Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering af potentialer for driftsbesparelser og effektiviseringer fra 2017 og frem inden for de enkelte fagudvalgsområder. Temaanalysen er udarbejdet inden vedtagelse af finansloven for 2016, som med indførelse af velfærdsmilliarden har betydning for ældreområdets budget. Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Potentialet på de 14,1 mio. kr. fordeler sig med 4,6 mio. kr. på ekstra midler ud over den almindelige drift, 2,0 mio. kr. på daghjem, 1,0 mio. kr. på madservice, 5,0 mio. kr. ved justering af demografimodellen på grund af effekt af rehabilitering, 0,5 mio. kr. ved anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler samt 1,0 mio. kr. ved udbud af et større eksisterende plejecenter. Budget, regnskab og overførsler Af tabellen nedenfor fremgår regnskabsresultatet for fagområdet Pleje og Træning for 2014, budgettet for 2015 samt det netop vedtagne budget 2016-2019 i faste 2016-priser. Anført i 1.000 kr. Regnskab Opr. budget Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 2016-priser 2014 2015 Pleje og Træning 654.256 662.605 689.003 697.542 709.992 718.000 Ved budgetopfølgningen pr. 31. oktober blev forbruget i 2015 på fagområdet Pleje og Træning skønnet til 670 mio. kr. i 2016-priser, som tabellen ovenfor vises i. Dvs. et forventet merforbrug i forhold til det oprindelige budget. Niveauløftet mellem budget 2015 og 2016 skyldes hovedsageligt ældremilliarden, da det kun er udgiften der fremgår på udvalgsbudgettet fra 2016. Hidtil har det både været udgiften og indtægten, der er fremgået. Kontering er lavet om i forbindelse med økonomiaftalen. De øvrige og løbende niveauløft i budgetterne skyldes primært demografiregulering som følge af forventningerne til befolkningsudviklingen. Især er det stigningen blandt de ældste ældre (80+ årige), der påvirker demografireguleringen, da det er denne gruppe af borgere, der er den mest udgiftsdrivende. Den forventede udvikling i antallet af 65+ og 80+ årige borgere. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 65+ 15.904 16.295 16.622 16.899 17.229 17.503 17.790 18.060 18.324 18.584 80+ 3.358 3.545 3.682 3.877 4.021 4.224 4.430 4.604 4.846 5.119
Side2/5 Af tabellen nedenfor fremgår driftsoverførslerne på området i regnskabsår 2014 og 2015. Forskellen skyldes, at der har været forskydninger i aktiviteter pga. ældremilliarden. Overførsel fra Overførsel fra Anført i 1.000 kr. 2013-2014 2014-2015 Pleje og Træning 14.698 19.056 Det kan oplyses, at der forventes en nedgang i den forventede overførsel fra 2015 til 2016 i forhold til tidligere års overførsler. Benchmark og nøgletal Fagområdet Pleje og Træning er udvalgt til nærmere analyse, da en sammenligning på serviceudgifterne i regnskab 2014 på området har placeret området i gult, som betyder, at udgifterne ligger under på nogle områder i forhold til sammenligningskommunerne, men over på andre. En gennemgang af området viser, at der ses en større stigning i antallet af ældre, især blandt de ældste ældre (80+ årige) i Roskilde Kommune. Der er ikke særlige forhold i benchmarkgennemgangen, der udpeger potentialer på specifikke områder, hvor Roskilde Kommune med fordel kan ændre sit udgiftsniveau i forhold til de øvrige kommuner. Der er i temaanalysen derfor foretaget en generel gennemgang af hele pleje- og træningsområdet for at pege på potentialer. Potentialer Samlet peges på et besparelsespotentiale på 14,1 mio. kr., som er nærmere beskrevet nedenfor. Potentialerne nedenfor fordeler sig med: - 4,6 mio. kr. på ekstra midler ud over den almindelige drift, - 2,0 mio. kr. på daghjem, - 1,0 mio. kr. på madservice, - 5,0 mio. kr. ved justering af demografimodellen på grund af effekt af rehabilitering, - 0,5 mio. kr. ved anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler samt - 1,0 mio. kr. ved udbud af et af de eksisterende største plejecentre. Ekstra midler ud over den almindelige drift I budgettet på Pleje og Træning indgår der nedenstående ekstra midler ud over den ordinære drift. Fx er der ikke budgetlagt trivselsmidler andre steder end på ældreområdet. I forhold til udviklingsmæssige tiltag, er der alternative muligheder for at gennemføre tiltagene via eksterne midler mv.
Side3/5 Tilskud til aktiviteter på plejecentre Udviklingspulje på ældreområdet Trivselsmidler på ældreområdet Kort beskrivelse Kommunen yder et årligt tilskud til aktiviteter for beboerne på plejecentrene. Aktiviteterne ligger ud over de aktiviteter, der tilbydes via den personlige og praktiske hjælp. Puljen er afsat til afprøvning af nye metoder til at løse opgaver på. Puljen udmøntes årligt af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Jfr. byrådsbeslutning i juni 2007 er der afsat et beløb til trivselsfremmende foranstaltninger for medarbejderne på ældreområdet. Årlig udgift i kr. 500.000 600.000 1.000.000 Udviklingspulje med fokus på ensomhed, demens og velfærdsteknologi Plejehjem, generelt Jfr. budgetforlig er der fra 2016 afsat en udviklingspulje med fokus på ensomhed, demens og velfærdsteknologi. Puljen udmøntes af Sundhedsog Omsorgsudvalget. Jfr. budgetforlig er der fra 2016 afsat 2,0 mio. kr. årligt til at afhjælpe yderog nattetimerne på plejecentrene. Midlerne udmøntes af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Der er hidtil ikke anvendt ekstra ressourcer for at sikre den nødvendige bemanding på plejecentrene og det er forvaltningens vurdering, at bemandingen dækkes forsvarligt inden for de nuværende økonomiske rammer. 500.000 2.000.000 Besparelsespotentiale alt 4.600.000 Daghjem Deloitte har tidligere i deres analyse af effektiviseringspotentialer i Roskilde Kommune anført, at de vurderer, at der er et harmoniserings- og effektiviseringspotentiale på udgifterne til daghjem/lokalcentre og en sammenligning af aktiviteten med vores sammenligningskommuner viser også et besparelsespotentiale. Aktivitet vedr. daghjem i 2014. Antal visiterede borgere Andel visiterede pr. 1.000 65+ årige Antal daghjem Roskilde 469 30 6 Tårnby 282 36 2 Ballerup 60 6 1 Høje-Taastrup 83 10 2 Køge 197 18 3 Gns. i de 4 sammenligningskommuner 156 17 2 Noter: Det har ikke været muligt at få præcise oplysninger fra Ballerup om antal visiterede borgere i 2014. Det beregnede antal af visiterede i Ballerup kan derfor være undervurderet. Andelen af visiterede borgere er højere i Roskilde Kommune end i Køge og Ballerup. Der vurderes på den baggrund at være et besparelsespotentiale på området. Dels i forhold til at få afdækket kan og skal tilbuddet på området, men også i forhold til en harmonisering af serviceniveauet på tværs af daghjemmene og i forhold til serviceniveau overfor borgerne. Videre ses et økonomisk potentiale ved at samle opgaven på færre enheder. Den samlede udgift til daghjem i Roskilde Kommune var 15,3 mio. kr. i 2014. Potentialet vurderes til at være 2,0 mio. kr. Mad til hjemmeboende. I Roskilde Kommune produceres og leveres maden af private leverandører efter udbud. De nuværende kontrakter løber frem til 31. maj 2017.
Side4/5 Med de nuværende aftaler leveres maden dagligt og varmholdt. Dog har borgerne mulighed for i stedet at vælge køleholdt mad. Priserne i nuværende kontrakter er ens, uanset om der leveres varmholdt eller kølemad, og det er den samme mad i samme emballering, der leveres uanset om der leveres varmholdt eller kølemad. Forskellen er at maden varmes op i bilerne ved varmholdt levering, hvorimod borgerne selv skal varme køleholdt mad op i mikrobølgeovn. Ved at overgå til kølemad med levering 1 gang om ugen, vil der være et estimeret besparelsespotentiale på op mod 1,0 mio. kr. I vurderingen er der taget højde for, at der kan være en andel af borgerne, som vil få et behov for hjælp i madlavningssituationen, som de ikke har nu. Korrektion for rehabiliteringsindsatsen i demografimodellen i Roskilde Kommune. Udgifterne til ældreområdet stiger som følge af den demografiske udvikling jfr. Roskilde Kommunes seneste befolkningsprognose, især i forhold til de 80+ årige, jf. tabellen på side 1, som viser udviklingen i antallet af 65+ og 80+ årige borgere. En stigning der er større i Roskilde Kommune end i sammenligningskommunerne. Ældreområdet tilføres midler til at dække konsekvenserne af den demografiske udvikling med et stigende antal ældre. Omvendt forbedres befolkningens sundhedstilstand, hvilket der tages højde for i demografimodellen i Roskilde Kommune, idet der med virkning fra budget 2015 blev indført en sundhedsfaktor på 1,2% af den samlede ældrepopulation. Sundhedsfaktoren tager højde for, at ældrebefolkningens levealder og sundhedstilstand forbedres, og er således en metode til at få indregnet et forventet fremadrettet udgiftsfald i budgettet. Når sundhedsfaktoren beregnes på den samlede population, stiger den procentmæssige reduktion fra år til år. Sundhedsfaktoren beregnes særskilt og bidrager dermed til at tydeliggøre effekten af sundhedsfaktoren og betyder, at sundhedsfaktoren får gennemslag uanset om der er stigende eller faldende skøn på befolkningsudviklingen. Roskilde Kommunes rehabiliterende indsatser, som er styrket bl.a. som følge af ny lovgivning, hvor alle borgere vurderes i forhold til deres rehabiliterende potentiale, imødegår delvist den demografiske udvikling. Indsatsen forventes at medføre, at borgernes behov for hjælp udskydes. Det forventes, at alle borgere i hjemmeplejen og på plejecentrene har været vurderet og har en rehabiliteringsplan med udgangen af 2016. Som led i produktivitetsarbejdet indgår der også provenu fra den rehabiliterende omlægning af indsatsen. Udviklingen bør derfor følges tæt, så det sikres, at gevinsten i forhold til de rehabiliterende potentialer ikke indregnes med en for stor effekt. Demografien kan tilføres området efter forskellige modeller og forskellige niveauer. Som potentiale i denne temaanalyse anvises den model, hvor der samtidig med den nuværende sundhedsfaktor kan suppleres med en rehabiliteringsfaktor, som vurderes til at være 5,0 mio. kr. fra 2017. Tabellen nedenfor viser den årlige tilførsel til budgettet som følge af den demografiske udvikling. Den øverste række viser den tilførsel, der ville være, hvis der ikke var indregnet en sundheds- og rehabiliteringsfaktor, og den nederste række viser den årlige tilførsel til budgettet, som følge af, at der udover den nuværende demografimodel med en sundhedsfaktor også indføres en rehabiliteringsfaktor. Anført i 1.000 kr. i 2015 - prisniveau 2017 2018 2019 Årlig demografitilførsel uden sundheds- og rehabiliteringsfaktor 14.846 19.256 15.445 Årlig demografitilførsel nuværende model (med sundhedsfaktor på 1,2% ) 8.017 11.858 7.814 Årlig demografitilførsel incl. sundhedsfaktor på 1,2% og rehabiliteringsfaktor 3.000 11.858 7.814
Side5/5 Tilførslen skal ses i sammenhæng med den forventede udvikling i den ældre del af befolkningen, især blandt de 80+ årige, hvor der ses en stigning fra 2017 til 2018 med 195 borgere (fra 3.682 3.877 borgere) og en stigning fra 2018 til 2019 med 144 borgere (fra 3.877 4.021). Denne stigning fortsætter, så der i 2024 forventes 5.119 +80 årige. Ved at indføre en rehabiliteringsfaktor sker der en nedskrivning af de midler, der tilføres ældreområdet på grund af den demografiske udvikling, så der bliver et nyt lavere og varigt niveau for budgettet som grundlag for demografitilførsel. Velfærdsteknologi Som det også fremgik af omprioriteringskataloget til budget 2016 kan det indgå i kommunens kvalitetsstandarder, at der anvendes arbejdskraftbesparende velfærdsteknologiske hjælpemidler, hvor det fagligt vurderes at borgerne kan opnå det samme serviceniveau med et velfærdsteknologisk hjælpemiddel. Det skal således ikke være frivilligt for borgeren, men vil være en individuel vurdering. Det vedrører fx brug af vaske/tørre toiletter, loftslifte og robotstøvsugere. Dette skønnes at kunne reducere budgettet med 0,5 mio. kr. årligt. Udbud af et større eksisterende plejecenter Driften af plejecenterdelen på et af de eksisterende største plejecentre Kristiansminde eller Trekroner - kan sættes i udbud, hvor kommunen giver et kontrolbud. I udbudsmaterialet skal fremgå, at kommunens kvalitetsstandarder skal overholdes, men at der ellers er metodefrihed i forhold til opgaveløsning, herunder anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Dette skønnes at kunne reducere budgettet med ca 1,0 mio. kr. årligt.