Økonomiudvalg Referat Møde 20. april 2010 kl. 08:30 i mødelokale 4 Afbud fra/fraværende: - Mødet hævet kl. 11.45 Pkt. Tekst Side 52 Likviditet og resultater pr. 31. marts 2010 1 53 Genbevilling i 2010 af uforbrugte 2009 bevillinger 2 54 Struer Forsyning Fjernvarme A/S anmoder om kommunegaranti for lån i KommuneKredit 4 55 Frigivelse af beløb afsat til demografisk betingede udgiftsstigninger på ældreområdet i 2010 6 56 Ældreområdet, forslag til genopretning af økonomien samt finansiering af udvidelser på døgn- og demensområdet 7 57 Tilskud vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen 2010 9 58 Anlægsregnskaber 2009 (hjm) 11 59 Økonomiudvalget, budget 2011-2014 (sks) 12 60 Forsikringer - årsrapport 2009 fra Willis (sks) 14 61 Lejeaftale Foldgårdsparkens Børnehave 15 62 Selskabsstiftelse af spildevandsområdet (sks) 16
Indholdsfortegnelse 63 Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) søger om låneoptagelse og lejeforhøjelse til køkkenudskiftning i afd. 21, Hauboparken, Hjerm 18 64 Endelig vedtagelse af planer for opstilling af vindmøller ved Quistrup (jlh) 20 65 Etablering af BusinessPark Struer 21 66 Forslag til plan for Akutberedskabet i Nordvestjylland 25 67 Fælleskommunalt tandreguleringssamarbejde i Nord-Vestjylland 27 68 Forslag til projektansættelse af Trivselskonsulent 31 69 Ensemble MidtVest - rammeaftale for 2010-2013 33 70 Ansøgning om opnormering 35 71 Limfjorden Rundt 2010 - tilskud 38 72 Orientering 39 73 Lukket punkt: Køb af jord 40 Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 2
00.32.14-Ø10-1-10 52. Likviditet og resultater pr. 31. marts 2010 Sagsfremstilling Økonomiafdelingen sender Likviditet og resultater pr. 31. marts 2010 til orientering for Økonomiudvalget. Bilag Likviditet og resultater pr. 31. marts 2010 Orientering taget til efterretning. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 1
00.01.00-S03-1-10 53. Genbevilling i 2010 af uforbrugte 2009 bevillinger Sagsfremstilling Drift Struer Kommunes driftsbudget og -regnskab styres i forskellige rammer: 1. Løn 2. Selvforvaltning 3 Energikontrakter 4. Øvrige byrådsbestemte udgifter 5. Udgifter bestemt ved lov, overenskomster mv. 6. Brugerbetalte og fælleskommunale områder For så vidt angår Løn og Selvforvaltning overføres regnskabsårets overskud/underskud til efterfølgende regnskabsår i henhold til bestemmelserne i Kasse- og Regnskabsregulativets bilag 4.1. Rammer for selvforvaltning og bilag 4.2. Principper for lønstyring i Struer Kommune. Endvidere følges der op på de indgåede energikontrakter. De enkelte institutioners budget reguleres i 2010 med det af Afdeling for Kommunale Bygninger opgjorte resultat. I 2009 udgør det samlede overskud på energikontrakter 1.376.001 kr. Halvdelen tilføres institutionerne og den anden halvdel genbevilges på en fælleskonto til energibesparende foranstaltninger. Efter afslutning af regnskabet for 2009 er der opgjort følgende uforbrugte bevillinger til genbevilling i år 2010 - vist sammen med tallene for 2008: Drift Regnskab 2009 Regnskab 2008 Lønsumsstyring -6.608.952 3.332.528 Selvforvaltning 17.027.505 23.393.051 Energikontrakter 1.376.001 1.542.633 Drift, genbevilling i alt 11.853.924 28.268.212 I forhold til det opgjorte regnskabsresultat er der foreslået en række korrektioner. Disse er mærket med grønt i vedlagte oversigt. Specielt skal her nævnes: Ældreområdet Bestillerenheden vedrørende hjemmehjælp havde i 2009 et overskud på 2.780.334 kr. Det foreslås, at en del af dette overskud, 1.528.215 kr., anvendes til delvis at dække underskuddet i Hjemmehjælp, Udførerenheden. Flyverkorpset havde i alt et overskud på 947.488 kr. Heraf foreslås, at 547.488 kr. overføres til Hjemmehjælp, Udførerenheden, der dermed har fået tilført et beløb svarende til funktionens underskud i 2008. Akutpuljen, som styres administrativt, sluttede 2009 med et overskud på 1.236.507 kr. Heraf foreslås overført 1.000.000 kr. som et eengangsbeløb til Ældrecentret Solvang. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 2
Folkeskoler Borgerskolens underskud efter lukningen i 2009, 1.084.521 kr., foreslås dækket af overskud på skolernes resursetilpasningspulje. Igangværende anlæg Genbevilling vedrørende anlæg, finansiering mv. er vist i vedhæftede bilag i kolonnen Genbevilling i alt 2009 - sammen med tallene for 2008: Anlæg / finansiering Regnskab 2009 Regnskab 2008 Byggemodning 3.325.000 7.074.000 Arealerhvervelse og salg af ejd. 157.000 Byfornyelse 245.000 2.439.000 Campusområde ved Struer Museum -983.000 1.327.000 Kloakseparering mv. 145.000 489.000 Fritidscenter Struer 278.000 Vejanlæg mv. 6.005.000 2.501.000 Oddesund Havn -1.000.000 Venø Færgefart 3.673.000 Renovering af skoler mv. 5.169.000 2.743.000 Daginstitutioner 7.475.000 1.244.000 Ældre og handicappede, boliger, servicearealer 1.755.000 21.797.000 mv. Tandplejen 2.629.000 Køb af Smedegade 7 107.000 Administrationsbygninger 502.000 Integration af SB-SYS med MapGuide 110.000 113.000 Låneoptagelse -11.981.743-14.352.410 Anlæg, finansiering mv., genbevilling i alt 15.322.257 27.662.590 Afsluttede anlægsprojekter Endelig anmodes om genbevilling af Teknik- og Miljøudvalgets overskud/underskud på afsluttede anlægsprojekter, 116.670 kr. (netto overskud). Beløbet vil forhøje udvalgets 2010-puljebeløb til vejanlæg. Det samlede forslag til genbevilling i 2010 af uforbrugte 2009-bevillinger udgør i alt 27.292.851 kr. Bilag Genbevillingsoversigt 2009 Økonomiafdelingen sender sagen til Byrådet med indstilling om at ovennævnte genbevillinger, herunder de viste korrektioner, godkendes. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at ovennævnte genbevillinger, herunder de anviste korrektioner, godkendes. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 3
00.34.00-Ø60-1-10 54. Struer Forsyning Fjernvarme A/S anmoder om kommunegaranti for lån i KommuneKredit Sagsfremstilling Struer Forsyning Fjernvarme A/S anmoder kommunegaranti for lån i KommuneKredit på 25.167.224 kr. til følgende formål: 1. Anlægsinvesteringer i 2008: 8.101.959 kr. 2. Anlægsinvesteringer i 2009: 17.065.265 kr. Generelt kan oplyses, at Struer Forsyning Fjernvarme A/S er omfattet af lånebekendtgørelsen bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Heraf fremgår, at varmeforsyningen kun kan låne til investeringsudgiften ved produktion og distribution af gas (dog ikke naturgas) og varme, herunder udgiften ved investering i affaldsforbrændingsanlæg med varmeudnyttelse. Hvis fjernvarmeforsyningen optager lån til andre formål vil det belaste Struer Kommunes låneramme - som i forvejen er fuldt udnyttet. Helt konkret vil en eventuel låneoptagelse til andre formål end anlægsinvesteringer medføre, at kommunen skal deponere et tilsvarende beløb i et pengeinstitut i 10 år - hvorefter beløbet kan frigives med 1/5 pr. år. For så vidt angår den tidsmæssige placering af lånet er det en betingelse, at lånet optages i samme regnskabsår, som afholdelsen af de udgifter låneadgangen er betinget af efter 2, stk. 1. Låneadgangen kan dog udnyttes til lånoptagelse til og med 31. marts i det følgende år, jf. 2, stk. 3. I forhold til de enkelte elementer i den ønskede låneoptagelse, kan der med baggrund i lånebekendtgørelsen konkluderes: Ad. 1.: Der vil ikke kunne hjemtages lån til anlægsinvesteringer foretaget i 2008. Dog vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet kunne forespørges om en dispensation. Ad. 2.: Lån vedrørende anlægsinvesteringer i 2009 kunne belånes til og med 31. marts 2010. Efter fremsendelse af ansøgningen om kommunegaranti har varmeforsyningen, den 31. marts 2010, optaget et lån på 17.065.265 kr. i et privat pengeinstitut. Lånet ønskes efterfølgende konverteret til et KommuneKredit lån. Det vil kræve en beslutning i Byrådet. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 4
Økonomiafdelingen sender sagen til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet med anmodning om stillingtagen til: 1. om Struer Kommune ønsker at afgive en kommunegaranti for lån til fjernvarmeforsyningens anlægsinvesteringer i 2009 på 17.065.265 kr. 2. om der, i forhold til ønsket om at lånefinansiere anlægsudgifter i 2008, skal sendes en anmodning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilladelse til at Struer Kommune afgiver en garanti på 8.101.959 kr. 3. og i givet fald, om der ønskes afgivet en kommunegaranti for lån til fjernvarmeforsyningens anlægsinvesteringer i 2008 på 8.101.959 kr. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at Struer Kommune afgiver kommunegaranti for lån til fjernvarmeforsyningens anlægsinvesteringer i 2009 på 17.065.265 kr. at ansøgning sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om muligheden for at give kommunegaranti på 8.101.959 kr. uden kommunens låneramme belastes. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 5
00.01.00-S04-1-10 55. Frigivelse af beløb afsat til demografisk betingede udgiftsstigninger på ældreområdet i 2010 Sagsfremstilling I forbindelse med udarbejdelse af budget 2010 blev der til ældreområdet afsat et beløb i 2010 og fremover, til imødegåelse af merudgifter som følge af et voksende antal ældre. 2010-beløbet udgør 6.035.458 kr. - beregnet ud fra en forventet stigning fra 2009 til 2010 på 143 borgere over 67 år. Der er således afsat 42.206 kr. for hver af disse 143 borgere. Efterfølgende er det konstateret, at stigningen i antal over 67-årige blev på 99 borgere, hvilket betyder, at der kun skal frigives 4.178.394 kr. til ældreområdet. Der er således budgetteret med 44 borgere for meget - svarende til 1.857.064 kr. - et beløb der bliver i "kommunekassen". Se vedlagte beregning over demografisk betinget udgiftsvækst på ældreområdet i 2010. Økonomiafdelingen indstiller at 2010 beløbet til demografisk betingede udgiftsstigninger på ældreområdet, 4.178.394 kr., frigives i 2010 og hvert år fremover. Sagen sendes via Socialudvalget til Økonomiudvalget. Bilag Demografisk udgiftsvækst ældreområdet 2010 Socialudvalget fremsender (24. marts 2010, pkt. 35) sagen med anbefaling til Økonomiudvalget. Økonomiudvalget beslutter at der i 2010 og hvert år fremover frigives 4.178.394 kr. til demografisk betingede udgiftsstigninger på ældreområdet. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 6
00.00.00-S06-1-10 56. Ældreområdet, forslag til genopretning af økonomien samt finansiering af udvidelser på døgn- og demensområdet Sagsfremstilling Af vedhæftede oversigt kan ses resultaterne i 2009 for de enkelte steder. Som det fremgår, er underskuddene, set under et, vokset fra 2008 til 2009. Området "Pleje og Aktivitet" havde i 2008 et underskud på 3.172.103 kr. som blev overført til 2009. Ved udgangen af 2009 var områdets samlede underskud, som skal overføres til 2010, vokset til 10.270.903 kr. "Hjemmeplejen" havde i 2008 et underskud på 1.896.928 kr., som blev overført til 2009. I 2009 var der reelt et underskud på 3.799.562 kr. I oversigten er det dog foreslået reduceret med 1.528.215 kr. - til 2.271.347 kr. - ved overførsel af midler fra Bestillerenhedens budget til hjemmehjælp. Bestillerenheden havde ved udgangen af 2009 et restbudget på 2.780.334 kr. - før overførsel til hjemmehjælp. Herudover kan nævnes, at der ved lukning af Plejehjemmet Aalkjærsminde og Vestcenter Kilen, er opsamlet underskud på 2.873.027 kr., som ikke kan henføres til andre institutioner - samt at der fremadrettet mangler midler vedrørende udvidelsen af Døgnafsnittet og Demensafsnittet, svarende til 1.194.570 kr. pr. år. Med baggrund i områdernes økonomiske situation, er der udarbejdet er forslag til genopretning af økonomien. Det foreslås, at underskuddene afvikles over de kommende fire år ved træk på de afsatte demografiske midler - altså indenfor områdets samlede økonomi. Det skal bemærkes, at gennemførelse af forslaget vil medføre, at der i genopretningsperioden vil blive færre demografimidler til rådighed for området. Forslaget blev behandlet i Socialudvalget (24. marts 2010, pkt. 36), som besluttede at sende sagen med anbefaling via Økonomiudvalget til Byrådet. Efter sagens behandling er der imidlertid fremkommet nye oplysninger - bl.a. i forhold til finansiering af de ekstra pladser i Døgnafsnittet og i Demensafsnittet. Da udvidelsen af antal pladser sker pr. 1. oktober 2010, når Vestcenter Kilen står færdig, vil det være hensigtsmæssigt at også denne del lægges på plads nu. Derfor genfremsendes sagen til Socialudvalget. Bilaget vedr. forslag til genopretning af økonomien, som blev lagt til grund for Socialudvalgets behandling (24. marts 2010), er nu ændret med de seneste tal og informationer. Se vedhæftede. Supplerende kan oplyses, at der er iværksat en række tiltag for optimering af økonomistyringen. Bl.a. udføres vagtplanlægningen nu af funktionslederne, som via direkte adgang til aktuelle data kan følge de økonomiske konsekvenser af planlægningen. Derudover kan nævnes, at områdelederne holder månedlige opfølgningsmøder om økonomien med funktionslederne og at direktøren og Økonomiafdelingen på tilsvarende vis holder månedlige opfølgningsmøder med områdelederne. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 7
Økonomiafdelingen sender sagen til fornyet behandling i Socialudvalget med anmodning om stillingtagen til forslaget. Sagen skal videre til behandling i Økonomiudvalget og Byrådet. Bilag Ældreområdet, regnskabsresultat 2009 Ældreområdet, forslag til genopretning af økonomien samt finansiering af udvidelser Socialudvalget fremsender (12. april 2010, pkt. 50) sagen med anbefaling til Økonomiudvalget. Økonomiudvalget fremsender sagen til Byrådets afgørelse. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 8
16.07.00-Ø00-2-08 57. Tilskud vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen 2010 Sagsfremstilling I aftalen om finansloven fra den 12. november 2009 mellem regeringen og Dansk Folkeparti indgår, at der i 2010 og frem afsættes yderligere 300 millioner kr. med henblik på at styrke kvaliteten i ældreplejen i kommunerne. De ekstra midler er indarbejdet i Regeringens finanslov for 2010 som en regulering af det nuværende statstilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Indenrigs- og Socialministeriet fremsender tabel med fordelingen af reguleringen af statstilskuddet. Tilskuddet er fordelt efter den samme demografiske fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet, som er anvendt ved fordelingen af statstilskuddet til styrket kvalitet i ældreplejen for 2009. Struer Kommune er tildelt kr. 1.320.000 kr. Struer Kommune har i 2009 gennemført en nivelleringsproces omfattende samtlige plejehjem og plejeboliger i kommunen, således at de økonomiske ressourcer allokeres i forhold til de enkelte beboeres konkrete behov for hjælp. I dette forløb har det været tydeligt, at antallet af komplekse plejeforløb er steget, målt i forhold til niveauet gennem de senere år. Der er således et generelt behov for at løfte dette serviceområde. Hvis Socialudvalget ønsker at tilgodese den kommunale hjemmeplejeordning i forhold til fordeling af omtalte tilskud, vil den afledte konsekvens være en højere timepris og heraf øgede udgifter til de private leverandører af hjemmehjælp. Administrationen indstiller at det særlige tilskud vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen 2010 frigives og tilføres nivelleringspuljen målrettet plejehjem og plejeboliger. Økonomi Økonomiafdelingen kan oplyse, at kommunen i 2010 modtager et ekstra, ikke budgetteret, tilskud på 1.320.000 kr. Beløbet indtægtsføres på konto 7.86 Tilskud og udligning, Særlige tilskud. Der er tale om en permanent tilskudsforhøjelse, som fra 2011 vil tilgå kommunen sammen med øvrige generelle tilskud og særlige tilskud - på samme konto som nævnt ovenfor. For at tilføre midlerne til ældreområdet skal der ske følgende budgetmæssige ændringer: 2010 2011 og hvert år derefter Konto 5.32 Ældreområdet, 1.320.000 kr. 1.320.000 kr. niveleringspuljen Konto 8.86 Særlige tilskud -1.320.000 kr. -1.320.000 kr. Netto 0 kr. 0 kr. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 9
Sagen sendes til behandling i Socialudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Bilag Tilskud vedr. styrket kvalitet i ældreplejen 2010 Socialudvalget fremsender (24. marts 2010, pkt. 37) sagen med anbefaling via Økonomiudvalget til Byrådet. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at det særlige tilskud vedrørende styrket kvalitet i ældreplejen i 2010 frigives og tilføres nivelleringspuljen målrettet plejehjem og plejeboliger. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 10
00.32.04-S08-1-10 58. Anlægsregnskaber 2009 (hjm) Sagsfremstilling Følgende anlægsprojekter er afsluttet i Budget Regnskab 2009 Infocenter Struer Inventar 350.000 kr. 348.482 kr. Tilbygning af Børne- og Familiecentret, 2. 3.525.000 kr. 3.400.091 kr. etape I alt 3.875.000 kr. 3.748.573 kr. Bilag Infocenter Struer - Inventar Tilbygning af Børne- og Familiecentret, 2. etape Økonomiafdelingen indstiller, at regnskaberne godkendes og sendes til Økonomiafdelingen for godkendelse i Byrådet. Økonomiudvalget sender via Økonomiafdelingen til Byrådets godkendelse at regnskaberne godkendes. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 11
00.30.00-S02-4-10 59. Økonomiudvalget, budget 2011-2014 (sks) Sagsfremstilling Budgetdirektiv 2011 Økonomiudvalget fastlagde (16. marts 2010, pkt. 33), med Budgetdirektiv 2011, principperne for det kommende budgetarbejde. Ved budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse arbejdes der med følgende budgetrammer: 1. AFTALESTYREDE områder: a. LØN omfattet af lønsumsstyring b. SELVFORVALTNINGSOMRÅDER 2. Øvrige BYRÅDSBESTEMTE serviceudgifter 3. Udgifter bestemt ved LOV, OVERENSKOMSTER mv. 4. BRUGERBETALTE OG FÆLLESKOMMUNALE områder Budgetprincipperne, hvis fulde ordlyd kan ses i Budgetdirektiv 2011, er i hovedtræk: 1. a Løn Lønbudgetterne fremskrives fra 2010 til 2011 med den af KL udmeldte generelle stigningsprocent for løn. Dog får de enkelte afdelinger/institutioner kun tilført den stigning, som direkte relaterer sig til de ansatte. Forskellen mellem dette beløb og den generelle stigning tilføres den centrale lønpulje. 1.b Selvforvaltning De enkelte afdelinger og institutioner har i videst muligt omfang selvforvaltning på øvrige udgifter. Budgetrammen for dette område er det budget 2011, der er opført i 2010-budgettet - fremskrevet med pris- og lønstigninger i henhold til KL's udmelding og korrigeret for byråds- og økonomiudvalgsbeslutninger siden vedtagelsen af budget 2010. 2. Øvrige BYRÅDSBESTEMTE serviceudgifter "Øvrige byrådsbestemte serviceudgifter" dækker i Struer Kommune over områder hvor kommunen har hel eller delvis frihed til at fastlægge serviceniveauet. Budgetrammen for dette område er som udgangspunkt det i budget 2011, der er opført i 2010-budgettet - fremskrevet med pris- og lønstigninger i henhold til KL's udmelding og korrigeret for byråds- og økonomiudvalgsbeslutninger siden vedtagelsen af budget 2010. 3. Udgiftsområder bestemt ved LOV, OVERENSKOMSTER mv. Forventede mer- eller mindreudgifter i forhold til basisbudgettet indarbejdes i budgetforslaget. Dokumentation for ændringerne udarbejdes af fagafdelinger i samarbejde med Økonomiafdelingen. 4. BRUGERBETALTE OG FÆLLESKOMMUNALE områder Budgetforslag for drift og anlæg udarbejdes og fremsendes fra udvalgene til behandling i Økonomiudvalget. Tidsplan for udvalgets budgetbehandlinger Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 12
Budgetarbejdet kan opdeles i en række delopgaver. Tidsplanen for de enkelte opgavers behandling i Økonomiudvalget er fastlagt således: Budget 2011 delopgaver Behandles af udvalget den Fremlæggelse af basisbudgettet 20. april 2010 Byrådsbestemte serviceudgifter, forslag til ændringer gennemgås og fastlægges Udgiftsområder bestemt ved lov, overenskomster mv., forslag til ændringer gennemgås og fastlægges Brugerbetalte og fælleskommunale områder, forslag til ændringer gennemgås og fastlægges Anlægsbudgettet, forslag til ændringer gennemgås med henblik på valg af projekter til prioritering i Byrådet Forslag til udvidelser og reduktioner på driften gennemgås med henblik på valg af projekter til prioritering i Byrådet 22. juni 2010 22. juni 2010 22. juni 2010 22. juni 2010 22. juni 2010 Eventuelle takster fastsættes 22. juni 2010 Til orientering forud for det egentlige budgetarbejde vedlægges Basisbudgettet for 2011, omfattende alle Økonomiudvalgets områder. Oversigten skal give et overblik over hvilke områder udvalget har ansvaret for og hvad der p.t. er indarbejdet i budgettet. Bilag Basisbudget 2011-2014 Økonomiudvalget Økonomiafdelingen sender sagen til behandling i Økonomiudvalget. Orientering taget til efterretning. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 13
83.15.15-G12-1-07 60. Forsikringer - årsrapport 2009 fra Willis (sks) Sagsfremstilling Årsrapport 2009 fra Willis vedr. forsikringsområdet til orientering. Årsrapport 2009 og Nyt fra Willis vedlagt. Bilag Årsrapport 2009 (statusrapport) Nyt fra Willis (2009) Orientering taget til efterretning. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 14
03.09.18-Ø54-1-10 61. Lejeaftale Foldgårdsparkens Børnehave Sagsfremstilling Der har været forhandlinger med Struer Boligselskab omkring lejemålet vedr. Foldgårdsparkens Børnehave. Forhandlingerne har resulteret i, at huslejen for Foldgårdsparkens Børnehave pr. 1. januar 2011 nedsættes med 25.968 kr. årligt, mod at lejeaftalen tidligst kan opsiges pr. 1. januar 2021 fra både udlejer som lejers side. I den oprindelige lejeaftale har lejer et opsigelsesvarsel på 6 måneder, hvorimod udlejer tidligst kan opsige lejemålet pr. 1. januar 2021. Nuværende årlig leje er 129.793 kr., og den fremtidige årlige leje fra 1. januar 2011 er 103.825 kr. Lejekontrakt pr. 1. januar 2011 vedlagt. Bilag Lejekontrakt pr. 1. januar 2011 Direktionen indstiller, at de ændrede lejevilkår godkendes. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at de ændrede lejevilkår godkendes. Martin Merrild, Poul Kjær og Martin Hulgaard stemte imod. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 15
06.00.00-A06-11-07 62. Selskabsstiftelse af spildevandsområdet (sks) Sagsfremstilling Den 1. februar 2007 blev der indgået et bredt nationalpolitisk forlig om vandsektoren. Et af elementerne i aftalen var, at der skulle ske en adskillelse af kommunens dritsopgaver og myndighedsopgaver. Kommunerne skal derfor udskille den kommunale drift af vandog spildevandsforsyning i selvstændige aktieselskaber, medmindre kommunen vælger at afstå vand- og spildevandsforsyningen til forbrugerne eller tredjemand. Vandsektoraftalen er efterfølgende fulgt op af henholdsvis vandsektorloven (lov nr. 469/2009) og samleloven (lov nr. 460/2009). Fristen for kommunernes udskillelse af driften af den kommunale vand- og spildevandsforsyning er i henhold til loven fastsat til den 1. januar 2010, men kan ske med tilbagevirkende kraft indtil den 1. juli 2010. Herudover er "Stoploven" vedtaget (lov nr. 931/2009 om kommunernes afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger). Stoploven fastslår, at et eventuelt salgsprovenu som en kommune opnår ved afståelse af kommunale forsyninger til forbrugerne eller tredjemand, vil blive modregnet i det årlige bloktilskud med 40 % eller 60 % afhængigt af, om salgsprovenuet bliver deponeret (40 %). Der sker ingen modregning i bloktilskuddet, når kommunen kun modtager aktier. Vandforsyningen i Struer Kommune er overgået til aktieselskab (Struer Forsyning), og derfor drejer det sig nu udelukkende om udskillelse af spildevandsområdet. Hovedopgaverne i forbindelse med udskillelse af spildevandsområdet er: Gennemførelse af analyser og beskrivelse af løsningsmodeller Gennemførelse af selskabsdannelsen Igangsætning af drift. Analyser/løsningsmodeller Advokat Pernille Aagaard Truelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø, har for Byrådet på møder henholdsvis den 24. november 2009 og 10. marts 2010 gennemgået løsningsmodeller og forslag til vedtægter for Struer Spildevand A/S samt gennemgået muligheden for udarbejdelse af ejerstrategi. Forslag til vedtægter for Struer Spildevand A/S vedlægges. Det skal bemærkes, at forslag til ændring af vedtægterne for de øvrige driftsselskaber i Struer Forsyning Holding A/S og udarbejdelse af ejerstrategi behandles i en særskilt sag på møde 18. maj. Gennemførelse af selskabsdannelsen I forbindelse med udskillelse af spildevandsområdet til aktieselskab skal der udarbejdes oversigt over alle aktiver med værdiansættelse (grunde, bygninger, spildevandsanlæg, kloakledninger mv.), samt oplysninger om hvem der ejer aktiverne (forsyningsområdet eller det skattefinansierede område). Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 16
Herudover skal der bl.a. udarbejdes opgørelse over: Tilgodehavender fra salg Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter, f.eks. forudbetalte omkostninger Lagerbeholdning pr. 31.12.2009 Mellemregning med kommunen Pensionsforpligtelser Skyldige lønposter, f.eks. feriepengehensættelser, overarbejde/afspadsering mv. Samtidigt med udarbejdelse af ovenstående blev Bekendtgørelse om prisloftregulering mv. af vandsektoren (bek.nr. 143/2010) vedtaget i februar måned 2010. Bekendtgørelsen fastlægger et prisloft for det enkelte vand- og spildevandsselskab - fastsættes af Forsyningssekretariatet - ud fra informationer modtaget fra selskabet, dvs. en ramme for de maksimale samlede indtægter, som vand- og spildevandsselskabet må opkræve. Prisloftet udmeldes som en samlet m3-pris - gældende for både vand og spildevand. Vedtagelse af ovenstående bekendtgørelse betyder, at der skal ske værdiansættelse af spildevandsområdets aktiver til brug for prisloftsberegning i henhold til fastlagt model fra Forsyningssekretariatet (standardpriser på anlæg, kloakledninger mv.), samtidigt med værdiansættelse til brug for selskabsstiftelsen. Værdiansættelse til prisloftsberegningen (pris- og levetidskatalog) er udarbjdet og revideret af Deloitte (frist 1. april 2010), og værdiansættelse mv. i henhold til selskabsstiftelsen vil være udarbejdet med udgangen af april måned 2010. Direktøren indstiller, at udvalget anbefaler til Byrådet at spildevandsområdet overgår til et aktieselskab at aktieselskabet placeres som datterselskab under Struer Forsyning Holding A/S at vedtægterne for Struer Spildevand A/S udarbejdet af Advokatfirmaet Energi & Miljø godkendes. Bilag Forslag til vedtægter Struer Spildevand Teknik- og Miljøudvalget indstiller (15. april 2010, sag nr. 67) til Byrådet at spildevandsområdet overgår til et aktieselskab at aktieselskabet placeres som datterselskab under Struer Forsyning Holding A/S at vedtægterne afventer en samlet sag for vedtægterne for Struer Forsyning. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet med anbefaling at spildevandsområdet overgår til aktieselskab at aktieselskabet placeres som datterselskab under Struer Forsyning Holding A/S at vedtægterne afventer en samlet sag for Struer Forsyning. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 17
03.11.05-S55-1-10 63. Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) søger om låneoptagelse og lejeforhøjelse til køkkenudskiftning i afd. 21, Hauboparken, Hjerm Sagsfremstilling Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 21, Hauboparken, er opført i 1984, og omfatter 22 boliger. Køkkenerne er ved at være nedslidte. Derfor har afdelingsmødet besluttet, at køkkenerne ønskes moderniseret som individuel boligforbedring, der giver lejerne mulighed for at få nye køkkener mod en huslejeforhøjelse. En køkkenudskiftning koster ca. 51.000 kr. pr. lejemål og vil udløse en huslejeforhøjelse på 277 kr. pr. måned svarende til 5-6 % afhængig af lejlighedsstørrelse. AAB forventer ikke, at huslejeforhøjelserne vil vanskeliggøre udlejningen. Køkkenudskiftningerne finansieres ved et 20-årigt kreditforeningslån. Lånets størrelse vil afhænge af, hvor mange beboere der tilmelder sig projektet i første omgang. AAB forventer, at det bliver ca. 50 %, hvilket svarer til et lån på ca. 563.000 kr. Det forventes, at flere beboere i de følgende år vil ønske køkkenudskiftning, ligesom køkkenerne udskiftes ved lejerskifte. Det kan udløse behov for yderligere låneoptagelse. I henhold til Almenboligloven skal kommunalbestyrelsen godkende: væsentlige forandringer af en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation ( 28) udstedelse af pantebreve i en ejendom, der tilhører en almen boligorganisation ( 29) Og i henhold til Almenlejeloven skal kommunalbestyrelsen godkende: lejeforhøjelser på mere end 5 % som følge af forbedringsarbejder ( 10) Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 18
Økonomiafdelingen indstiller, at der kan gennemføres frivillig køkkenudskiftning i Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 21, Hauboparken at huslejerne kan forhøjes med 277 kr. pr. måned, idet det forudsættes, at huslejeforhøjelsen først træder i kraft for det enkelte lejemål, når køkkenudskiftningen gennemføres, og at lejen ikke stiger i de boliger, hvor køkkenet ikke udskiftes at der kan optages realkreditlån til finansiering af køkkenudskiftningerne. Såfremt 50 % af lejerne vælger at lade køkkenet udskifte i denne omgang, giver det et lånebehov på ca. 563.000 kr. i 2010 kr. I de følgende år kan der ligeledes optages lån til finansiering af yderligere køkkenudskiftninger. Det forudsættes, at der ikke skal stilles kommunegaranti for lånene. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at der kan gennemføres frivillig køkkenudskiftning i Arbejdernes Andelsboligforenings afd. 21, Hauboparken at huslejen kan forhøjes med 277 kr. pr. måned, idet det forudsættes, at huslejeforhøjelsen først træder i kraft for det enkelte lejemål, når køkkenudskiftningen gennemføres, og at lejen ikke stiger i de boliger, hvor køkkenet ikke udskiftes at der kan optages realkreditlån til finansiering af køkkenudskiftningerne. Såfremt 50 % af lejerrne vælger at lade køkkenet udskifte i denne omgang, giver det et lånebehov på ca. 563.000 kr. i 2010 kr. I de følgende år kan der ligeledes optages lån til finansiering af yderligere køkkenudskiftninger. Det forudsættes, at der ikke skal stilles kommunegaranti for lånene. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 19
01.02.20-P16-2-09 64. Endelig vedtagelse af planer for opstilling af vindmøller ved Quistrup (jlh) Sagsfremstilling Struer Byråd besluttede 15. december 2009, at sende planforslag for opstilling af vindmøller ved Quistrup i offentlig høring. Det offentliggjorte materiale består af en VVMredegørelse og miljøvurdering med tilhørende kommuneplantillæg nr. 1 og forslag til lokalplan nr. 312 for vindmøller ved Quistrup. Materialet har været i offentlig høring i 8 uger. Der er i høringen indkommet 12 høringssvar. Høringssvarene kan inddeles i to typer. Tre af høringssvarene er fra andre offentlige myndigheder, der har konkrete bemærkninger til planerne. De resterende 9 høringssvar har karakter af indsigelser fra borgere og en forening. På baggrund af en lang række forhold ønsker de at planerne for vindmøller ved Quistrup ikke vedtages endeligt. Alle høringssvar er resumeret og kommenteret i vedlagte notat og Planafdelingen har på baggrund heraf givet anbefaling til en enkelt tilføjelse til lokalplanens redegørelsesdel. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der foreligge en sammenfattende redegørelse for blandt andet, hvordan miljøhensyn er integreret i planen og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse vil blive udarbejdet, så den kan offentliggøres sammen med de eventuelt endeligt vedtagne planer. Planafdelingen indstiller, at sagen sendes til Struer Byråd med anbefaling af, at VVM-redegørelse og miljøvurdering med tilhørende kommuneplantillæg nr. 1 og forslag til lokalplan nr. 312 for vindmøller ved Quistrup vedtages endeligt med den ændring, der fremgår af det vedlagte notat. Bilag VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøller ved Quistrup sydøst for Struer Lp. 312 Forslag, vindmøller ved Quistrup kommentering af høringssvar - Quistrup Høringssvar - planforslag for opstilling af vindmøller ved Quistrup Teknik- og Miljøudvalget besluttede (15. april 2010, sag nr. 57) at fremsende sagen til Byrådet. Økonomiudvalget fremsender sagen til Byrådet. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 20
24.10.00-P20-1-10 65. Etablering af BusinessPark Struer Sagsfremstilling Baggrund I november 2009 offentliggjorde Ericsson, at man lukker Ericsson Diax i Struer. Ericsson samler i stedet de europæiske aktiviteter for bredbåndsaccessprodukter i Genova, Italien. Til og med 30. september 2010 overflyttes udviklingsaktiviteterne fra Ericsson Diax til Ericsson i Genova, Italien og Beijing, Kina. Ericsson har imidlertid lejemålet af bygningerne i Struer indtil 2016. Det giver mulighed for, relativt risikofrit, at afprøve ideen om at etablere en businesspark med udgangspunkt i de kompetencer og aktiver Ericsson Diax repræsenterer. Udover medarbejdernes kernekompetencer, bygningernes værdi med blandt andet åbne og fleksible kontorlandskaber, har specielt den IT-mæssige infrastruktur i bygningerne værdi i forhold til den type virksomheder, som der her er fokus på. Struer Kommune og Region Midtjylland har gennemført et projekt til afdækning af muligheden for at etablere en businesspark bestående af iværksættere samt mere etablerede virksomheder med fokus inden for elektronik, mekanik og software. Der er vedhæftet bilag som præsenterer her-og-nu situationen og en rapport frembragt som en del af projektets første fase og som tegner det videre forløb. Vision og formål med en businesspark Struer Kommune er kendetegnet ved vestjysk handlekraft og en identitet karakteriseret ved iværksætterånd og innovation. I Kommuneplan 2009-2020 lægges der vægt på at forstærke dette gennem strategiske udviklingsprocesser og erhvervsfremmende initiativer og aktiviteter. Etablering af en businesspark vil være i tråd med kommunens vision i det overordnede grundlag om, at styrke erhvervslivets position inden for teknologi, kreativitet og oplevelsesøkonomi og tilsvarende Vækstforum for Region Midtjyllands erhvervsudviklingsstrategi - og satsningen på innovation og it. Væksten og dermed indtægtsgrundlaget i kommunen afhænger i høj grad af erhvervsog arbejdsmarkedsforholdene. Derfor skal initiativet også ses som en strategisk og proaktiv satsning - og et positivt signal til omverdenen ovenpå større afskedigelsesrunder og virksomhedslukninger i området (Rationel Vinduer, Hvidbjerg Vinduer, Bang & Olufsen, Danish Crown, Ericsson m.fl.), som siden efteråret 2008 har ført til en tredobling af ledigheden og den største ledighedsstigning i regionen og en direkte indvirkning på befolkningstallet hvor der det seneste år (1. jan. 2009 til 1. jan. 2010) har været en befolkningstilbagegang på 159 personer. Grundlaget for erhvervsudvikling og for at skabe vækst og udvikling hænger i høj grad sammen med tilførsel af viden, innovation og iværksætteri. Med en businesspark kan kommunen ikke kun være med til at skabe nogle attraktive rammer for virksomheder og iværksættere men også til at fastholde og tiltrække videnstunge arbejdspladser. "Visionen med BusinessPark Struer er at skabe en udviklingspark og tilhørende økosystem i lokalområdet med fokus på software, elektronik og mekanik med henblik på at bevare og videreudvikle Struer s ledende position i Danmark, som den kommune der har flest teknologiarbejdspladser relativt til indbyggertallet." Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 21
BusinessPark Struer BusinessPark skal etableres som en udviklingspark. En udviklingspark er et sted, som huser iværksættere og virksomheder med det formål at tilbyde en række faciliteter og services samt at udvikle virksomhederne. Overordnet er det meningen at virksomhederne i businessparken inddeles i tre forskellige kategorier, alt efter hvor langt de befinder sig i udviklingen af deres virksomhed: 1. Start-up virksomheder nyetablerede virksomheder folk som starter op som iværksættere 2. Ekspansion virksomheder virksomheder som stadig er nyetablerede men vækster 3. Etablerede virksomheder virksomheder betegnes som egentlig etablerede virksomheder Man kan i maksimalt tre år være i kategorierne start up eller ekspansion, herefter rykker man et niveau op. Der er endnu ikke sat grænser for hvor store virksomheder i business må være. Businessparken tilbyder attraktive rammebetingelser for alle tre kategorier af virksomheder herunder bl.a.: kontorlokaler, mødelokaler, kursus- og konferencelokaler, sparring, rådgivning og netværk, fælleskantinefaciliteter, fælles reception, telefonpasning, postmodtagelse, kopirum, parkering, rengøring mm. Udover de fælles rammebetingelser er fordelene ved at være en del af businessparken også det at blive en del af et dynamisk forretningsmiljø, hvor man kan sparre med andre og få lettere adgang til viden, kompetencer, netværk og support. For start-up virksomhederne vil der endvidere være mulighed for at få adgang til kvalificeret coaching og support: administration, salg & markedsføring, offentlig støtte, venturekapital, executive, netværk / bestyrelser, outsourcet produktion viden og universiteter. Det er således aftalt, at Nordvestjysk Erhvervsråd kan sidde i businessparken hver uge. Der planlægges også etableret et samarbejde med AU-HIH om at give mulighed for kompetencegivende uddannelse i parken. Desuden skal der samarbejdes med relevante aktører i området herunder Alexandrainstituttets filial ved AU-HIH (anvendelsesorienteret forskningsinstitut, der bygger bro mellem it-forskning, virksomheder og offentlige institutioner) samt It-forum midtjylland (et vidensnetværk for it-interesserede virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder i Region Midtjylland). Husleje, indtægt- og omkostningsscenarier - se bilag. Finansiering Der er forskellige modeller til hvordan finansieringen af businessparken skal finde sted. 1. Byrådet kan godkende en underskudsgaranti i et antal år frem - evt. med et loft på et vist antal % af et eventuelt driftsunderskud. 2. Byrådet kan bevilge en årlig basisbevilling til businessparken 3. Byrådet kan bevilge enkelt beløb til etableringen af en erhvervsdrivende fond og et driftselskab som herefter selv står for økonomien. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 22
Struer Kommune har 225.000 kr. som umiddelbart vil kunne anvendes til etableringen af en businesspark. Det er byrådsbestemte udgifter til erhvervsservice som har været brugt til tilskud til Nupark. Andre finansieringkilder: Region Midtjylland Diverse fonde og puljer (herunder bl.a. fornyelsesfonden som har fokus på grøn teknologi, velfærdsteknologi og yderområder) Landdelscenterkommunerne Der skal herudover sikres en sammenhæng til andre erhvervs- og udviklingsparker i lokalområdet. BusinessPark Struer skal ses som et supplement med et teknologi-fokus med udgangspunkt i områdets styrkeposition. Et samarbejde omkring den daglige drift vil kunne have stor betydning for driftsomkostningerne. Organisering: Lov om erhvervsfremme giver kommunen mulighed for at gennemføre og finansiere erhvervsudviklingsaktiviteter - også i regi af selvstændige juridiske enheder så længe de ikke virker konkurrenceforvridende i forhold private aktører. Med hensyn til selve konstruktionen af Businesspark Struer forslåes det, at der etableres en erhvervsdrivende fond og et driftselskab der skal tage sig af den daglige drift med udlejning mv. En erhvervsdrivende fond er en juridisk person (fonden kan derfor opnå rettigheder og indgå forpligtelser) uden ejere dvs. at den er selvejende. Ingen juridisk eller fysisk person har ejendomsret til fondens formue og fondens midler kan aldrig gå tilbage til fondens stifter. Alle erhvervsdrivende fonde skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og grundkapitalen skal udgøre mindst 300.000 kr. På sigt kunne det eventuelt være muligt at tænke i samdrift med andre kommuner. Bestyrelsen af fonden bør nedsættes med udgangspunkt i viden og kompetencer inden for områderne software, elektronik og mekanik. Og bør også tælle folk udenfor kommunens grænser. Tidsplan: 20. april 2010 - Økonomiudvalg til godkendelse af videre proces 27. april 2010 - Notat forelægges Byråd til vedtagelse af videre proces April-maj - soplæg mht. etablering og drift af BusinessPark udarbejdes April-maj - Afklaring samarbejdsmuligheder med de øvrige aktører i innovationssystemet, muligheder for økonomisk støtte lokalt, regionalt, nationalt og internationalt April-maj - Udarbejdelse af lejekontrakter Maj 2010 - Lejevilkår aftale ml. Ericsson og Struer Kommune Ultimo september - Ericsson Diax lukker helt Det er vigtigt i forhold til realiseringen og de virksomheder som står klar til at flytte ind i bygningerne, at de meget hurtigt får en sikkerhed for, at projektet bliver noget - også på lejeniveauet efter lejeudgifterne på bygningerne bliver en del af omkostningssiden. Bilag Omkostningsscenarier for BusinessPark Struer Struer Facility cost scenarios-2 Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 23
Administrationen indstiller, at der etableres en BusinessPark i Struer at businessparken konstitueres med en erhvervsdrivende fond og et driftsselskab at der indskydes en kommunal medfinansiering i 1-5 år på 225.000 kr. i årligt driftstilskud at der arbejdes videre med projektet jf. statuspapir. Økonomiudvalget indstiller med anbefaling til Byrådets godkendelse at BusinnessPark Struer etableres at BusinnessPark Struer konstitueres med en erhvervsdrivende fond og et driftsselskab at der indskydes en kommunal medfinansiering i 1-5 år på 225.000 kr. i årligt driftstilskud at der arbejdes videre med projektet, jf. statuspapir. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 24
21.08.01-P17-2-07 66. Forslag til plan for Akutberedskabet i Nordvestjylland Resumé Region Midtjylland har i 2007 besluttet en gennemgribende ændring af hospitalsvæsenets akutstruktur. Det centrale omdrejningspunkt i Akutplanen for Region Midtjylland er etableringen af 5 fælles akutmodtagelser beliggende i henholdsvis Århus, Viborg, Randers, Horsens og Gødstrup. Placeringen af et nyt hospital giver imidlertid nogle afstandsmæssige udfordringer for den nordvestlige del af Region Midtjylland, hvor der på grund af de geografiske forhold vil være langt til nærmeste fælles akutmodtagelse. Region Midtjylland har på denne baggrund udformet et forslag til en plan for Akutberedskabet i Nordvestjylland. Forslaget skal betragtes som et supplement til den Akutplan, som Regionsrådet vedtog i 2007, og som er under implementering. Forslaget er den 17. marts 2010 sendt i høring med en sidste svarfrist den 17. april 2010 kl. 12.00. Struer Kommune har meddelt Region Midtjylland, at kommunen vil afgive et foreløbigt høringssvar indenfor den angivne frist og at der vil blive sendt et endeligt høringssvar efter Byrådet har behandlet det foreløbige svar i førstkommende byrådsmøde den 27. april 2010. Sagsfremstilling Planen for akutberedskabet i Nordvestjylland indebærer følgende: Der etableres et døgnåbent akuthus i Lemvig, som er bemandet med sygeplejersker uddannet som enten behandlersygeplejerske eller akutsygeplejerske. Der vil være lægefaglig backup fra vagtlægen/akutbilslægen. I akuthuset varetages mindre skader og lettere sygdomstilstande, ligesom der vil foregå prøvetagning med henblik på senere udredning og behandling. Akuthuset vil organisatorisk være en del af Akutafdelingen på hospitalet i Gødstrup. Akutbilen i Lemvig vil have base i Akuthuset, og er døgndækkende og lægebemandet. Akutbilslægen indgår som en del af den lægefaglige backup for de opgaver, som løses i akuthuset. Den præhospitale ordning i Lemvig skal udvikle sig i takt med lokale og regionale erfaringer. Målet er, at akutbilerne i Region Midtjylland skal være udstyret ens og arbejde efter de samme retningslinier, således at de i udgangspunktet kan dække hinandens områder. Dette er samtidig udgangspunktet for den gennemgang af de præhospitale ordninger i Region Midtjylland, som vil finde sted i løbet af de kommende år med henblik på at harmonisere ordningerne. Der etableres en akutklinik i Holstebro (8-22), hvor mindre skader kan behandles af behandlersygeplejersker, som har lægefaglig back-up. Akutklinikken vil organisatorisk være en del af akutafdelingen i Gødstrup. Med henblik på at sikre en tilstrækkelig tryghed i yderområderne herunder særligt i den nordvestlige del af Region Midtjylland forudsættes der etableret en national helikoptertjeneste. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 25
Holstebro Kommune har på vegne af de 3 kommuner - Struer, Lemvig og Holstebro - udarbejdet et fælles høringssvar. Struer Kommune kan tilslutte sig dette svar og har som supplement udarbejdet et høringssvar, der specielt tager sigte på Struers forhold. Begge høringssvar vedlægges. Administrationen indstiller at Struer Kommunes høringssvar godkendes og fremsendes med anbefaling til Økonomiudvalget og videre til Byrådet. Bilag Høringsbrev til forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland.PDF Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland_marts 2010.pdf Lægefaglig rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af plan for akutberedskabet i Nordvestjylland.pdf Oversigt over modtagere til forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland.PDF Høringssvar på akutberedskab - udkast nordvest DOK3403134.DOC Høringssvar fra de alment praktiserende læger Høringssvar - Struer Kommune Sundhedsudvalget har (13. april 2010, pkt. 24) godkendt forslaget med rettelser. Fremsendes herefter med anbefaling til Byrådets behandling. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet at Struer Kommunes høringssvar godkendes. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 26
16.21.03-1-10 67. Fælleskommunalt tandreguleringssamarbejde i Nord-Vestjylland Resumé Kommunerne er forpligtet til at yde tandregulering til børn under 18 år, men der er mangel på specialtandlæger, og det er vanskeligt at tiltrække kvalificerede specialtandlæger til det nord-vestjyske område. I øjeblikket betjener de nordvestjyske kommuner sig i hovedsagen af én privatpraktiserende specialtandlæge. Denne situation er ikke langtidsholdbar, så der er et presserende behov for at finde en fremtidssikret løsning. Derfor tog Struer Kommune i efteråret 2008 initiativ til et samarbejde med henblik på at afdække mulighederne for at sikre en fremtidig specialtandlægedækning på et højt fagligt niveau. Thisted, Skive, Lemvig og Struer Kommuner har deltaget i samarbejde, mens Morsø Kommune har ytret en vis interesse for samarbejdet uden dog at være aktivt deltagende. Holstebro Kommune ikke har ønsket at deltage, fordi den arbejder på at etablere en løsning i eget regi med mulighed for at sælge overskudskapacitet til andre kommuner. Den 22. marts blev der afholdt et afsluttende møde med deltagelse af udvalgsformænd og fagdirektører fra de fire kommuner. Her var der enighed om at arbejde for en politisk godkendelse af etablering af et fælleskommunalt tandreguleringscenter. Sagsfremstilling Hvis der fremover skal kunne tiltrækkes kvalificerede specialtandlæger, må de kunne tilbydes: et fagligt udviklende miljø gode muligheder for kompetenceudvikling gode fysiske rammer optimalt teknisk udstyr Det forudsætter så store enheder, at der kan ansættes flere specialtandlæger. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der kræves et befolkningsunderlag på mindst 50-100.000. Ingen af kommunerne har tilstrækkelig størrelse til at løfte opgaven alene. Derfor er et samarbejde påkrævet. Der er arbejdet med tre forskellige modeller til organisering af det nødvendige samarbejde: 1. Fælleskommunalt interessentskab i henhold til styrelseslovens 60: Tandreguleringscentret opføres og drives af kommunerne i fællesskab. Specialtandlægerne er ansat af tandreguleringscentret. 2. Samarbejde forankret i beliggenhedskommunen: Tandreguleringscentret opføres og drives af beliggenhedskommunen, men med tætte samarbejdsrelationer til de øvrige kommuner. Specialtandlægerne er ansat af beliggenhedskommunen. Samarbejdet er forankret i en længerevarende kontrakt. Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 27
3. Entreprenørmodellen: Tandreguleringscentret opføres af beliggenhedskommunen. Specialtandlægerne er privatpraktiserende og er tilknyttet tandreguleringscentret på entreprenørbasis. Ved model 1 og 2 forudsættes det, at kommunerne bidrager ud fra antallet af 0-17 årige, og at tandreguleringscentret arbejder tæt sammen med de kommunale tandplejer. Flest mulige opgaver udføres decentralt tæt på borgerne. Det forventes, at samarbejdet med den nuværende specialtandlæge kan videreføres i de nye organisation, hvilket giver et godt grundlag for at tiltrække nye specialtandlæger, så der over en kortere årrække kan opbygges en stærk fremtidssikret organisation. Ved model 3 vil økonomi og samarbejdsrelationer afhænge af kontrakterne med specialtandlægerne. Ved mødet den 22. marts var der entydig opbakning til at etablere et fælles nordvestjysk tandreguleringscenter beliggende i Struer, som er centralt beliggende, og hvortil der er god adgang med kollektiv trafik fra alle kommunerne. Der var stemning for et samarbejde med udgangspunkt i model 2, men en endelig fastlæggelse af samarbejdsmodellen vil skulle udvikles i det videre forløb og vil bl.a. afhænge af mulighederne for at opnå lånedispensation til anlægsinvesteringen. Det var endvidere anbefalingen, at projektet bør fremskyndes mest muligt for at fastholde samarbejdsrelationerne med den nuværende specialtandlæge og sikre rekrutteringen af nye specialtandlæger. Det forventes at det nye tandreguleringscenter vil kunne tages i brug senest primo 2013. Hvis deltagerkredsen udvides med Morsø Kommune, får tandreguleringscentret et befolkningsunderlag på ca. 160.000 personer svarende til ca. 36.000 0-17 årige. Det giver grundlag for tre tandreguleringsteams, og sikrer derved det nødvendige faglige miljø. Et tandreguleringscenter af den størrelse har behov for et bygningsareal på ca. 1.000 m 2. Den tilhørende anlægsinvestering er estimeret til 19-22 mio. kr. De årlige driftsomkostninger forventes at udgøre ca. 14,4 mio. kr., heraf afskrivning og forrentning 1,9 mio. kr. Ved model 1 afholder de deltagende kommuner selv en proportional andel af anlægsinvesteringen og dermed omkostninger til forrentning og afskrivning, mens disse omkostninger indgår som en del af taksten ved model 2 og 3. Formålet med samarbejdet er primært at opnå en helt nødvendig fremtidssikret løsning med fokus på rekruttering og opretholdelse af et højt fagligt niveau, men der forventes også en samlet besparelse på ca. 6,6%. Med udgangspunkt i de nuværende tandreguleringsprocenter og enhedspriser vil den estimerede besparelse imidlertid blive ujævnt fordelt: Thisted: 1,2 mio. kr. Skive: 0,2 mio. kr. Lemvig: -0,2 mio. kr. Struer: -0,3 mio. kr. Administrationen indstiller Det indstilles til sundhedsudvalgets og herefter Byrådets godkendelse: Økonomiudvalg, 20. april 2010 Side 28