Økonomisk Institut, Københavns Universitet Øvelsesoplæg i Videregående Industriøkonomi Dæmper kompatibilitet priskonkurrence? Marie Ødum Brinck-Claussen og Mikkel T. Kromann Vejleder: Peter Møllgaard Opponenter: Mouritz Joensson, Bjarne W. Svendsen, Mikkel Gregersen og Morten Kamstrup Afleveret 6. marts 2001 SAMMENFATNING: På markeder med netværkseffekter kan producenterne begrænse priskonkurrencen ved at lade deres goder være kompatible. Men kompatibilitet øger samtidigt risikoen for indtræden af nye producenter. Vi argumenterer for, at muligheden for produktdifferentiering kan have betydning for, hvornår det er profitabelt at vælge kompatibilitet, og vi skitserer en model, som kan behandle problemet analytisk. Indhold: 1 Indledning... 1 2 En model med direkte effekt og homogene forbrugere... 3 3 Direkte netværkseffekt og indtræden... 8 4 En model med indirekte effekt og heterogene forbrugere... 12 5 Indirekte netværkseffekt og indtræden... 21 6 Konklusion... 23 A Appendiks... 26 Afsnit 1 3 er forfattet af Mikkel, afsnit 4 6 er af Marie. Denne udgave er senerehen tilføjet enkelte smårettelser.
1 Indledning De sidste 15 år har budt på en kontroversiel økonomisk debat om, hvorvidt netværkseffekter kan føre til, at historiske begivenheder får betydning for markedsligevægten på langt sigt, eller til markedsfejl i form af evig fastlåsning af inferiøre teknologier. Efterhånden peger enigheden i retning af, at ingen af delene er særlig sandsynligt: Enkelte modeller der har vist sådanne markedsfejl har ikke været robuste overfor rimelige ændringer. 1 Andre er fremkommet med generelle forudsætninger, hvor det kan påvises, at teknologisk fastlåsning ikke kan forekomme. 2 Liebowitz og Margolis (1994) konkluderer, at debatten viser, at vores økonomiske forståelse af hvordan teknologier afløser hinanden er begrænset, og at vi endnu mangler at se anstændigt empirisk belæg for teknologisk fastlåsning. På trods af et indtil videre tyndt empirisk grundlag for de hidtidige hypoteser peger nogle forhold på, at netværkseffekter alligevel har en ikke helt ubetydelig indflydelse på markedsligevægten. Ikke mindst det hastigt voksende marked for informations- og kommunikationsprodukter har budt på en række spektakulære succeshistorier, fiaskoer og ikke mindst retssager. Kan det tænkes, at netværkseffekter ændrer afgørende på vores forståelse af konkurrence og måske også regulering? Et af de centrale spørgsmål for konkurrence under indflydelse af netværkseffekter er om to de goder er kompatible, dvs. om de deler netværk med hinanden. For eksempel, vil computerprogrammer konstrueret på producenten Microsofts Windows-platform også kunne afvikles på konkurrerende platforme? 3 Den hidtidige litteratur om strategisk valg af kompatibilitet på markeder med netværkseffekter (for en oversigtsartikel, se for eksempel Katz og Shapiro [1994]) er nået frem til en række forskellige resultater. Over en bred front fås resultatet at store eller efficiente producenter har særlige muligheder for at smide deres konkurrenter ud af markedet, se fx. Farrell og Saloner (1986) eller Katz og Shapiro (1985). Katz og Shapiro (1986a) viser hvordan intellektuel ejendomsret påvirker enkelt-producenters strategiske interaktion på markeder med netværkseffekter, og Farrell og Saloner (1992) viser, hvordan kontrollen med standarder (såkaldte interfaces ) kan være 1) Se for eksempel Witt (1997) der behandler Arthur (1989). 2) Se for eksempel Farrell og Saloner (1985) eller Auriol og Benaim (2000). 3) Sun Microsystems, producenten af det platformsuafhængige programmeringssprog Java, måtte ved hjælp af retlige midler forhindre Microsoft i at kalde deres egen, ikke platformsuafhængige version af sproget for Java, se fx. http://eu.microsoft.com/ presspass/press/2001/jan01/01-23sunpr.asp 1
af afgørende betydning for en dominerende producents mulighed for at forhindre indtræden på markedet. 4 Hvis to producenter konkurrerer om at etablere dominans på et marked eller delmarked for deres netværksgode, vil konkurrencen mellem dem være ekstra hård, fordi netværksstørrelsen differentierer goderne. Under kompatibilitet forsvinder denne mekanisme, og derfor kan producenterne have overskydende incitament til kompatibilitet i forhold til samfundets interesser. Katz og Shapiro (1986b) finder dette resultat for teknologisk udvikling med direkte netværkseffekter (også kendt som netværkseksternaliteter, se fx. Liebowitz og Margolis [1994]), mens Matutes og Regibeau (1988) viser det for indirekte netværkseffekter. Vi vil i vores opgave undersøge denne påstand om, at kompatibilitet bliver foretrukket af producenterne, fordi priskonkurrencen herved dæmpes. Modellerne hviler på blandede forudsætninger, men ingen af dem undersøger, om risikoen for indtræden påvirker kompatibilitetsbeslutningen. I den øvrige litteratur undersøger Church og Gandal (1992) indtræden under indirekte netværkseffekter, men uden en strategisk kompatibilitetsbeslutning. Denne beslutning er ligeledes eksogen i Economides og Salop (1992). Vi vil derfor betragte risikoen for indtræden i forbindelse med kompatibilitetsvalget. Dog, uden en vis grad af ufuldkommen konkurrence vil dominerende producenter være villige til at bruge al deres overskydende profit på at forhindre indtræden. Vi overvejer derfor også forbrugernes præference for forskellighed, teknologisk udvikling og faste omkostninger ved indtræden som kilde til overnormal profit, selv i tilfælde af indtræden. I afsnit 2 vil vi præsentere Katz og Shapiro (1986b), en model for et marked med direkte effekter, homogene forbrugere og teknologisk udvikling, som demonstrerer hvordan kompatibilitet mindsker priskonkurrencen. I afsnit 3 skitserer vi en udvidelse af denne model så den tillader heterogene præferencer og indtræden. Herudfra argumenterer vi for at konklusionen om mindsket priskonkurrence som følge af kompatibilitet nok holder, men kan tilføjes nogle nuancer. Afsnit 4 gennemgår Matutes og Regibeau (1988), en model for kompatibilitetsvalg med indirekte effekter og heterogene forbrugere. Denne model udvides ligeledes med indtræden i afsnit 5. Afsnit 6 opsummerer diskussionen. 4) Vi ser i opgaven bort fra den del af litteraturen, der handler om en monopolistisk producents incitamenter til at gøre generationer af egne produkter indbyrdes inkompatible, se fx. Choi (1994) og Ellison og Fudenberg (2000). 2
2 En model med direkte effekt og homogene forbrugere Katz og Shapiro (1986b) præsenterer en model med direkte netværkseffekt og exogent givet teknologisk fremgang. I denne model udtrykker fremskridtet sig som lavere marginalomkostning. Modellen præsenteres af forfatterne med givne såvel som med stokastiske fremskridt, men her gengives kun de givne fremskridt, da stokastik viser sig ikke at have den store betydning. 2.1 Producenter Modellen har to sekventielle markeder (betegnet med m {1, 2}) og to producenter, A og B. Da man har ønsket at udforske teknologisk fremgang, er det valgt, at A producerer sit gode med en eksisterende teknologi, mens B producerer med en ny teknologi. Vi antager, at A s omkostningsfordel α m = b m a m (hvor a m og b m er henholdsvis A s og B s marginalomkostning) er positiv på marked 1 og negativ på marked 2. Hvis den nye teknologi var overlegen på begge markeder, ville ligevægten være triviel: A ville ikke kunne sælge noget. Idet der er Bertrand konkurrence, har producenten med den billige teknologi på ét marked mulighed for at sætte prisen lige under modpartens omkostning og derved score profitten α m per enhed. Det er antaget at producenterne kan vælge at designe deres produkter så de er kompatible. Denne beslutning tages før det første marked åbner. Vi vil se på hvem af producenterne der har incitament til dette hvornår, heriblandt også om der interessemodsætninger. 2.2 Timing Modellens timing er som følger: I periode 1 beslutter producenterne sig for kompatibilitet. I periode 2 sættes priser for marked 1, hvis forbrugere i periode 3 baserer deres køb på. I periode 4 sættes priser for marked 2, hvorefter forbrugerne gør deres køb. Først derefter realiseres nytter og profitter. 2.3 Forbrugere Forbrugerne i modellen har homogene præferencer og inelastisk efterspørgsel efter en enhed af godet. De er desuden fuldt informeret om modellens øvrige parametre. Et eksogent givet antal forbrugere, N m, kommer til marked m. Betaler forbrugeren p m for sit gode, fås den generelle nettonyttefunktion v (N) p m, hvor N er antallet af andre forbrugere, der besidder et kom- 3
patibelt gode, både for marked 1 og 2. På denne måde udøver forbrugerne eksternaliteter på hinanden når de vælger at tilslutte sig et netværk frem for et andet. Nytten af goderne nydes som nævnt først efter de to markeder er lukket. Når goderne er inkompatible, betyder netværkseffekten at den enkelte forbruger kærer sig om, hvad de andre forbrugere vælger. Dette medfører blandt andet, at markeder har tendens til at tippe, dvs. at alle forbrugerne vælger samme gode eller standard. Forfatterne fremfører argumenter og antagelser, der gør, at forbrugerne vælger det Pareto-foretrukne gode på hvert marked. Blandt andet Farrell og Saloner (1985) og Auriol og Benaim (2000) opnår resultater, som også under rimelige antagelser støtter denne betragtning. 2.4 Mulig ligevægt med kompatibilitet Modellen har to typer ligevægte: en hvor producenterne vælger kompatible goder, og en hvor goderne er inkompatible. Den første type er enkel: forbrugerens valg afhænger kun af godets pris, idet netværksstørrelsen er lig summen af forbrugere på begge markeder. Derfor vælges A på det første marked (hvor A har omkostningsfordelen), mens B vælges på det andet marked. 2.5 Mulige ligevægte uden kompatibilitet Hvis producenterne ikke fremstiller kompatible produkter, skal forbrugerne på marked 1 forudsige udfaldet på marked 2. Producent B har fordelen α 2 på marked 2, i og med at omkostningen er lavere og A s gode dermed kan underbydes. Men hvis producent A har haft held til at tage hele marked 1, har A hvad forfatterne introducerer som fordelen ved en installeret base, defineret ved β 2 v (N 1 + N 2 ) v (N 2 ). Vi vil nu se på de to tilfælde hvor B henholdsvis kan/ikke kan vinde marked 2, uanset hvem der vandt marked 1. Skillelinjen for dette er: α 2 = β 2 (1) 2.5.1 B er sikker på at vinde marked 2 Hvis β 2 < α 2 er det givet, at B vil vinde marked 2. Det skyldes, at B her har så effektiv en teknologi, at hun kan kompensere 2.-markedsforbrugere med en lavere pris, hvis de skulle miste netværket af 1.-markedsforbrugere. Det er dog ikke sikkert, at det vil være fordelagtigt for B at underbyde A på 1. marked, selvom forbrugerne her ved at B vil vinde 2. marked. 4
Lad β 1 v (N 1 + N 2 ) v (N 1 ) betegne den forudsete fordel ved kommende base, som vinderen af marked 2 har, når forbrugerne på marked 1 skal vælge. Godt nok kan A sælge billigere end B på marked 1, men siden forbrugerne tillægger B s gode ekstra værdi (fordi B med sikkerhed vinder marked 2) kan B nøjes med at sætte en pris, der er lige under a 1 + β 1 for også at vinde marked 1. Ved også at vinde marked 1 forstærker B sin position på marked 2 med fordelen ved installeret base, og B kan derfor vinde marked 2, selv ved at tilbyde en højere pris end A, nemlig a 2 + β 2. Til gengæld kan det være omkostningsfuldt at vinde marked 1, fordi A har omkostningsfordelen her. Hvis der er negativ profit per enhed på marked 1, α 1 +β 1 < 0 5, skal B s tab herved opvejes af profitten på marked 2, α 2 + β 2, og det med mindst lige så meget som B ville få ved kun at erobre marked 2 (hvor B lider under A s fordel ved installeret base): N 1 ( α 1 + β 1 ) + N 2 ( α 2 + β 2 ) N 2 ( α 2 β 2 ) β 1 + 2β 2 N 2 /N 1 > α 1 (2) 2.5.2 B er ikke sikker på at vinde marked 2 I fald fordelen ved installeret base er større end B s omkostningsfordel (dvs. β 2 α 2 ), er B ikke garanteret dominans på marked 2. Istedet vil den, der vinder marked 1 med garanti også vinde marked 2, hvilket både forbrugere og producenter er bevidste om. Betinget af at have vundet marked 1 er profitterne fra marked 2, π 2, givet ved N 2 (α 2 + β 2 ) for A og N 2 ( α 2 + β 2 ) for B. Siden taberen ikke har noget salg overhovedet og derfor tjener nul profit, vil denne være parat til at sætte 1. markedsprisen netop så langt under enhedsomkostningen, at tabet på marked 1 netop opvejes af profitten på marked 2: π 2 = N 1 (p c), hvor p og c er pris og omkostning på første marked. Løser vi dette for begge producenter og spørger, hvornår B kan underbyde A fordelagtigt og derved vinde marked 1 (og marked 2), får vi p B < p A p A = a 1 (α 2 + β 2 ) (N 2 /N 1 ) p B = b 1 ( α 2 + β 2 ) (N 2 /N 1 ) α 1 + 2α 2 N 2 N 1 < 0 (3) idet vi husker at α 1 = b 1 a 1. Betingelserne 1, 2 og 3 giver anledning til figur 1a, som illustrerer de fire mulige inkompatible udfald af spillet. 5) Hvis en producent sælger til en pris under marginalomkostningen, benytter vi begrebet rovprissætning. 5
α = β 2 2 α = 2α 2 (N /N ) 1 2: BB Figur 1: Standardisering og kompatibilitetsvalg β + 2β (N /N ) 1 2 2 1 α = α (N /N ) 2 1 1 2 2 1 α 1= 2α 2(N 2/N 1) 4: AA α 1= ½α2(N 2/N 1) 1: BB 3: AB α 1 α 1 α 2 (a) 2.6 Kompatibilitetsvalg α 2 Kilde: Katz og Shapiro (1986b) Fælles profitabelt B profitabelt (b) Udfra de ovenstående betingelser kan vi opsummere de fem mulige udfald af spillet, fire inkompatible og et kompatibelt: 1. B vinder marked 2 med sikkerhed, og A kan rov-prissættes ud af marked 1. 2. B kan ikke vinde marked 2 med sikkerhed, men kan istedet rov-prissætte A ud af marked 1 og dermed også marked 2. 3. B vinder marked 2 med sikkerhed, men kan ikke rov-prissætte marked 1. 4. B kan ikke vinde marked 2 med sikkerhed eller rov-prissætte marked 1. 5. Kompatibilitet. I tabel 1 er priserne på de to markeder samt producenternes profitter anført. Ved at sammenligne profitten i række 5 med de fire andre rækker kan det ses, at A altid foretrækker kompatibilitet, da N 1 α 1 er større end A s profit i alle andre udfald. A er ikke lige så godt stillet som B, fordi B har mulighed for at tilbyde kunderne på marked 1 rabat (eller rovprissætte, om man vil) ved at overføre profit fra marked 2 til marked 1. Denne mulighed har A ikke, for godt nok kunne A love at bruge noget af sit overskud fra marked 1 til at yde rabatter på 6
Tabel 1: Priser og profitter i de 5 udfald Udfald p 1 p 2 π A π B 1: BB a 1 + β 1 a 2 + β 2 0 N 1 (β 1 α 1 ) + N 2 (β 2 α 2 ) 2: BB a 1 z A a 2 + β 2 0 N 1 α 1 2N 2 α 2 3: AB b 1 β 1 a 2 β 2 N 1 (α 1 β 1 ) N 2 ( β 2 α 2 ) 4: AA b 1 z B b 2 + β 2 N 1 α 1 + 2N 2 α 2 0 5: AB b 1 a 2 N 1 α 1 N 2 α 2 Kilde: Katz og Shapiro (1986b) og egne beregninger Note: z A = N2 N 1 (β 2 + α 2 ) og z B = N2 N 1 (β 2 α 2 ) er det beløb A hhv. B er villig til at ofre per forbruger på marked 1 for at vinde dette. marked 2. Uheldigvis for A er dette ikke troværdigt, så på denne måde har B en sidste-trækker fordel. For B s vedkommende giver tabel 1 anledning til figur 1b. Det skråstribede areal svarer til de kombinationer af modellens parametre, hvor B foretrækker kompatibilitet. Det gråtonede areal er de kombinationer, hvor B ikke umiddelbart foretrækker kompatibilitet, men hvor A s profit er så stor, at det ville være profitabelt bestikke B til kompatibilitet. B s profit i udfald 1 og 2 kan forøges eller formindskes ved kompatibilitet afhængigt af modellens parametre. I udfald 3 og 4 er begge producenter bedre stillet med kompatibilitet. Af tabel 1 kan det også ses (i grove træk), at under inkompatibilitet er priserne på marked 1 lavere, mens de er højere på marked 2. Samlet set kan det konstateres, at kompatibilitet i et betydeligt antal tilfælde mindsker priskonkurrencen og øger producenternes profit. Det kompatible udfald 5 er oplagt som velfærdssammenligning for denne model, fordi netværket her er størst muligt og produktionen efficient. Økonomiens velfærdsfunktion er summen af nytter og profit, der (fordi efterspørgslen er uelastisk) kan omskrives til bruttonytte v(n) minus omkostninger. I tabel 2 er producenternes og samfundets gevinster ved overgang til kompatibilitet (fortegnet med ), samt differencen herimellem opregnet. Tabel 2: Gevinster ved overgang til kompatibilitet Udfald W π π W 1:BB N 1 α 1 N 1 (2α 1 β 1 ) N 2 β 2 N 1 (α 1 β 1 ) N 2 β 2 2:BB N 1 α 1 2N 1 α 1 + N 2 α 2 N 1 α 1 + N 2 α 2 3:AB N 1 β 1 + N 2 β 2 N 1 β 1 + N 2 β 2 0 4:AA N 2 α 2 3N 2 α 2 2N 2 α 2 Kilde: Katz og Shapiro (1986b) og egne beregninger Samfundet er generelt bedre stillet med end uden kompatibilitet. Sammenholder man samfundets og producenternes gevinst ved kompatibilitet, ser man dog at producenterne har større incitament til kompatibilitet end samfundet som helhed. Det skyldes som nævnt, at priskon- 7
kurrencen mindskes af kompatibilitet, hvorfor overførslerne fra forbrugeren til producenterne bliver større. Dette er ikke noget problem, så længe omkostningerne ved kompatibilitet er små eller meget store. Men hvis omkostningerne netop ligger mellem producenternes og samfundets gevinst, kan det konkluderes, at producenterne vil bruge resurser på at opnå kompatibilitet, hvor det er samfundsmæssigt inefficient. Slutteligt kan det nævnes, at det kan være profitabelt for B at bruge resurser på at hindre kompatibilitet. Ikke alene vil disse resurser være samfundsmæssigt spildt, men også fordelen ved den efficiente produktion forsvinder. 3 Direkte netværkseffekt og indtræden Katz og Shapiros konklusion, om at kompatibilitet virker dæmpende på priskonkurrencen, kan virke lidt overraskende, når man ser nærmere på de i litteraturen gengivne standardkrige, fx. om diverse computerprogrammer, skrivemaskinetastaturer, kernekraftreaktorer og meget mere. Selvom der utvivlsomt er en konkurrencedæmpende effekt af kompatibilitet, kan det ikke afvises, at andre antagelser bedre kunne forklare de ovennævnte observationer. Et af vores bud er, at Katz og Shapiro ikke har taget hensyn til, at kompatibilitet kan gøre indtræden mere attraktiv og dermed øge konkurrencen senerehen. En anden oplagt vigtig faktor for samfundsnytten kunne også tænkes at være, at forbrugerne har heterogene præferencer. I Katz og Shapiros model negligeres, at standardisering 6 kan føre til mindre nytte for de forbrugere, som egentlig foretrækker et andet gode. Som eksempel kan nævnes markedet for computerprogrammer, hvor man nemt kan forestille sig, at nogle forbrugere vil foretrække brugervenlighed, mens andre forbrugere vil foretrække mere avancerede funktionaliteter. Endelig behandler Katz og Shapiro ikke faste omkostninger, som ville være en unødig komplikation i deres model. I sammenhæng med indtræden kan faste omkostninger dog være yderst nyttige til at forklare, hvordan ufuldkommen konkurrence kan opstå. Udover at disse tre faktorer uden tvivl er vigtige for en realistisk beskrivelse af verden, udgør de også grundstenene i den model, vi i resten af dette afsnit vil overveje at indføje i Katz og Shapiros model, nemlig Salops (1979) cirkulære by. 7 På grund af opgavens begrænsede 6) I modsætning til kompatibilitet udelukker standardisering flere typer goder ved at alle forbrugere vælger ens. 7) Vi benytter os af fremstillingen i Tirole (1988, pp. 282). 8
omfang kan vi ikke præsentere en analytisk opstilling eller løsning på denne model. Istedet vil vi fortrinsvis præsentere intuitive argumenter omkring modellens forudsætninger og udfald. 3.1 Profit i Salops cirkulære by Formålet med den oprindelige udgave af den cirkulære by var at undersøge, hvordan producenter i priskonkurrence kan betale faste omkostninger. Modellen hviler på en antagelse om (omtrentlig) nul overnormal profit, dvs. at producenterne godt kan prissætte over den marginale omkostning, sålænge den aggregerede profit efter betaling af de faste omkostninger ikke er stor nok til, at en ny producent kan indtræde på markedet. Derfor kan man godt forestille sig intens priskonkurrence, hvor prisen er over marginalomkostningen (nemlig gennemsnitsomkostningen). Den cirkulære by giver som antydet mulighed for en mindre grad af overnormal profit. Hvis producenterne tjente lige fedt på kompatibilitet eller inkompatibilitet (nemlig nul profit efter faste omkostninger), ville vi ikke kunne udtale os om incitamenterne for kompatibilitet. Der kan være flere årsager til overnormal profit i den cirkulære by: Indtræden er forbundet med store faste omkostninger, hvilket medfører at der kun er plads til få producenter. Da den aggregerede overnormale profit kan være helt op til den faste omkostning, vil de få producenter hver for sig kunne have en forholdsvis stor overnormal profit. 8 Med store transportomkostninger i forhold til bruttonytten af godet vil nabo-producenter kun i begrænset omfang kunne underbyde hinanden. For eksempel vil en PC-producent have svært ved at få en kunde, som egentlig foretrækker en personlig digital assistent, uanset hvor lav en pris PC en sælges for. Producenterne har asymmetriske omkostninger, faste eller marginale. Dette giver formentlig mulighed for, at efficiente producenter kan bytte markedsandele for større profit. Umiddelbart synes alle tre faktorer at kunne være karakteristiske eller afgørende for markeder, hvor kompatibilitetsvalg er en vigtig strategisk beslutning, og forhåbentlig vil en løsning til vores skitserede model kunne afgøre om dette er tilfældet. Til gengæld kan man overveje, om 8) Denne mulighed findes også i Salops originale model. 9
asymmetriske marginalomkostninger er strengt nødvendige for at modellere teknologisk udvikling. I stedet kunne man bruge asymmetriske faste omkostninger, hvilket kunne forenkle den nye model noget. 3.2 Salops cirkulære by med direkte netværkseffekt Når forbrugerne har præference for forskellighed, er det interessant, om de nytilkomne forbrugere har samme relative fordeling som på det tidligere marked. Nedenfor defineres begreberne dybde- og breddeudvidelse af markedet. De viser sig ved at betragte to diametralt modsatte tilfælde: Markedet udvides i dybden: Tætheden af forbrugere øges jævnt over hele cirklen, og der bliver plads til flere producenter og større variation. For eksempel har den meget store udbredelse af elektronisk post medført et væld af efterhånden også gratis programmer til formålet. Markedet udvides i bredden: Alle nye forbrugere kommer ind i et punkt på cirklen, som strækkes ud til tætheden igen er uniform. 9 Mere uformelt kan man sige, at cirklen udvides med et nyt ubebygget segment. Som eksempel kan nævnes apparater til Internet-adgang. For 30 år siden var kun store forsknings- og militærcomputere forbundet til Internettet. Fra starten af 1990 erne begyndte den personlige computer at komme ind på dette område, og på trapperne er de såkaldte tredie-generations mobiltelefoner, personlige digitale assistenter og TV-apparater. Senere kommer måske biler, køleskabe osv. Vi vil argumentere for, at der kan være grund til at forvente forskelle i kompatibilitetsbeslutningerne på baggrund af denne inddeling. I forlængelse heraf tror vi også, at det er vigtigt hvor stor mulighed markedet giver for produktdifferentiering, i modellen målt som forbrugerens transportomkostning. På den ene side trækker netværkseffekten i retning af standardisering, men store transportomkostninger giver mulighed for større eller mindre nicher for producenterne. Vi skelner derfor mellem kraftigt segmenterede markeder (store transportomkostninger) og svagt segmenterede markeder (små transportomkostninger). 9) Det vil være nærliggende at antage, at punktet er der, hvor to producenters kunder mødes. Det vil dog være passende med videre arbejde, som kan berettige, at en forbruger, der før tilgang af et nyt segment var marginalt tæt på at købe fra den anden producent, efter tilgangen af nye forbrugere har en væsentligt større afstand. 10
En vigtig anden antagelse er, om nyindtrædere på marked 2 nyder godt af de etablerede producenters netværk, hvis de har valgt kompatibilitet. Denne antagelse er selvfølgelig kritisk, fordi den væsentligste ulempe ved kompatibilitet er risikoen for indtræden. Vi antager, at hvis de to etablerede producenter har valgt kompatibilitet, er det sket via en åben standard, hvorfor nyindtrædere også kan vælge at være kompatible. Hvis konkurrencemyndighederne er bevidste om, at kompatibilitet kan bruges til at forhindre indtræden, kan det være vanskeligt for de kompatible producenter at bruge tekniske vanskeligheder som argument mod kompatibilitet med en indtræder. I Salops originale cirkulære by er producenterne antaget symmetriske, men denne forudsætning holder naturligt nok ikke, når markedet udviser netværkseffekter og den dermed forbundne tendens til tipning. Som udgangspunkt forekommer det os rimeligt, at producenter med større netværk vil få mere plads, i den forstand at mindre producenter vil vælge at ligge tættere hinanden end på den store producent. Hvordan en sådan placering kan opnås ved rationelle agenters valg, har ikke kunnet afgøres analytisk i denne opgave. Istedet lader vi producenterne opføre sig således per antagelse. 3.3 Indtræden og markedsudvidelse En faktor, som i sig selv kan fordre indtræden, er et fald i de faste omkostninger. Dette kan de etablerede producenter forsøge at forebygge med inkompatibilitet, hvis det er den forøgede priskonkurrence værd. Også hvis netværkseffekterne er stærke, kan et valg af kompatibilitet betyde, at markedet tilføres så meget værdi, så indtræden bliver attraktivt. Med henblik på udvidelser af markedet vil vil kort skitsere fire scenarier for dybde- og breddeudvidelse af segmenterede eller usegmenterede markeder og give et spekulativt bud på, hvorvidt producenterne har incitament til kompatibilitet eller inkompatibilitet. Dybdeudvidelse med kraftig segmentering: På det kraftigt segmenterede marked er tippeeffekten reduceret, hvilket mindsker priskonkurrencen. Derfor er omkostningen ved at vælge inkompatibilitet mindre, mens intræden bliver mindre favorabelt, dels på grund af manglende installeret base, dels på grund af den hårdere priskonkurrence indtræderen vil møde. Dybdeudvidelse med svag segmentering: Med hårdere priskonkurrence (selv uden indtræden) forsvinder profitten i forsøget på at kapre andre producenters forbrugere, og bekæmpe modpartens forsøg på samme. Med kompatibilitet lettes indtræden godt nok, men producenterne kan stadig kapre noget profit fra forbrugere, der er 11
lokaliseret i nærheden, istedet for at spilde den på at bekrige hinanden. Dette kunne antyde, at Katz og Shapiros model i nogen udstrækning er robust overfor heterogene præferencer og indtræden. Breddeudvidelse med kraftig segmentering: Ved en breddeudvidelse er de etablerede producenters markeder væsentligt mindre truede. Det er derfor ikke så nødvendigt at benytte inkompatibilitet som våben mod indtræden, selvom omkostningen herved er begrænset, fordi tippeeffekten er lille. Hvis netværkseffekten er meget kraftig, kan man dog forestille sig, at den samlede værdi af markedet øges så meget, at indtræden over hele cirklen bliver tilpas attraktivt. 10 Breddeudvidelse med svag segmentering: Lige som ovenfor vil kompatibilitet i dette tilfælde fjerne priskonkurrencen uden at udsætte de etablerede producenter for voldsom konkurrence fra den nye indtræder. Ovenstående argumenterer for, at incitamentet til at undgå hård priskonkurrence i Katz og Shapiros model er en interessant effekt med bredere gyldighed. Men det antydes også, at priskonkurrence bør sammenholdes med markedsdifferentiering. Og hvis man begynder at arbejde med differentiering, viser det sig også interessant at specificere, hvorfra truslen om indtræden kommer. Det er værd at bemærke sig Regibeau og Rockett (1996), som undersøger tidskonsistensen af producenternes kompatibilitetsbeslutninger over en længere tidshorisont. I starten vil den lille nye producent være interesseret i kompatibilitet, men vil senerehen (under antagelse om at hendes produktion er mere efficient) være imod kompatibilitet, ligesom de etablerede producenter på markedet før hendes indtræden. 4 En model med indirekte effekt og heterogene forbrugere Vi vender nu blikket mod en model af Matutes og Regibeau (1988), der fokuserer på virksomheders valg af kompatibilitet, når der produceres komplementære goder. 11 Hver virksomhed producerer komponenter til et system uden direkte netværkseksternaliteter. Det centrale spørgsmål er, hvorvidt disse komponenter skal være kompatible eller ej, når de sættes sammen med komponenter produceret af andre virksomheder. Der er her tale om indirekte netværkseffekter 10) Kan dette have været grunden til at Microsoft i starten af 1990 erne overså (eller ikke ønskede?) Internettet? 11) Economides (1989) præsenterer en tilsvarende men mere generel (og kompliceret) model med lignende resultater. 12
i den forstand, at forbrugerne nyder gavn af et mere varieret udbud. Kompatibilitet vil nemlig udvide markedets samlede udbud af systemer, mens inkompatibilitet vil betyde at komponenter kun kan fungere sammen i et system, hvis delene er produceret af samme virksomhed. 4.1 Forbrugere, producenter og timing Der er to virksomheder, A og B, der antages at være symmetriske, og to perioder i modellen. I første periode står virksomhederne over for et valg om kompatibilitet 12 eller inkompatibilitet. Valget foretages indirekte i modellen ved at producenterne beslutter, hvorvidt de skal sælge komponenterne separat eller i et system. (Separat salg svarer til at komponenterne er kompatible, mens salg af systemer svarer til inkompatibilitet.) Systemet består af een enhed af hver af de to komponenter, som virksomhederne producerer. At hver virksomhed producerer begge komponenter er en afgørende antagelse for, at vi kan måle netværkseffekten. I anden periode er der Bertrand priskonkurrence. Modellen tager udgangspunkt i enhedskvadratet, hvor virksomhederne A og B s "rene" systemer befinder sig i henholdsvis origo og punktet (1,1), jf. figur 2. Forbrugerne er heterogene på den måde, at deres præferencer er jævnt fordelt på enhedskvadratet. De har altså forskellig smag afhængigt af, hvor de "befinder sig" på kvadratet. 1-aksen måler afstanden fra en forbrugers præferencer hen til A s første komponent, mens 2-aksen måler afstanden fra forbrugerens præferencer til samme virksomheds anden komponent. Afstanden til B s første og anden komponent måles henholdsvis øverst på kvadratet og på højre side af kvadratet med udgangspunkt i (1,1), så vi får at d 1B = 1 d 1A og ligeledes d 2B = 1 d 2A. At forbrugerne er heterogene er en særdeles realistisk antagelse. Den afspejler mangfoldigheden i virkelighedens forbrugere, der ofte vil have forskellige behov og ønsker til f.eks. en computer. Forbrugernes nettonytte afhænger af reservationsprisen C (som antages ens for alle forbrugere), deres præferencer med hensyn til komponenter og prisen på det system der købes : u = C λ(d 1i + d 2j ) (p 1i + p 2j ) hvor i, j = A, B og λ > 0 (i tilfælde af inkompatibilitet vil i være lig j). 12) Det kan enten være egenhændigt i form af en adapter eller ved fælles beslutning. De respektive omkostninger ved gennemførslen af kompatibilitet i forhold til profitter spiller så ind på virksomhedernes valg af kompatibilitet. 13
Figur 2: Placering af en forbrugers præferencer BB d 2A AA d 1A Kilde: Matutes og Regibeau (1988). Forbrugerens præferencer aflæses af parametrene d 1i og d 2j, som viser afstanden til henholdsvis den første og anden komponent, som forbrugeren eventuelt vælger at købe. Parameteren λ, der i modellen kan opfattes som en transportomkostning, er et udtryk for virksomhedernes differentiering. 13 Alt efter hvor forskellige virksomhederne er, vil et lille skridt på enhedskvadratet betyde en relativt større eller mindre ændring i forbrugerens præferencer, og dette rummes i λ. Prisen p 1i + p 2j er et udtryk for den samlede pris, som forbrugeren må betale. Hvis komponenterne købes som eet system fra den samme virksomhed, kan prisen skrives p A eller p B. 4.2 Markeds- og prisligevægte Afhængigt af forbrugernes reservationspris i forhold til λ vil der være forskellige markedssituationer (jf. figur 3 og 4). Under såvel kompatibilitet som inkompatibilitet, vil yderpunkterne være defineret som følger: Lokale monopoler: Forbrugernes reservationspris er lav. Virksomhederne vil ikke konkurrere med hinanden og de forbrugere, der er indifferente mellem at købe og ikke at købe, får nytten nul. Betingelsen for dette er: C λ(d 1i + d 2j ) (p i + p j ) = 0 d 2j = (C p i p j )/λ d 1i (4) 13) Modellen kunne udvides således, at afstanden til komponenterne havde hver deres parameter, λ 1 og λ 2, som udtrykker forskellene mellem virksomhedernes første, henholdsvis anden, komponent. Konklusionen ville formentlig være uændret, om end asymmetrisk. 14
Direkte konkurrence: Virksomhederne dækker hele markedet, og alle køber. Per definition opstår den direkte konkurrence, når de forbrugere, der er indifferent mellem systemerne, får positiv nytte: C λ(d 1i + d 2j ) (p i + p j ) 0 (5) For en mellemhøj reservationspris vil situationen være forskellig afhængigt af, om virksomhederne har valgt kompatibilitet eller inkompatibilitet. Under kompatibilitet: Delvis konkurrence. Der er konkurrence mellem de rene og blandede systemer uden, at henholdsvis de rene og de blandede systemer mødes direkte. Betingelserne er afgjort af (4) og (5). Figur 3: Markedssituationer i (symmetrisk) ligevægt under kompatibilitet BB BB k j AA AA Lokale monopoler Båndlagt/delvis konkurrence Kilde: Matutes og Regibeau (1988) Under inkompatibilitet: Båndlagt konkurrence. Markedet er dækket og alle køber, men det er ikke profitabelt for virksomhederne at konkurrere på prisen. Prisen sættes så forbrugere, der er indifferente mellem A s og B s system, får præcis nul i nytte. 15
Figur 4: Markedssituationer i (symmetrisk) ligevægt under kompatibilitet AB BB AB BB AB BB m n AA BA AA BA AA BA Lokale monopoler Delvis konkurrence Direkte konkurrence Kilde: Matutes og Regibeau (1988) 4.2.1 Begge virksomheder vælger inkompatible komponenter Vi løser først for tilfældet med direkte konkurrence. Vi kan her finde de forbrugere, der er indifferente mellem et system produceret af henholdsvis A og B, ved at løse følgende problem: C (d 1A + d 2A ) p A = C λ(d 1B + d 2B ) p B λ(d 1A + d 2A ) + p A = λ(1 d 1A + 1 d 2A ) + p B d 2A = (p B p A )/(2λ) + 1 d 1A Resultatet er en linie (k i figur 3), der skiller forbrugerne i to. De der befinder sig til venstre for linien, vil købe fra A, mens de der ligger til højre vil købe B s system. Idet de marginale omkostninger sættes til nul, er den enkelte virksomheds profit lig provenuet. Efterspørgslen findes som arealet af den trekant af forbrugere, der køber virksomhedens produkt. 14 A s problem bliver: max Π A = 1 ( 1 + p ) 2 B p A p A 2 2λ Det er nu muligt, at beregne de priser virksomhederne vil sætte i ligevægt. Vi finder førsteordensbetingelsen og benytter, at virksomhederne er symmetriske. Resultatet bliver, at virksomhederne sætter priserne p A = p B = λ og får profit Π A = Π B = λ/2. 14) En ubetydelig antagelse må her være at p B p A, således at efterspørgslen efter virksomhed A s med sikkerhed er givet ved en trekant. 16
Betingelsen for direkte konkurrence findes ved at indsætte ligevægtspriserne i (5): 15 C λ(d 1A + d 2A ) p A 0 C 2λ Når C er mindre end 2λ vil vi se to tilfælde. Det ene tilfælde er lokale monopoler, som opstår når forbrugernes reservationspris relativt lille. Størrelsen af virksomhedernes efterspørgsel findes igen ved de indifferente forbrugere, der nu står over for valget mellem at købe fra for eksempel A eller slet ikke at købe: C λ(d 1A + d 2A ) p A = 0 d 2A = (C p A )/λ d 1A Efterspørgslen efter A system fastlægges ved skæringspunkt for den fremkomne linie (j i figur 2), løsningen på virksomhedens problem: max Π A = p A p A 2 ( C pa findes til at være p A = p B = C/3, hvilket giver hver virksomhed profitten Π A = Π B = 2C 3 /(27λ) 2. Betingelsen for hvornår de lokale monopoler ophører og alle forbrugere begynder at købe findes ved at indsætte de netop fundne priser i (4): λ ) 2 C λ(d 1A + d 2A ) p A = 0 C λ C/3 = 0 C = 3λ/2 Det andet tilfælde er båndlagt konkurrence, som opstår når C er større end 3λ/2 og samtidig mindre end 2λ. Virksomhedernes markeder grænser på til hinanden, så alle lige akkurat vælger at købe, men det kan ikke betale sig for virksomhederne, at forsøge at stjæle kunder fra hinanden. Matutes og Regibeau når her frem til, at A vil sætte sin pris så p A = 2C 2λ p B, mens B vælger p B = 2C 2λ p A. Dermed får de indifferente forbrugere nytten nul, selv om deres reservationspris stiger (så længe betingelserne er opfyldt). Symmetri giver ligevægtspriser p A = p B = C λ, og profitter Π A = Π B = (C λ)/2 15) Givet symmetri vil de indifferente forbrugere befinde sig på den diagonal, der skiller de forbrugere der vælger henholdsvis virksomhed A og B, med andre ord, summen af afstandene d 1A og d 2A er lig en. 17
4.2.2 Begge virksomheder vælger kompatible komponenter Der er som nævnt tre forskellige markedssituationer. Ved lokalt monopol vil de indifferente forbrugere købe et system, så længe ligning (4) er opfyldt. Den enkelte virksomheds problem bliver altså: max Π A = p 1A + p 2A p 1A,p 2A 2 + p 1A 2 ( C p1a p 2A 2λ ( C p1a p 2B 2λ ) 2 ) 2 + p 2A 2 ( ) 2 C p1b p 2A, 2λ hvor leddene angiver A s profit på det "rene" marked og profitterne på det blandede marked for henholdsvis virksomhedens første og anden komponent. Differentierer vi med hensyn til den ene af priserne og sætter alle priser lig hinanden, vil prisen på en enkelt komponent blive p 1i = p 2i = C/5. Prisen for et helt system bliver dermed p i = 2 5 C og profitten bliver ΠA = Π B = C λ. Betingelsen for monopol er givet ved ligning (4), hvor vi indsætter de nye ligevægtspriser 2 og den indifferente forbrugers koordinater, som pga. symmetri nu giver summen en halv: C λ(d 1A + d 2A ) p A = 0 C λ 2 2 5 C C < 5λ 6 Situationen med delvis konkurrence opstår altså, når forbrugernes reservationspris større end 5λ. Måden hvorpå efterspørgslen regnes ud er følgende. Lad os eksempelvis tage efterspørgslen 6 efter virksomhed A s rene system. På den ene side grænser efterspørgslen op til systemet, som indeholder B s første komponent og A s anden komponent (siden n i figur 4). Forbrugerne vil foretrække A s rene system hvis: C λd 1A + p 1A C λd 1B + p 1B d 1A = p 1B p 1A 2λ + 1 2 (6) Tilsvarende finder vi efterspørgslen efter virksomhedens anden komponent (afgrænset af siden m i figur 4): d 2A = p 2B p 2A + 1. Produktet af siderne, m og n, giver arealet af firkanten, som ville 2λ 2 udgøre efterspørgslen efter A s rene produkt, i fald der var fuld konkurrence og hele markedet blev serviceret. I det her tilfælde mangler vi, at fratrække arealet af den skraverede trekant (jf. figur 4). Trekanten angiver nemlig de forbrugere, hvis "afstand" til systemet endnu er for stor sammenlignet med reservationsprisen. Arealet af trekanten findes ved at benytte ligning (4), som giver os svaret på, hvornår en forbruger er indifferent mellem at købe eller ej. Indsætter 18
vi deri størrelsen af d 1A, som vi har beregnet den i ligning (6), får vi et udtryk for længden af trekantens ene side: 1 C λ + p 1A+p 1B +p 2A +p 2B 2λ. Idet priserne indgår symmetrisk, kan vi nu beregne trekantens fulde areal, og trækker vi det fra arealet af den respektive firkant (m n), får vi efterspørgslen efter A s system under delvis konkurrence. Dertil skal vi lægge provenuet fra salget af de enkelte komponenter, der indgår i de blandede systemer, for at få virksomhedens samlede profit: [( max Π A p1b p 1A = (p 1A p 2A ) + 1 ) ( p2b p 2A + 1 ) p 1A,p 2A 2λ 2 2λ 2 1 ( 1 C 2 λ + p ) ] 2 1A + p 1B + p 2A + p 2B 2λ [( p1b p 1A + p 1A + 1 ) ( p2b p 2A + 1 ) 2λ 2 2λ 2 1 ( 1 C 2 λ + p ) ] 2 1A + p 1B + p 2A + p 2B 2λ [( p1a p 1B + p 2A + 1 ) ( p2a p 2B + 1 ) 2λ 2 2λ 2 1 ( 1 C 2 λ + p ) ] 2 1A + p 1B + p 2A + p 2B 2λ Det første sæt kantede parenteser angiver den samlede efterspørgsel efter virksomhed A s rene system, mens de to næste angiver profitten på de blandede markeder for henholdsvis første og anden komponent. Vi differentierer efter den ene af virksomhedernes priser og benytter symmetri mht. alle priser, hvilket i ligevægt giver prisen for et vilkårligt system på p i = 3C 13 λ + 8 32 ( 1 16C2 56Cλ + 105λ 32 2 og profitten bliver Π A = Π B = p i 2 1 2 (1 + (pi C) /λ) 2). Ved fuld konkurrence er A s efterspørgsel givet ved arealet af de firkanter (bl.a. mxn), der blev fundet i forbindelse med efterspørgslen under delvis konkurrence. Så problemet er ligetil: max Π A = (p 1A + p 2A ) p 1A,p 2A + p 1A ( p1b p 1A 2λ + p 2A ( p1a p 1B 2λ ( p1b p 1A + 1 ) ( p2b p 2A + 1 ) 2λ 2 2λ 2 + 1 ) ( p2b p 2A + 1 ) 2 2λ 2 + 1 ) ( p2a p 2B + 1 ) 2 2λ 2 I ligevægt vil virksomhederne sætte priserne p 1A = p 1B = λ, således at prisen for et system bliver p i = 2λ, og den enkelte virksomheds profit Π A = Π B = λ. Betingelsen for direkte 19
konkurrence beregnes udfra den forbruger, der befinder sig midt imellem systemerne. Så længe hans nytte er større end nul ved prisen under direkte konkurrence, vil han og dermed alle andre stadig købe: C λ(d 1A + d 2A ) p A 0 C λ 2λ 0 C 3λ Overgangen fra delvis til direkte konkurrence sker altså, når reservationsprisen overstiger 3λ. 4.2.3 Nash-ligevægt Vi når frem til en perfekt Nash-ligevægt, hvor såvel ligevægtspriser som virksomhedernes profitter er højere under kompatibilitet, uanset niveauet af forbrugernes reservationspris. Intuitionen er ligefrem. Hvis en virksomhed under kompatibilitet skulle sænke prisen på den ene af sine komponenter med p, vil den øgede efterspørgsel rettes mod både det "rene" system, som virksomheden producerer, samt mod det "blandede" system, som den billigere komponent indgår i. En del af den øgede efterspørgsel vil altså gå tabt til den konkurrerende virksomhed. I tilfældet hvor komponenterne er inkompatible, vil den øgede omsætning udelukkende gå til den virksomhed, som sænker prisen. Priskonkurrencen bliver altså mildere under kompatibilitet, idet virksomhederne simpelthen har mindre incitament til at sænke priserne. Hvis der imellem virksomhederne er direkte konkurrence, vil effekten være mere udpræget. Endvidere er efterspørgslen til en given pris altid mindst lige så stor under kompatibilitet, eftersom flere forbrugere får lyst til at købe, når de nu har mulighed for at kombinere komponenterne fra forskellige virksomheder valgmuligheden er blevet større. Det alene gør, at priser og profitter er mindst lige så store under kompatibilitet. Denne effekt gælder indtil markedet er mættet (da efterspørgslen jo er enhedselastisk) det vil sige, indtil reservationspriserne bliver så høje, at hele markedet af forbrugere køber. Konklusionen bliver altså, at ved fravær af standardiseringsomkostninger vil virksomhederne altid vælge kompatible produkter, i det omfang det er muligt. 16 Inkompatibilitet vil kun råde i det tilfælde, hvor omkostningerne ved standardisering er så store, at virksomhedernes profitter ved salg af inkompatible systemer, 2Π I, tilsammen overstiger profitterne ved salg af kompatible goder, 2Π K, fratrukket de omkostninger, der vil være ved en fælles beslutning om standardisering, hvor en sådan er nødvendig. 16) Under forudsætning af at den samme viden og teknologi er til rådighed for begge virksomheder. 20
Virksomhedernes gevinst ved kompatibilitet er dog generelt større end for samfundet som helhed, og i tilfælde af omkostninger ved fælles standard er der risiko for, at kompatibilitet gennemføres på trods af, at samfundet som helhed ville foretrække inkompatibilitet. Ved kompatibilitet kan virksomhederne tillade sig at sætte højere priser, da de samtidig opnår profit fra en ny type forbruger, som drager nytte af det øgede udbud. At samfundets stadig lider et tab skyldes, at de forbrugere der ligger tættest ved virksomhedernes rene systemer kommer til at betale en for høj pris samfundsmæssigt set. Omkostningen ved den fælles standard er i sidste ende større end tilvæksten i forbrugernes aggregerede nytte og virksomhedernes fælles profit. Ændrer man på antagelsen om, at virksomhederne er symmetriske, vil de givetvis ikke have samme præferencer for kompatibilitet. I så fald ville kompatibilitet råde, hvis en enkelt virksomhed kunne gennemtvinge kompatibilitet ved at fremstille en adapter, og så længe den enkelte virksomheds profit, Π K, fratrukket adapterens produktionsomkostninger overstiger Π I. 5 Indirekte netværkseffekt og indtræden Modellen i Matutes og Regibeau kan udvides, så det er muligt at analysere entry. En formel model og dertil hørende ligevægtsberegninger er for pladskrævende at opstille i denne opgave. Der henvises i øvrigt til appendiks A. I dette afsnit vil vi blot diskutere de grundlæggende aspekter af potentiel entry i vores specielle tilfælde med komplementære komponenter og netværkseffekter. Da der i modellen allerede er duopol, overvejer vi incitamenterne i forbindelse med en overgang til oligopol. Ved en trussel om entry har de virksomheder, der allerede er på markedet en strategisk overvejelse indbefattet i valget om kompatibilitet. Den gængse teori siger, at en allerede eksisterende virksomhed vil forsøge at skærpe priskonkurrencen, så det virker mindre attraktivt at indtræde på markedet. I modellen af Matutes og Regibeau vil inkompatible goder møde mindre efterspørgsel til en given pris, og samtidig bliver konkurrencen intensiveret, jf. diskussionen under afsnit 4.2.3. Det resulterer i mindre profit, men samtidig har det altså den effekt, at det virker afskrækkende for potentielle nye virksomheder. 17 Virksomhedernes strategiske valg har følgende effekter: Inkompatibilitet mindsker udbuddet, fordi de blandede systemer ikke er tilgængelige på markedet. 17) Jf. også Matutes og Regibeau (1988), side 232. 21
Under kompatibilitet er mere af markedet dækket, idet kompatibilitet får to virksomheder til at virke som fire, pga. komplementæreffekten, og det får umiddelbart markedet til at se hårdere ud. Man kunne derfor ledes til at tro, at nye virksomheder har incitament til at indtræde, hvis de eksisterende systemer er inkompatible. Men det er vigtigt at holde fast i, at disse forskelle kun er gældende ved en given pris. De markedsligevægte der opstår, afhængigt af forbrugernes reservationspris, viser os, at virksomhederne kan tillade sig at sætte højere priser under kompatibilitet. Og netop derfor er de markedssituationer der opstår under inkompatibilitet kendetegnet ved, at mere af markedet er dækket for en given reservationspris, pga. den lavere ligevægtspris, i særdeleshed vil markedet mættes ved en lavere reservationspris. Vi kan konkludere at nye virksomheder vil se mere attraktivt på et kompatibelt marked, hvilket giver virksomheder, der allerede befinder sig på markedet, incitament til at vælge inkompatibilitet. Der er to parametre allerede indeholdt i modellen af Matutes og Regibeau der vil have en betydning for entry, nemlig virksomhedernes differentiering, udtrykt ved λ, og forbrugernes reservationspris, C. En markant differentiering mellem virksomhederne vil betyde mere plads, som nytilkomne kan "lægge sig på" uden at komme i skarp konkurrence med de etablerede virksomheder, og vil derfor give incitament til indtræden. Lille grad af differentiering mellem virksomhederne vil betyde at konkurrencen i forvejen er relativt hård, og med mindre der sker markedsudvidelse af en af de slags, der er omtalt i afsnit 3.3, er indtræden nok mindre sandsynligt. En høj reservationspris betyder, at der er mere profit at kæmpe om, og det vil naturligvis lokke nye til markedet. En lav reservationspris er tegn på, at virksomhederne befinder sig i en niche af markedet. Den nye teknologi har derfor ikke rigtigt bidt an endnu, men det kan hurtigt ændre sig, og nye virksomheder står måske klar i kulissen. Særligt i vores tilfælde er det, at virksomhederne sælger komplementære produkter og derved opnår de stordriftsfordele, der er forbundet dertil. Det giver de allerede etablerede virksomheder en ekstra fordel i og med, at (en del af) de faste omkostninger der er nødvendige for at etablere sig (og opretholde markedspositionen), allerede er afdækket. Det er altså særligt svært for nye virksomheder at komme ind på markedet, også i betragtning af at der i tilfælde med 22
netværkseffekter ofte er store omkostninger forbundet med komplementære komponenter (det være fysiske produkter eller forbrugeres omstillingsevne). Komplementariteten betyder endvidere, at virksomhederne generelt har bedre vilkår end en virksomhed, som blot sælger et enkelt produkt. Derfor ville det måske være mere favorabelt og dermed mere tillokkende for nye virksomheder at gå ind på markedet end i en normal situation. De etablerede virksomheder vil have forskellige incitamenter til at forsøge at afværge entry, alt efter hvilken markedssituation virksomhederne befinder sig i. Hvis virksomhederne har lokale monopoler vil vi befinde os i en situation som tilsvarer den markante differentiering, og nye virksomheder vil formentlig indtræde på markedet, hvis ikke store etableringsomkostninger afholder dem derfra. Da det er muligt for nye at komme til, uden nødvendigvis at gå i direkte konkurrence med de "gamle" virksomheder, vil disse ikke have det store incitament til at forhindre entry. Jo mere markedet grænser op til delvis og direkte konkurrence, des større incitament vil de etablerede virksomheder have til at foretrække inkompatible komponenter fremfor kompatible, i et forsøg på at afskrække nye virksomheder fra at indtræde på markedet. Konklusionen er at vi står med et marked, der kan være ekstra attraktivt for nye virksomheder, men samtidig er der måske store etableringsomkostninger forbundet med entry. For at kunne sige noget eksakt om, hvorvidt de allerede etablerede virksomheder vil vælge inkompatibilitet fremfor kompatibilitet, er en dybdegående analyse nødvendig. Men den almene teori om entry understøtter intuitionen, i at virksomhederne givetvis vil hælde mere mod inkompatible produkter for at holde nye virksomheder ude. 6 Konklusion Vi har undersøgt, i hvilken udstrækning kompatibilitet dæmper priskonkurrencen mellem duoog oligopolistiske konkurrenter på markeder med netværkseffekter. Både for direkte og indirekte effekter viser det sig, at kompatibilitet har en klar konkurrencedæmpende virkning. Isoleret set har konkurrenterne derfor incitament til at gøre deres netværksgoder kompatible, og det er også blevet vist, at dette incitament er større end samfundets interesser berettiger. 23