Udkast
Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. INDLEDNING... 4 1.1. KVALITETSRAPPORTEN FOR ASSENS KOMMUNES SKOLEVÆSEN... 4 1.2. KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING OG ANALYSEMETODE... 4 DEL I. HELHEDSVURDERING, OPFØLGNING OG ANBEFALINGER... 6 2. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3. REDEGØRELSE FOR OPFØLGNING PÅ ANBEFALINGER FRA KVALITETSRAPPORT 2009/2010, 4. GENERATION... 8 3.1. KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER, 2009/2010... 8 3.2. SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND, 2009/2010... 10 3.3. DANSK SOM ANDETSPROG, 2009/2010... 10 3.4. RESULTATER FRA NATIONALE TEST, 2009/2010... 11 3.5. ANDRE INITIATIVER PÅ SKOLEOMRÅDET, 2009/2010... 12 4. ANBEFALINGER FRA SKOLEOMRÅDET, KVALITETSRAPPORT 2012/2013 2013/2014, 6. GENERATION... 15 4.1. KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER... 15 4.2. SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND... 16 4.3. DANSK SOM ANDETSPROG... 16 4.4. NATIONALE TEST OG EKSTERNE PRØVER... 16 4.5. ANDRE INITIATIVER PÅ SKOLEOMRÅDET... 17 DEL II. RAMMEBETINGELSER, PÆDAGOGISKE PROCESSER OG RESULTATER... 18 5. RAMMEBETINGELSER 2011/2012... 18 5.1. RAMMEBETINGELSER FOR DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN... 18 TABEL 5.1.1. ANTAL SPOR PR. KLASSETRIN... 18 TABEL 5.1.2. ANTAL ELEVER FORDELT PÅ SKOLER... 19 TABEL 5.1.3. ANTAL ELEVER PÅ SPECIALSKOLER ELLER I SPECIALPÆDAGOGISK TILBUD... 19 TABEL 5.1.4. ANTAL ELEVER I UNGDOMSSKOLEN... 20 TABEL 5.1.5. ANTAL ELEVER I SPECIAL-, AKT- OG HELDAGSKLASSER... 20 TABEL 5.1.6. ANTAL ELEVER DER MODTAGER UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG... 20 TABEL 5.1.7. ANDEL AF ELEVER I SFO IFT. DET SAMLEDE ANTAL ELEVER PÅ KLASSETRIN MED SFO... 21 TABEL 5.1.8. GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT FOR ELEVER I NORMALKLASSER... 22 TABEL 5.1.9. GENNEMSNITLIG KLASSEKVOTIENT I HELTIDSUNDERVISNINGEN I UNGDOMSSKOLEN... 23 TABEL 5.1.10. GENNEMSNITLIG HOLDANTAL I UNDERVISNING OG FRITIDSAKTIVITETER I UNGDOMSSKOLEN... 23 TABEL 5.1.11. UNGDOMSSKOLENS MEDARBEJDERE... 23 TABEL 5.1.12. ANTAL ELEVER PR. FULDTIDSANSAT MEDARBEJDER I FOLKESKOLEN... 23 TABEL 5.1.13. ANTAL ELEVER PR. FULDTIDSANSAT MEDARBEJDER PÅ SPECIALSKOLER... 24 TABEL 5.1.14. ANTAL ELEVER PR. FULDTIDSANSAT MEDARBEJDER I ASSENS UNGDOMSSKOLE... 24 TABEL 5.1.15. GENNEMSNITLIGT ANTAL FRAVÆRSDAGE PR. ELEVER FORDELT PÅ FRAVÆRSTYPER 2011... 24 TABEL 5.1.16. GENNEMSNITLIGT ANTAL FRAVÆRSDAGE PR. ELEVER FORDELT PÅ FRAVÆRSTYPER 2012... 24 TABEL 5.1.17. ANTAL ELEVER PR. NYERE COMPUTER (UNDER 5 ÅR) MED NETADGANG... 25 TABEL 5.1.18. GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV 2011... 26 TABEL 5.1.19. GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV 2012... 27 TABEL 5.1.20. GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV I KOMMUNALE SPECIALSKOLER 2012... 28 TABEL 5.1.21. GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV I HELTIDSUNDERVISNING UNGDOMSSKOLEN 2012... 28 TABEL 5.1.22. GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV I UNGDOMSKLUB I UNGDOMSSKOLEN 2012... 28 TABEL 5.1.23. GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. ELEV TIL UNDERVISNINGSMIDLER I KR. 2012... 28 TABEL 5.1.24. PLANLAGTE TIMER, JF. FOLKESKOLELOVENS 15... 29 TABEL 5.1.25. ANDEL AF LÆRERNES ARBEJDSTID, DER ANVENDES TIL UNDERVISNING... 30 TABEL 5.1.26. LÆRERNES LINJEFAGS- OG TILSVARENDE KOMPETENCER FORDELT PÅ FAG I PROCENT... 31 TABEL 5.1.27. ANTAL MEDARBEJDERE MED FØLGENDE KOMPETENCER... 32 1
TABEL 5.1.28. GENNEMFØRT, PLANLAGT UNDERVISNING I PROCENT... 32 TABEL 5.1.29. INITIATIVER ANVENDT TIL ERSTATNING AF DEN DIREKTE UNDERVISNING I ALMENE KLASSER... 33 TABEL 5.1.30. INITIATIVER ANVENDT TIL ERSTATNING AF SPECIAL- ELLER STØTTEUNDERVISNING... 33 TABEL 5.1.31. INITIATIVER ANVENDT TIL ERSTATNING AF UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG... 33 TABEL 5.1.32. SKOLERNES EGEN VURDERING AF UDDANNELSESBEHOV... 33 TABEL 5.1.33. GENNEMSNITLIG UDGIFT PR. LÆRER TIL EFTER- / VIDEREUDDANNELSE... 34 TABEL 5.1.34. GENNEMSNITLIGT TIMETAL PR. LÆRER TIL EFTER- / VIDEREUDDANNELSE... 35 TABEL 5.1.35. ELEVER HENVIST TIL UNDERVISNING I SPECIALKLASSER OG SPECIALSKOLER 2011... 36 TABEL 5.1.36. ELEVER HENVIST TIL UNDERVISNING I SPECIALKLASSER OG SPECIALSKOLER 2012... 36 5.2. RAMMEBETINGELSER FOR LANDSBYORDNINGER... 37 TABEL 5.2.1. ANTAL BØRN I BØRNEHAVEN/DEN UDVIDET SFO... 37 TABEL 5.2.2. ANTAL BØRN PR. FULDTIDSMEDARBEJDER I BØRNEHAVEN... 37 TABEL 5.2.3. ANTAL BØRN PR. UDDANNET PÆDAGOG I BØRNEHAVEN... 37 TABEL 5.2.4.. ANTAL BØRN HENVIST TIL PPR I BØRNEHAVEDELEN... 37 TABEL 5.2.5. ANDEL AF DRENGE I PROCENT MED UDSAT SKOLESTART I 2011/2012... 38 TABEL 5.2.6. ANDEL AF PIGER I PROCENT MED UDSAT SKOLESTART I 2011/2012... 38 6. PÆDAGOGISKE PROCESSER PÆDAGOGISK UDVIKLING... 39 6.1. KOMMUNALT BESLUTTEDE INDSATSOMRÅDER... 39 6.2. SKOLERNES LOKALE MÅL OG FOKUSOMRÅDER... 45 6.3. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND... 46 6.4. DANSK SOM ANDETSPROG... 48 6.5. UNGDOMSSKOLEN... 48 6.6. SKOLERNES TRE STØRSTE UDFORDRINGER... 49 6.7. SIGNALER TIL BYRÅDET... 50 6.8. SKOLELEDERENS VURDERING AF EGEN SKOLES FAGLIGE NIVEAU... 50 6.9. SKOLEBESTYRELSERNE UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE... 51 6.10. SKOLERNES LEDELSES UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE... 51 6.11. MED-UDVALGENES UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE... 51 7. RESULTATER... 52 7.1. KARAKTERER VED AFGANGSPRØVER... 52 7.2. NATIONALE TEST... 56 7.3. ANDRE TYPER AF EVALUERINGER... 57 7.4. OVERGANGSFREKVENS TIL UNGDOMSUDDANNELSER... 58 TABEL 7.4.1. ANTAL ELEVER FORDELT PÅ UDDANNELSESVALG EFTER 9. KLASSE... 58 TABEL 7.4.2. ANTAL ELEVER I UNGDOMSSKOLENS UNDERVISNINGSTILBUD EFTER 9. KLASSE... 58 TABEL 7.4.3. ANTAL ELEVER FORDELT PÅ UDDANNELSESVALG EFTER 10. KLASSE... 58 TABEL 7.4.4. ANTAL ELEVER I UNGDOMSSKOLENS UNDERVISNINGSTILBUD EFTER 10. KLASSE... 58 TABEL 7.4.5. ELEVERS UDDANNELSESVALG I PROCENT EFTER 9. SKOLEÅR... 59 TABEL 7.4.6. ELEVERS UDDANNELSESVALG I PROCENT EFTER 10. SKOLEÅR... 59 TABEL 7.4.7. ELEVERS UDDANNELSESVALG SAMMENLIGNET MED HELE LANDET OG REGION SYDDANMARK... 59 7.5. VURDERING AF HVORDAN ELEVER DER MODTAGER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND KLARER SIG IFT. ELEVER SET UNDER ET... 60 7.6. VURDERING AF HVORDAN ELEVER DER MODTAGER UNDERVISNING I DANSK SOM ANDETSPROG KLARER SIG IFT. TIL ELEVER SET UNDER ET... 60 7.7. KLAGER OVER KOMMUNEN TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING... 61 BILAG 1. DE TRE STØRSTE UDFORDRINGER FOR SKOLERNE... 62 BILAG 2. SYNSPUNKTER SOM BYRÅDET OPFORDRES TIL AT TÆNKE IND I DET VIDERE ARBEJDE... 69 BILAG 3. SKOLELEDERENS VURDERING AF DET FAGLIGE NIVEAU... 77 BILAG 4. SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE... 92 BILAG 5. SKOLENS LEDELSES UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE... 96 BILAG 6. MED-UDVALGETS UDTALELSE TIL DEN SAMLEDE BESKRIVELSE... 100 2
Forord Loven om anvendelse af kvalitetsrapporter og handleplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af skoleområdet trådte i kraft den 3. marts 2007. Denne rapport er Assens Kommunes 5. generation kvalitetsrapport. Rapporten dækker en toårig udviklingsproces for skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. At rapporten er toårig skyldes, at kommunen via udfordringsretten har søgt og fået dispensation fra årlig udarbejdelse af rapporten. Kvalitetsrapporten er blevet til på baggrund af 17 skolers kvalitetsrapporter. 16 af skolernes kvalitetsrapporter dækker folkeskolelovområdet, hvoraf en skole fungerer som specialskole og en anden skole som heldagsskole. Derudover indgår Assens Ungdomsskoles kvalitetsrapport. Ungdomsskolen drives efter ungdomsskolelovgivningen. Alle skolers bidrag er analyseret og sammenstillet i den fælles kvalitetsrapport, hvis indhold er struktureret ud fra skabelonen, der følger bekendtgørelsens punkter. Skolernes Kvalitetsrapport tager pulsen på skolevæsenet i Assens Kommune. Den angiver nye veje og peger frem mod de to næste år i skolevæsenet. Den viser mangfoldigheden og dynamikken, der er fremherskende i det pædagogiske arbejde på skolerne, i klasserne, blandt medarbejdere og hos skoleledelser. Derudover fungerer den som et ledelsesværktøj på den enkelte skole samt som dialogredskab mellem skolerne og det politiske udvalg i Assens Kommune. God fornøjelse med læsningen. Esben Krægpøth Chef for Dagtilbud & Skole 3
1. Indledning 1.1. Kvalitetsrapporten for Assens Kommunes skolevæsen Assens Kommune fik i februar 2012 dispensation fra udarbejdelse af kvalitetsrapporten for skoleårene 2010/2011 og 2012/2013. Ønsket om dispensation var begrundet i dels en mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem afrapportering, evaluering og udviklingsindsatser på de enkelte skoler og i skoleafdelingen og dels en mulighed for at give de pædagogiske processer tid til udvikling, både hvad angår de fælleskommunale indsatsområder og skolernes lokale fokusområder. Denne rapport spænder således over den udvikling og det arbejde, som skolerne har været igennem i de to foregående skoleår. Skolernes udvikling og arbejde har bl.a. været centreret om forskellige lokale mål og fokusområder og om de fire fælleskommunale indsatsområder: Science Læsning Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger og arbejdet med pædagogiske læreplaner I Assens Kommune lykkes alle børn. På både skoleniveau og kommunalt niveau har arbejdet med de fælleskommunale indsatsområder et udviklings- og helhedsorienteret perspektiv. Skolernes arbejde med lokale mål og fokusområder er udviklingsorienteret i forhold til skolernes lokale interesser og værdisæt. De fælleskommunale indsatsområder og skolernes lokale mål og fokusområder indgår i et samspil som fundament for skabelsen af et sammenhængende skolevæsen i Assens Kommune. De 17 skoler, som denne rapport behandler kvaliteten af, fordeler sig med 14 folkeskoler, 1 specialskole, 1 heldagsskole og 1 ungdomsskole. Pr. 1. august 2011 blev Flemløse Skole nedlagt, mens 7 folkeskoler overgik til landsbyordninger i henhold til Folkeskolelovens 24a 1. 1.2. Kvalitetsrapportens opbygning og analysemetode Rapporten er opbygget efter bekendtgørelsens punkter. Den er tids- og procesmæssigt tilrettelagt så den følger bekendtgørelsens tidsfrister for politisk behandling. Rapporten består af to dele. Rapportens første del begynder med en sammenfattende helhedsvurdering af analyser fra rapportens anden del. Herefter beskrives kort de forskellige fokus- og indsatsområder samt handletiltag, som anbefalingerne fra den foregående kvalitetsrapport, 2009/2010, 4. generation, har givet anledning til i skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. Beskrivelsen og helhedsvurderingen følges afslutningsvis op af anbefalinger til nye fokus- og indsatsområder samt handletiltag for skoleårene 2012/2013 og 2013/2014. I rapportens anden del analyseres skolernes rammebetingelser, skolernes pædagogiske processer og skolernes resultater fra de nationale test og afgangsprøver fra skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. 1 Landsbyordning er samdrift mellem dagtilbud og skole. Oplysninger om landsbyordningernes dagtilbud kan læses i Kvalitetsaftalen for Dagtilbud. Ebberup Skole blev godkendt som landsbyordning i en forsøgsperiode til og med den 31. juli 2013. 4
Første del af rapporten kan således læses særskilt som et resumé af rapportens anden del, som en opfølgning på den foregående kvalitetsrapport og med et fremadrettet blik på nye konkrete anbefalinger for de to kommende skoleår. Den samlede analyse i rapportens anden del tager afsæt i gennemlæsninger af de 17 skolers lokale kvalitetsrapporter. Med udgangspunkt i gennemlæsningerne sammenlignes de enkelte skolers oplysninger og beskrivelser af deres arbejde med de pædagogiske processer. Rammebetingelser og resultater analyseres gennem kvantitative opsamlinger på de enkelte skolers oplysninger. Essenser fra skolernes beskrivelser og oplysninger trækkes frem i sammenligningerne. Essenserne tegner det helhedsbillede, som den samlede helhedsvurderingen er skrevet ud fra. Tallene i rammebetingelserne er primært hentet hos UNI-C, i KMDMatrix og KMDElev og via skolernes besvarelser af et mindre elektronisk spørgeskema. Talmaterialet er udarbejdet administrativt i skoleafdelingen og har efterfølgende været til gennemsyn og kvalitetssikring hos skolelederne. I bilagene kan man læse de forskellige udtalelser, signaler og vurderinger, som bestyrelser, MED-Udvalg og ledelser på skolerne har givet til skolernes lokale kvalitetsrapporter og til det fortsatte politiske arbejde med udvikling af skoleområdet. 5
Del I. Helhedsvurdering, opfølgning og anbefalinger 2. Sammenfattende helhedsvurdering Ved udgangen af skoleåret 2011/2012 ses et samlet skolevæsen i Assens Kommune som målrettet arbejder efter at bringe faglige og pædagogiske perspektiver på skoleudvikling i samspil. Skolernes deltagelse i og arbejde med de kommunalt besluttede indsatsområder, deres arbejde med lokale mål og fokusområder i forening med de centralpolitiske krav og tiltag har tydeligvis etableret nogle fælles retningslinjer for det samlede skolevæsen i kommunen. Skolerne sender i deres beskrivelser og refleksioner over deres arbejde klare signaler om, at de både er bevidste om egne styrker og om områder, hvor de har behov for en ekstra fokuseret indsats. Det fremgår tydeligt, at de formår at arbejde udviklingsorienteret med begge aspekter. På kommunalt og lokalt niveau har specielt de seneste års faldende børnetal i kommunen stillet nye krav til skolernes organisering og arbejde. Især de mindre skoler har skærpet deres blik på at udvikle deres skoler, så de kan håndtere den fortsatte tendens til faldende børnetal og stadig fastholde et højt fagligt og pædagogisk niveau. Samdrift mellem dagtilbud og skole gennem etablering af Landsbyordninger samt øget brug af holddeling og fokus på udvikling af fleksible læringsmiljøer gennem eksempelvis aldersintegreret undervisning i indskolingen har været de primære initiativer til at imødekomme udfordringen med færre børn på de enkelte skoler. Der vurderes at være et behov for pædagogiske udviklingstiltag i forbindelse med udvikling af fleksible læringsmiljøer for fortsat og fremadrettet fokus på området fra både skoler og forvaltning. I forlængelse af de centralpolitiske udmeldinger om et øget behov på landsplan for inklusion af børn med specialpædagogiske behov på almenområdet, har det igangværende arbejde i kommunen med omorganisering af specialområdet både været fundament for indsatsområdet I Assens Kommune lykkes alle børn og for forskelligartede lokale tiltag på de enkelte skoler. På samtlige skoler er arbejdet med inklusion en faglig, pædagogisk og økonomisk udfordring, der tillægges særlig opmærksomhed. Der er i forbindelse hermed et generelt fokus på skolerne om at hæve det specialpædagogiske faglige niveau og bringe dette bredt i spil. Kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse af personale og samarbejde på tværs af faggrupper som nye måder at organisere undervisningen på ses som de primære incitamenter til at fastholde og løfte det faglige niveau. Det er et tydeligt tegn, at løbende kommunikation og tæt samarbejde mellem lokalt og kommunalt niveau er nødvendigt for at imødekomme de store udfordringer, som inklusionstankegangen fører med sig. Faglige resultater fra Nationale test viser, at der i de seneste to skoleår er sket en udligning mellem højt præsterende skoler og lavt præsterende skoler, således at spændvidden i resultaterne mellem skolerne er mindsket. Generelt placerer skolerne sig inden for samtlige af de testede fag på et middelniveau. Resultater fra afgangsprøverne viser, at den procentvise andel af karakterer, der placerer sig mellem den gode og den fortrinlige præstation er steget. Forbedringerne i resultaterne vurderes som en positiv udvikling, der blandt andet ser ud til at hænge sammen med den opmærksomhed, der har været på at forbedre elevernes læsekompetencer. I forbindelse hermed er det fælleskommunale indsatsområde Læsning blevet iværksat. Samtlige skoler arbejder målrettet og udviklingsorienteret med indsatsområdet på mange forskellige niveauer og gennem forskellige lokale og kommunale initiativer. Et andet aspekt, der kan trækkes frem i forlængelse af et fokus på øget faglig kvalificering af eleverne, har været fokus på forbedring af elevernes naturfaglige kompetencer gennem det nu afsluttede kommunale indsatsområde Science. Evalueringer af indsatsområdet viser generelt, at elevernes interesse og motivation for arbejde med naturfag er blevet skærpet gennem skolernes arbejde. 6
Der er et fortsat fokus på skolerne og i kommunen på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer gennem forskellige lokale og kommunale tiltag og samarbejder. Opmærksomheden på øget faglig kvalificering af eleverne og udviklingen i test og prøveresultater ses som yderst positivt. Det vurderes i forlængelse heraf, at opmærksomhed på forbedring af elevernes faglige niveau til stadighed må prioriteres, så den positive udvikling forsætter. I overgangsfrekvensen fra folkeskoler til gymnasiale uddannelser ligger niveauet for både 9. og 10. klassetrin under det regionale gennemsnit og under landsgennemsnittet. I forhold til en erhvervsgrunduddannelse ligger 9. klassetrin under det regionale gennemsnit og under landsgennemsnittet, mens 10. klassetrin ligger over. Det vurderes, at der kan ske forbedringer mod at nå et generelt højere niveau i overgangsfrekvensen fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. I forhold til den nylige omorganisering af området for undervisning i dansk som andetsprog med etableringen af ét kommunalt kompetencecenter, hvor faglige ressourcepersoner og vejledere er samlet i en enhed, vurderes, at der fremadrettet vil være et behov for at fokusere på og evaluere arbejdet på området for at fastholde og sikre høj faglig kvalitet og udvikling. Der har i de seneste år generelt været stabilitet og balance i skolernes økonomi. Området er løbende blevet evalueret af skolerne og forvaltningen og tildeles fortsat opmærksomhed i forhold til at fastholde den økonomiske stabilitet i forening med kvalitetssikring af undervisningen. Her er der specielt fokus på at håndtere økonomiske udfordringer omkring vedligeholdelse af fysiske rammer, indkøb af undervisningsmidler og udvikling af it-området. En sammenfattende helhedsvurdering af skolerne i Assens Kommune er, at samtlige skoler er udviklingsorienterede og engagerede på både elev-, medarbejder- og ledelsesniveau. Det er et generelt kendetegn, at faglige og pædagogiske dimensioner på udvikling af undervisning og skole går hånd i hånd på skolerne. De forskellige vurderinger fra dette afsnit opsummeres med anbefalinger til de kommende skoleår efter en redegørelse af opfølgninger på anbefalinger fra den foregående kvalitetsrapport, 2009/2010, 4. generation. 7
3. Redegørelse for opfølgning på anbefalinger fra kvalitetsrapport 2009/2010, 4. generation 3.1. Kommunalt besluttede indsatsområder, 2009/2010 Science Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at Science som udviklingsprojekt fortsatte sin positive udvikling gennem den enkelte skoles scienceprojekt og gennem de fælleskommunale tiltag, herunder partnerskaber mellem skoler, ungdomsuddannelse, kommuner, det private erhvervsliv og Selvstændighedsfonden 2. Derudover blev det anbefalet, at en kommunal handleplan på skoleniveau skulle udarbejdes i et samarbejde mellem fagområdet og de skoler, der endnu ikke havde påbegyndt arbejdet med science som et fælleskommunalt indsatsområde. Som fælleskommunalt tiltag arrangeres og gennemføres fortsat ScienceEvent for skolerne, hvor mere end 500 elever deltog i skoleåret 2011/2012, ligesom der hvert skoleår arrangeres sciencecamp for grundskolens ældste elever i samarbejde med Vestfyns Gymnasium. I skoleåret 2011/2012 gennemførtes ligeledes lærerkurser med det formål at få involveret de skoler, som endnu ikke for alvor var kommet i gang med Science. Region Syddanmark har siden foråret 2011 haft som mål at blive scienceregion, og Assens Kommune har indgået en samarbejdsaftale om som kommune fortsat at arbejde med en sciencestrategi for dermed at understøtte den samlede indsats i Region Syddanmark. At udvikle Region Syddanmark til en scienceregion er en del af Syddansk Uddannelsesaftale. Assens Kommune arbejder aktivt på at udvikle scienceområdet ved at koordinere og understøtte de enkelte skolers arbejde med Science. Projekt Science blev afsluttet som kommunalt indsatsområde i skoleåret 2010/2011 og er nu decentralt implementeret på skolerne. Skolernes arbejde med Science analyseres i afsnit 6.1. Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO og arbejdet med pædagogiske læreplaner Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO og arbejdet med pædagogiske læreplaner fortsatte den videre proces som etableret udviklingsprojekt i en tre-årig periode fra skoleårene 2009/2010 til 2011/2012. Som led i den videre proces blev det endvidere anbefalet at afholde videndelingsmøder med fokus på målsætning, dokumentation og evaluering i pædagogisk arbejde for SFO-personalet i foråret 2011. Der er i projektet blevet afholdt en fællespædagogisk dag for 120 pædagogiske medarbejdere med ekstern oplægs- og procesholder. Som opfølgning på dette er der blevet afholdt to videndelingsarrangementer omkring arbejdet med pædagogiske læreplaner som evalueringsog dokumentationsform i skolefritidsordninger. På disse videndelingsarrangementer deltog medarbejdere og ledere i reflekterende samtaler og modtog inspiration til det videre udviklingsarbejde hos pædagogisk konsulent fra University College Copenhagen. Et enkelt tiltag rammesat i projektets tids- og procesplan måtte annulleres på grund af tidspres i afdelingen affødt af tiltag jf. budgetforlig 2011. 2 Selvstændighedsfonden samarbejder bl.a. med Ministeriet for Børn og Undervisning og Erhvervs- og Byggestyrelsen omkring udvikling af innovation og entreprenørskab i folkeskolen gennem bl.a. fond støttede udviklingsprojekter på skoler og i kommuner. 8
Projekt Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO og arbejdet med pædagogiske læreplaner afsluttedes som kommunalt indsatsområde i skoleåret 2011/2012 og er nu decentralt implementeret på skolerne. Skolernes arbejde med Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO og arbejdet med pædagogiske læreplaner analyseres i afsnit 6.1. I Assens Kommune lykkes alle børn Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at projekt I Assens Kommune lykkes alle børn blev indført som fælleskommunalt indsatsområde fra og med skolernes Kvalitetsrapport 2011/2012, 5. generation som et treårigt fælleskommunalt udviklingsprojekt. Projektet skal implementere beslutningen fra budgetforlig 2011 og være det forandringsprojekt, som driver etableringen af 7 nye områdeinstitutioner på dagtilbudsområdet samt 7 landsbyordninger som samdrift mellem dagtilbud og skoler. Endvidere skal projektet fremme udviklingen af inkluderende dagtilbud og skoler, der organisatorisk, pædagogisk og didaktisk har mulighed for at inkludere flere elever i den almene undervisning med henblik på at mindske antallet af elever, der henvises til specialpædagogisk bistand. Projektets første fase (forår 2011): Der er i projektet blevet afholdt opstartsseminarer for de tre organisationsformer: Områdeinstitutioner, Landsbyordninger og Almene skoler vedrørende udvikling af decentrale udviklingsstrategier. Der er blevet afholdt konference med eksterne oplægsholdere for alle interessenter (decentrale arbejdsgrupper og centrale fagspecialister) i direktørområdet Børn & Undervisning i forhold til etablering af inklusion i dagtilbud og skoler samt konference for ledelser omkring forandringsledelse. Der har i processen været fyraftensmøder for alle medarbejdere. Til det største møde deltog mere end 500 medarbejdere fra dagtilbuds- og skoleområdet. Endvidere har der været arrangementer omkring aldersintegreret undervisning og fleksible læringsmiljøer. Alle områdeinstitutioner, landsbyordninger og skoler har i processen udarbejdet decentrale udviklingsstrategier, der har affødt et politisk behandlet statusnotet med anbefalinger til det videre arbejde. Projektets anden fase (efterår 2011 forår 2012): Statusnotatet har givet anledning til etablering af det tværgående organisationsudviklingsprojekt Inklusion, hvor der efterfølgende har været udviklingsarbejde i forhold til central/decentral visitation og kvalitetssikring, kompetenceudvikling samt udvikling af en incitamentstyret tildelingsmodel på specialområdet. Den incitatmentstyrede tildelingsmodel er politisk besluttet og klar til implementering i det samlede dagtilbuds- og skoleområde primo 2013. Dagtilbud, landsbyordninger og skoler har igangsat arbejdet med implementering af handlingstiltag fra de decentrale udviklingsstrategier, og projektet er et fælleskommunalt indsatsområde. Projektets tredje fase (efterår 2012 og fremad): I forbindelse med omlægningen af midler til specialpædagogisk bistand gennem pædagogisk inklusion i almenområdet og ny model for visitation, er det blevet muligt at tilbageføre økonomiske ressourcer til almenområdet. Det er endvidere blevet muligt at etablere kompetenceudvikling for ressourcemedarbejdere på diplomniveau i forhold til inklusion, og der er igangsat drøftelser i forhold til kompetenceudvikling af almene medarbejdere i dagtilbud og skoler i forhold til inklusion. Projekt I Assens Kommune lykkes alle børn afsluttes som kommunalt indsatsområde i skoleåret 2013/2014 med skolernes kvalitetsrapport 6. generation. Skolernes arbejde med I Assens lykkes alle børn analyseres i afsnit 6.1. 9
3.2. Specialpædagogisk bistand, 2009/2010 Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at det politisk besluttede projekt Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen (specialpædagogisk indsats) i Assens Kommune samt projekt I Assens Kommune lykkes alle børn koordineredes fremadrettet med de involverede fagområder. I forbindelse med håndtering af Assens Kommunes overordnede økonomiske udfordringer blev det politisk besluttet at omorganisere i direktørområdet Børn & Undervisning og bortreducere fagområdet Tværfaglighed & Sundhed. Projektet Organisering, styring og udvikling af specialundervisningen (specialpædagogisk indsats) i Assens Kommune samt budgetblok 8 i budgetforlig 2011 overgik til koordination gennem projekterne I Assens Kommune lykkes alle børn og Inklusion. Gennem koordination af ovenstående og via indsatser for pædagogisk udvikling mod inklusion, visitation og økonomisk tildeling er anbefalingerne fra blok 8 nu implementeret i organisationen. Resultatet er blandt andet en politisk besluttet incitamentstyret tildelingsmodel en visitationsmodel der fremmer inklusion og mulighed for kompetenceudvikling af medarbejdere. Der er endvidere blevet udviklet et forslag til kvalitetssikring i forhold til de fælleskommunale specialklasser, specialskole og heldagsskoletilbud samt de decentrale inklusionstiltag. 3.3. Dansk som andetsprog, 2009/2010 Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, en harmonisering af tosprogsområdet, herunder sammenlægning af de eksisterende to tosprogscentre til ét. Arbejdet med harmonisering af tosprogsområdet er tilendebragt, og resultatet er materialet Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune samt nyorganisering af området med sammenlægning af de to tosprogscentre til ét center placeret på Assensskolen. Harmoniseringsmaterialet blev udviklet gennem et tværfagligt samarbejde mellem decentrale ledere fra dagtilbuds- og skoleområdet, repræsentanter fra integrationsområdet, repræsentant fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning samt de nuværende ledere og medarbejdere fra kommunens tosprogscentre. Endvidere kan følgende ændringer fremdrages i forhold til den nye organisering af området: Større mulighed for fleksibilitet i opgaveløsning mellem decentrale dagtilbud, landsbyordninger og skoler og det koordinerende tosprogscenter Videreudvikling af basisdansktilbuddet på det koordinerende tosprogscenter Kvalificering af arbejdet med undervisning i dansk som andetsprog og supplerende dansk gennem indførelse af individuelle handleplaner for elever Kvalificering af arbejdet med tidlig sprogstimulering gennem indførelse af individuelle handleplaner for børnehavebørn Tydeliggørelse af samarbejde mellem diplomuddannede sproglige vejledere i dagtilbud og det koordinerende tosprogscenter Kvalificering af opgaveløsningen på tosprogsområdet gennem netværkstiltag, årlige temadage med eksterne oplæg og mindre kursusaktivitet i det koordinerende tosprogscenter 10
Udvikling af fokus på flygtningebarnets og familiens integration gennem tæt samarbejde mellem integrationsafdelingens familieprojekt og det koordinerende tosprogscenter samt nye samarbejdsstrukturer i dette arbejde Den nye organisering af tosprogsområdet trådte i kraft den 1. august 2012 efter politisk godkendelse. Læs materialet Organiseringen af tosprogsområdet i Assens Kommune 3.4. Resultater fra Nationale test, 2009/2010 Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at udviklingen af de nationale test skulle følges tæt på både decentralt og kommunalt niveau, og at der blev rettet fokus på det faglige niveau i undervisningen på skoler med øget sammenlæsning på tværs af klassetrin. Derudover blev det anbefalet at iværksætte et fælleskommunalt udviklingsprojekt om læsning med fokus på udarbejdelse af en fælleskommunal læsestrategi for at understøtte en mere ensartet læseindsats på skolerne. I de to forgange skoleår er der blevet fulgt op på udviklingen i de nationale test og skolernes faglige niveau gennem analyser af skolernes nationale testresultater og gennem samtaler mellem skolechefen og de enkelte skolers ledelse. Der arbejdes i forskelligt omfang på skolerne med holddeling på alle klassetrin med det formål dels at styrke det faglige niveau dels at sikre større inklusion i undervisningen. På to skoler er der i indskolingen iværksat forsøg med aldersintegreret undervisning med fleksibel holddannelse efter Folkeskolelovens 25 stk. 1. Udviklingen af aldersintegreret undervisning og holddeling følges tæt af skolechefen. Læsning blev som et fælleskommunalt indsatsområde iværksat august 2011. Projektet tager udgangspunkt i målet om at skabe optimale læsebetingelser for alle elever i alle fag og derigennem stimulere elevernes læselyst og højne deres faglige niveau. Kompetenceudvikling af lærere og læsevejledere har bl.a. være fokuspunkt på Læsevejledernetværkets 4 årlig møder og på Læsningen Dage. Læsningens Dage er en årlig tilbagevendende 2-dagsbegivenhed i november måned for alle ansatte i skolen. På dagene sættes der fokus på forskelligt fagligt indhold i forhold til den nyeste viden om læseudvikling. Læsningens Dage blev afholdt første gang i november 2011. Derudover har en arbejdsgruppe bestående af læsevejledere, skoleledere, læsekonsulent og skolekonsulent arbejdet med udvikling af visionsmaterialet Vision for læsning en fælleskommunal strategi for læsning i Assens Kommune. Visionsmaterialet har til hensigt at rammesætte den fremtidige udvikling på læseområdet i kommunen. Materialet er blevet kvalificeret på en temadag for skoleledere og læsevejledere i maj 2012 og har efterfølgende taget form heraf. Skolernes arbejde med Læsning som kommunalt indsatsområde beskrives og analyseres yderligere i afsnit 6.1. Assens Kommune er endvidere udvalgt som forsøgskommune i Projekt tolærerordning, hvor kommunen skal deltage med model Faglig vejleder. Projektet løber fra den 1. oktober 2012 frem til den 31. juli 2013. Assens Kommune har i forløbet valgt at sætte fokus på matematik. Matematiklærere på 6. klassetrin fra 6 tilfældigt udvalgte skoler tilknyttes en matematikvejleder med det formål at rette opmærksomhed på de enkelte elevers faglige udvikling i matematikundervisningen. 11
3.5. Andre initiativer på skoleområdet, 2009/2010 Overgange til ungdomsuddannelser Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at de forskellige politisk besluttede tiltag på ungeområdet fortsat skulle udvikles og løbende koordineres med de involverede parter på ungeområdet. I foråret 2012 blev det besluttet at nedsætte en politisk ungekoordineringsgruppe på tværs af de tre fagudvalg Børn & Undervisning, Job & Arbejdsmarked og Social & Sundhed med det formål at skabe et tæt tværgående samarbejde om ungegruppen. På tilsvarende vis blev etableret et administrativt ungekoordineringsforum. Med afsæt i rapporten Ungeindsatsen i Assens udarbejdet af m.ploy, er der samtidig sat fokus på de områder, som er en særlig udfordring i Assens Kommune. Assens Kommunes 10. klassecenter er fortsat et væsentligt omdrejningspunkt for overgang til ungdomsuddannelser med 171 elever i skoleåret 2012/2013. Ungepakken er udmøntet via etablering af Slusen, som er placeret i 10. klassecentret. Den 1. januar 2012 blev projektet Slusen etableret, som et ét-årigt forsøg med et intensivt vejledningsforløb. Vejledningsforløbet skal hjælpe de unge, som enten er faldet fra eller ikke er kommet i gang med et ungdomsuddannelsesforløb. Slusen er placeret på 10. klassecenteret. Assens Kommune deltager i KL s Projekt Ungdomsuddannelse i et partnerskab med de ungdomsuddannelsesinstitutioner, som qua de unges videre uddannelse er samarbejdspartnere. Projektet har til formål at styrke samarbejdet mellem kommune og ungdomsuddannelser og dermed overgangen til ungdomsuddannelser. Partnerskabsprojektet løber frem til udgangen af 2013. It-udvikling, medier og kommunikation Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at it-området fremadrettet blev afklaret i forhold til løsningen af centrale it-udviklingsopgaver. I forbindelse med den nationale indsats for digitalisering er Assens Kommune deltager i partnerskabet mellem regeringen og Kommunernes Landsforenings indsats omkring Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Projekterne i Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi angiver nye pædagogiske og didaktiske læringsveje og håndtering af udfordringer i forhold til it-infrastruktur og kommunikation. Dette har i Assens Kommune medført etablering af projekt Didaktisk digitalisering i dagtilbud og skoler med det overordnede mål at rammesætte den digitale udvikling for børn på hele dagtilbuds- og skoleområdet. Udviklingen ses konkret i forhold til de 5 projekter i Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi men også i et overordnet pædagogisk og didaktisk perspektiv i Assens Kommune. Tiltag i projektets første fase (2012): Afdækkende analyser af it-området i Assens Kommune gennem SWOT-analyse og drøftelser i den samlede ledergruppe Afholdelse af temadag med eksterne oplægsholdere omkring børns digitale dannelse og læring, digitale medier og it i dagtilbud og skoler og vurdering af digitale læremidlers kvalitet. Her deltog 80 ledere og ressourcepersoner fra dagtilbuds- og skoleområdet Arbejdsdøgn med ledere og ressourcepersoner 12
Udvikling af udkast til en skriftlig strategi for området med forslag til effektmål og konkrete handlingstiltag indenfor temaerne: Børns digitale læring og udvikling, Digitale læremidler, Kommunikation og samarbejde, Digitale medier i specialpædagogik og flersprogsudvikling, Ledelse og organisering af området samt Kompetenceudvikling Politisk beslutning i budget 2013 vedrørende etablering og opgradering af itinfrastruktur på dagtilbuds- og skoleområdet Koordination og udvikling af de fælleskommunale digitaliseringsprojekter og itområdet i dagtilbud og skoler gennem styregruppemøder Projektudvikling omkring inkluderende velfærdsteknologi mellem Assens Kommune, Syddansk Universitet (Knowledge Lab), University College Lillebælt og Vejle Kommune Kommende tiltag: Lederdøgn med grundige drøftelser af strategiens forslag og politisk proces i forhold til den endelige digitale strategi for børns digitale læring i Assens Kommune. Kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere på skoleområdet Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at der blev iværksat fælles efter- og videreuddannelse inden for almenområdet med henblik på udvikling af specialiserede kompetencer i medarbejderstaben i forhold til øget inklusion af elever på almenområdet. Det blev i den forbindelse anbefalet at iværksætte fælles efter- og videreuddannelse gennem udviklingsprojektet I Assens lykkes alle børn. Derudover blev det anbefalet, at kompetenceudvikling indenfor det specialpædagogiske område skulle iværksættes i forhold til at understøtte og kvalificerer det netværk, der er etableret inden for AKT- og specialundervisningsområdet. For status på opfølgning af anbefalinger henvises til statusbeskrivelser af projekt I Assens Kommune lykkes alle børn, afsnit 3. 1, og Specialpædagogisk bistand, afsnit 3.2. Her er iværksat tiltag, som giver svar på ovenstående anbefalinger. Skolernes kvalitetsrapport som styringsredskab Skoleområdet anbefalede i kvalitetsrapporten 2009/2010, 4. generation, at Assens Kommune ansøgte udfordringsretten i forhold til bekendtgørelsens krav om udarbejdelse af én årlig kvalitetsrapport med henblik på at udarbejde en kvalitetsrapport hver andet år. Det blev ligeledes anbefalet, at opgørelser omhandlende skolernes rammebetingelser og resultater udarbejdes som et statusnotat til drøftelse i kommunalbestyrelsen i de skoleår, hvor der ikke udarbejdes kvalitetsrapport. På baggrund af Assens Kommunes ansøgning til Ministeriet for Børn og Undervisning om forsøgsdispensation fra Folkeskolelovens 40 a, stk. 1, pkt. 1, hvad angår kravet om, at kvalitetsrapporten skal udarbejdes årligt, indgår Assens Kommune i en forsøgsperiode til og med 31. december 2013. Kommunen har i forsøgsperioden dispensation fra udarbejdelse af kvalitetsrapporten for skoleårene 2010/2011 og 2012/2013. Dispensationen er betinget af, at særlige oplysninger om fravær for skoleåret 2010/2011 medtages i kvalitetsrapporten 2011/2012, jf. bekendtgørelse nr. 846 af 306 2010 om særligt fokus på fravær i kvalitetsrapporten. Oplysninger om fravær er behandlet i afsnit 5.1. under tabel 5.1.16. Opgørelser omhandlende skolernes rammebetingelser og resultater for skoleåret 2010/2011 er udarbejdet som et statusnotat og blev drøftet i kommunalbestyrelsen den 26. oktober 2011. 13
Udfordringsretten pædagogisk udvikling og afbureaukratisering I forbindelse med regeringens indsats i forhold til regelforenkling og afbureaukratisering har Assens Kommune ansøgt ad flere omgange om forskellige forsøg med udfordringsretten. Forsøgene med udfordringsretten skaber mulighed for pædagogisk udvikling gennem afbureaukratisering. På skoleområdet er følgende forsøg iværksat: Elevplaner 11 folkeskoler i Assens Kommune gør forsøg med elevplaner. Det skal være op til den enkelte skole at vurdere, ud fra en helhedsvurdering, hvad der er væsentligt at medtage i elevplanerne. Dette sker for bedre at kunne tilbyde differentieret og individbaseret undervisning og hermed lægge fokus på de fremadrettede læringstiltag og den besluttede opfølgning på resultaterne af den løbende evaluering. Forsøget løber frem til 31. juli 2013, hvorefter forsøget skal evalueres. Samdrift i Ebberup Etablering af samdrift mellem Børnehuset Ebberup og Ebberup Skole er imødekommet. Forsøget med samdrift landsbyordning forløber frem til 31. juli 2013, hvorefter det skal evalueres med henblik på at vurdere den videre samdrift. Fleksible læringsmiljøer I forbindelse med projekt I Assens Kommune Lykkes alle børn ønskede 9 skoler at gøre brug af udvidet holddeling som led i at etablere differentierede og inkluderende læringsmiljøer for alle børn. Denne ansøgning er imødekommet og forløber frem til 31. juli 2013. Yderligere afventes der svar fra Børne- og Undervisningsministeriet i efteråret 2012 i forhold til den resterende del af ansøgningen, hvor stamklassen ikke ses som den primære organisationsform. Skolernes Kvalitetsrapport som styringsredskab Se foregående afsnit Skolernes kvalitetsrapport som styringsredskab. 14
4. Anbefalinger fra skoleområdet, Kvalitetsrapport 2012/2013 2013/2014, 6. generation 4.1. Kommunalt besluttede indsatsområder Afsluttede kommunale indsatsområder Skoleområdet anbefaler, at de afsluttede indsatsområder Science og Mål og indholdsbeskrivelser og arbejdet med pædagogiske læreplaner fortsætter den positive udvikling på skolerne gennem skolernes lokale tiltag og gennem de fælleskommunale tiltag. De fælleskommunale tiltag er centreret fremadrettet om at understøtte, koordinere og følge op på skolernes arbejde. Igangværende kommunale indsatsområder Læsning Skoleområdet anbefaler, at det igangværende indsatsområde Læsning fortsætter den positive udvikling gennem et fortsat målrettet fokus på udvikling af læsning i skolernes daglige praksis, herunder at der rettes fokus på Faglig læsning, udnyttelse af læsevejlederes kompetencer i alle fag, implementering af it-læsestøtteprogrammer og sparring med andre skoler. Det anbefales, at skolerne med udgangspunkt i den kommunale strategi for læsning arbejder med at omsætte og effektuere deres tiltag til en fastforankret og progressiv læseindsats. Skolernes arbejde skal fortsat understøttes fra kommunalt niveau gennem forskellige kommunale tiltag som fx Læsningens Dage, temamøder i læsevejledernetværket og kompetenceudvikling af medarbejdere. I Assens Kommune lykkes alle børn Skoleområdet anbefaler, at skolernes forskelligartede arbejde med det igangværende indsatsområde I Assens Kommune lykkes alle børn fortsat understøttes og koordineres fremadrettet fra kommunalt niveau. Centrale områder er kompetenceudvikling af medarbejdere og fortsat udvikling af den nye ledelses- og organisationsstruktur i forhold til styring af det specialpædagogiske område mod øget inklusion. Det må her medtænkes, at inklusion både er beskrevet af skolerne som en af deres tre største udfordringer og som et signal, Byrådet opfordres til at tænke ind i det videre arbejde. Nye kommunale indsatsområder Digital it-strategi Afklaring af it-området i forhold til centrale it-udviklingsopgaver og det overordnede arbejde med Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi i Børn & Undervisning har skabt pædagogiske og didaktiske visioner. Disse er samlet i et udkast til en strategi for børns digitale læring i dagtilbud og skoler. Videreudvikling af strategiens indhold, den politiske proces samt kommende implementering af strategiens handlingstiltag på decentralt og centralt niveau signalerer et behov for et fælleskommunalt indsatsområde centreret om it. Det anbefales derfor, at udvikling af en digital it-strategi, Didaktisk digitalisering, indføres som et fælleskommunalt indsatsområde fra skoleåret 2013/2014 som et treårigt fælleskommunalt udviklingsprojekt. Projektet skal fremme udviklingen af it som et bredt undervisnings- og læringsredskab, herunder fremme medarbejdernes kompetencer på området. Projektet skal hjælpe til at understøtte elevernes faglige udvikling og til at imødekomme inklusionstanken om, at elevers forskelligartede behov skal tilgodeses samtidig i den almene undervisning. Matematik Det anbefales at iværksætte et treårigt fælleskommunalt indsatsområde centreret om faget matematik fra skoleåret 2014/2015 se afsnit 4.4. for uddybning heraf. 15
4.2. Specialpædagogisk bistand Som nævnt ovenfor i anbefalingerne til indsatsområdet I Assens Kommune lykkes alle børn viser analyser af skolernes tre største udfordringer, deres lokale fokusområder og signaler til Byrådet, at inklusion er et område, der kræver særlig opmærksomhed. Det anbefales derfor, at det igangværende arbejde med at omorganisere og udvikle specialområdet gennem det kommunale projekt Inklusion og I Assens Kommune lykkes alle børn stadig følges tæt og understøttes fra kommunalt niveau. I dette arbejde anbefales opfølgningstiltag på det almene område at tage udgangspunkt i initiativer som: Uddannelse af medarbejdere i skolerne på diplomniveau i forhold til inklusion og specialpædagogik Udvikle kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere og ressourcepersoner, hvor arbejdsmetoden fra I Assens Kommune lykkes alle børn anvendes (teori/praksis, videndeling, vejledning, udvikling af handleplaner, samarbejde mellem dagtilbud og skole) Etablere inklusionsnetværk for ressourcepersoner på skolerne, der understøtter arbejdet med inklusion i dagligdagen Tematisere og tage initiativer der kvalificerer vejledere i forhold til vejlederrollen og udnyttelse af ressourceteam Afholde fyraftensmøder for medarbejdere i samarbejde med ledere med det formål at understøtte de lokale udviklingstiltag og bidrage til fællesskab om inklusionsopgaven. På specialområdet anbefales opfølgningstiltag at tage udgangspunkt i initiativer som: Tilvejebringe videndeling og refleksionsmuligheder omkring inklusion for team og skoleledelser omkring specialklasser Etablere kvalitetsudvikling af de fælleskommunale specialklassetilbud i kommunen med fokus på inklusionsforsøg Koordinere, samarbejde og nytænke i forhold til udvikling af støttepædagogområdet, jf. inklusionsprojektet. Derudover anbefales, at der ud fra kvalitative og kvantitative data foretages en afdækning af de elever, der inkluderes i almenområdet, og at disse elever følges tæt gennem samarbejde mellem forvaltning og skole. 4.3. Dansk som andetsprog Med tosprogsområdets nyorganisering med virkning pr. 1. august 2012 anbefales, at skoler med elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, og Det koordinerende tosprogscenter arbejder ud fra de anvisninger, der er beskrevet i det retningsgivende materiale Organisering af tosprogsområdet i Assens Kommune. Det anbefales ligeledes, at der foretages evalueringer af Det koordinerende tosprogscenters arbejde til brug for opfølgning på og udvikling af området. 4.4. Nationale test og eksterne prøver Skoleområdet anbefaler, at der rettes fokus på den flerårige tendens til, at skolerne samlet set placerer sig på et middelniveau i både nationale test og eksterne prøver. Med et fremadrettet blik anbefales, at der generelt arbejdes på at højne niveauet de kommende år. Dette kan ske gennem lokale tiltag på skolerne og gennem iværksættelse af ét fælleskommunalt fagligt fokusområde. Da faget matematik ikke som eksempelvis dansk og naturfagene er blevet tillagt særlig opmærksomhed gennem de seneste år anbefaledes derfor, at matematik indføres som treårigt fælleskommunalt indsatsområde fra skoleåret 2014/2015. 16
4.5. Andre initiativer på skoleområdet Fleksible læringsmiljøer Med skolernes øgede brug af holddeling og fokus på indførelse af aldersintegreret undervisning anbefaler skoleområdet, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af skoleledere og pædagogisk konsulent. Arbejdsgruppen har til opgave at undersøge og afdække områdets fordele og udfordringer med afsæt i lokale praksisperspektiver. For at afdække området ud fra skolernes forskelligheder og behov anbefales, at arbejdsgruppen består af ledere fra skoler, der allerede har indført udvidet brug af holddeling og aldersintegreret undervisning i indskolingen og skoler, der påtænker at indføre disse tiltag. Derudover anbefales, at arbejdsgruppen består af ledere fra både større og mindre skoler. Skoleudvikling i lyset af tanker fra Ny Nordisk Skole Ud fra analysen af skolernes lokale mål og fokusområder, jf. afsnit 6.2., der viser, hvordan skolerne arbejder målrettet og udviklingsorienteret med mange forskelligartede lokale tiltag, anbefales, at der i et større omfang arbejdes med ideudveksling, videndeling og sparring mellem skolerne. Formålet er at rette fokus på det arbejde, som lærere, ledere, pædagoger m.fl. udfører, brænder for og har succes med for derigennem at udvikle flere lokale tiltag til fælleskommunale tiltag. Principperne i ministeriets projekt om Ny Nordisk Skole tager udgangspunkt i denne tankegang, hvorfor det anbefales, at disse principper danner inspirationskilde til fortsat skoleudvikling i kommunen. Sundhed forebyggelse og sundhedsfremme i skolerne Sundhed har altid været et gennemgående tema i skolerne, som forskellige aktører såsom lærere, PPR og sundhedsplejersker har samarbejdet omkring. Med den nye Sundhedspolitik i Assens Kommune Sammen om sundhed italesættes ikke bare sundhedsfaktorer omfattende de forebyggende KRAM-faktorer, altså kost, rygning, alkohol og motion, men også den mentale sundhed er kommet på dagsordenen. Her kommer den sundhedsfremmende tankegang, som handler om børns trivsel og sociale relationer, ind. Skolernes mulighed for at understøtte Sundhedspolitikken i Assens Kommune vil gennem et styrket tværfagligt samarbejde med bl.a. det nye Kompetencecenter give mulighed for et tværfagligt samarbejde, der giver et bedre og mere nuanceret fokus på børns sundhed. Ligeledes vil visioner hvor vægtning af indsatser gennem en kortlægning af sundhedstilstanden, f.eks. gennem monitorering over tid via Skolesundhedsprofiler, give et sammenligningsgrundlag fra år til år og indbyrdes mellem kommunens skoler. En kontinuerlig monitorering af børns sundhed vil understøtte et forebyggende og sundhedsfremmende arbejde for skolens ledelse, lærere og sundhedsplejen. Derved styrkes indsatsen i forhold til det, barnet har brug for. På denne baggrund anbefales en aktiv implementering af kommunens sundhedspolitik i de enkelte skoler. Overgange til ungdomsuddannelser Anbefalingerne følger beslutningerne i den politiske ungekoordineringsgruppe. 17
Del II. Rammebetingelser, Pædagogiske processer og Resultater 5. Rammebetingelser 2011/2012 5.1. Rammebetingelser for det samlede skolevæsen Assens Kommune tilbyder undervisning fra 0.-10. klassetrin. Der er 14 folkeskoler, 1 kommunal specialskole (Pilehaveskolen), 1 heldagsskole (Heldagsskolen i Flemløse) og 1 kommunal ungdomsskole, herunder Erhvervsskolen og Nybo 3. 6 landsbyordninger med undervisning fra 0.-6. klassetrin: Brylle Skole, Dreslette Skole, Gummerup Skole, Salbrovadskolen, Skallebølle Skole og Verninge Skole 1 landsbyordning med undervisning fra 0.-9. klassetrin: Ebberup Skole 6 skoler med undervisning fra 0.-9. klassetrin: Assensskolen, Haarby Skole, Tallerupskolen, Tommerup Skole, Vissenbjerg Skole og Aarupskolen 1 skole med undervisning fra 0.-10. klassetrin: Glamsbjergskolen Tabel 5.1.1. Antal spor pr. klassetrin KLASSETRIN SKOLE 0. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Total Aarupskolen 3 3 3 2 3 3 3 2 2 2 26 Assenskolen 2 2 2 2 3 2 2 3 3 3 24 Brylle Skole 1 1 1 1 1 1 1 7 Dreslette Skole 1 1 1 1 1 1 1 7 Ebberup Skole 2 2 2 2 1 2 2 2 1 2 18 Glamsbjergskolen 1 1 1 1 2 2 2 2 3 3 7 25 Gummerup Skole 1 1 1 1 1 1 1 7 Hårby Skole 2 2 1 2 2 2 2 2 3 2 20 Salbrovadskolen 1 1 1 1 1 1 1 7 Skallebølle Skole 1 1 1 1 1 1 1 7 Tallerupskolen 2 2 2 2 2 2 2 1 2 2 19 Tommerup Skole 1 3* 3* 2 2 2 1 2 1 2 19 Verninge Skole 1 1 1 1 1 1 1 7 Vissenbjerg Skole 2 3 2 3 2 3 2 4 3 3 27 I alt 21 24 22 22 23 24 22 18 18 19 7 220 Heldagsskolen i Flemløse og Pilehaveskolen er specialskoler, der ikke er inddelt i spor og indgår derfor ikke i ovenstående tabel. Tabellen er opgjort pr. 1. juni 2012. * Tommerup Skole har på 1. og 2. klassetrin holddeling, hvilket er årsdagen til, at de har inddelt de 2 klassetrin. 3 Nybo er nedlagt pr. 31.07.2012. 18
Tabel 5.1.2. Antal elever fordelt på skoler Skole Antal elever Aarupskolen 612 Assensskolen 541 Brylle Skole 139 Dreslette Skole 95 Ebberup Skole 321 Glamsbjergskolen 610 Gummerup Skole 140 Haarby Skole 406 Salbrovadskolen 123 Skallebølle Skole 131 Tallerupskolen 392 Tommerup Skole 362 Verninge Skole 97 Vissenbjerg Skole 610 I alt 4579 Det samlede elevtal i Assens Kommunes folkeskoler er faldet fra 4669 elever i 2010/2011 til 4579 elever i 2011/2012, hvilket er et fald på 90 elever. Elevtallet er opgjort pr. 1. juni 2012 for skoleåret 2011/2012. I Assens Kommune benytter 77 % af det samlede antal børn fra 0. 10. klasse et frit kommunalt grundskoletilbud jf. opgørelse pr. 5. september 2012. Tabel 5.1.3. Antal elever på specialskoler eller i specialpædagogisk tilbud Skole Antal elever Heldagsskolen i Flemløse 17 Pilehaveskolen * 64 Nybo 6 Brahesholmprojektet 4 I alt 91 * 15 elever er bosiddende uden for Assens Kommune. 13 elever kommer fra Faaborg-Midtfyn Kommune, 1 elev fra Odense Kommune og 1 elev fra Middelfart Kommune. 19