Undervisningsobservation

Relaterede dokumenter
Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Om observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO

Egaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Aktionslæring som metode

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Velkommen til 3. temadag

Mål med arbejdet eksempler fra klasse

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold

Temadag om de studerendes

Velkommen til 3. undervisningsdag

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Underviseres digitale kompetencer FLUID 14. maj

Lærings- & trivselsbarometer

undervisning og instruktion ved Det Naturvidenskabelige Fakultet Udvikling af ph.d.-kursus i Aarhus Universitet

Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

Sommeruni Teamsamarbejde og læringsdata

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Observation. Vejlederkursus 2014 IKV/SDU

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNI

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

DAGENS PROGRAM REFLEKSIONSØVELSE FORMIDLINGSKURSUS GYMNASIEPRAKTIK + RULLENDE UNIVERSITET 2. SEPTEMBER 2014 METTE BRINCH THOMSEN

Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Ledelse af læringsmiljøer

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Evalueringsresultater og inspiration

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Elevcentreret og datainformeret kvalitetsudvikling på Faaborg Gymnasium. Oplæg ved konference for Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

MODUL Studieplan for didaktisk design/ format

Lederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning

ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring

Spor 1 - Inklusionsindsatsen

FORMIDLINGSKURSUS FRA TEORI TIL HANDLING

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Gedebjerg Skoles værdigrundlag

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Virkningsfulde tiltag. E-læringsmetodik. Viiirksomme tiltag. Til overvejelse: Planlægning i omvendt rækkefølge:

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Sammen om at lede folkeskolen

LUS. Vejledning til lederen som skal til

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Reviews og Learning Walks på Søndervangskolen 2018/2019

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Christina Hellensberg Pædagogisk konsulent, PD Center for Undervisningsmidler, KP 20. september 2018

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Evaluering af 2. semester, Cand.it. i it-ledelse, fora r 2017

Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Peerevaluering som formativ evaluering

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Workshop vedrørende praktikplanen

Steen Beck Lærerroller, arbejdsformer, Tværfaglighed. Workshop i Nuuk

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Tingstrup Skole. Thisted.

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen Praktiske oplysninger

Delprojekt i edidaktik

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB

Vejledere Greve Skolevæsen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Transkript:

Undervisningsobservation - som læringsredskab

Erfaringer ift. undervisningsobservation Hvor mange har tidligere selv lavet undervisningsobservation? Dét kommer I ihvertfald til i gymnasiepraktikken! Hvor mange har tidligere prøvet at blive observeret, mens de selv underviste? Sandsynligvis kommer I til at opleve det!

At se vs. at observere undervisning Vi ser fjernsyn Hvornår observerer vi? opmærksomt, registrerende, kontrollerende (DDO) Vanskeligheden ved spontan undervisningsobservation: Undervisning er multifacetteret og kompleks Uden eksplicit fokus: Forforståelser styrer hvad man ser Subjektive og ofte implicitte indsigter Popper: OBSERVE! Relevante kvalificeringer: Fokusering styret opmærksomhed gerne evidensbaseret og eksplicit Systematisk, struktureret fastholdelse & dokumentation

Et kig ind i et autentisk klasserum Video-clip fra HFundervisning i kemi En rutineret lærer HVAD SER I HER? Skriv stikord (= observations-log light ) U-fokuseret, minimum af optegnelse

Opfølgning Diskuter lige et par minutter med sidem/k en: Hvad har I set og hæftet Jer ved? Et antal bidrag til plenum Refleksion: Hvilke fænomener? Elever, læreradfærd, interaktion? Observerbar adfærd eller tolkning? Refleksion: Hvilke pædagogisk-didaktiske tematiseringer og diskussionsmuligheder? Især med udgangspunkt i formidlingskurset, so far?

Mulige fokuseringer m. afsæt i kursusteori og inputs Sekvensering (1. kursusgang) Taxonomi & Progression (1. kursusgang) Bloom SOLO Autoritet og klar struktur (1. kursusgang) Spørgeteknik & håndtering af svar (1. kursusgang) Kropsprog og retoriske aspekter (2. kursusgang) Elevaktivering (3. kursusgang)

Teoretiske optikker med fokus på lærerens spørgeteknik og dialog Spørgsmålstype: Åbne og/eller lukkede spørgsmål? Taxonomisk niveau af spørgsmålene? Simpel version: Hvor-Hvem-hvad-hvordan-hvorfor? Wait-time tiden fra spørgsmålets slut til en elev harpuneres Elevbidrag: Bliver de Værdsat?, Bliver de brugt? ( optag ) Kommunikativ struktur: IRE-IRE-IRE.? Input (lærer)-response (kort elevrespon)-evaluation (lærer bekræfter/afviser) Kommunikativ tilgang: Monolog vs. Dialog Autoritativ diskurs vs. flerstemmighed

Et delvist overlappende struktureret observationsskema

Gensyn med video-clippet Replay - nu som fokuseret observation: Enten: vælg én eller flere teoretiske optikker - og skriv korte observationsnotater, som fastholder key events, kritiske træk og refleksioner Eller: afprøv brugbarheden af spørgeskemaet til at fastholde key events, kritiske træk og som afsæt for refleksion

Kort opsamling Del kort dine observationer med naboen? Diskutér dernæst, hvorvidt den fokuserede, teoridrevne observation har et nyt syn på, hvad der sker Diskuter styrker og begrænsninger ved de mere åbne hhv. lukkede observationsformater Få & kortere tilkendegivelser i plenum

Flere observationsskemaer m.m. kan tilgås http://owww.phys.au.dk/holbech/gympraktik_sciencedidaktik/

Anbefalinger for observation (I) Opmærksomhed: Fra Åben til Fokuseret? Prøv forskellige foci: Lærer: oplæg, spørgeteknik, classroom management, feedback, lærerrolle og relationsarbejde, fleksibilitet ift. lektionsplan Læreren i forskellige klasser? Elever: forskellighed, læring, motivation, hvad sker der i gruppearbejde/eksperimentelt arbejde etc.?, Bestemte eleverne i forskellige fag? (implicit ligger heri også muligheden for at kigge på interaktioner). Brug gerne forskellige fastholdelsesformater Field noter/observationslog, skemaer/checklists, interaktionsmapping eller lignende.

Anbefalinger knyttet til indramningen af observationen Forud: Forsøg at få lærerens plan & mål for timen forud - på skrift eller mere uformelt Umiddelbart efter: afklarende, refleksive dialoger Fx med læreren: Afklaring af hændelsesforløbet/det deskriptive: oplevede du dem som engagerede/støjende? Refleksion og fortolkning: Er du tilfreds med den måde det forløb på? Ift. planen: hvorfor afveg du den dér? Hvad tænkte du om..? ; Kunne du have gjort noget anderledes?... Eller elever hvis de har været genstand for observationen Åbne & ikkedømmende spørgsmål!!

Når du selv bliver observeret Involvér læreren i din lektions-plan på forhånd NB: timeplanen er ikke kun et indhold!! Fortæl læreren, hvad du særlig gerne (men ikke udelukkende) vil have tilbagemelding på. Dermed er du med til at definere lærerens fokus Kæmp for at få feedback fra både lærer og elever og fasthold denne.

Observationens rolle ift. Jeres gymnasiepraktikrapporter Observation = dominerende praktikaktivitet!! Eksplicitte krav, jf. læringsmål: Observere og dokumentere væsentlige træk ved undervisningen og gymnasieelever Reflektere disse træk i lyset af formålene med gymnasiet og undervisningen, samt inputs fra forudgående teoretiske kurser Dokumentere, begrunde og evaluere (eventuelle) egne undervisningsbidrag i praktikperioden Anbring direkte observationer i bilag. Sørg for at reflektere vigtige træk i hovedteksten!

Afsluttende metaperspektiv: Observation som læringsværktøj i læreruddannelse og efteruddannelse Vigtigste bidrag til professionel udvikling: Professional vision (Stipek, 1998) Propositionally interpreted practical knowledge (Thiessen, 2000) Adgang til erfaringer, dialoger og feedback ifm undervisning Selvtillid gennem andenhåndserfaringer Hyppige formater: Supervision (fx vejleder/kollega-) Lesson study, video-clubs m.m.

SPØRGSMÅL?

Kursuslitteratur knyttet til indslaget : Jack Richards: Classroom Observation in Teaching Practice, in Richards & Farrell: Practice Teaching A Reflective Approach, pp. 90-105. Cambridge University Press, 2011