Jobcenter Syddjurs
Beskæftigelsesplan 2015
Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledighed skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne 4 5 7 11 12 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs Arbejdstyrkens mobilitet udfordres Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at forebygge, at borgere kommer på langvarig offentlig forsørgelse Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 15 15 17 19 19 20 3. Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Syddjurs Unge skal i uddannelse Modvirke marginalisering på arbejdsmarkedet Ledige skal hurtigt tilbage i job Styrket dialog med lokale virksomheder 22 22 24 26 27 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen Syddjurs Kommunes budget for beskæftigelsesindsatsen 28 28 2
Forord De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver strategien for, hvordan jobcenteret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer for det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer i indsatsen. Oplæg til beskæftigelsesplanen har været drøftet på et fællesmøde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd og kommunens arbejdsmarkedsudvalg. Efterfølgende sendes planen til høring i Beskæftigelsesregion Midtjylland og Det Lokale Beskæftigelsesråd. I kapitel 1 opstilles konkrete resultatmål for de fire beskæftigelsespolitiske mål og indsatsområder, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren. Ministerens mål danner udgangspunktet for planlægningen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i 2015. Kapitel 2 redegør for de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Syddjurs står overfor i 2015 og på længere sigt. Redegørelsen er baseret på analyser og prognoser fra Kommunebeskrivelsen Syddjurs Kommune 2014 (Beskæftigelsesregion Midtjylland), Resultatrevision 2013 for Jobcenter Syddjurs, samt data fra Danmarks Statistik. Kapitel 3 beskriver jobcenterets mål og strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i 2015. I kapitel 4 findes budgettet for kommunens beskæftigelsesindsats i 2015. 3
Kapitel 1 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesministeren formulerer følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015: Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcenteret skal have maksimal fokus på at sikre implementering af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reform af førtidspension, kontanthjælpsreformen og reform af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forbyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandre er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcenteret skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. De beskæftigelsespolitiske ministermål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret planlægger og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen for 2015. Det er op til de enkelte kommuner at tage stilling til, om der sættes kvantitative resultatmål for indsatsen og i så fald hvordan resultatmålene formuleres. Jobcenter Syddjurs har besluttet at sætte kvantitative resultatmål for de enkelte ministermål og resultatmålene formuleres ud fra to overordnede kriterier. 1) Resultatmålene skal være målbare og data skal være tilgængelige i Jobindsats.dk 2) Resultatmålene skal være specifikke og danne grundlag for opfølgning på resultat i forhold til de enkelte målgrupper, som er i fokus i de beskæftigelsespolitiske mål. 4
Flere unge skal have en uddannelse Jobcenteret skal have maksimal fokus på at sikre implementering af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Syddjurs har det seneste år ikke oplevet markante udsving i antallet af unge på offentlig forsørgelse, dog synes der at være en tendens til et fald i antal unge på forsørgelse i foråret efterfulgt af en stigning efteråret. Dette udsving er bestemt af udviklingen på dagpenge- og kontanthjælpsområdet. fig. 1 Udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse, incl. førtidspension fuldtidspersoner 800 700 600 500 400 300 200 100 0 jan 12 feb 12 mar 12 apr 12 maj 12 jun 12 jul 12 aug 12 sep 12 okt 12 nov 12 dec 12 jan 13 feb 13 mar 13 apr 13 maj 13 jun 13 jul 13 aug 13 sep 13 okt 13 nov 13 dec 13 jan 14 feb 14 Kilde: Jobindsats.dk, alle ydelser under et Note: Antal unge på offentlig forsørgelse er her a-dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesstøtte, arbejdsmarkedsydelse, uddannelseshjælp, revalidering, for-revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension fig. 2 fuldtidspersoner 700 600 500 400 300 200 100 0 Udvikling i antal unge på offentlig forsørgelse, excl. førtidspension A dagpenge Særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering Forrevalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Ressourceforløb Kilde: Jobindsats.dk, alle ydelser under et 5
I januar 2014 overgik alle unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. Denne gruppe unge er primær målgruppe i forhold til jobcenterets understøtning af målsætningen om, at flere unge gennemfører en kompetencegivende uddannelse. Jobcenteret vil nedbringe antallet af unge på uddannelseshjælp. Målsætningen er, at flere unge starter på en ordinær uddannelse, men et ordinært ansættelsesforhold af et omfang, der bringer den unge i selvforsørgelse, kan være målet eller et delmål frem til uddannelsesstart. Den historiske udvikling i målgruppe af unge på uddannelseshjælp er ikke kendt, derfor tager resultatmålet afsæt i udviklingen i antal unge på kontanthjælp. I 2013 steg antallet af unge på kontanthjælp med 19 unge (fuldtidspersoner), hvilket svarer til en stigning på 5,5 pct. Resultatet for resten af klyngen i gennemsnit var et fald i antal unge på kontanthjælp på 0,4 pct. fig. 3 procent 15,0 10,0 5,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 Udvikling i antal unge på kontanthjælp december 2012 december 2013 Kilde: Jobindsats.dk, kontanthjælp Jobcenteret vil nedbringe antallet af unge på uddannelseshjælp. I januar 2014 er der 299 unge på uddannelseshjælp i Syddjurs og ambitionen er, at antallet af unge på uddannelseshjælp skal begrænses til 280 ved udgangen af 2015. Det betyder, at antallet er reduceret med 6 pct. ved udgangen af 2015. Resultatmål 1 Jobcenter Syddjurs a) Antallet af unge på uddannelseshjælp begrænses til 280 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2015. Det svarer til et fald på 6 pct. fra 299 i januar 2014 til 280 i december 2015 b) Andelen af unge der afslutter forløb på uddannelseshjælp til ordinær uddannelse skal minimum være på niveau med klyngen 1 1 Det forventes, at det inden udgangen af 2014 er muligt at trække data til opgørelse af dette resultatmål 6
Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reform af førtidspension, kontanthjælpsreformen og reform af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forbyggende, tværfaglig og sammenhængende indsat, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandre er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Jobcenteret har sigte på at nedbringe antallet af langvarige forløb på offentlig forsørgelse og understøtte at flest mulige får tilknytning til arbejdsmarkedet i videst mulig omfang. Resultatmål sættes i forhold til at nedbringe antallet af langvarige forløb på uddannelseshjælp, kontanthjælp og sygedagpenge med fokus på de borgere, som vurderes i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Resultatmålet vedrører altså alene de personer, som er visiteret aktivitetsparate 2. Uddannelseshjælp og kontanthjælp Antallet af langvarige forløb på offentlig forsørgelsesydelse, hvor aktuel ydelse er kontanthjælp, har været forholdsvis konstant de senest år. I efteråret 2013 kan der dog iagttages en stigning i antal langvarige forløb. Stigningen kan iagttages både for forløb over 2 år og forløb over 3 år. Umiddelbart inden årsskiftet sker der et markant fald i antal langvarige forløb. fig. 4 300 250 200 Udviklingen i antal langvarige kontanthjælpsforløb, aktivitetsparate (sammenhængende offentlig forsørgelsesydelse og aktuelt kontanthjælp) antal 150 100 50 0 jan 12 feb 12 mar 12 apr 12 maj 12 jun 12 jul 12 aug 12 sep 12 okt 12 nov 12 dec 12 over 2 år jan 13 feb 13 mar 13 over 3 år apr 13 maj 13 jun 13 jul 13 aug 13 sep 13 okt 13 nov 13 dec 13 Kilde: Jobindsats.dk, kontanthjælp, varighed på alle ydelser 3 2 Aktivitetsparat: en person, der ikke er parat til at tage et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, men som er i stand til at deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. 3 Varighed på alle ydelser: Antal forløb på alle ydelser er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Kun forløb hvor den pågældende ydelse er modtaget den sidste udbetalingsdag i perioden indgår i opgørelsen. Varigheden af perioden på alle ydelser er opgjort som antallet af uger/år, som personerne forinden ubrudt har været på forsørgelse (omfattende a-dagpenge, ferie fra ledighed, kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Når man opgør varigheden af forløb på alle ydelser, tæller skift mellem forskellige forsørgelsesydelser ikke som et nyt forløb. Der er stadig tale om ubrudt forsørgelse. 7
Udviklingen i antal langvarige kontanthjælpsforløb vil være påvirket af, at flere i målgruppen overgår til uddannelseshjælp fra januar 2014 og frem. Dette forhold er datateknisk slået igennem på opgørelsen af antal kontanthjælpsforløb ved udgangen af 2013. Antallet af langvarige kontanthjælpsforløb over 2 år er det seneste år (november 2012 november 2013) steget med 28 personer, hvilket svarer til en stigning på 11,8 pct. Denne udvikling kan i nogen grad have sammenhæng med, at perioden for dagpengeret er blevet afkortet og nogle dagpengemodtagere har været berettiget til kontanthjælp ved ophør af dagpengeret. Hovedparten af de tidligere dagpengemodtagere må dog forventes at være i målgruppen af jobparate. I de sammenlignelige jobcentre kan der ligeledes iagttages en stigning i antal langvarige kontanthjælpsforløb over 2 år. fig. 5 procent 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 5,0 10,0 Udviklingen i langvarige kontanthjælpsforløb over 2 år, aktivitetsparate november 2012 november 2013 Kilde: Jobindsats.dk, kontanthjælp, varighed på alle ydelser Målgruppe er steget med 11,8 pct. i Syddjurs og i klyngen er målgruppen steget med i gennemsnit 13,8 pct. Det er kun Jobcenter Lemvig, som har oplevet et fald i gruppen af langvarige kontanthjælpsforløb over 2 år. Januar 2014 sættes som udgangspunkt for resultatmålet, da der fra dette tidspunkt er gennemført en visitering af unge kontanthjælpsmodtagere til uddannelseshjælp. I resultatmålet indgår alle aktivitetsparate uddannelseshjælp- og kontanthjælpsmodtagere, som har været på sammenhængende offentlig forsørgelsesydelse i 2 år eller mere. Data er endnu ikke tilgængelige for opgørelse af varighed af sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse, hvor den aktuelle forsørgelse er uddannelseshjælp 4. Jobcenteret afventer derfor at fastsætte et konkret kvantitativt resultatmål 5. 4 Afventer at data er tilgængelige på jobindsats.dk, forventes ultimo november 2014 8
Sygedagpenge Antallet af sygedagpengeforløb (kategori 2) 6 over 52 uger har det senest halve år ligget på et forholdsvis lavt niveau, men hvis man iagttager gruppen af sygedagpengemodtagere, som har sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse, kan der ikke iagttages samme tendens til fald i antal af langvarige forløb. Jobcenteret betragter denne gruppe som i særlig risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet og resultatmålet sættes i forhold til at nedbringe antallet af langvarige sammenhængende forløb på offentlig forsørgelse, som aktuelt er på sygedagpenge. fig. 6 120 Udviklingen i langvarige sygedagpengeforløb (kategori 2) 100 80 60 40 20 0 jan 12 feb 12 mar 12 apr 12 maj 12 antal jun 12 jul 12 aug 12 sep 12 okt 12 nov 12 dec 12 jan 13 feb 13 mar 13 apr 13 maj 13 jun 13 jul 13 aug 13 sep 13 okt 13 nov 13 dec 13 jan 14 feb 14 over 52 uger sammenhængende offentlig forsørgelsesydelse og aktuelt sygedagpenge over 52 uger på sygedagpenge Kilde: Jobindsats.dk, sygedagpenge, varighed på ydelse og varighed på alle ydelser fig. 7 Udviklingen i sygedagpenge (kategori 2), sammenhængende offentlig ydelse over 52 uger 200,0 OBS procent 150,0 100,0 50,0 0,0 50,0 Kilde: Jobindsats.dk, sygedagpenge, varighed på ydelse og varighed på alle ydelser De fire jobcentre som har en meget markant stigning i antal langvarige sygedagpengeforløb i kategori 2 er alle jobcentre med meget få personer i målgruppen, hvorfor udsvinget i procent blive 5 Det er ambitionen at nedbringe antallet af langvarige uddannelseshjælp- og kontanthjælpsforløb med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet med xx pct. frem til udgangen af 2015. I januar 2014 er der xxx i målgruppen og målet er at i december 2015 er målgruppen reduceret til xxx personer. 6 Kategori 2 er sygedagpengemodtagere, som vurderes at være i risiko for langvarig sygemelding. 9
misvisende stort. Syddjurs har haft en stigning i antal langvarige sygedagpengeforløb i kategori 2 på 19,8 pct. Den gennemsnitlige udvikling i klyngen, når man ser bort fra disse jobcentre, er et fald på 1,2 pct. Jobcentret vil nedbringe antallet sygemeldte i denne målgruppe og resultatmålet sættes i forhold til nå et større fald i målgruppen end gennemsnittet for klyngen i 2013. Det er ambitionen at nedbringe antallet af personer på sygedagpenge (kategori 2) med sammenhængende forløb på offentlig forsørgelsesydelse i mere end 52 uger fra 97 forløb i december 2013 til 92 forløb i december 2015. Det betyder, at målgruppen reduceres med 5 pct. Tilgangen til førtidspension Det er væsentligt for målsætningen, om at flest mulige skal have størst mulig tilknytning til arbejdsmarkedet, at tilgangen til førtidspension begrænses. Tilgangen til førtidspension er reduceret betydeligt i forlængelse af førtidspensionsreformen. I 2013 var tilgangen til førtidspension på 84 personer Det markante fald skal ses i sammenhæng med indførelsen af ressourceforløb. Ressourceforløb giver fra et til fem år til afprøvning og udvikling af arbejdsevnen. Nogle vil genvinde tilknytning til arbejdsmarkedet, mens andre vil vise sig berettiget til førtidspension. fig. 8 200 Udviklingen i tilgang til førtidspension på et år (målt som rullende år) 150 100 50 0 jan 12 feb 12 mar 12 apr 12 maj 12 jun 12 antal jul 12 aug 12 sep 12 okt 12 nov 12 dec 12 jan 13 feb 13 mar 13 apr 13 maj 13 jun 13 jul 13 aug 13 sep 13 okt 13 nov 13 dec 13 jan 14 feb 14 mar 14 apr 14 Kilde: Jobindsats.dk, ministermål, tilgangen til førtidspension Den markante nedgang i tilgangen til førtidspension vil i de kommende år være under indflydelse af en tilgang til førtidspension fra ressourceforløb. Tilgangen til førtidspension er altså midlertidigt på et meget lavt niveau grundet indførelsen af ressourceforløb, der som minimum har en varighed på ét år. De første ressourceforløb blevet bevilget i april 2013 og ved udgangen af 2013 var 23 personer i ressourceforløb. Tilgangen til førtidspension er fortsat faldende i de første måneder af 2014 og i april 2014 kan det iagttages, at der kun er en tilgang på 49 personer til førtidspension det seneste år (april 2013 til april 2014. I april 2014 er der 30 igangværende ressourceforløb. Hvis det forudsættes, at 2/3 af de, der er på ressourceforløb i april 2014 tilkendes førtidspension og tilgangen til førtidspension i øvrigt fastholdes på det nuværende niveau, vil tilgangen på sigt være på 49 personer (april 2013 til april 2014) plus 2/3 af ressourceforløbene i april 2014, hvilket 10
svarer til 20 personer. Det betyder altså en tilgang til førtidspension på 69 personer i 2015, hvilket er et fald på 18 pct. i forhold til 2013, hvor tilgangen var 84 personer. Resultatmål 2 Jobcenter Syddjurs a) Antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp eller uddannelseshjælp med sammenhængende varighed på offentlig forsørgelse over 2 år begrænses til xxx personer i december 2015. Det svarer til et fald på xx pct. fra januar 2014 til december 2015 b) Antallet af borgere på sygedagpenge med risiko for langvarigt sygeforløb og med sammenhængende varighed på offentlig forsørgelse over 52 uger begrænses til 92 personer i december 2015. Det svarer til et fald på 5 pct. fra december 2013 til december 2015 c) Tilgangen til førtidspension begrænses til 69 personer i december 2015. Det svarer til et fald på 18 pct. fra december 2013 til december 2015 Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. I Syddjurs kan iagttages en positiv udvikling i langtidsledigheden i 2013. Langtidsledigheden er faldet med 25 pct. i 2013 fra 311 langtidsledige i december 2012 til 232 i december 2013. Det er alene på dagpengeområdet, at der er sket et fald i langtidsledigheden. Langtidsledigheden blandt dagpengemodtagerene er faldet med 53 pct. fra 276 i december 2013 til 129 i december 2013. På kontanthjælpsområdet er langtidsledigheden steget med 194 pct. fra 35 i december 2012 til 103 i december 2013. fig. 9 antal 350 300 250 200 150 100 50 0 Udviklingen i langtidsledigheden 2012 2013 jan 12 feb 12 mar 12 apr 12 maj 12 jun 12 jul 12 aug 12 sep 12 okt 12 nov 12 dec 12 jan 13 feb 13 mar 13 apr 13 maj 13 jun 13 jul 13 aug 13 sep 13 okt 13 nov 13 dec 13 Kilde: Jobindsats.dk, ministermål, langtidsledigheden Ydelsesgrupper i alt A dagpenge Kontanthjælp (jobklar) 11
Udviklingen i langtidsledigheden er under indflydelse af afkortning af perioden for ret til dagpenge. Afkortning af retten til dagpenge har været medvirkende i forhold til reducering af antallet af langvarige dagpengeforløb og ligeledes kan en del af stigningen på kontanthjælp forklares af, at nogle dagpengemodtagere har været berettiget til kontanthjælp ved ophør af dagpengeretten. Samlet set vil jobcenteret nedbringe langtidsledigheden med 34 personer fra 232 i december 2013 til 198 i december 2015. Det betyder en reduktion af langtidsledigheden med 15 pct. Udgangspunktet for dette resultatmål er en forudsætning om, at ledigheden fortsat falder eller blot forbliver på et lavt niveau. Det forventes, at langtidsledigheden i så fald kan bringes yderligere ned. Langtidsledigheden blandt dagpengemodtagere forventes reduceret med 10 pct. fra 129 i december 2013 til 116 i december 2015 og langtidsledigheden blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere forventes reduceret med 21 personer fra 103 i december 2013 til 82 i december 2015, hvilket svare til et fald på 20 pct. Resultatmål 3 Jobcenter Syddjurs a) Antallet af langtidsledige (dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere) dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 198 personer i december 2015. Det svarer til et fald på 15 pct. fra december 2013 til december 2015 b) Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere dvs. kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 82 personer i december 2015. Det svarer til et fald på 20 pct. fra december 2013 til december 2015 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcenteret skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. I 2013 var samarbejdsgraden med de lokale virksomheder på et lidt højere niveau end tidligere. Stigningen i samarbejdsgrad er båret af, at Jobcenter Syddjurs har øget samarbejdet med lokale virksomheder, mens andre jobcentres samarbejde med virksomheder i Syddjurs er faldet. 12
fig. 10 50 Udviklingen i samarbejdsgraden akkumuleret for et kalender år 40 procent 30 20 10 0 Jan Jan 11 Jan feb 11 Jan mar 11 Jan apr 11 Jan maj 11 Jan jun 11 Jan jul 11 Jan aug 11 Jan sep 11 Jan okt 11 Jan nov 11 Jan dec 11 Jan Jan 12 Jan feb 12 Jan mar 12 Jan apr 12 Jan maj 12 Jan jun 12 Jan jul 12 Jan aug 12 Jan sep 12 Jan okt 12 Jan nov 12 Jan dec 12 Jan Jan 13 Jan feb 13 Jan mar 13 Jan apr 13 Jan maj 13 Jan jun 13 Jan jul 13 Jan aug 13 Jan sep 13 Jan okt 13 Jan nov 13 Jan dec 13 Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen Samarbejdsgrad i alt Kilde: jobindsats.dk, ministermål, samarbejdsgrad 7 fig. 11 samarbejdsgrad 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Udvikling i samarbejdsgrad år til dato 2013 Syddjurs Albertslund Billund Faxe Frederikssund Herlev Herning Hvidovre Ikast Brande Kolding Køge Kilde: jobindsats.dk, ministermål, samarbejdsgrad Jobcenter Syddjurs har den absolut højeste samarbejdsgrad med de lokale virksomheder i sammenligning med klyngen. Ambitionsniveauet for samarbejdet med virksomhederne i 2015 er i en stigning på 1 procentpoint. Dette skal ses i sammenhæng med, at jobcenteret som udgangspunkt arbejder meget sammen med de lokale virksomheder og der synes at være en faldende tendens i øvrige jobcentres samarbejde med virksomheder i Syddjurs. 7 Antal virksomheder omfatter virksomheder i den pågældende kommune, der i gennemsnit har mindst én lønudbetaling for hver måned, der indgår i den valgte periode. Samarbejdsgraden opgøres for andel virksomhedskontakter i kommunens virksomheder, som er faciliteret af virksomhedskommunens eget jobcenter hhv. jobcentre fra andre kommuner end virksomhedskommunen. Den samlede samarbejdsgrad er lavere end summen af det lokale jobcenters og øvrige jobcentres samarbejdsgrad. Det skyldes, at virksomheder, der samarbejder med både det lokale jobcenter og jobcentre fra andre kommuner, kun indgår én gang i den samlede samarbejdsgrad. 13
Jobcenteret samarbejdede med 1324 virksomheder i løbet af 2013. Under forudsætning af, at der ikke sker udsving i antallet af virksomheder/arbejdssteder i kommunen, så vil en stigning i samarbejdsgraden med 1 procentpoint svare til, at jobcenteret i 2015 samarbejder med 1354 virksomheder. Resultatmål 4 Jobcenter Syddjurs a) Samarbejdsgraden skal øges med 1 procentpoint fra 44,6 pct. i december 2013 til 45,6 pct. i 2015 b) Antallet af arbejdssteder med virksomhedsrettede tilbud skal øges fra 1324 arbejdssteder i 2013 til 1354 arbejdssteder i 2015 14
Kapitel 2 Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs Situationen på arbejdsmarkedet i Syddjurs er stort set uændret i løbet af 2013. Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Syddjurs ved en relativ stabil udvikling i beskæftigelse og arbejdsstyrken. Nedenstående iagttagelser af de beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs er baseret på Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommunebeskrivelse 2014. Arbejdsstyrkens mobilitet udfordres Voksende befolkning med stadig færre i den erhvervsaktive alder Befolkningstallet i Syddjurs er steget med 4,2 pct. i de seneste 8 år. I samme periode er befolkningen i den erhvervsaktive alder steget med 2 pct. En prognose for 2021 viser en fortsat stigning i befolkningstallet, men det forudsiges, at befolkningen i den erhvervsaktive alder vil falde, idet en stor del af væksten forventes at være koncentreret til aldersgruppen 67 år og derover. Beskæftigelsen falder Beskæftigelsen i Syddjurs har været faldende siden krisen slog igennem i 2009. Faldet i beskæftigelsen var mest markant de første år, men beskæftigelsen falder fortsat i Syddjurs. I Midtjylland har beskæftigelsen samlet set været stabil de seneste 3-4 år. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsen i Syddjurs fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med 724 personer, svarende til en nedgang på 14,9 pct. Også blandt de faglærte har der været et stort fald i beskæftigelsen på 804 personer, svarende til et fald på 9,7 pct. For de videregående uddannede er beskæftigelsen samlet set steget minimalt. Men for personer med en lang videregående uddannelse er beskæftigelsen steget med 12,9 pct. (svarende til 161 personer) fra 2009 til 2013. Antallet af arbejdspladser er faldet fra 15.385 arbejdspladser i Syddjurs i 2009 til 14.031 i 2013. Der er blevet 1.354 færre arbejdspladser i Syddjurs siden 2009, hvilket svarer til et fald på 8,8 pct. Det seneste år er antallet af arbejdspladser faldet med 306. Nedgangen i antal arbejdspladser har det seneste år været størst inden for Handel og transport mv., som har haft en nedgang på 291 arbejdspladser fra 2012 til 2013. Erhvervsservice har haft en nedgang på 16 arbejdspladser og Bygge og anlæg har mistet 18 arbejdspladser fra 2012 til 2013. Der er også brancher, som har haft en mindre vækst i antal arbejdspladser det seneste år. Kultur, fritid og anden service har haft en vækst på 16 arbejdspladser og Landbrug, skovbrug og fiskeri har fået 12 flere arbejdspladser fra 2012 til 2013. Høj pendling til og fra Syddjurs Det mindre fald i antallet af lokale arbejdspladser i Syddjurs skærper nødvendigheden af, at ledige er villige til at pendle efter job. 15
I 2013 var der i Syddjurs 9.682 personer, der pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 50 pct. af de beskæftigede med bopæl i Syddjurs arbejder i en anden kommune. Andelen af beskæftigede, der pendler ud af kommunen er højeste inden for brancherne Information og kommunikation og Finansiering og forsikring, hvor hhv. 3/4 og 2/3 beskæftigede pendler til arbejde i andre kommuner. Ligeledes havde 4.234 af de beskæftigede på arbejdspladserne i Syddjurs i 2013 bopæl i andre kommuner. Det svarer til en ind-pendlingsgrad i Syddjurs på 30 pct. Der er relativt flest indpendlere inden for branchen Industri, råstofvinding og forsyningsvirksomhed, hvor næsten halvdelen af arbejdspladserne er besat af ind-pendlere. Ledigheden falder Ledigheden i Syddjurs er i løbet af 2013 faldet med 0,4 procentpoint. Den sæsonkorrigerede ledighed var 5,2 pct. i december 2012 og 4,8 pct. i december 2013. Ved årsskiftet var der i alt 908 ledige i Syddjurs. Ledigheden er lav i Syddjurs i sammenligning med landsdelen og hele landet. I december 2013 var ledigheden i landsdelen 5,1 pct. og i hele landet 5,6 pct. Forskellige perspektiver på udviklingen i ledigheden (alder, køn, forsikret/ikke forsikret og a-kasse tilknytning): Ledigheden (forsikrede og ikke forsikrede) er højest for unge under 30 år, særligt gruppen 25-29 år. Ledighedsfaldet (forsikrede og ikke forsikrede) har det seneste år været størst for kvinder mellem 30 og 39 år. Den største gruppe ledige blandt de forsikrede i Syddjurs er medlemmer af 3F med 165 fuldtidsledige (december 2013). Teknikere og 3F har den højeste ledighed med hhv. 11,4 pct. og 8,0 pct. Det største ledighedsfald blandt de forsikrede har det seneste år været i 3F med en nedgang på 49 fuldtidsledige, svarende til en nedgang på 22,9 pct. Mange a-kasser i Syddjurs har relativt få ledige, og mange har et lavt ledighedsniveau. Det laveste niveau har Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA) med en ledighedsprocent på 0,9 pct. Gruppen af ikke-forsikrede ledige er relativt stor i Syddjurs med i alt 128 fuldtidsledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget med 23,1 pct. Længere ledighedsforløb for kontanthjælpsmodtagere I 2013 var i alt 2.339 dagpengemodtagere og 430 jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Syddjurs. De lediges varighed på ydelsen viser, at når dagpengemodtagere bliver ledige, så går de i gennemsnit ledige i kortere tid end de jobklare kontanthjælpsmodtagere. 16
I Syddjurs var de dagpengemodtagere, som var ledige i 2013, i gennemsnit ledige i 16,0 uger, Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlige varighed 20,9 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden kortere for såvel dagpengemodtagere som kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs i 2013. Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med 3,1 uger for dagpengemodtagere i Syddjurs, mens den er faldet 2,2 uger i regionen som helhed. For de jobklare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed på ydelsen steget med 2,6 uger i Syddjurs mod 1,7 uger i regionen som helhed. Antallet af offentligt forsørgede falder I alt er der i Syddjurs 5.265 offentligt forsørgede (fuldtidspersoner) i december 2013. Her i blandt er den største gruppe de 1.789 førtidspensionister. Derudover er der 838 personer i fleksjob, 797 kontanthjælpsmodtagere, 710 sygedagpengemodtagere, 672 som modtager A-dagpenge, 186 ledighedsydelsesmodtagere, 169 revalidender, 81 på særlig uddannelsesydelse og 23 i ressourceforløb. Antallet af offentligt forsørgede er faldet med 118 fuldtidspersoner i forhold til december 2012, hvilket svarer til et fald på 2,2 pct. Gruppen af A-dagpengemodtagere har haft det største fald, men også antallet af offentligt forsørgede på førtidspension og sygedagpenge er faldet. Antallet af kontanthjælpsmodtagere og ansatte i fleksjob er steget. Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre, at flere unge uden uddannelse får en erhvervskompetencegivende uddannelse Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig generelt bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Undgå tidlig kontanthjælpsdebut I Syddjurs er der 662 unge på offentlig forsørgelse i december 2013. Det svarer til, at 13,0 pct. af alle unge i aldersgruppen 16 til 29 år er på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er den tredje højeste i regionen og er markant højere end gennemsnittet for regionen som helhed, som er på 10,5 pct. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Syddjurs faldet med 1,9 pct. Faldet har antalsmæssigt været størst for dagpengemodtagere. Samtidig er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 5,2 pct. Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig, at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. 17
De unge som går ud af folkeskolen i Syddjurs Hovedparten af de unge, tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Syddjurs var der i 2013 i alt 609 elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Syddjurs tilmelder sig en gymnasial uddannelse (73,4 pct.), mens en del færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (19,9 pct.). Dvs. i alt 93,3 pct. tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Syddjurs. I regionen som helhed er andelen lidt lavere 91,8 pct. De unge, som forlader grundskolen i Syddjurs, har i mindre grad utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber end i regionen som helhed. På baggrund af prøvekarakter vurderes, at 2,1 pct. af en 9. klasse årgang i Syddjurs har utilstrækkelige dansk kundskaber og 4,8 pct. har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen hhv. 2,8 pct. med utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,6 pct. med utilstrækkelige matematikkundskaber. 8 Tilsvarende er der relativt få elever i grundskolen i Syddjurs, der ikke vurderes at være uddannelsesparate. I Syddjurs 2,2 pct. ikke uddannelsesparate mod 4,6 pct. i regionen som helhed. 9 Status for 15-17-årige i Syddjurs 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten. Hovedparten (96 pct.) af de 15-17-årige i Syddjurs er i gang med en uddannelse. Herunder er 61 pct. i gang med en grundskoleuddannelse, 28 pct. er i gang med en gymnasial uddannelse, og 7 pct. er i gang med en erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (3 pct.) (omfatter elever på produktionsskoler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter aftalt med UU, unge i beskæftigelse over 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser under 1 pct. (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU). Kun 1,3 pct. (svarende til 23 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse eller beskæftigelse i december 2012. Indsatsen for de unge i jobcenteret I Syddjurs aktiveres de unge på offentlig forsørgelse 37 pct. af tiden. Aktiveringsgraden er mere end i regionen som helhed, hvor de unge aktiveres 33 pct. af tiden. Aktiveringsgraden i Syddjurs er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 23 pct. af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 14 pct. af tiden. Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden for de unge i Syddjurs stort set uændret dog med en stigning på 1,8 procentpoint for den virksomhedsrettede indsats og et tilsvarende fald i uddannelse/opkvalificerings indsatsen. 8 Tal for 9. klasse elever årgang 2011/2012 9 Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 18
Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at forebygge, at borgere kommer på langvarig offentlig forsørgelse Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere med barrierer i forhold til at opnå stabil tilknytning til arbejdsmarkedet samt sygedagpengemodtagere med risiko for langtidssygemelding. Førtids- og fleksjobreformen har sat rammerne for en beskæftigelsesindsats, det tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Dertil kommer, at reformen skærper kravene til den indsats, der skal gives til unge, før de kan tilkendes en pension. Kontanthjælpsreformen sætter ligeledes rammerne for en tværfaglig indsats rette mod at færre borgere kommer på langvarig offentlig forsørgelse. Sygedagpengereformen peger i sammen retning. Færre offentligt forsørgede, men flere langtidsforsørgede Ved udgangen af 2013 er der i alt 5.265 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Syddjurs. Det svarer til 21 pct. af befolkningen i aldersgruppen 16-64 år. Niveauet for offentligt forsørgede i Syddjurs er over gennemsnittet for regionen. Antallet af offentligt forsørgede er faldet med 118 fuldtidspersoner i forhold til december 2012, hvilket svarer til et fald på 2,2 pct. Gruppen af A-dagpengemodtagere har haft det største fald, men også antallet af offentligt forsørgede på førtidspension og sygedagpenge er faldet. Antallet af kontanthjælpsmodtagere og ansatte i fleksjob er steget. Risikogruppen for at blive langtidsforsørgede Ca. 340 personer i Syddjurs i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mellem 2 og 3 år og er i risiko for at blive langvarig offentligt forsørgede. Risikogruppe består af relativt mange kontanthjælpsmodtagere (42 pct.) og ledighedsydelsesmodtagere (26 pct.). I risikogruppen er der også flere kvinder (57 pct.) end mænd og relativ mange over 60 år (25 pct.) og under 30 år (22 pct.). Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 19
Langtidsledigheden i Syddjurs er faldende I december 2013 var der 232 langtidsledige i Syddjurs, hvilket var 25,4 pct. færre end året før. Faldet var større end i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet med 17,0 pct. De langtidslediges andel af de ledighedsberørte er lidt lavere i Syddjurs end i regionen med en andel på 24,1 pct. i Syddjurs og 25,8 pct. i regionen som helhed. Det seneste års udvikling i langtidsledigheden i Syddjurs kendetegnes ved et markant fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere på 53,3 pct., mens antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere var steget 194,3 pct.. Den samme udviklingstendens ses i regionen som helhed, hvor antallet af langtidsledige er faldet 46,4 pct. for dagpengemodtagere og steget 165,0 pct. for jobklare kontanthjælpsmodtagere. Fordelt på alder og køn kendetegnes de langtidsledige i Syddjurs ved at: Risikoen for langtidsledighed er lavest for mænd mellem 30-39 år samt for unge mænd og kvinder under 30 år Risikoen for langtidsledighed er højest for mænd i aldersgruppen 40-49 år I det senest år er antallet af langtidsledige faldet mest for mænd mellem 30 og 39 år Langtidsledigheden er steget for unge mænd og kvinder under 30 år det seneste år Fordelt på a-kasser og for kontanthjælpsmodtagere kendetegnes de langtidsledige i Syddjurs ved at: Kontanthjælpsmodtagere udgør en stor og stigende andel af de langtidsledige. I december 2013 udgør kontanthjælpsmodtagere hele 44 pct. af alle langtidsledige i Syddjurs Der er mange a-kasser med få eller ingen langtidsledige Antallet af langtidsledige i Syddjurs er højest blandt kontanthjælpsmodtagere (103 personer), og i 3F (31) og KRIFA (18). Blandt disse grupper er risikoen for langtidsledige højest blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 44 pct. af de ledighedsberørte er langtidsledige, mens 3F og KRIFA har en andel omkring 20 pct Antallet af langtidsledige er faldet inden for de fleste a-kasser i det seneste år, undtaget for kontanthjælpsmodtagere, hvor antallet er steget med 68 personer (194 pct.) Ved udgangen af 2013 var der i alt 865 personer, som modtog dagpenge i Syddjurs. Heraf havde 27,5 pct., svarende til 238 personer, en ledighedslængde på over 1 år. Dvs. at omkring 1 ud af 4 dagpengemodtagere i Syddjurs er udfaldstruede, hvis det ikke lykkes dem at komme i beskæftigelse eller uddannelse inden dagpengeperioden ophører. Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen En væsentlig forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen er at have et tæt samarbejde med virksomhederne, herunder kendskab til de lokale virksomheders behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. 20
Samarbejdet med virksomhederne er intensiveret I 2013 havde 44,6 pct. af virksomhederne i Syddjurs et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 39,5 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Syddjurs, og 15,5 pct. af virksomhederne havde et samarbejde med andre jobcentre. Det betyder, at Jobcenter Syddjurs selv varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Udviklingen fra 2012 til 2013 viser, at samarbejdsgraden i Syddjurs er steget 0,6 procentpoint. Andelen af virksomheder, der samarbejder med det lokale jobcenter, er steget 2,5 procentpoint, mens andelen, der samarbejder med andre, er faldet 2,8 procentpoint. Samarbejdsgraden i Syddjurs er højere end gennemsnittet for hele Midtjylland, hvor 41,5 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 2013. Udviklingen fra 2012 til 2013 er mere positiv i Syddjurs end i regionen, hvor samarbejdsgraden i 2013 var på niveau med 2012. Sammenlignet med de øvrige jobcentre i Midtjylland er samarbejdsgraden højere end gennemsnittet i forhold til virksomhedernes samarbejde med det lokale jobcenter og på samme niveau i med samarbejdet med andre jobcentre. Mest samarbejde med store og offentlige virksomheder Samarbejdet med virksomhederne i Syddjurs varierer markant i forhold til virksomhedernes størrelser og brancher 10. Andelen af virksomheder, der har oprettet løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser, stiger generelt med virksomhedernes størrelse. I perioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal 2013 oprettede 19 pct. af virksomhederne med 2 til 9 ansatte løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser, mens dette var tilfældet for 83 pct. af virksomhederne med over 100 ansatte. I gennemsnit havde 27 pct. af virksomhederne i Syddjurs oprettet løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. Fordelt på brancher blev der i samme periode oprettet flest løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i virksomheder i den offentlige sektor (49 pct.), handel (31 pct.) og inden for industri (26 pct.). I hele Midtjylland var andelen af arbejdssteder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser i samme periode 27 pct.. Sammenlignet med regionsgennemsnittet havde Syddjurs et lidt større samarbejde med de mellemstore virksomheder med 10 til 49 ansatte og virksomheder i den offentlige sektor og inden for handel. 10 Tallene for samarbejdsgraden kan endnu ikke fordeles på virksomhedernes størrelser og brancher. Derfor beskrives samarbejdet her ud fra andelen af arbejdssteder i Syddjurs, der har løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser. 21
Kapitel 3 Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs arbejder med udgangspunkt i den enkelte og det overordnede strategiske mål, at beskæftigelsesindsatsen skal være bæredygtig gennem rette tilbud til rette person på rette tid. Bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen betyder for Jobcenter Syddjurs, at indsatsen i forhold til den enkelte forholdes til såvel et kortsigtet som et langsigtet perspektiv. Det rette tilbud på rette tid har sigte på, at indsatsen skal sikre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og metodisk skal der arbejdes med at sikre progressionen i den enkeltes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På kort sigt tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men i et langsigtet perspektiv gives vejledning i forhold til uddannelse. For de uddannelsesparate unge er målet på kort sigt at påbegynde uddannelse. Den overordnede strategi sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen og i forlængelse heraf formuleres 4 fokusområder for indsatsen: Jobcenteret skal foretage en kvalificeret visitation af personer, som er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats. Jobcenteret skal arbejde metodisk med ret og pligt som aktiv medspiller i forhold til at opnå progression i den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal præstere en indsats, der flytter. Alle skal motiveres i forhold til eget potentiale. Det betyder, at alle skal udfordres på personlig, faglig og geografisk mobilitet. Jobcenteret skal have fokus på den virksomhedsrettede indsats for at understøtte tilknytning, oplæring og afklaring i forhold til job og uddannelse, samt sikre et godt rekrutteringsgrundlag for kommunens virksomheder. Unge skal i uddannelse Vi vil støtte unge i at sætte mål og træffe valg Gruppen af unge udgør et vigtigt potentiale for at øge arbejdsstyrken og indsatsen i forhold til de unge vil have fokus på, at de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, hurtigst mulig får stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de unge uden uddannelse motiveres og afklares i forhold til uddannelsesvalg. En større gruppe af unge på offentlig forsørgelse har andre problemer end ledighed, og i denne gruppe af unge vil motivationen for uddannelse ofte være begrænset. Jobcenteret arbejder for, at de motiveres for uddannelse via en virksomhedsrettet indsats, der kan give de unge med begrænset erhvervserfaring en arbejdsidentitet. 22
Strategien i forhold til at flere unge skal have en kompetencegivende uddannelse er i vid udstrækning en fortsættelse af indsatsen i 2014. I tilrettelæggelse af indsatsen vil der fremadrettet være større fokus på Effekten af indsatsen gennem synliggørelse af resultater Koordinering af indsatsen og i den forbindelse styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, samt socialcenteret og familieafdelingen. Initiativer i forhold til at flere unge starter i uddannelse eller job Jobcenteret vil lave en tidlig indsats i forhold til de jobparate unge med en kompetencegivende uddannelse. De unge jobparate kontanthjælpsmodtagere straks-aktiveres indenfor én uge. De unge dagpengemodtagere gives tilbud senest indenfor 13 uger. o de unge gives et tilbud med jobsøgning, kortere virksomhedsrettet opkvalificering og/eller nytteindsats. Indsatsen rettes mod at udfordre de unge på geografisk mobilitet. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til de unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er uddannelsesparate. De unge som modtager uddannelseshjælp gives tilbud senest inden for én uge. De unge dagpengemodtagere gives tilbud indenfor 13 uger. o de unge, som er åbenlyst uddannelsesparate, gives tilbud om nytteindsats. o de unge, som er uddannelsesparate, gives et tilbud, der understøtter afklaring af uddannelsesvalg. o de unge, der har afbrudt uddannelse umiddelbart forud for uddannelseshjælp, gives tilbud om virksomhedspraktik og i de tilfælde hvor uddannelsen alene afbrydes grundet mangel på læreplads knyttes den unge til en jobkonsulent for fortsat lærepladssøgning. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats for at støtte de unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som er aktivitetsparate, i at blive motiveret for uddannelse gennem en arbejdsidentitet. De unge gives tilbud senest inden for 4 uger. o de unge ledige tilbydes forløb, der understøtter afklaring af uddannelsesvalg og som inkluderer virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken kan suppleres med en uddannelsesrettet indsats. Alle unge ledige skal løbende være i et aktivt tilbud. Aktivering er i udgangspunktet fuldtid. 23
Jobcenteret har et tæt samarbejde med UU omkring uddannelsesafklaring og uddannelsesforberedende tiltag. Jobcenteret vil styrke det eksisterende samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner med sigte på at mindske frafald. Jobcenteret vil have en bred vifte af tilbud, med løbende optag. Herunder tilbud om undervisning i almene fag og praktiske færdigheder. Jobcenteret arbejder sammen med UU om en forebyggende indsats i forhold til unge 15 17- årige uden skoletilknytning. De unge kan tilbydes virksomhedspraktik. Jobcentret vil styrke samarbejdet med socialcenteret og familieafdelingen omkring overgang fra ung til voksen, for unge der modtager indsatser fra disse fagområder. Modvirke marginalisering på arbejdsmarkedet Vi vil betragte arbejde som en del af behandlingen og lade sundhedsfremme være medspiller i mønsterbrydning For at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for på længere sigt, må der arbejdes for at øge arbejdsstyrken. Jobcenteret vil fremadrettet have øget fokus på, at indsatsen i forhold til sygemeldte borgere skal understøtte, at de sygemeldte ikke oplever social eksklusion, hvilket kan blive en barriere for tilbagevende til arbejde. I dette perspektiv betragtes arbejde som en del af behandlingen. Jobcenteret vil fortsat have fokus på, at flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kræver et overordnet langsigtet perspektiv på indsatsen. Tilrettelæggelsen af indsatsen i forhold til de aktivitetsparate vil have det kortsigtede mål at give et løft i forhold til de personlige, sociale og faglige kompetencer for den enkelte ledige. Det langsigtede mål vil for denne gruppe være arbejde og uddannelse. Jobcenteret vil have fokus på samtalen som væsentlig omdrejningspunkt i indsatsen. Jobcenteret vil prioritere en kompetenceudvikling, som har sigte på at øge og kvalificere en sagsbehandling, der i højere grad inddrager borgeren og understøtter borgerens eget ansvar. Jobcenteret vil i forlængelse heraf også have opmærksomhed på medinddragelse af borgerens eget netværk, som kan have indflydelse på, om borgeren når sine mål. 24