SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag. Undersøgelsen er en del af den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer, PIAAC-undersøgelsen. Mindst 5.000 danskere skal indgå i undersøgelsen, og resultatet ligger klar i 2013.
Danskernes kompetencer Indhold Hvor dygtige er danskerne?...3 Sådan gør vi...4 En nyskabende undersøgelse...6 En unik metode...6 Bedre beslutningsgrundlag...7 Mere forskning...8 Særligt i Danmark...8 Sådan forløber Danskernes Kompetencer...9 Om PIAAC-undersøgelsen... 10 De er med i PIAAC... 10 Bag Danskernes Kompetencer...11 Kontakt...11 Fakta om Danskernes Kompetencer...12 Danskernes Kompetencer er finansieret af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danskernes Kompetencer udføres af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og SFI Survey. Danskernes Kompetencer er en del af den internationale PIAAC-undersøgelse. 2
Danskernes kompetencer 3 Hvor dygtige er danskerne? Hvor gode er vi til at læse referatet fra mødet? Forstår vi tallene fra regnskabsafdelingen, og kan vi overskue fordelingen af stemmer ved valget til skolebestyrelsen? Og hvor skrappe er vi til at bruge computeren, når vi skal reservere et mødelokale på jobbet eller lave regnskab for fodboldklubben? Undersøgelsen af Danskernes Kompetencer skal vise, hvordan det står til med danskernes læseevner, hvor gode vi er til at regne, og hvor dygtige vi er til at bruge it til at løse problemer. Altså helt grundlæggende kompetencer, der gør det muligt for os at lære nye ting og at tilegne os nye færdigheder. Men kompetencer er selvfølgelig mere end det helt basale. Vores uddannelse og de færdigheder, vi opbygger gennem fritids- og arbejdsliv, giver også vigtige kompetencer. Danskernes Kompetencer skal derfor også undersøge, hvad vi er uddannet til og hvilke kompetencer vi faktisk bruger til hverdag. Skal humanisten regne procenter på jobbet? Skriver læreren mange e-mails? Arbejder sygeplejersken på fremmedsprog? Køber specialarbejderen sine togbilletter på nettet? informationssamfund. Vores kompetencer er selve grundlaget for det danske velfærdssamfund. Det er danskernes kompetencer, vi skal bygge videre på for at klare os i den globale konkurrence. Danskernes Kompetencer er en del af den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer, PIAAC-undersøgelsen. PIAAC står for Programme for the International Assessment of Adult Competencies og er iværksat af OECD. Når resultaterne foreligger i 2013, vil vi kunne sammenligne vores færdigheder med borgerne i 26 andre lande, bl.a. Sverige, Finland, Frankrig, Polen, USA, Japan og Australien. www.danskerneskompetencer.dk Kompetencer er ikke bare nødvendige, for at den enkelte dansker kan klare sig og deltage aktivt i det moderne videns- og
Danskernes kompetencer Sådan gør vi Danskernes Kompetencer består af en test af mindst 5.000 deltageres basale kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it til at løse problemer. Deltagerne er voksne danskere mellem 16 og 65 år. Testen udføres for de flestes vedkommende på pc. Desuden indeholder undersøgelsen et spørgeskema om, hvilke kompetencer deltagerne bruger til daglig, og supplerer med en række baggrundsoplysninger. Det tager knap to timer at arbejde sig gennem spørgsmål og tests. Baggrund Indledningsvis spørger intervieweren om deltagerens baggrund. Det er bl.a. uddannelse, beskæftigelse, indkomst og social baggrund, men også mere personlige elementer som personlighedstræk, fritidsaktiviteter og helbred. Brug af computer Derefter spørger intervieweren, om deltageren kan bruge en computer. Efter en lille øvelse i brug af mus og tastatur finder man ud af, om deltageren skal lave testen på pc eller med papir og blyant. Test af læsning Opgaven går her ud på at læse en tekst og besvare spørgsmål, der viser, om teksten er forstået. Teksten kan være helt simple sætninger eller fx en lille historie, en etikette, en reklame, en brugsanvisning, en hjemmeside eller en artikel om medicin. Brug af kompetencer Som en særlig del af baggrundsoplysningerne vil deltagerne blive spurgt om, hvilke kompetencer de bruger på deres arbejde og i fritiden. Det er eksempelvis spørgsmål om, hvor tit de læser e-mails, aviser eller bøger. Om de skal beregne priser på jobbet eller bruger diagrammer og grafer. Eller om de fungerer som leder på arbejdet. 4
5 Test af matematiske kompetencer Testen af deltagernes matematiske færdigheder afprøver, hvor gode de er til at regne og bruge information i form af tal i forskellige sammenhænge, fx brøker, procenter, mål, vægt, temperatur og priser. Deltagerne skal bl.a. beregne rabat på en udsalgsvare eller se om opmålingen på en tegning stemmer. Test af problemløsning ved hjælp af it Testen viser, hvor gode deltagerne er til at løse forskellige problemer ved hjælp af informationsteknologi, altså pc og internet. Det kan fx være at finde oplysninger om et produkt på internettet eller reservere billetter til en koncert. Testen fokuserer på evnen til at finde, vurdere, sortere og anvende information. VIDSTE DU, AT den gruppe af elever, der deltog i den første PISA-undersøgelse i 2000, vil være 26 år, når Danskernes Kompetencer undersøges i 2011? Dermed bliver det muligt at analysere udviklingen i kompetencer i de yngre aldersgrupper.
Danskernes kompetencer En nyskabende undersøgelse Danmark har tidligere deltaget i internationale undersøgelser af voksnes kompetencer. Vi var med i den såkaldte IALSundersøgelse fra 1998, som beskrev læse- og regnefærdigheder i 20 lande. Men PIAAC-undersøgelsen, som Danskernes Kompetencer er en del af, er nyskabende på flere punkter. Undersøgelsen måler flere kompetencer end tidligere, bl.a. brugen af it. Den inddrager også den praktiske brug af kompetencer både på og uden for arbejdspladsen. Kombinationen af måling af borgenes kompetencer og afdækning af, hvilke kompetencer der rent faktisk benyttes giver mulighed for nye og spændende analyser. En unik metode Noget unikt i denne type undersøgelser er også, at intervieweren i PIAAC har en pc med ud, som deltageren selv arbejder med. Der er udviklet et særligt computerprogram, som alle 27 lande i PIAAC-undersøgelsen benytter sig af. Programmet registrerer svar fra deltageren inklusiv fejlslagne forsøg, hvor lang tid det tager m.m. Denne innovative måde at måle kompetencer på automatiserer i høj grad indsamlingen af data. Derved bliver det muligt for forskerne at håndtere et langt mere komplekst datamateriale. Desuden undgår man den mulige fejlkilde, der ligger i indtastning af papir-skemaer. VIDSTE DU, AT den såkaldte IALS-undersøgelse fra 1998 viste, at det ikke kun er de kortuddannede, der har ringe læse-regne-færdigheder? Også personer med ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse har i en del tilfælde utilstrækkelige læse-regne-færdigheder. 6
7»Vi har et stort voksen- og efteruddannelsessystem i Danmark. Det er med til at gøre vores arbejdsmarked fleksibelt og understøtte det sociale sikkerhedsnet altså flexicuritymodellen. Med undersøgelsen bliver vi klogere på, om det system fungerer tilfredsstillende.«torben Fridberg, seniorforsker Bedre beslutningsgrundlag Danskernes Kompetencer er således den hidtil mest omfattende og ambitiøse undersøgelse af voksne menneskers kompetencer. Undersøgelsen giver politikere og andre beslutningstagere et videnskabeligt fundament at bygge videre på. Her er et par eksempler: Hvordan fungerer overgangen fra grundskolen til voksenuddannelser? PISA-undersøgelserne fortæller os noget om 15-16-årige skolebørns kompetencer, men hvordan klarer børnene sig, når de bliver ældre? Hvad er baggrunden for, at nogle åbenbart har bedre kompetencer end andre? Hvilken rolle spiller erhvervsuddannelse, voksen- og efteruddannelse og arbejdsmarkedserfaring? Hvilke grupper i befolkningen, opdelt efter fx køn, alder og uddannelse, har særligt gode eller særligt svage kompetencer? Er der behov for initiativer til at styrke visse gruppers kompetencer? Hvorfor holder nogle ældre op med at arbejde før pensionsalderen? Er det fordi de ikke kan leve op til kravene på arbejdsmarkedet, eller er det de mest kompetente, der går tidligt på pension? Bliver vi dygtigere? Umiddelbart giver undersøgelsen Danskernes Kompetencer blot et øjebliksbillede. Men ved at sammenligne med tal fra IALS-undersøgelsen fra 1998 kan vi vurdere, om der er sket en udvikling.
Danskernes kompetencer mere forskning Undersøgelsen af danskernes kompetencer resulterer i en omfattende mængde data. De rapporter, som udkommer i forbindelse med undersøgelsen, giver overblik over og indblik i den viden, som kan uddrages af tallene. Men det righoldige datamateriale vil stadig rumme mange muligheder for yderligere analyser. Derfor vil data fra undersøgelsen blive stillet til rådighed for andre forskere. Særligt i Danmark Selv om PIAAC-undersøgelsen udføres på samme måde i alle deltagerlande, kan de enkelte lande godt sætte fokus på særlige områder. For Danmarks vedkommende rettes blikket bl.a. mod tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det sker i lyset af, at vi i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft. Derfor laver vi interviews og tests med særligt mange i aldersgruppen -65 år. Vi stiller også særlige spørgsmål om bl.a., hvornår deltagerne planlægger at gå på pension, og hvad de forestiller sig, de skal leve af i deres otium. Et andet særligt "dansk" område er udbyttet af voksen- og efteruddannelse samt anvendelse af engelsk og andre fremmedsprog i arbejde og uddannelse. VIDSTE DU, AT IALS-undersøgelsen fra 1998 viste, at der blandt dem, der har de ringeste læse-regne-færdigheder, er en overvægt af kortuddannede (ufaglærte), ældre, pensionister og hjemmegående? 8
9 Sådan forløber danskernes kompetencer Det er den internationale PIAAC-undersøgelse, der sætter rammerne for undersøgelsen Danskernes Kompetencer. Alle 27 lande skal teste og interviewe mindst 5.000 borgere mellem 16 og 65 år. Det betyder, at mens de danske interviewere er i gang, bliver mindst 125.000 mennesker i resten af verden også interviewet.»en stor del af arbejdet efter dataindsamlingen bliver at få samarbejdet resultaterne fra de forskellige lande. Fx hvorfor ser tallene fra et land anderledes ud? Er det en fejl eller udtryk for en reel forskel?«torben Fridberg, seniorforsker I Danmark står SFI Survey for dataindsamlingen. De udvælger deltagerne tilfældigt fra alle lag og dele af det danske samfund, så de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen. Som forberedelse gennemfører alle lande en såkaldt pilotundersøgelse i 2010. Her afprøver man test og spørgeskema på 1.500 borgere fra hvert land og evaluerer resultaterne. Formålet med pilotundersøgelsen er at optimere hovedundersøgelsen. Dataindsamling til hovedundersøgelsen går i gang i august 2011. Det tager otte måneder at få alle data i hus. I Danmark tager SFI Survey udgangspunkt i en stikprøve på over 8.000 voksne danskere fra cpr-registret. Stikprøven er så stor, for at man kan være sikker på at få mindst 5.000 deltagere til undersøgelsen. Det er frivilligt for de udtrukne at deltage. Omkring 150 erfarne interviewere tager ud til de udvalgte danskere for at høre, om de vil være med i undersøgelsen. Interviewerne er spredt over hele landet og arbejder altså i et lokalområde, de kender. Det tager knap to timer at gennemføre test og spørgeskemainterview ude hos deltageren. Alle resultater samles anonymt i ét stort datasæt. Indsamlingen af data forventes at være færdig i marts 2012. Derefter går forskerne i gang med at analysere de mange informationer. I september 2013 ligger resultatet af undersøgelsen klar. Forskerne laver en dansk rapport, ligesom der udkommer en rapport fra de øvrige lande. Desuden kommer der en samlet international rapport, der ser på resultaterne på tværs af lande. OECD planlægger at gennemføre PIAAC-undersøgelsen hvert femte år.
Danskernes kompetencer om PIAAC-undersøgelsen Danskernes Kompetencer er en del af PIAAC-undersøgelsen. PIAAC står for Programme for the International Assessment of Adult Competencies og er iværksat af OECD. Undersøgelsen gennemføres i 27 lande. Der er tale om et omfattende projekt, som et enkelt land ville have svært ved at gennemføre på egen hånd. Alene udviklingen af spørgeskemaer, tests og ikke mindst it-systemer er særdeles ressourcekrævende. OECD har indgået kontrakt med et internationalt PIAACkonsortium, der bl.a. styrer og koordinerer arbejdet i de 27 lande. Konsortiet ledes af Educational Testing Service i Princeton, USA, som er specialiseret i netop at udvikle tests. Derudover er en række forskningscentre med forskellige specialer (sprog, data-håndtering, spørgeskemaer osv.) med i PIAAC-konsortiet. De er med i PIAAC Australien Belgien Canada Chile Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Holland Irland Italien Japan Norge Østrig Polen Portugal Rusland Slovakiet Spanien Storbritannien Sverige Sydkorea Tjekkiet Tyskland Ungarn USA Repræsentanter fra hvert af de 27 lande udgør en slags bestyrelse for PIAAC-konsordiet og træffer de overordnede beslutninger. Det er PIAAC-konsortiet, der efter aftale med OECD bestemmer, hvad der skal undersøges og hvordan. De sørger for, at alle lande undersøger de samme kompetencer og indhenter de samme oplysninger, så det bliver muligt at sammenligne på tværs af landene. 10
11 bag Danskernes Kompetencer Den danske del af PIAAC undersøgelsen er finansieret af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. De fem ministerier har valgt SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd til at udføre undersøgelsen. Forskningsleder Anders Rosdahl er national projektleder sammen med seniorforsker Torben Fridberg. Desuden er eksperter fra Københavns og Aalborg Universiteter tilknyttet. Kontakt Hvis du vil vide mere om Danskernes Kompetencer, så kontakt: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forskningsleder Anders Rosdahl Herluf Trolles Gade 11 1052 København K ar@sfi.dk +45 3348 0920 Seniorforsker Torben Fridberg tf@sfi.dk +45 3348 0847 SFI Survey står for indsamlingen af data til undersøgelsen. www.danskerneskompetencer.dk Undervisningsministeriet Chefkonsulent Jan Reitz Jørgensen jan.reitz.joergensen@uvm.dk Beskæftigelsesministeriet Chefkonsulent Michael Justesen mju@bm.dk Danskernes Kompetencers hjemmeside www.danskerneskompetencer.dk Den internationale PIAAC-undersøgelses hjemmeside www.oecd.org/els/employment/piaac
Fakta om Danskernes Kompetencer Undersøgelsen måler danskernes kompetencer inden for læsning, matematik, og brug af it til at løse problemer. Desuden indhentes oplysninger om, hvilke kompetencer danskerne bruger på deres arbejde samt baggrundsinformation om uddannelse, beskæftigelse, social baggrund m.m. Undersøgelsen er en del af den internationale PIAACundersøgelse, som OECD har iværksat. PIAAC står for Programme for the International Assessment of Adult Competencies. OECD planlægger at gennemføre undersøgelsen hvert femte år. 2010 2011 2012 2013 Danskernes kompetencer Pilotundersøgelse 1.500 deltagere April 2010-juni 2010 Hovedundersøgelse forberedes Hovedundersøgelse Mindst 5.000 deltagere August 2011-marts 2012 Data behandles og analyseres Rapport udkommer september 2013 Formålet er at undersøge, hvordan kompetencer er fordelt i befolkningen, og afdække årsager og konsekvenser. Undersøgelsen omfatter interview og test af mindst 5.000 danskere mellem 16 og 65 år. Undersøgelsen er bestilt af Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Økonomi- og Erhvervsministeriet og udføres af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. www. danskerneskompetencer. dk