Kommunenotat Vesthimmerland Kommune 2015

Kommunenotat Vesthimmerland Kommune 2015

Befolkning og arbejdsmarked Vesthimmerlands Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg. I Vesthimmerlands Kommune stabiliserede beskæftigelse og ledighed sig i perioden 2009/2010. Efterfølgende har beskæftigelsen fortsat været stabil, mens ledigheden er faldende i de senere år, og nogle brancher har i dag et lavt ledighedsniveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Vesthimmerlands Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Vesthimmerlands Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der 37.399 personer i Vesthimmerlands Kommune. Fremskrevet falder befolkningstallet i Vesthimmerlands Kommune til 37.311 personer i 2040. I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige er stort set uændret, mens antallet af borgere i alderen 19-65 år forventes at falde med ca. 12,5 pct. Den væsentligste ændring forventes i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende 7.446 til 10.107 i 2040 svarende til en stigning på 35,7 pct. Det betyder samtidig, at de 19-65 åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 57,4 pct. til 50,3 pct. i 2040. Samme tendens gør sig gældende i Region Nordjylland, hvor de 19-65 årige dog tegner sig for 59,9 pct. af befolkningen i dag og samme gruppe forventes falde til at udgøre 53 pct. i 2040. 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 - Befolkningen efter alder i 2010, 2015 og fremskrevet til 2040. Vesthimmerlands Kommune 58,5% 57,4% 56,7% 53,2% 50,3% 2010 2015 2020 2030 2040 66+ 6.559 7.446 8.086 9.381 10.107 19-65 22.293 21.459 20.861 19.724 18.774 0-18 9.254 8.494 7.865 7.988 8.430 Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, FOLK1; FRM114 Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Vesthimmerlands Kommune, er privat og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 32 pct. og 33 pct.. Nogenlunde samme fordeling gør sig gældende for Region Nordjylland i øvrigt, hvor privat service beskæftiger 37 pct. og offentlig service beskæftiger 38 pct. Mens privat og offent- 2

lig service sektorers beskæftigelsesandel er lavere i Vesthimmerlands Kommune end i Region Nordjylland, er der omvendt en større andel, der er beskæftiget i industrien og indenfor landbrug mv. i Vesthimmerlands Kommune. Beskæftigelsesandelen inden for bygge og anlæg samt forsyning og renovation ligger tæt på det regionale niveau. Brancheudvikling I 2013 var der 14.127 arbejdspladser i Vesthimmerlands Kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var 15.518. Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 9 pct. I Region Nordjylland er antallet af arbejdspladser i samme periode faldet med 6 pct. Faldet i antallet af arbejdspladser skyldes først og fremmest, at Vesthimmerlands Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, mistede et stort antal arbejdspladser fra 2008 til 2009. I Vesthimmerlands Kommune har antallet af arbejdspladser også været svagt faldende i perioden 2009-2013. Der er i regionen i hele perioden sket et fald i antallet af arbejdspladser. I Vesthimmerlands Kommune var der i 2012 til 2013 en fremgang på 24 arbejdspladser, dette genkendes ikke i regionen. Antal arbejdspladser i Vesthimmerland fordelt på brancher fra 2008 til 2013. Antal arbejdspladser Udvikling 2008-2013 Vesthimmerland 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Antal Pct. Nordjylland Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.432 1.451 1.388 1.410 1.439 1.390-42 -3% -6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 4.329 3.505 3.713 3.663 3.598 3.568-761 -18% -22% Bygge og anlæg 1.525 1.281 1.280 1.338 1.313 1.203-322 -21% -17% Handel og transport mv. 3.641 3.424 3.300 3.253 3.132 3.193-448 -12% -5% Information og kommunikation 245 229 233 239 267 231-14 -6% 3% Finansiering og forsikring 519 526 548 522 442 422-97 -19% -13% Ejendomshandel og udlejning 172 158 222 206 227 232 60 35% 11% Erhvervsservice 1.044 958 1.013 1.024 1.120 1.087 43 4% -3% Offentlig administration, undervisning og sundhed 5.396 5.503 5.311 5.191 5.087 4.957-439 -8% 2% Kultur, fritid og anden service 497 553 539 550 541 548 51 10% 2% Uoplyst aktivitet 67 33 19 27 37 24-43 -64% -46% I alt 15.518 14.670 14.503 14.482 14.103 14.127-1.391-9% -6% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for bygge og anlæg, finansiering og forsikring og industri at arbejdspladser er gået tabt det gælder for Vesthimmerlands Kommune og for Region Nordjylland som helhed. De største procentvise nedgange i beskæftigelse er inden for uoplyst aktivitet (-64 pct.), bygge og anlæg (-21 pct.) og finansiering og forsikring (-19 pct.), samlet svarende til 462 arbejdspladser. Der er tre brancher, hvor beskæftigelsen har været stigende i perioden 2008-2013. Disse er ejendomshandel og udlejning (35 pct.), kultur, fritid og anden service (10 pct.) samt erhvervsservice (4 pct.) samlet svarende til 154 arbejdspladser. Høj pendling I 2013 var der 9.564 udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 49 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Vesthimmerlands Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, bygge og anlæg og industri. 3

Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Vesthimmerland fordelt på brancher. 2013 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Vesthimmerland Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.481 133 224 1.390 10% 15% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 3.466 1.129 1.027 3.568 32% 30% Bygge og anlæg 1.364 282 443 1.203 23% 32% Handel og transport mv. 3.656 712 1.175 3.193 22% 32% Information og kommunikation 209 129 107 231 56% 51% Finansiering og forsikring 395 135 108 422 32% 27% Ejendomshandel og udlejning 265 29 62 232 13% 23% Erhvervsservice 1.170 256 339 1.087 24% 29% Offentlig administration, undervisning og sundhed 4.900 1.523 1.466 4.957 31% 30% Kultur, fritid og anden service 542 124 118 548 23% 22% Uoplyst aktivitet 24 4 4 24 17% 17% I alt 19.379 4.312 9.564 14.127 31% 49% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Samtidig er der 4.312 af de ansatte på arbejdspladserne i Vesthimmerlands Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 31 pct. af arbejdspladserne i Vesthimmerlands Kommune er besat med indpendlere. Der er relativt flest inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, industri samt handel og transport. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er både faldet blandt beskæftigede med bopæl i Vesthimmerlands Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i Udvikling i beskæftigelsen efter arbejdssted og bopæl. 2006-2013. Vesthimmerland kommunen. Beskæftigelsen toppede 20.000 både for de beskæftigede med bopæl i kommunen og for beskæftigede 19.000 19.500 18.500 med arbejdssted i Vesthimmerlands 18.000 Kommune i 2008 og er herefter faldet frem til 2013. Alt i alt er der fra 16.500 17.500 17.000 16.000 2008 til 2013, sket et fald i beskæftigelsen for beskæftigede med ar- 15.000 15.500 bejdsplads i kommunen med 10,7 Beskæftigede med bopæl i Vesthimmerland pct. og et fald i beskæftigelsen for Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, RASA1, RAS301, RASB1 og RAS302 beskæftigede med bopæl i Vesthimmerlands Kommune med 10,8 pct.. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Beskæftigede med arbejdssted ivesthimmerland 4

2007M01 2007M05 2007M09 2008M01 2008M05 2008M09 2009M01 2009M05 2009M09 2010M01 2010M05 2010M09 2011M01 2011M05 2011M09 2012M01 2012M05 2012M09 2013M01 2013M05 2013M09 2014M01 2014M05 2014M09 2015M01 Kommunenotat Vesthimmerlands Kommune Faldende ledighed I Vesthimmerlands Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af 2008. Den toppede i februar 2010, hvor ledigheden i Vesthimmerlands Kommune nåede 8,3 pct. højere niveau end i Region Nordjylland, der toppede med 7,9 pct. ledige i samme måned. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet lidt mere i Vesthimmerlands Kommune end i regionen som sådan, og Vesthimmerlands Kommune er nu lidt under regionen. Siden ledigheden toppede i 2010 har den været faldende med sæsonudsving. I april 2015 var ledigheden i Vesthimmerlands Kommune 5,2 pct. mens den i Region Nordjylland var 5,3 pct.. 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Fuldtidsledige (forløbige), Jan. 2007 - Apr. 2015, Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, AUP01 Region Nordjylland Vesthimmerland I absolutte tal var der 886 ledige i Vesthimmerlands Kommune pr. april 2015. Den største gruppe udgøres af 3F-medlemmer med 209 ledige, svarende til en ledighedsprocent blandt deres medlemmer på 7,4 pct.. Den næststørste gruppe er de ikke-forsikrede ledige, med 208 ledige. Tredjestørste gruppe er Krifa-medlemmer med 100 ledige, svarende til en ledighedsprocent på 5,6 pct.. Den højeste ledighedsprocent er blandt Fødevareforbundet (NNF) og 3F med ledighedsprocenter på henholdsvis 11,1 pct. og 7,4 pct.. Gruppen af ikke-forsikrede er stor men kendetegner sig for et fald på 5 pct. fra april 2014 til april 2015. Der er en del a- kasser med en meget lav ledighedsprocent herunder Journalistik, Kommunikation og Sprog med 0 pct., DSA med 0,5 pct. og sidst Lærere (DLF-A) med 0,8 pct. 5

Langtidsledighed Langtidsledigheden i Vesthimmerlands Kommune er relativt lav, og i takt med den faldende ledighed er også langtidsledigheden faldet fra 262 langtidsledige i januar 2013 til 222 i december 2014. Et fald på 15,3 pct. Tilsvarende er der i hele Region Nordjylland sket et fald på 26,1 pct. Faldet i langtidsledigheden i Vesthimmerlands Kommune er størst blandt de 20-24 årige, de 25-29 årige og de 40-44 årige. Derimod er der en stigning blandt de 35-39 årige, og en svag stigning blandt de 55-59 årige og de 60-64 årige. De 20-29 årige står for 7 pct. af de langtidsledige, mens de 30-49 årige udgør 59 pct. og de 50-64 årige udgør 34 pct.. Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden, og efter 2009 falder ledigheden, selvom beskæftigelsen er forholdsvis stabil. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Mest markant er faldet på 3,9 pct. fra 2008 til 2009, hvor arbejdsstyrken reduceres fra 18.950 til 18.220 personer. I de efterfølgende år mindskes arbejdsstyrken med mellem 0,7 pct. og 1,8 pct. årligt, så den i 2013 er yderligere reduceret til 17.361 personer. 6

Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en stigning fra januar 2012 til februar 2015. 7

Personer på offentlig forsørgelse I Vesthimmerlands Kommune er den procentuelle andel af borgere, som modtager offentlige ydelser, højere end i Region Nordjylland. Det seneste år har antallet været svagt faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Vesthimmerlands Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Vesthimmerlands Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Vesthimmerlands Kommune er lidt under niveau i forhold til det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Vesthimmerlands Kommune får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var 5.544 fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Vesthimmerlands Kommune. I december 2014 var dette tal faldet med 6 pct. til 5.237 personer, dette er svarende til at 21,9 pct. af kommunens 16-66 årige, er på offentlige ydelser. Udviklingen i antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, er på niveau med den generelle udvikling i regionen, mens andelen af 16-66 årige, der modtager offentlige ydelser er over regionsgennemsnittet på 19,3 pct.. De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til ressourceforløb, fleksjob, revalidering og sygedagpenge. Den største tilgang ses i ressourceforløb, der er steget med 39 pct., det- 8

te er en noget mindre stigning end i regionen i alt, der har en stigning på 382 pct.. Modsat er antallet af dagpengemodtagere faldet væsentligt i takt med den faldende ledighed også personer på ledighedsydelse er faldet. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men det skyldes at omtrent en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser gør sig også gældende på regionalt niveau. A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a-dagpengemodtagere frem mod august samme år. Herefter observeres en stigning varende til januar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden august-december 2014 er antallet stigende igen. Nogenlunde samme mønster ses på regionalt niveau. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem mod januar/juni 2014, hvor 117 personer modtager en af de to ydelser. Herefter falder antallet, og i december 2014 er der 34 modtagere af arbejdsmarkedsydelse. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 1020 personer i januar 2013 til 595 personer i december 2014 et fald på 41,7 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 865 kontanthjælpsmodtagere i Vesthimmerlands Kommune, mens der i december samme år var 885 kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar 2014. Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 609 personer, mens 266 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere faldt marginalt indtil juni 9

2014, hvorefter det er steget konstant frem mod marts 2015, hvor den faldt en smule igen, i alt 651 personer modtager kontanthjælp i april 2015. For modtagere af uddannelseshjælp var der et fald fra februar 2015 frem til sensommeren 2014, hvorefter antallet stiger igen, og i april 2015 er der 271 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der, i april 2015, 922 personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 7 pct. siden januar 2013. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland er en stigning på 12 pct. Kontanthjælp - visitation Af de 651 kontanthjælpsmodtagere i Vesthimmerlands Kommune i april 2015, er 40 pct. visiteret jobparate, mens 60 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er højere end i Region Nordjylland, hvor 29 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er jobparate. 11,4 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Vesthimmerlands Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp. 16,2 pct. af de unge i denne gruppe er visiteret jobparate, til sammenligning er det 22 pct. i regionen der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 271 unge, der modtager uddannelseshjælp i Vesthimmerlands Kommune. Heraf er 13 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er lidt højere end det regionale gennemsnit på 10 pct. og landsgennemsnittet, som er 7 pct. 42 pct. er visiteret som uddannelsesparat nogenlunde svarende til det regionale gennemsnit på 41 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate i Vesthimmerlands Kommune en anelse mindre end det regionale gennemsnit, med 43 pct. mod 47 pct. i regionen. Modtagerne af uddannelseshjælp i Vesthimmer- 10

lands Kommune er repræsenteret nogenlunde som det regionale gennemsnit. De 20-24 årige står for 51 pct., hvor regionsgennemsnittet er tilsvarende 51 pct.. De 25-29 årige står for 32 pct. i Vesthimmerlands Kommune, mod 31 pct. på regionsplan. Gruppen af 16-19 årige er svarende til 17 pct. mod 18 pct. på regionsplan. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 4,6 pct. mod 4,4 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september 2014 8,9 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Nordjylland var det tilsvarende tal 10,1 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet fra 613 personer i januar 2013 til 548 i marts 2015. Procentuelt et fald på 10,6 pct., hvilket er et højere fald end udviklingen i regionen, hvor faldet er på 9,1 pct. I Vesthimmerlands Kommune er der blevet færre sygedagpengemodtagere inden for alle visitationskategorier, men fra december 2014 er der en betydelig stigning i antallet inden for kategorien uoplyst, hvilket er en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Procentuelt er det største fald i antallet af sygedagpengemodtagere i kategorien match 3: midlertidig passiv (-73 pct.) efterfulgt af match 1: jobklar (- 49 pct.). Modsat er der I kategorien match 2: indsatsklar sket en stigning på 3 pct.. 11

Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til april 2015 er antallet af personer på revalidering faldet fra 74 til 62 personer, svarende til et fald på 11 pct., mens antallet af borgere på forrevalidering er faldet fra 5 personer i januar 2013 til 1 person i april 2015. Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden og dermed indførelsen af ressourceforløb, er der sket en konstant stigning i antallet af borgere dette, således at antallet i marts 2015 er 30 personer i ressourceforløb. Samme udvikling ses i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 50 borgere i jobafklaringsforløb. Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 28 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 18 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 8 pct. i Vesthimmerlands Kommune, mens faldet i regionen også er på 8 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 7 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 16 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, men væksten i antallet af fleksjob er mere begrænset i Vesthimmerlands Kommune end i regionen generelt. 12

Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Vesthimmerlands Kommune er tilgangen til førtidspension stigende fra januar 2012 til januar 2013, hvor førtidspensions- og fleksjobreformen træder i kraft. Herefter er der et markant fald frem mod april 2014 i Vesthimmerlands Kommune falder tilgangen fra januar 2013 til april 2014 med 87 pct., mens faldet i Region Nordjylland er mindre, om end meget markant med et fald på 75,6 pct. Siden maj 2014 har tilgangen været stabiliseret, men dog forsat faldende. Intentionen bag førtidspensionsog fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. I Region Nordjylland er faldet i tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, på 65,3 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 81,1 pct. Denne markante forskel på de to aldersgrupper genfindes i Vesthimmerlands Kommune, hvor faldet for borgere over 40 år er på 88,6 pct., mens det for borgere under 40 år er 90,3 pct. 13

Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 28,4 pct. af virksomhederne i Vesthimmerlands Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 24,8 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Vesthimmerlands Kommune, og 8,3 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Vesthimmerlands Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Vesthimmerlands Kommune er lidt under Region Nordjylland, hvor 31,4 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal 2014. Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 42,1 pct. af de langtidsforsørgede i Vesthimmerlands Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. Andelen, som har modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, er noget højere i Vesthimmerlands Kommune end i Region Nordjylland, hvor 28,9 pct. af de langtidsforsørgede har modtaget et virksomhedsrettet tilbud. 14

Strukturelle udfordringer i Nordjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have stor betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken bliver mindre i Nordjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i sidste halvdel af 1980 erne et niveau på omkring 306.000. Herefter begyndte den imidlertid at falde, og fraset små udsving faldt den frem til 2005, hvor der var en kortvarig stigning frem mod 2007. Herefter faldt den markant, og i 2013 var den nordjyske arbejdsstyrke reduceret til 271.456 individer. På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet tilsvarende, men det bemærkes, at beskæftigelsen i lange perioder fra slutningen af 1980 erne og frem til 2008 har ligget over de godt 270.000, som er arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Det betyder, kort sagt, at arbejdsstyrkens størrelse i sig selv forhindrer, at Nordjylland igen kan nå de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen. Sammenlignes Nordjylland med RAR-områderne Øst og Vest, fremgår det, at arbejdsstyrken er mindsket mere i Nord end i Vest og markant mere end i Øst. Det ses ligeledes, at afgangen fra arbejdsstyrken begyndte tidligere i Nord, samt at tilgangen til arbejdsstyrken i den seneste højkonjunktur var mindre i Nord. 15

Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker et markant fald i arbejdsstyrken. I perioden 2008-2013 faldt beskæftigelsen i Nordjylland med 22.386 personer. Stigningen i arbejdsløsheden er imidlertid markant mindre end antallet af mistede arbejdspladser. Således steg arbejdsløsheden kun med 5.398 personer. Til gengæld var der i samme periode 16.988 personer, som forlod arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figuren, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er mindre end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at Nordjylland har haft en nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder på 4.404 individer. Endelig er udviklingen i perioden 2012-2013 isoleret i figuren. De røde søjler viser, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i 2012-2013, hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Dog bemærkes det, at udviklingens retning i 2012-2013 er den samme som for perioden 2008-2013. Således var der i 2012-2013 fortsat faldende beskæftigelse, faldende arbejdsstyrke, flere uden for arbejdsstyrken og nedgang i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Derimod falder arbejdsløsheden, men som det ses, skyldes det et endnu større fald i arbejdsstyrken. Fremadrettet er det en udfordring for Nordjylland, at arbejdsstyrken er blevet kraftigt reduceret efter krisen. Hvis de høje beskæftigelsesniveauer fra før krisen skal genetableres, skal arbejdsstyrken vokse. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed aktuelt er et stort problem i mange kommuner. 16