Reviews og Learning Walks på Søndervangskolen 2018/2019
|
|
- Katrine Michelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Leadership Review (LR) Learning Walks (LW) Årgangs Review (ÅR) Elevens læringsudbytte & progression Professionel Review (PR) Champion Review (CR Elev Review (ER) Skoleåret ER1 ÅR1 LR1 LW1 ER2 PR1 CR1 LW2 ER3 ÅR2 LR2 LW3 ER4 CR2 PR2 LW4 1.kvartal = sommer 2018-efterårsferie / 2. kvartal = efterårsferie-jul / 3. kvartal = jul-påske / 4. kvartal = påske-sommer 2019 Formål: Formålet med Reviews på Søndervangskolen er at styrke vores kerneopgaven med børnene, dvs. at understøtte den enkelte elevs læringsudbytte, progression og trivsel. Med Reviews opbygger og udvikler vi os sammen i stærke professionelle læringsfællesskaber i engagerende miljøer, hvor feedback- og videndeling på tværs af skolens aktører er udgangspunktet. Kodekset er praksisnær ledelse, hvor høj kvalitet på alle niveauer understøtter synlig læring, progression og proces for vores elever. For at lykkes med dette har vi lokalt udviklet vores Review-tandhjul 1, som er et fælles metodegrundlag, der sikrer systematisk opfølgning i hverdagen med afsæt i såvel kvalitative (perceptuelle) som kvantitative data. 1 1 Udviklet af Søndervangskolen ledelsesteam ifm. B&Us LOKE forløb i
2 Elev Review (ER) Hvad er formålet med ER? Formålet med ER er at være tæt på og følge den enkelte elevs faglige læringsudbytte og progression, så eleven kan blive så dygtig, han/hun kan. Dette sker i et tæt samspil med forældrene, som ses som en afgørende ressource ift. at støtte op omkring sit barns læring, udvikling og trivsel. Med ER forventer vi, at forældrene indgår engageret i opgaven, hvorfor vi opmuntrer og støtter dem aktivt i forhold hertil. Hvad er ER? Ved et ER forstås en læringssamtale mellem lærer, elev og forældre mhp. at følge den enkelte elevs læringsstatus og -progression. Endvidere at parterne imellem får aftalt, hvad eleven skal arbejde med samt hvordan frem mod næste ER med en tydeliggørelse af: Hvad er elevens-, forældrenes- henholdsvis lærerens opgave. Hvem deltager i ER? ER omfatter alle skolens elever fra kl. Med ER er der tale om et specifikt fagligt læringsfokus, derfor har vi valgt, at det er elevens dansk- hhv. matematiklærer, der deltager sammen med eleven og dennes forældre. Kontaktlæreren sikrer, at overlevering fra relevante faglærere også finder sted. Hvornår afvikles ER? ER er fordelt jævnt henover skoleårets kvartaler. I daglig tale forkortes Elev Review som ER1, ER2 etc. Konkret afvikles ER ved, at skolen lukkes fra kl. 12 de pgl. fire onsdage 2. Afviklingstidspunkerne er: ER1: , ER2: , ER3: og ER4: Med denne afvikling betyder det, at forældre der evt. har flere børn på skolen, kan nå omkring dem alle på samme dag. Forud for afviklingen har forældrene haft mulighed for at booke en af de oprettede tider, som klasseteamet har sørget for er tilgængelige via Forældreintra 3. Hvordan afvikles ER? Udgangspunktet for ER er elevens læring, proces og progression. Den obligatoriske elevplan, som lærerne lægger i MinUddannelse, opdateres minimum én gang om året og følger dermed ministeriets lovkrav herfor. For samtlige ER gives der mulighed for en gensidig dialog mellem lærere, forældre og elev med udgangspunkt i elevens læringsprogression. Dette gøres med udgangspunkt i Succesmål for læring 4, elevplaner, porteføljer og/eller andet, der dokumenterer elevens læringsudbytte. Der arbejdes henimod, at eleverne selv bliver mere aktive ift. formidlingen af deres læringsfremskridt og mere sikre ift. at benytte det fælles sprog for læring, vi alle arbejder med ud fra vores Challenging Learning fokus. 2 I den forbindelse sikres såvel pasningsgaranti for kl. Endvidere evt. krav om erstatningstimer til eleverne inden for den fagopdelte undervisning. 3 Forv. AULA pr. 1. jan Succesmål for læring indgår som én af Søndervangskolens indsatser ifm. deltagelse i UVMs program for elevløft,
3 Professionel Review (PR) Hvad er formålet med PR? Formålet med PR er et tæt samarbejde mellem nærmeste leder og den enkelte lærer/ pædagog omkring elevens læring og trivsel. Læreren/pædagogen udvikler sig professionelt i et tæt samspil og dialog med nærmeste leder, hvor de to i fællesskab udvikler et fælles sprog for læring (jf. vores pædagogiske grundlag: Perlekæden ). Samtidig giver PR nærmeste leder en større viden og indsigt i lærerens/ pædagogens daglige virke med børnene, og hvor nærmeste leder er en tæt sparringspartner, der kan give feedback og reflektere sammen med læreren/pædagogen over dennes praksis, herunder hvilken betydning den enkeltes praksis har ift. elevernes læringsprogression, udvikling og trivsel. Med PR tydeliggør og fastholder vi en systematisk metodik i en til tider travl skolehverdag. Hvad er PR? PR består af en lederobservation i en lektion i en klasse hos en lærer/pædagog (kaldet PR-OBS) og en efterfølgende feedback/-sparringsamtale mellem den pgl. lærer/pædagog og nærmeste leder (kaldet PR-samtale). Hvem deltager i PR? Den enkelte lærer/ pædagog og dennes nærmeste leder deltager i de planlagte PR. Hvornår afvikles PR? PR afvikles to gange i løbet af skoleåret én gang før jul og én gang efter jul. I daglig tale forkortes Professionel Review som PR1 og PR2. Tidspunkterne for PR fastsættes direkte mellem nærmeste leder og den enkelte lærer/pædagog på foranledning af lederen. Forud for fastsættelse af tidspunktet har læren/pædagogen mulighed for at fremkomme med ønsker for, hvornår PR-OBS skal finde sted, dette fx ift. hvilke fag/klasser den pågældende lærer/pædagog vurderer størst behov for, at nærmeste leder besøger. I fald læreren/pædagogen ønsker at benytte sig af muligheden, giver denne besked til nærmeste leder min. en uge forud for afholdelse. Hvordan afvikles PR? Forud for afholdelse af PR udsendes et oplæg til læreren/pædagogen. Oplægget har forskelligt fagligt fokus afhængig af hvilken fagprofession, herunder hvad der er på den (pædagogiske) dagsorden. Den enkelte lærer/pædagog kan vælge at fremsende et selvvalgt fokuspunkt/tema til nærmeste leder indenfor nedenstående hovedområder, som er nærmere beskrevet i det udsendte oplæg. For lærerens vedkommende vil udgangspunktet være elevens læring og sikring af et inspirerende og trygt (grundvilkår) læringsmiljø. For pædagogens vedkommende vil det i højere grad være den trivselspædagogiske funktion/faglighed, opmærksomheden rettes mod. 3
4 Årgangs Review (ÅR) Hvad er formålet med ÅR? Formålet med ÅR er at styrke samarbejdet mellem nærmeste leder og årgangsteamet med udgangspunkt i et informeret og oplyst grundlag. Dette ved at tydeliggøre og fastholde et specifikt fokus på de aftalte læringsmål, som årgangsteamet har opstillet for eleverne mhp. at følge årgangens læringsprogression, udvikling og trivsel. ÅR er dermed den måde, hvorpå årgangsteamet samarbejder og systematisk følger op på årgangens hhv. og de enkelte elevers resultater, udvikling og trivsel. Hvad er ÅR? ÅR består af en 1,5 timers samtale mellem nærmeste leder og det enkelte årgangsteam pba. af en række på forhånd udvalgte data-udtræk vedrørende årgangens resultater, trivsel og udvikling. Hvem deltager i ÅR? Til ÅR deltager nærmeste leder, årgangsteamets dansk- og matematiklærer samt årgangens tilknyttede pædagog. Hvornår afvikles ÅR? Konkret afvikles ÅR: ÅR1: uge 32/2018 og ÅR2 d Hvordan afvikles ÅR? ÅR tager afsæt i de på forhånd udvalgte data-udtræk, som er: Elevfravær, elevtrivselsmåling og div. testresultater. Der udsendes forud for ÅR et oplæg til teamet med henvisninger til de valgte dataudtræk samt en række kvalitative spørgsmål, der tilsammen danner grundlag for samtalen. 5 Lørdag d. 19. jan er en planlagt pædagogisk dag for lærere, pædagoger og ledelser (jf. Skolekalender ) 4
5 Leadership Review (LR) Hvad er formålet med LR? Formålet med LR er styrke samarbejdet mellem nærmeste leder og skoleleder med udgangspunkt i et informeret og oplyst grundlag. Dette ved at tydeliggøre og fastholde et specifikt fokus på de aftalte mål, som de enkelte årgange indenfor nærmeste leders afdeling har ansvar for. Nærmeste leder udvikler sig professionelt i et tæt samspil og dialog med skoleleder, hvor de to i fællesskab drøfter ledelse af det fælles sprog for læring, der ønskes udviklet på skolen (jf. vores pædagogiske grundlag: Perlekæden ), herunder koblingen til skolens vision, mission og værdigrundlag. Samtidig giver LR nærmeste leder en større viden og indsigt i nærmeste leders daglige ledelse af lærere/pædagoger inden for egen afdeling, og hvor skoleleder er en tæt sparringspartner, der kan give feedback og reflektere sammen med nærmeste leder over dennes ledelsespraksis, herunder hvilken betydning den enkeltes leders praksis har ift. afdelingens resultater, udvikling og arbejdsmiljø. Med LR tydeliggør og fastholder vi en systematisk metodik i en til tider travl skolehverdag. Hvad er et LR? Et LR består af en 1,5 timers samtale mellem nærmeste leder og skoleleder pba. af en række på forhånd udvalgte data-udtræk vedrørende afdelingens resultater, trivsel og udvikling for såvel elever som medarbejdere. Ydermere sammenholdes dette med den kultur- og værdiproces, som skolen gennemgik i skoleåret 2015/2016, hvor de enkelte afdelinger udarbejdede egne afdelingsvisioner, - missioner og værdigrundlag 6. Hvem deltager i LR? Deltagere i LR er nærmeste leder og skoleleder. Hvornår afvikles LR? LR afvikles 2 gange fordelt over skoleåret og afholdes i umiddelbar forlængelse af ÅR. Hvordan afvikles LR? LR1 og LR2 tager afsæt i de på forhånd udvalgte data-udtræk, som er: Elevfravær, elevtrivselsmåling og div. testresultater. Ydermere tages der afsæt i medarbejderstatus og evt. kompetenceudviklingsbehov. Trukne datainformationer her vil være: MUS-opsamlinger, PR tilbagemeldinger, medarbejderfraværsregistreringer, kompetenceniveau. Endvidere den enkelte afdelings delvision og mission. 6 (jf. Kultur- og værdiproces med kons. Iver Gaarsted,
6 Champion Review (CR) Hvad er formålet med CR? Formålet med CR er at styrke samarbejdet og det professionelle læringsfællesskab det pædagogiske personale imellem på tværs af skolen ved at: Coache, udfordre og støtte hinanden i deres arbejde med Challenging Learning med udgangspunkt i teorier og redskaber fra Challenging Learnings uddannelsesforløb. At opfordre og udfordre hinanden i den daglige planlægning til at afprøve og bruge ideer/modeller fra de fælles uddannelsesdage med Challenging Learning At styrke en kultur, hvor alle er helt tæt på praksis og openminded for læring, videndeling og udvikling ift. at understøtte elevernes læring og trivsel. Som en del af kompetenceforløbet med Challenging Learning har vi valgt at uddanne Champions, der gennem forløbet skal udvikle rollen som læringsspecialister i praksis, samt blive klædt på til at kunne støtte deres kollegers professionelle læring og udvikling bl.a. gennem coaching, sparring, og feedback. Hvad er et CR? Et CR skal ses som et forløb med en Champion og en gruppe lærere/ pædagoger. CR består af et formøde, en observation og efterfølgende refleksion. Der afprøves forskellige metoder og tilgange i løbet af året med udgangspunkt i de sessions, Champions har med Challenging Learning v/martin Renton. Hvem deltager i CR? Deltagere i CR er en af skolens Champions, der både mødes individuelt og med en gruppe af lærere og pædagoger. Hvornår afvikles CR? CR afvikles 2 gange fordelt over skoleåret. Tidspunkterne er onsdag eftermiddage og fremgår af Skolekalender Resterende samtaler og observationer ligger i A-tid eller i de afsatte mødetider for Champions på onsdage mellem Formen fastlægges mere præcist efter aftale med Martin Renton, Champions og ledelsen (AK). Hvordan afvikles CR? Championsreview vil som udgangspunkt afvikles som et aktionslæringsforløb efter følgende model: 6
7 Learning Walks (LW) Hvad er formålet med LW? Formålet med LW er at dele god læringspraksis og lære af hinanden ved at: Have øget dialog om hvad der virker i undervisningen ift., hvor vi gerne vil hen med eleverne Have fokus på og understøtte vores kompetencefokus med Challenging Learning LW understøtter ideen om, at vi på baggrund af en observation af undervisning, kan have en samtale om læring og undervisning mhp. at udvikle den fælles vision om høj kvalitativ læring og undervisning og dermed indflydelse på elevernes læring. At der ifm. hvert LW samles op i afdelingerne mhp. Vidensdeling og fællesgørelse af de evt. mønstre, der igen inden for de enkelte afdelinger/skolen som helhed. LW skal give ledelsen mulighed for være tæt på praksis for løbende og på sigt at kunne foretage kvalificerede beslutninger ift. kommende indsatser og prioriteringer ud fra følgende spørgsmål: Hvor skal vi hen? Hvor er vi nu? Hvad er næste skridt? Hvad er et LW? En LW er et besøg i de enkelte afdelingers læringsmiljøer af et par timers varighed, hvor de besøgende observerer læring, hvorefter der undervejs og efterfølgende deles refleksioner om det observerede. Hvem deltager i LW? LW1 afvikles lokalt af skolen. Deltagerne i LW1-gruppen er ledelsesrepræsentanter og evt. en Champion. LW2 afvikles foruden de lokale skoledeltagere også med deltagelse af Martin Renton (fra Challenging Learning). Hvornår afvikles LW? LW1 afvikles i september i forbindelse med ER1 (Ledelse). LW2 afvikles i november (Martin Renton, Champions og ledelse). LW3 afvikles i februar (Ledelse og Champions). LW4 afvikles i maj (Ledelse og Martin Renton) Hvordan afvikles LW: Inden LW afvikles har der været et formøde, hvor fokus for LW en er nærmere er aftalt. Fokus vælges ud fra de områder, vi i forvejen arbejder med inden for temaerne i Challenging Learning. Afdelingens lærere og pædagoger vil på forhånd kende til det udvalgte fokus, og de vil også have orienteret eleverne om, at der kommer besøg, herunder hvordan de skal forholde sig. LW-gruppen observerer typisk 15 min, hvorefter den går videre. Under og efter dagens LW reflekteres over observationerne, og der aftales en enten skriftlig eller mundtlig feedback til de deltagende klasser/lærere og pædagoger. 7
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs mereNyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018
Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018 Velkommen tilbage efter sommerferien Efter en fantastisk sommer med masser af sol og varme, så kneb det lidt med solstrålerne, da vi mandag kl. 9.00 bød alle elever
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereSkole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.
Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole. Vi vægter, at: Vores skole er et sted, hvor samarbejde, åbenhed, tillid, mangfoldighed og engagement er basis for, at alle trives. Trivsel og ansvar at vi
Læs mereFra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik. V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut
Fra data til vidensbaserede drøftelser af pædagogik V. Kristian Quistgaard Steensen og Sara Hach, Danmarks Evalueringsinstitut Program for workshoppen Introduktion til undersøgelsen Resultater fra EVA
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereSkolereformen på Farstrup Skole 2014/2015
Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet
Læs mereIndhold. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune. Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1
Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune Indhold Principper, jf. basistilsyn i Aarhus Kommune... 1 Principper for undervisningens organisering... 2 Principper for skolens arbejde med elevernes udvikling
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereVi har derfor udarbejdet denne folder, der danner udgangspunkt for samarbejdet mellem skole og hjem.
Formål med forældresamarbejdet Vi ønsker at styrke elevernes trivsel, udvikling og læring gennem et godt samarbejde mellem skole og hjem. Vi er sammen forpligtet på at skabe gode rammer for et konstruktivt
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereFra skæld-ud samtaler til læringssamtaler Strategier for forældresamskabelse Multikulturelle skoler, Nyborg, 13. november 2018
Fra skæld-ud samtaler til læringssamtaler Strategier for forældresamskabelse Multikulturelle skoler, Nyborg, 13. november 2018 Kl. 11:15-12:00: Søndervangskolen - Fra Ghettoskole til ambitiøs heldagsskole.
Læs mereEvaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017
Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereFælles forståelse af lærernes arbejdstid
Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereTilsyn med elevtrivsel og mål 7 (inklusion af alle elever) i Læringens organisering august 2018
Tilsyn Hvilken ønsker vi? Har vi et fælles? Hvilke succeskriterier har vi? Er udsætningerne til stede? Indgår succeskriterierne i planlægningen? Hvilken ser vi i dagligdagen? = gennemført = i gang eller
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereEvaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017
Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug. 2016 marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien 2016. Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereOpfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne
Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereProjekt synlig læring i Odder Kommune
Projekt synlig læring i Odder Kommune Lederudviklingssporet Oktober 2014 1 1. Introduktion Odder Kommune har igangsat projekt 'Synlig læring' som led i kommunens strategiske pejlemærker for kompetenceudvikling,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015
Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole
Læs mereLangebjergskolen HVAD ER MOBNING?
Langebjergskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs merePROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB
PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB DAGSORDEN Målgruppe og anvendelsesmuligheder Baggrund og rammesætning Praksis: faserne i udviklingsforløbet Hvad skal vi gøre på
Læs mereTRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE
TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereUddannelsesplan for praktik på 1. niveau på Ådalsskolen. Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke. Skoleåret
Uddannelsesplan for praktik på 1. niveau på Ådalsskolen Ådalen 2, Skørring 8544 Mørke Skoleåret 2017-18 1 Grundoplysninger og beskrivelse af kultur og særkende. Ådalsskolen er en lys og venlig middelstor
Læs mereJOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereLokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj
Lokal udviklingsplan for Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj 2016-2017 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger skærpet strategisk ramme for hele
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereLedelse af læring og Visible learning
Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU
Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs mereINSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER
FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereHøjbjerg, SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl Sted: Personalerummet
kra@aaks.aarhus.dk Højbjerg, 16-04-18 SB-møde nr. 18 Tid: ons. d. 11. april 2018 kl. 19.00 21.00 Sted: Personalerummet Referat af skolebestyrelsesmøde Deltagere: Søren, Birgitte, Lene, Mathias, Jens (elev),
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereFusionsproces mellem CDA og CUD
Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen
Læs mereFormål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål... 3 Kommunikationsveje for forældre på Kongevejens Skole... 4 Kommunikationsmodel på Kongevejens Skole... 4 Mundtlig kommunikation... 5 - Hvornår og hvordan
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,
Læs mereLederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning
Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål
Læs merePrincipper for evaluering på Beder Skole
Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereDagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever
1 Dagsorden og referat for arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever Tilstede (sæt X): Lene Ravn Holst, udviklingskonsulent (tovholder) Lillian Byrialsen, læsekonsulent Jacob Hørlyk, leder af
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs merePrincip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:
Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.
Læs mereOversigt over oprindeligt foreslåede revision af ramme for brugen af MinUddannelse samt FLFs forslag, med kommentarer.
Bilag: Revision af ramme for brug af MinUddannelse 16. maj 2019 Sagsbeh.:GBA J.nr.: 17.00.00-G01-172-18 Skoleafdelingen Oversigt over oprindeligt foreslåede revision af ramme for brugen af MinUddannelse
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereStatusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning
EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige
Læs mereVærdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,
Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereRevitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af MinUddannelse
Notat 5. maj 2017 Sagsbeh.:GBA J.nr.: 17.00.00-G01-31-16 Skoleafdelingen Revitaliseringsplan for arbejdet med mål, feedback, herunder brugen af evaluering, Organisatorisk ramme Planen tager udgangspunkt
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereUddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud Side 1 af 11
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med dagtilbud 2019 Side 1 af 11 Indhold Retningslinjer for pædagogisk tilsyn med daginstitutioner...3 Retsgrundlaget
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereMål og indsatsplan for: PLC på UCV
Mål og indsatsplan for: PLC på UCV 2017-20 Mål og indsatsplan for Pædagogisk Læringscenter på UCV 2017-2020 Introduktion: PÅ UCV er der igangsat en udviklingsproces omkring digital dannelse samt synlig
Læs mereForældremøder Fællesdel årgang august 2016
Forældremøder Fællesdel 3.-5. årgang august 2016 Dagsorden fællesdel Præsentation af personalet Skolebestyrelsens indlæg Forældretilfredshedsundersøgelsen Trivselsundersøgelse Synlig læring Uddannelsesdag
Læs mereAdministrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune
Administrationsgrundlag for folkeskolerne i Guldborgsund Kommune 2018-2019 Angiver grundlaget for fælles administration og forståelse af arbejdet med lærernes og børnehaveklasseledernes (efterfølgende
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereKontraktmål for Præstemoseskolen
Kontraktmål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til Skolereformen/bevægelse i alle fag Mål: At alle lærere får konkrete ideer til og bliver motiveret til, hvorledes de kan få mere bevægelse
Læs mere