 sider Hver enkelt i gruppen har nu udfyldt skema blad 2, 3 og 4, samt sat udsagnene i rangorden. Som de 3 vigtigste principper for "den gode gruppe". A, B og C. Med disse individuelle besvarelser som udgangspunkt, skal gruppen nu sammen tage 22 beslutninger efter enigheds princippet. Man starter med at overføre alle besvarelser til skemaet på bagsiden af blad 5. Ude til venstre står der tal, der henviser til de 22 udsagn på blad 2, 3 og 4. Hen langs den øverste linie er der en række kasser, der er reserveret hver enkelt deltagers navn. 1. Først skriver I alle gruppedeltagernes navne (initialer) ind i de øverste rubrikker i rækkefølge. 2. Når dette er sket, indføre alle sine svar fra blad 2, 3 og 4 i en kolonne nedenfor sit navn. 3. Derpå læser man én efter én sine tal rækkefølger op for hinanden og alle indfører dem i deres opgørelsesskema, således at alle bagefter har de andres besvarelser foran sig. (Det letter overblikket og sparer tid ved beslutningstagningen). 4. Endelig skal gruppen efter enighedsprincippet nå frem til eet og kun eet tal fra 0 til 4 ved hvert af de 22 udsagn. Dette fælles tal noteres i rubrikken, der hedder "Gruppens fælles mål". TID TIL RÅDIGHED FASTLÆGGES AF TRÆNEREN/INSTRUKTØREN. NB...Erfaringsmæssigt viser det sig ofte, at gruppen inden længe opdager, at mange har opfattet de forskellige udsagn forskelligt. Hvilken tolkning siger da jer mest? Denne debat bør betragtes som endnu vigtigere, end det at sætte et tal på opgørelsesskemaet. Men pas på tiden!!! vend

side 12 af 12 sider Bedst er det, om udsagnene stimulerer til at fremlægge konkrete eksempler fra tidligere erfaringer. Det "plejer" at give det største udbytte af denne øvelse. MÅLKONKLUSION. Efter at gruppen har udfyldt rubrikken "Gruppens fælles mål" ved alle 22 udsagn, skal den søge at konkludere denne første fase på følgende måde: OPGAVE: Hvilke 3 udsagn mener gruppen, er de allervigtigste at holde sig for øje fremover, hvis den ønsker at realisere sin målsætning om at blive en optimal gruppe? Udgangspunktet for denne debat kan være den individuelle rangorden i A, B og C. Hvis gruppen i løbet af sin debat har formuleret andre gruppeprincipper end de har angivne, og den mener, at disse bedre formulerer nogle hovedprincipper, bør den bestemt også medinddrage disse her i sin konklusion. A. Det vigtigste princip, vi bør holde os for øje i vor gruppeudvikling, mener vi, er følgende: B. Det næst vigtigste princip vi bør holde os for øje i vor gruppeudvikling, mener vi, er følgende: C. Det tredje vigtigste princip, vi bør holde os for øje i vor gruppeudvikling, mener vi, er følgende: