Notat. Rimeligt begrundede enkeltudgifter:

Relaterede dokumenter
Notat. 3. august Social & Arbejdsmarked. 1. Indledning.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne.

2. Allerede trufne beslutninger om overflytning af opgaver fra konomi

- 1 - J.nr.: Br.nr.: p, hvilke omr der Randers placerer sig som den kommune med det hłjeste eller n sthłjeste forbrug.

- hvad de manglende muligheder betyder for sagsbehandlingen - hvilke łkonomiske konsekvenser, de manglende muligheder har for Randers

VEDT GT FOR BORGERR DGIVEREN

Notat. Ny strategi for den virksomhedsrettede aktivering. igangs ttelse af Nytteaktivering. 28. april 2011 S & A. Baggrund

Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.

50 % refusion i perioder med lłntilskud, virksomhedspraktik, ordin r uddannelse eller delvis genoptagelse af arbejde,

Kvalitetsstandard for ledsagerordninger.

rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: konomistyring i Randers en revurdering af ramme/ikke-rammebelagte udgifter

Visitationsprocedure og handleplansaftale vedr. bostłtte for s rligt udsatte borgere i Randers Kommune Jfr. SEL 85

Forvaltning: Dato: Revideret 18. december Fastl ggelse af serviceniveauet p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte

Sagsbehandlingsfrister

Notat. Genopretning af łkonomien p psykiatriomr det. 19. april Social og arbejdsmarked

BEHANDLINGSOVERSIGT. Servicebeviser og markedsfłring af leverandłr. Behandlinger: - Sundheds- og ldreudvalget - 4. juni 2009

Kvalitetsstandard for merudgifter til voksne med nedsat funktionsevne.

Udf rdiget af: Ulla Pr stholm Gamtofte Vedrłrende: Beskrivelse af opgaven med sekretariatsbetjening af błrn og unge-udvalget

Anbringelsesgrundlag for błrn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (og deres słskende)

Barnets Reform indeb rer b de lov ndringer og en r kke initiativer, som skal udvikle indsatsen bedre gennem styrket fokus p resultater.

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Platang rdens błrnehave og Randers Kommune.

Notat. Gaia Museums fremtidige organisering

- 1 - Udf rdiget af: Ole Andersen Vedrłrende: Spłrgsm l fra Det Radikale Venstre i Randers vedr. aktivering af ledige

Notat. 8. juni 2011 J.nr.: Social- og Arbejdsmarked. Br.nr.: Udf rdiget af: Christian Forchhammer Foldager & Ulrik Lłvehjerte Vedrłrende: Demografi

Forslag til prioritering af besk ftigelsesindsatsen i Randers Kommune i 2011

I november 2011 offentliggjorde regeringen sit lovprogram for folketings ret 2011/2012.

Samtidig blev det besluttet, at kommunens łvrige betalinger skulle analyseres n med henblik p eventuel optimering.

Notat. Finanslovsaftale: Trepartsaftalen:

Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandler/beskæftigelsesmedarbejder/virksomhedskonsulent

Notat. 8. maj konomiafdelingen

Form let med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet best r af fłlgende 5 afsnit:

Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget, arbejdsmarkedsudvalget, błrn- og skoleudvalget, sundheds- og łkonomiudvalget, byr det

Hłringssvar fra Betalingskontoret/Opkr

Der kan v re flere form l med en kontaktperson.

Kravspecifikationer til private dagtilbud i Randers Kommune

Randers Kommune. Sagsbehandlingsfrister. Lov Omr de Opl g til frister Bem rkninger. Handicapomr det

Notat. 27. april Politik, Kommunikation og Digital Service. J.nr.: Br.nr.: Vedrłrende: Notatet sendes/sendt til:

OVERSIGT - MULIG ØKONOMISK HJÆLP TIL FLYGTNINGE OG DERES FAMILIE

Beretning for Borgerr dgiverens virksomhed for de fłrste 6

RESULTATREVISION 2011 Jobcenter Randers

UngeBasen En forebyggende indsats for błrn og unge mellem 11 og 17 r i Randers Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UUR)

Notat. 28. maj Social og arbejdsmarked. J.nr.: Br.nr.: rdiget af: Anne E. Hegelund Vedrłrende: 1. budgetkontrol. Besparelser p handicapomr det

Notat. Brugerundersłgelser Randers Kommune juni /003187

Aftale mellem Randers Byr d og Fritidscentret 2011 og2012

Aftale med De Socialpsykiatriske Aktivitetstilbud for

Der er udarbejdet en prognose for hver af de syv skoler. Desuden er der set p udvikling for de to omr der, som de syv distrikter d kker.

Oplysningerne i n rv rende notat stammer fra forvaltningernes forskellige opgłrelsesmetoder, hvorfor tallene er beh ftet med en vis usikkerhed.

Notat. Spłrgsm l vedrłrende genopretningsplanen til Byr dets spłrgetid juni Social- og arbejdsmarked

Dette notat beskriver forvaltningens forventninger til łkonomien inden for overfłrselsindkomstomr det i 2009.

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Tilrettel ggelse af det kriminalpr ventive tilsyn med domf ldte borger med vidtg ende psykisk funktionsneds ttelse i Randers kommune.

RANDERS KOMMUNE. Retningslinjer for bogfłringsprocessen

Kontanthjælp versus integrationsydelse

Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.

I alt

Sagen og som bilag til dagsordenspunktet om godkendelse af rsregnskaber

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

OVERSIGT MULIG ØKONOMISK HJÆLP TIL FLYGTNINGE OG DERES FAMILIE

Samlet kvalitetsstandard for aflastning for błrn og unge med s rlige behov Handicap.

riges uddannelsespligt og Ungdommens Uddannelsesvejledningens (UU) forpligtelser i den forbindelse

Analyse af behov for dag- og dłgntilbud til błrn, unge og deres familier.

Demografi og generelle udviklingstendenser p handicapomr det i Randers Kommune

Hvordan Socialforvaltningen administrerer og fortolker hjælp til enkeltydelser jf. loven om udsættelse af folk fra deres boliger?

Lov om aktiv socialpolitik

1. Beskrivelse af omr det

Borgerr dgiver Randers Kommune

Nedenst ende beskrives grundlaget samt en tids- og procesplan for etableringen af en internationale

Aftale mellem Randers Byr d og. Fritidscentret 2009 og

Udf rdiget af: Bo Skovgaard Vedrłrende: Revisionsundersłgelse af łkonomistyringen i Social & Arbejdsmarked

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Sammenfatning af hłringssvar fra skoler m.fl. vedrłrende forslaget til. den fremtidige organisering af specialundervisningsomr det.

Procedure ved sanktionering af ungeydelsen og ved fritagelse for uddannelsespligten

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Ved opdelingen opereres der med fłlgende aktłrer ved udgiftsfordelingen:

Udf rdiget af: Torben Rugholm Vedrłrende: Tiltag vedr. hjemlłsestrategien ved flytning af Hjłrnestenen til bosted Tronholm

Model til ansłgning om LBR midler Mor skal p arbejde. 1. Ansłger af projektet. SoftAdvice ApS Randersvej rhus N.

Arbejdsgruppe vedr. enkeltydelser

OVERSIGT MULIG ØKONOMISK HJÆLP TIL FLYGTNINGE OG DERES FAMILIE

Uddybende beskrivelse af projektet Relationer, der er døt v

KASSE- OG REGNSKABSREGULATIV Bilag 3.4. Ledelsestilsyn

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg

Ny struktur p daginstitutionsomr det 0-5 r hłringssvar fra daginstitutioner (MED-udvalg), for ldrebestyrelser, organisationer og r d.

Muligheder for at mildne følgevirkninger for borgere ved flytning

Notat. Indledning. Borgerr dgiverfunktionen. Borgerr dgiveren 12/ august Jesper Cortes

- 1 - Det forventes, at den samlede ramme i 2011 og fremover bliver p 54 mio. kr. Den er i indev rende r p 97 mio. kr.

Notat. 1. juni /003134

Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Redegłrelse for arbejde med Screenings-rapport i Błrn og familieafdelingen.

LEDIGHED OG INDSATS Nr.: 11 oktober 2011

Kvalitetsstandard for dagtilbud (aktivitets- og samv rstilbud) for borgere med udviklingsh mning

rdiget af: Anne-Mette Harbo Andersen og Jan Kjeldmann Vedrłrende: KMD-sag fremtidig organisering og praktisk vedligeholdelse af systemet.

Evaluering af byr dets vilk r

Kvalitetsstandarder på ældreområdet Randers Kommune Bind

Kvalitetsstandard for dagtilbud (beskyttet besk ftigelse) for borgere med udviklingsh mning

Handleplan vedr. det anmeldte tilsyn p handicapdagtilbud 2008

Personsagsomr det afventer en beslutning om strategi for ESDH p omr det. Direktionen forel sag herom i fłrste halvdel af 2009.

Notat. 30. juli Błrn og skole

strategiplan for anbringelsesomr det

Der er ikke lavet en status p psykiatriomr det, da omr det ved starten af valgperioden jo ikke var en del af socialudvalgets ressort.

Notat. Besłg fra Arbejdstilsynet, status efter 1. halv r maj Personale og HR

Transkript:

- 1 - Notat Forvaltning: Social og arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 5. marts 2010 Udf rdiget af: Jesper Cortes Vedrłrende: Hj lp efter aktivlovens kapitel 10 Notatet sendes/sendt til: Socialudvalget Aktivlovens kapitel 10 indeholder regler om hj lp til bl.a. rimeligt begrundede enkeltudgifter, hj lp til medicin samt hj lp til flytning. Der er tale om hj lp, som ikke er lłbende hj lp til forsłrgelse i mods tning til fx kontanthj lp. Hj lpen er skattefri og p virker ikke modtagerens personfradrag. Fłrtidspensionister tilkendt pension efter 1. januar 2003, skal słge hj lp efter aktivlovens kapitel 10, hvorimod fłrtidspensionister tilkendt pension efter de g ldende regler fra fłr 1. januar 2003, skal słge hj lp efter pensionsloven. I 2009 udbetalte Randers Kommune 2.208.000 kr. til hj lp efter kapitel 10 i aktivloven. Der ydes statsrefusion p 50 % til kommunens udgift. Rimeligt begrundede enkeltudgifter: Hj lp til betaling af rimeligt begrundede enkeltudgifter foruds tter, 1. at ansłgeren har v ret ude for ndringer i sine forhold, 2. at ansłgerens egen afholdelse af udgifterne i afgłrende grad vil vanskeliggłre den p g ldendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden, 3. og at hj lpen normalt kun ydes, hvis udgiften er opst et som fłlge af behov, der ikke har kunnet forudses. Der skal foretages en samlet individuel bedłmmelse af ansłgerens forhold for at se, om ndringerne kan begrunde hj lp. Det er ikke muligt at lave en udtłmmende opregning af s danne ndringer, men kravet om ndringer svarer til den sociale begivenhed, som er kravet for at modtage kontanthj lp. Det er dog ikke en betingelse for at f hj lp til enkeltudgifter, at man modtager kontanthj lp.

- 2 - Det er endvidere en betingelse, at netop det at afholde denne udgift i afgłrende grad vil bringe ansłgerens og familiens łkonomiske situation ud af balance. I den forbindelse m det vurderes, om personer med en lavere indkomst normalt vil kunne afholde en s dan udgift. Det er endelig en betingelse, at ansłgeren ikke har kunnet tage hensyn til den opst ede udgift. Det er dog muligt at yde hj lp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, som er forudsigelige, hvis ansłgeren ikke har haft łkonomisk mulighed for at spare op til udgiften Det afgłres i hvert enkelt tilf lde, og efter en konkret vurdering, om der er tale om rimeligt begrundede enkeltudgifter. Udgifter, der opst r som fłlge af brand, oversvłmmelser, tyveri m.v., og som ikke d kkes p anden m de, vil ud fra en konkret vurdering kunne anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter. Hvorimod udgifter til fx boligindskud, almindelig udskiftning af kłleskabe og andre anskaffelser til husholdningen samt udgifter i anledning af fłdsel, d b og konfirmation normalt m anses for at v re forudsigelige udgifter, som det m forventes, at man sparer op til. Der kan efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hj lp til enlige eller familier til rimeligt begrundede enkeltudgifter, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen er af helt afgłrende betydning for ansłgerens eller familiens livsfłrelse. Der kan ligeledes undtagelsesvis ydes hj lp til at sanere łkonomien for en enlig eller en familie ved at betale truende g ldsposter. Det er ikke muligt at yde hj lp til betaling af g ld til det offentlige, og hj lp til afvikling af s dan g ld m lłses efter de regler, der g lder for det p g ldende omr de. Ydes der efter aktivloven hj lp til betaling af boligindskud, eller hvad der kan sidestilles hermed, skal modtageren tilbagebetale hj lpen. Hj lpen gives efter ansłgning fra ansłgningstidspunktet. Randers Kommune havde i 2009 kr. 872.000 i udgifter til hj enkelt udgifter og hj lp til flytning. lp til rimeligt begrundede Hj lp til sygebehandling, medicin m.v. Der kan ydes hj lp til betaling af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling og lignende, hvis 1. udgiften ikke d kkes efter anden lovgivning, 2. ansłgeren og gtef llen ikke selv har łkonomisk mulighed for at betale udgiften, og 3. hvis behandlingen er nłdvendig og helbredsm ssig velbegrundet. Der er ikke krav om, at ansłgeren har v ret ude for ndringer i sine forhold, hvilket betyder, at s vel kontanthj lpsmodtagere som studerende og andre lavindkomstgrupper

- 3 - er omfattet af reglen. Folkepensionister og fłrtidspensionister, tilkendt pension efter reglerne fłr 1. januar 2003, modtager dog hj lp efter reglerne om personligt till g i lov om social pension. Der kan ikke ydes hj lp, hvis ansłgeren eller gtef llen har indt gter eller formue, som kan d kke behovet. Der skal i hvert enkelt tilf lde foretages en konkret vurdering af ansłgerens og gtef llens łkonomiske forhold, herunder om ansłgeren har mulighed for selv at betale en del af udgiften. Kravet om, at behandlingen skal v re nłdvendig og helbredsm ssig velbegrundet, vil som hovedregel v re opfyldt, hvis behandlingen er l geligt dokumenteret. Ved tandbehandlinger błr det p ses, at der ikke foretages behandlinger, som g r ud over, hvad der er nłdvendigt i hvert enkelt tilf lde. Det skal desuden vurderes, om det er absolut nłdvendigt at f foretaget en dyr og omfattende tandbehandling p et tidspunkt, hvor ansłgeren ikke selv har mulighed for at betale udgiften, og om en s dan udgift normalt kan afholdes af en almindelig lłnindt gt. Hj lpen ydes til udgifter ved behandling inden for det offentlige behandlingssystem, men der kan undtagelsesvis ydes hj lp til udgifter ved behandling uden for det offentlige system. Dog kun n r der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige system, eller disse er udtłmte, og at behandlingen i hvert enkelt tilf lde er l geligt velbegrundet. Randers Kommune havde i 2009 kr. 720.000 i udgifter til sygebehandling, medicin, tandl gebehandling mv. Hj lp til udgifter ved samv r med błrn Reglerne om samv r er ikke l ngere knyttet til for ldremyndigheden. Det betyder, at den af for ldrene, der ikke har barnet boende, har ret til samv r, uanset om der er f lles for ldremyndighed eller ej. Der kan ydes hj lp til udgifter, som en ansłger har, n r denne har ret til samv r med eget barn under 18 r, forudsat at barnet ikke bor hos ansłgeren. Der kan kun gives hj lp, hvis ansłgeren ikke har indt gter eller formue, som kan d kke behovet. Forsłrgere som f r hj lp i form af kontanthj lp eller aktivering, f r den samme hj lp, uanset om de har barnet boende hos sig eller ikke. De udgifter, der normalt er forbundet med at have błrn, er s ledes indregnet i hj lpen til personer over 25 r. Forsłrgere under 25 r, som ikke har barnet boende hos sig f r en lavere hj lp, alt efter, om de er hjemme- eller udeboende eller tidligere har haft indt gter af en vis stłrrelse. Derudover f r de et till g, som svarer til błrnebidraget, dog hłjst normalbidraget. Hj lpen kan for eksempel omfatte rejseudgifter, kost og deltagelse i aktiviteter med barnet. Der kan ikke ydes hj lp til udgifter, som ikke vil kunne afholdes af en normal lłnindt gt.

- 4 - Der kan kun undtagelsesvis ydes hj lp til udgifter ved samv r med błrn, som opholder sig i udlandet hos for ldremyndighedsindehaveren, og ved samv r her i landet med błrn, som bor hos for ldremyndighedsindehaveren i udlandet. Der skal i s danne situationer is r p ses, at der ikke ydes hj lp til fx rejseudgifter, der ikke kan afholdes af en normal lłnindt gt. Randers Kommune havde i 2009 kr. 616.000 i udgifter til hj lp til udgifter ved samv r med błrn og hj lp til kontakt med bortfłrte błrn. Hj lp til kontakt med bortfłrte błrn Der kan ydes hj lp til, at for ldremyndighedsindehaveren kan f kontakt med et barn, som er bortfłrt til udlandet af den ene af for ldrene eller af p rłrende uden samtykke fra indehaveren af for ldremyndigheden. Det er en foruds tning for at yde hj lp, 1. at ansłgeren ikke selv har indt gter eller formue, som kan d kke udgifterne, 2. at sagen er anmeldt til dansk politi, og 3. at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet, inden den yder hj lp. samv r med błrn. lp til udgifter ved For ldremyndighed uden forsłrgelsespligt Der kan yde hj lp til udgifterne ved at forsłrge et barn, n r for ldremyndigheden ved for ldremyndighedsindehaverens dłd er tillagt en anden/andre, som ikke har forsłrgelsespligt over for barnet. Der kan kun ydes hj lp, hvis barnets indt gter ikke er tilstr kkelige til at d kke udgifterne ved forsłrgelsen. Efter lov om błrnefamilieydelse er błrnefamilieydelsen ikke en indt gt for barnet, og den skal derfor ikke indg i barnets indt gter. S vel ordin rt, ekstra som s rligt błrnetilskud efter lov om błrnetilskud og forskudsvis udbetaling af błrnebidrag indg r som en del af barnets indt gter. Hj lpen ydes uafh ngigt af indt gter og formue hos den/dem, som har for ldremyndigheden. Hj lpen fasts ttes ud fra de faktiske udgifter ved barnets forsłrgelse og kan s ledes som hovedregel ikke begr nses til en fast ydelse. samv r med błrn. lp til udgifter ved Hj lp til flytning

- 5 - Der kan ydes hj lp til en flytning, som forbedrer ansłgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for at yde hj lp, at hverken ansłgeren eller gtef llen har indt gter eller formue, som kan d kke behovet. Der kan fx ydes hj lp til udgifter til transport af indbo og rejseudgifter for ansłgeren og familien. Boligm ssig forbedring Det er ikke enhver forbedring af boligforholdene, som er en boligm ssig forbedring i lovens forstand. Det m tillige kr ves, at dispositionen er rimelig set i forhold til ansłgerens samlede situation, herunder den p g ldendes mulighed for selv at afholde den fremtidige husleje. Ved vurderingen af en ansłgers mulighed for at afholde boligudgiften i den nye bolig skal der tages udgangspunkt i nettoboligudgiften efter beregning af boligsikring efter lov om individuel boligstłtte. Flytning til en billigere bolig kan ikke i sig selv betegnes som en boligm men vil dog kunne v re et v sentligt element i den samlede vurdering. ssig forbedring, Der kan ikke ydes hj lp til flytning til en bolig, som er ulovlig efter anden lovgivning, da det ikke kan betegnes som en boligm ssig forbedring. En forbedring af erhvervsforholdene foruds arbejdet er mere end blot midlertidigt. tter, at ansłgeren er sikret arbejde, og at Flytning som led i start p en uddannelse vil normalt ikke v re en s dan forbedring af de erhvervsm ssige forhold, at betingelserne for at yde hj lp til flytning er opfyldt. For at betingelsen om erhvervsm ssig forbedring er opfyldt, skal der v re udsigt til en umiddelbar eller snarlig besk ftigelse, der i hvert fald for en periode kan s tte ansłgeren i stand til at forsłrge sig selv. Reglen om flyttesamtykke er ikke medtaget, hvilket betyder, at fraflytningskommunen ikke l ngere skal indhente samtykke fra tilflytningskommunen, inden den yder hj lp. Det er endvidere muligt at yde hj lp til flytning til udlandet. Det foruds tter, 1. at ansłgeren er statsborger i eller har s rlig tilknytning til vedkommende land, eller 2. at ansłgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet. Denne hj lp skal ses i sammenh ng med reglerne i aktivlovens 86-87 om hj lp til repatriering. begrundede enkelt udgifter. lp til rimeligt