Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Generelle bemærkninger
Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge 9.506 12.474 34.468 Uddannelseshjælp 57.117 52.067 64.160 Kontanthjælp 159.415 155.496 180.497 Særlig uddannelsesordning 0 0 0 Kontantydelse 5.174 0 2.911 Revalidering 7.143 8.352 9.878 Ledighedsydelse 67.643 71.478 57.928 Ressourceforløb og jobafklaring 12.143 33.737 66.593 Beskæftigelsestilskud ikke rammebelagt: 0 0 0 Dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedydelse til forsikrede ledige 166.400 158.675 159.319 Løntilskud forsikrede ledige 9.889 8.383 9.651 Øvrige ikke rammebelagt: 0 0 0 Hjælp i særlige tilfælde til udlændinge 590 478 1.669 Sygedagpenge 138.323 127.531 112.019 Fleksjob 86.991 92.210 113.060 Kommunal jobtræning Forsikrede ledige (arbejdsgiverandel) 1.694 3.371 3.371 Servicejobs -171 0 0 Seniorjob 13.657 12.617 12.617 Forsørgelse I alt 735.514 736.870 828.141 2
Aktivitet Budgetgaranti ikke rammebelagt: Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 05.46.60 Integrationsprogram 13.466 11.808 19.962 05.57.71 Sygedagpenge 52 57 57 05.57.79 Særlig uddannelsesordning og midlertidig arbejdsmarkedsydelsesordning 898 1.430 1.430 05.58.80 Revalidering 204 202 202 05.58.81 Ledighedsydelse 44 0 0 05.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb 1.438 1.308 1.308 05.68.90 Den kommunale beskæftigelsesindsats 78.506 69.412 60.130 05.68.98 Hjælpemidler m.m kontanthjælpsmodtagere 278 109 109 Budgetgaranti rammebelagt: 0 0 0 05.68.90 Den kommunale beskæftigelsesindsats 60 1.092 0 Beskæftigelsestilskud ikke rammebelagt: 0 0 0 05.68.91 Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige (personlig assistance og hjælpemidler) 2.549 2.226 2.226 Øvrige ikke rammebelagt: 0 0 0 03.30.44 Produktionsskoler 5.322 5.597 5.597 05.46.60 Integrationsprogram -7.541-6.451-13.546 05.58.81 Fleksjob 143 487 487 05.68.98 Mentorer 23.391 24.218 29.673 Øvrige rammebelagt: 0 0 0 00.25.11 Indkvarteringsboliger for flygtninge 130 170 811 Aktivitet i alt 118.940 111.663 108.443 Total 854.454 848.534 936.584 3
Generelle Bemærkninger Budgetforslag 2016 gennemgår udgifterne under Beskæftigelsesudvalget. Størstedelen af udgifterne under Beskæftigelsesudvalget er sociale overførselsudgifter, der tildeles efter lovbestemte tildelings- og udmålingsregler. Udgifterne er derfor ikke-rammebelagte, da kommunens muligheder for at styre udgifterne er begrænsede. Den resterende del af udgifterne er driftsudgifter, som bruges til beskæftigelsesfremmende tiltag for de ledige og sygemeldte. Først gennemgås relevante lovændringer som har en betydning for budget 2016. Derefter gennemgås budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet, som har betydning for de indtægter, som Horsens Kommune får til at dække udgifterne under Beskæftigelsesudvalget. Herefter gennemgås forventninger til ledigheden på landsplan samtidig med at der foretages en sammenligning mellem ledighedsudviklingen på landsplan og i Horsens Kommune. Til sidst gennemgås de lokalt fastsatte strategiske mål for Beskæftigelsesudvalget område. Selve antagelserne bag budgetforslag 2016 er samlet i separat notat Ny lovgivning Nedenfor gennemgås den nye lovgivning, som er indarbejdet i budgetforslaget for 2016. Den ny lovgivning er allerede finansieret med ca. 6 mio. kr. via DUT en (Det Udvidede Totalbalanceprincip) Reform af beskæftigelsesindsatsen I løbet af 2015 er reformen af beskæftigelsesindsatsen trådt i kraft. De væsentligste ændringer er: Jobcenteret kan placere andre opgaver end beskæftigelsesrettede opgaver i jobcenteret, f.eks. ydelseskontoret Der indføres et intensiveret kontaktforløb med seks samtaler med den ledige i de første seks måneder af ledighedsperioden. Den første samtale, samtalen efter fem måneder samt samtalen efter 16 måneders ledighed skal afholdes i fællesskab med a-kassen. Reglerne omkring fælles samtale ved den første samtale træder dog først i kraft pr. 1. juli 2016. Driftsrefusion på aktive tilbud til forsikrede ledige afskaffes, dog således at der gives 50 % refusion på tilbud om ordinær uddannelse. Reglerne omkring gentagen aktivering afskaffes, så der kun stilles krav til første aktiveringstilbud. Dog skal ledige med mere end 16 måneders ledighed have en særlig intensiv indsats med samtaler og evt. tilbud. Kommunerne skal understøtte virksomhederne med rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af medarbejdere. Der er ikke fastlagt centrale regler om omfanget. Samarbejdet koordineres på tværs af kommunegrænserne gennem det kommunale kontakt råd Løntilskudsordningerne forenkles og harmoniseres. Samtidig afskaffes kvotesystemet. Varigheden af jobrotation forkortes til max. seks måneder og kravet om ledighed øges til seks måneder. Samtidig reduceres statsrefusionen fra 100 % til 60 %. Der indføres tre uddannelsesordninger o En målretning af seks ugers selvvalgt uddannelse, så ledige skal vælge uddannelse fra en positiv liste, udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. o En regional uddannelsespulje til opkvalificering målrettet uddannelsesbehovene på det regionale arbejdsmarked. Kommunerne får 80 % refusion af udgifterne, hvis uddannelsen er på en regional positivliste. o En pulje målrettet ledige over 30 år, der er ufaglærte eller har en forældet uddannelse. Reformen af beskæftigelsesindsatsen betyder bl.a. andet, at der skal afholdes væsentligt flere samtaler med de ledige. Samtidig kommer der større fokus på formidling af jobs samt 4
virksomhedsrettede aktiviteter. Derfor flyttes der 8 mio. kr. fra jobcenterets driftsudgifter til jobcenterets administration, som hører under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Afskaffelse af gensidig forsørgerpligt og højere satser for unge forsørgere Den gensidige forsørgerpligt havde kun halv virkning i 2014, hvilket videreføres i 2015. Pr. 1. januar 2016 afskaffes den gensidige forsørgerpligt helt. Samtidig sættes satserne for unge forsørgere som modtager uddannelseshjælp op. Kontantydelse Kontantydelsen skal sikre et forsørgelsesgrundlag for de ledige, som opbruger deres ret til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Refusionsreform Pr. 1. januar 2016 træder reformen af refusionssystemet og tilpasninger af udligningssystemet i kraft. Reformen betyder, at den refusion som kommunerne modtager til finansiering af forsørgelsesudgifterne til de ledige aftrappes gradvist jo længere den ledige har modtaget offentlig forsørgelse. Tabellen nedenfor viser refusionssatserne pr. 1. januar 2016. Tabellen viser, at der gives 80 % i de første fire uger af ledighedsperioden, hvorefter refusionen falder jo længere den ledige modtager offentlig forsørgelse. Oversigt over refusionssatser pr. 1. januar 2016 Varighed af ledighedsperiode Refusionssats 0-4 uger 80% 5-26 uger 40% 27-52 uger 30% over 52 uger 20% Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Skifter den ledige ydelsestype, f.eks. hvis en kontanthjælpsmodtager efter 52 ugers ledighed visiteres til ressourceforløb, betragtes dette ikke som en ny ledighedsperiode. Horsens Kommune vil stadig kun modtage 20 % i refusion på trods af at den ledige har fået et nyt forsørgelsesgrundlag. Kun hvis den ledige opnår selvforsørgelse i sammenlagt ét år inden for en tre årig peiode, sker der en nulstilling af varigheden i den enkeltes ledighedsperiode. Påbegyndes der en ny ledighedsperiode, gives der igen 80 % refusion på forsørgelsesudgifterne i de første fire uger. KL har i marts 2015 fremsendt materiale fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som viser styrelsens beregninger af de gennemsnitlige refusionsgrader på kommuneniveau, på baggrund af regnskab 2013. I juli 2014 har KL fremsendt konsekvenserne af refusionsreformen for hver ydelsestype, på baggrund af regnskab 2014. Det er dette materiale, som danner grundlag for beregningerne af budget 2016. Eksempel på budgetantagelser efter refusionsreformen I budgettet for 2015 er der for de enkelte ydelsestyper antaget hvor mange helårspersoner der vil modtage ydelsen og hvor stor nettoudgiften pr. helårsperson bliver. Mens den ledige deltager i et virksomhedsrettet forløb, gives der 50 % refusion på forsørgelsesudgiften, mens der kun gives 30 % hvis den ledige går passiv eller deltager i et vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Dermed har aktiviteten en betydning for den nettoudgift, som Horsens Kommune har i 2015. Dette afskaffes pr. 1. januar 2016, hvor det kun er varigheden på offentlig forsørgelse, som afgør hvor store nettoudgifter Horsens Kommune vil have til forsørgelsesudgifterne. Dette sætter nye krav 5
til de forudsætninger som ligger til grund for budgettet og nedenfor vil der blive givet et eksempel på hvordan Horsens Kommunes nettoudgift til forsørgelsesudgifterne til A-dagpenge samt arbejdsmarkedsydelsen er beregnet under det nye refusionssystem. Tabel 1 nedenfor viser det forventede antal helårspersoner i 2016 og den forventede gennemsnitlige refusion. Kolonne A i tabellen viser at der forventes 1.145 helårspersoner som vil modtage A-dagpenge i 2016. Disse 1.145 helårspersoner er så fordelt i kolonne B-E på baggrund af materiale fra KL og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ved at tage udgangspunkt i fordelingen af helårspersonerne efter varighed, er det muligt at beregne den gennemsnitlige refusionsgrad, som ses i kolonne F. Refusionsgraden bliver 33,9 %, fordi størstedelen af A-dagpengemodtagerne har en ledighed i intervallerne 5-26 uger og 27-52 ugers ledighed. Havde en større andel af A- dagpengemodtagerne været ledige i længere tid, ville refusionsgraden have været lavere. Et eksempel på dette er arbejdsmarkedsydelsen, som kun udbetales hvis den ledige har opbrugt sin dagpengeret. Hvis den ledige har opbrugt sin dagpengeret, så må der antages at den ledige har været ledig i over 52 uger. Dermed vil Horsens Kommune kun modtage 20 % refusion på alle udgifter til arbejdsmarkedsydelse. Funktion Tabel 1 - A-dagpenge og arbejdsmarkedsydelse antal helårspersoner fordelt på varighed Helårspersoner i alt i 2016 (A) 0-4 uger/ 80 % Refusion (B) 5-26 uger/ 40 % Refusion (C) 27-52 uger/ 30 % Refusion (D) Over 52 uger/ 20% Refusion (E) Gennemsnitlig refusionsgrad (i pct) (F) A-dagpenge 1.145,0 95,0 383,6 258,8 407,6 33,9 Arbejdsmarkedsydelse 80,0 0,0 0,0 0,0 80,0 20,0 I alt 1.225,0 95,0 383,6 258,8 487,6 - Tabel 2 nedenfor beregner på baggrund af tabel 1, Horsens Kommunes nettoudgifter til A- dagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Kolonne A og D viser antallet af forventede helårspersoner samt den gennemsnitlige refusionsgrad. Disse tal blev beregnet i tabel 1 ovenfor. Kolonne B viser den forventede bruttoudgift pr. helårsperson, dette bygger på den forventede udgift pr. helårsperson i 2015 og er prisfremskrevet til 2016. Kolonne C viser de samlede bruttoudgifter, som beregnes ved at gange kolonne A og B. 2016 p/l Helårspersoner i alt i 2016 (A) Bruttoudgift pr. helårsperson (B) I alt bruttoudgifter (i 1.000 kr.) (C) Gennemsnitlig refusionsgrad (pct) (D) I alt nettoudgifter (i 1.000 kr.) (E) I alt refusionsindtægter (i 1.000 kr.) (F) A-dagpenge 1.145,0 201.960 231.244 33,9 152.760 78.484 Arbejdsmarkedsydelse 80,0 102.491 8.199 20,0 6.559 1.640 I alt 1.225,0-239.443 33,5 159.319 80.124 Ved at tage udgangspunkt i de samlede bruttoudgifter i kolonne C og den gennemsnitlige refusionsgrad i kolonne D, er det muligt at beregne hvor stor en andel af bruttoudgifterne at Horsens Kommune skal betale og hvor meget staten giver i refusion. Dette gøres i kolonne E og F. Til A- dagpenge forventes det at Horsens Kommune vil have en nettoudgift på 152,8 mio. kr. og få 78,5 mio. kr. i refusion. Dette svarer til, at Horsens Kommune får dækket 33,9 % af udgifterne til A- dagpenge. 6
Særlige regler for fleksjob og førtidspension Det er kun borgere, som er visiteret til fleksjob eller har fået tilkendt førtidspension efter 1. juli 2014, som bliver omfattet af refusionsomlægningen. Er borgeren visiteret til fleksjob eller tilkendt førtidspension før den 1. juli 2014 er borgeren stadig omfattet af de gamle refusionsregler. Skifter borgeren fleksjob vil vedkommende blive omfattet af de nye refusionsregler. For at tilskynde at kommunerne fortsat opretter fleksjob, gives der et ekstra fleksbidrag til kommunerne. Fleksbidraget kan maksimalt udgøre 30 % af flekslønsrefusionen efter refusion. Reglerne omkring finansiering af førtidspension skærpes også, så en kommune skal finansiere førtidspensionen de første 6 år efter fraflytningstilspunktet, hvis en førtidspensionist fraflytter kommunen. Finansiering af refusionsreformen På baggrund af refusionsreformen flyttes en stor del af indtægterne fra refusioner over på bloktilskuddet. Det betyder at kommunerne fremover i højere grad kompenseres for udgifterne gennem bloktilskud og i mindre grad gennem refusioner. På landsplan flyttes ca. 5,8 mia. kr. Der er endnu usikkerhed om hvor meget Horsens Kommunes indtægter på bloktilskuddet vil øges, men forventningen er, at indtægtsstigningen i 2016 vil modsvare den forventede udgiftsstigning som følge af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. KL har ultimo juli fremsendt materiale som viser, at Horsens Kommune som følge af refusionsreformen forventes at få en merudgift på ca. 91 mio. kr. i 2016. KL forventer dog, at ændringerne i bloktilskuddet samt udligningen mellem kommunerne giver Horsens Kommune en nettogevinst på 10 mio. kr. på refusionsreformen. Ny integrationsydelse fra 1. september 2016 Regeringen og Folketinget har truffet aftale om en ny integrationsydelse. Den nye ydelse forventes at træde i kraft pr. 1. september og vil omfatte udlændinge som kommer til Danmark efter 1. september, samt udlændinge som allerede er i landet, men som ikke opfylder opholdskravet. Regeringen og KL har endnu ikke fremsendt beregninger omkring de økonomiske konsekvenser af lovgivningen. Derfor er der ikke taget højde for den nye ydelse i budgetforslaget for 2016. Produktivitet og effektivitet i Beskæftigelsescenteret I forlængelse af Moderniseringsaftalen og Horsens Kommunes økonomiske politik, besluttede Beskæftigelsescenteret, i samarbejde med Mploy, at gennemføre en analyse af Beskæftigelsescenterets effektivitet og produktivitet i 2015. Denne analyse skal være med til at påpege områder på administrations- og aktivitetsområdet, hvor det er muligt at finde effektiviseringer for 6 mio. kr. i 2016, som er en forudsætning for: Moderniseringsaftalen Horsens Kommunes økonomiske politik Effektiviseringer i forbindelse med nye udbetalings- og sagsbehandlingssystemer Horsens Kommunes andel af Moderniseringsaftalen svarer til 2,25 mio. kr. i 2016. Horsens Kommunes økonomiske politik betyder, at Beskæftigelsescenterets administration samlet set er reduceret med 2,5 mio. kr. i 2016. Dermed er der allerede lagt effektiviseringer for 4,75 mio. kr. ind i budgettet for 2016. Der blev forudsat en samlet effektivisering på 6 mio. kr. i 2016. Beskæftigelsescenteret vurderer, at disse effektiviseringer kan findes på aktivitetsbudgettet og derfor reduceres Beskæftigelsescenterets aktivitetsudgifter med 1,25 mio. kr. for at nå den samlede effektiviseringsbehov. 7
Budgetgaranti Nogle af områderne under Beskæftigelsesudvalget er dækket af budgetgarantien. Det gælder områderne introduktionsprogram, introduktionsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp, kontanthjælp til aktiverede, revalidering, ledighedsydelse, ressourceforløb, driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats og beskæftigelsesordninger. At et område er budgetgaranteret betyder, at staten kompenserer kommunerne for konjunkturudviklingen. Budgetgarantien opgøres på baggrund af udgifterne fra regnskabsår til regnskabsår for alle kommuner under ét. Garantien udbetales i form af en regulering i det generelle tilskud og kommunerne kompenseres således i forhold til deres befolkningsandel og ikke udviklingen i den enkelte kommune. Dette betyder, at hvis kommunerne under ét har brugt 1 mia. mere til kontanthjælp end KL og regeringen har forudsat, vil dette merforbrug blive kompenseret. Horsens Kommune vil i dette tilfælde få 15 mio. kr. som kompensation, uanset om der har været et merforbrug eller ej. Hvis der i Horsens Kommune har været et faktisk merforbrug på 10 mio. kr. til kontanthjælp, vil Horsens Kommune blive overkompenseret med 5 mio. kr. Hvis merforbruget til kontanthjælp har været 20 mio. kr. i Horsens Kommune, er der en manglende kompensering på 5 mio. kr., som må finansieres på anden måde. Den samme mekanisme gør sig gældende, hvis kommunerne under ét bruger mindre end forventet. Hvis kommunerne under ét har brugt 1 mia. mindre til kontanthjælp end KL og regeringen har forudsat, vil der ske en negativ regulering af budgetgarantien. I dette tilfælde vil Horsens Kommune få en reduktion på 15 mio. kr., uanset om der har været et mindre forbrug eller ej. Udgifter uden for budgetgarantien Nogle forsørgelsestyper er uden for budgetgarantien, f.eks. sygedagpenge og fleksjob. Dette betyder, at kommunerne under ét ikke kompenseres for stigende udgifter eller reguleres negativt ved færre udgifter. Dette betyder f.eks., at Horsens Kommune får 65 % refusion for alle udgifterne til fleksjob. Hvis udgifterne til fleksjob i Horsens Kommune stiger mere end budgetteret, vil Horsens Kommune stadig blive kompenseret med de 65 % refusion som gives på ydelsen, men de resterende 35 % af udgiftsstigningen skal Horsens Kommune selv finde finansieringen til. Dermed er der ikke nogen udsigt til en kompensation ved stigende udgifter. Til gengæld sker der ikke en negativ regulering, hvis der sker en reduktion i forsørgelsesudgifterne, f.eks. på sygedagpengeområdet. Forventning til ledigheden Når forventningerne til udviklingen i ledigheden vurderes, fokuseres der kun på A-dagpenge modtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Uddannelseshjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er dermed ikke medregnet. Økonomi og Indenrigsministeriet forventer en faldende ledighed fra 130.000 helårspersoner i 2015 til 123.000 helårspersoner i 2016, mens Det økonomiske råd forventer en ledighed på 135.000 i 2015 og 132.000 i 2016. Det økonomiske Råds vurdering af udviklingen i bruttoledigheden er dermed mere pessimistisk end regeringens vurdering. 8
Konjunkturudsvingene er som oftest kraftigere i Horsens Kommune end i resten af landet. Nedenstående figur viser en indexering af antallet af A-dagpengemodtagere i Horsens Kommune samt hele landet i perioden 2005-2014. Tabellen viser, at i perioden fra 2005-2008, hvor ledigheden faldt, faldt ledigheden i Horsens Kommune mere end på landsplan. I perioden 2008-2010, hvor ledigheden steg kraftigt, steg ledigheden mere i Horsens Kommune end i resten af landet. I perioden 2012 til 2014 har Horsens Kommune dog haft en udvikling i antallet af A- dagpengemodtagere, som svarer til udviklingen på landsplan. Kilde: Jobindsats.dk Note: Der tages ikke højde for den ændrede dagpengeperiode i figuren På kontant- og uddannelseshjælpsområdet følger udviklingen i Horsens Kommune mere udviklingen på landsplan. Figuren nedenfor viser en indexering af antallet af kontanthjælpsmodtagere i Horsens Kommune samt hele landet i perioden 2004-2013. Figuren viser, at i perioden 2004-2008 lykkedes det for Horsens Kommune at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere mere end resten af landet. I perioden 2008-2014 har stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere næsten været den samme på landsplan og i Horsens Kommune. Kilde: Jobindsats.dk 9
Resultatbaseret styring Budgetforslaget tager derfor udgangspunkt i de strategiske mål med at øge beskæftigelsen, løfte uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken og nedbringe antallet af borgere på overførselsindkomst. Målene er vist nedenfor: 1) Flere i selvforsørgelse 2) Forebygge langtidsledighed 3) Flere i job 4) Færre på uddannelseshjælp flere med uddannelse 5) Sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft De strategiske mål er brudt ned i forskellige resultatmål. Mange af resultatmålene fokuserer på at reducere antallet af langtidsledige eller langtidssyge, f.eks. at antallet af ledige, som har modtaget ledighedsydelse i mere end 18 mdr. reduceres til 75 i 2018 eller at langtidsledigheden blandt jobparate A-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere reduceres. Dermed ligger resultatmålene i god forlængelse af refusionsreformen, som betyder at Horsens Kommune skal finansiere en større del af forsørgelsesudgifterne, jo længere den ledige eller sygemeldte har været væk fra arbejdsmarkedet. 10