TEMA 3. En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud

TEMA 3 En guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud

KOLOFON en guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender august 2004 ::Citat :: Pludselig spurgte et af børnene, om musen også havde muskler ligesom et menneske. Barn fra skovbusbørnehaven Buggi Bjørn Uddybningen af de seks temaer i denne pjece tager afsæt i en ekspertgruppes arbejde. Ekspertgruppens bidrag kan findes på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders hjemmeside om pædagogiske læreplaner www.minff.dk REDAKTION Kontorchef Kirsten á Rogvi, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Fuldmægtig Charlotte Meibom Læring i dagtilbud Da vi var kommet næsten igennem brændestablen, opdagede vi en død mus, der var blevet klemt ihjel, da brændestablen væltede. Det var ikke første gang, børnene så hverken levende eller døde mus, men som altid var det spændende og krævede mange svar: Hvorfor er musen død?, Vågner den aldrig igen?, Er det en mandemus eller damemus?, Gør dens brækkede ben ondt?, Må vi røre? og mange andre spørgsmål blev relevante og anskuelige. På ganske få øjeblikke havde hele børnegruppen samlet sig, og der blev med børns uforbeholdne nysgerrighed undersøgt alle ydre detaljer af musen. Førstehåndsbiologien gav associationer til det uhåndterlige hverdagsteoretiske: Hvis man bliver kørt over, kan man også dø!. Det er derfor, man ikke må gå ud på gaden!. Og løftede sig snart også op på filosofiens vinger: Når man er død, bliver man så til en engel?, Sidder den på en sky og kan se ned på os nu?. Og derefter landede vi solidt på jorden igen i børnenes hverdagsliv: Er det ikke synd for dens musekone og musebørn?. Hvis jeg var død, ville min mor og far savne mig rigtig meget! Pludselig spurgte et af børnene om musen også havde muskler ligesom et menneske. For at kunne besvare dette spørgsmål måtte vi naturligvis lukke musen op og ved selvsyn se efter, hvad det hele drejede sig om. Derfor blev der hurtigt forberedt et interimistisk laboratorium med børnene i vild trængsel rundt om. Kilde: Skovbusbørnehaven Buggi Bjørn i SØLVguiden, find den på www.minff.dk TEKST Marianne Schjøtt Rohweder (DJ) DESIGN OG LAYOUT Processor Kommunikation & Reklame Pilestræde 43-45, 2.sal 1112 København K FOTO Michael Daugaard David Trood/BAM TRYK TrykBureauet OPLAG 300.000 eksemplarer ISBN: 87-7546-279-6 Publikationen kan hentes på www.minff.dk

INDHOLD SIDE 5 FORORD. At lege er at lære af minister for Familie- og Forbrugeranliggender Henriette Kjær SIDE 6 SIDE 8 SIDE 9 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Fakta om pædagogiske læreplaner ERFARINGER FRA PRAKSIS....det vi alle går og gør af Annemette Baden, dagplejeleder i Lyngby-Taarbæk Kommune ERFARINGER FRA PRAKSIS. Planer for pædagogik er ikke farlige af Lene Pedersen, leder af børnehaven Nejsdalen i Hirtshals Er det en mandemus eller damemus? Gør dens brækkede ben ondt?, Må vi røre? Barn fra skovbusbørnehaven Buggi Bjørn ::Citat :: SIDE 10 INDLEDNING TIL TEMAER Det hele barn har mange facetter SIDE 12 BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING, TEMA 1 SIDE 14 SOCIALE KOMPETENCER, TEMA 2 SIDE 16 SPROG, TEMA 3 SIDE 18 KROP OG BEVÆGELSE, TEMA 4 SIDE 20 NATUREN OG NATURFÆNOMENER, TEMA 5 SIDE 22 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER, TEMA 6 SIDE 3

Citat fra børnehaven Kongerosen Citat fra børnehaven Kongerosen CITAT ::Citat :: En velfunderet fortællekultur kan derfor styrke børnenes egen kultur. Og den kan støtte barnets fantasi, sprogudvikling og begrebsdannelse. Fra SØLV-guiden, børnehaven Kongerosen Læring i dagtilbud I Kongerosen har vi arbejdet med forskellige udtryksformer: skabende og eksperimenterende, fysiske og kropslige, verbale og musiske. Desuden har vi benyttet os af drama, tegninger, malerier, skulpturer, bevægelse og musik, samt af fortællinger. Alle i børnehaven har herved oplevet glæden ved at fortælle og få fortalt. Børnene har deres egne historier. Man kan sige, at deres lege foregår som historier, og at deres lege bygger på fortællinger. En velfunderet fortællekultur kan derfor styrke børnenes egen kultur. Og den kan støtte barnets fantasi, sprogudvikling og begrebsdannelse. Når børn er omgivet af en fortællekultur, lærer de samtidigt at bruge sproget, og de kan få erfaringer og forståelse for sprogets nuancer og mange udtryksformer. Børn lærer derved at udtrykke og formulere sig de lærer at lytte og oplever at blive lyttet til. Det kan udvikle dem socialt, og det kan udvikle deres selvværd og selvtillid. For eksempel blev nogle af børnene fra børnehaven opfordret til at tage deres yndlingsbog med hjemmefra. De mange yndlingsbøger blev så læst op for de andre børn, og derefter skulle de, som havde lyst, selv fortælle deres egne eventyr eller historier for de andre børn. Det var ikke nemt, men efterhånden fik de fleste modet til det og de fik derved mulighed for at vokse. Kilde: Børnehaven Kongerosen i SØLV-guiden. SØLV-guiden en publikation fra Socialministeriet, der udkom i september 2003, der beskriver eksisterende viden i forhold til læring i dagtilbud. Find den på www.minff.dk SIDE 4

Forord Forord At lege er at lære Børns møde med verden bringer tusindvis af spørgsmål, oplevelser og udfordringer. At smage, lugte, se, mærke og tale om det, der sker omkring og indeni er næringen til en bestandig udviklingsproces. Børn lærer en masse gennem legen og kontakten med andre børn. Men det er de voksne, der har ansvaret for børnene forældrene hjemme og personalet i dagtilbuddene der som guider kan tage barnet ved hånden i refleksionen og forsøget på at finde muligheder, veje, svar. Loven om pædagogiske læreplaner har som sit fornemste formål at understøtte hele denne proces. Loven skal sikre og inspirere til, at der i dagtilbuddene skabes rummelige læringsmiljøer, hvor der er lydhørhed overfor børns nysgerrighed. Øget bevidsthed kan støtte barnets naturlige udvikling, og en skærpet indsats kan være med til at give de børn, der af en eller anden grund har ringere odds med sig, et styrket udgangspunkt for at klare sig godt i deres videre liv. Loven er ikke en facitliste. Det er personalet i dagtilbuddet og forældrene, der i fællesskab bestemmer indholdet i den pædagogiske læreplan, og hvordan de seks temaer skal udfoldes. I denne pjece beskrives temaerne og de tanker, der ligger bag dem. Der er inspiration til, hvordan opgaven kan løses og bud på hvilke mål, der kan opstilles. De beskrevne mål er ikke bindende. Planerne skal naturligvis tilpasses den enkelte daginstitution eller dagplejes særlige forhold antallet af børn, kulturel mangfoldighed, geografisk placering, fysiske rammer etc. Om man har opfyldt de mål, der er sat, er op til den enkelte institution og forældrekredsen at vurdere. Lovens krav om årlig evaluering er med til at sikre, at alle aspekter huskes i forhold til alle børn, og at tilbuddene ikke bliver statiske, men hele tiden udvikles svarende til børnenes behov. De pædagogiske læreplaner skal ses som et praktisk redskab til i det daglige at arbejde med at udvikle pædagogikken. Brug planen som led i den refleksion og de diskussioner, der hele tiden finder sted, hvor børn er. Minister for Familie- og Forbrugeranliggender Henriette Kjær SIDE 5

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner FAKTA Fakta om pædagogiske læreplaner Formål og principper for læringen i dagtilbud Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes. Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages hensyn til børns forskellige forudsætninger. Læringen i dagtilbuddet skal bidrage til at sikre en harmonisk overgang til fritidsliv og skolen. Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med dagtilbud forstås kommunale og selvejende daginstitutioner, puljeordninger og kommunal dagpleje. Indholdet Den lokale pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter ovenstående temaer. Man kan lokalt vælge at benytte en anden struktur eller inddeling, ligesom kommunen og dagtilbuddet kan supplere med andre temaer. Seks temaer Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan. Planen skal behandle følgende seks temaer: Den pædagogiske læreplan skal indholde mål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Det skal endvidere fremgå, hvilke overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter, der er i forhold til børn med særlige behov. Kilde: Bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner. Find bekendtgørelsen på www.minff.dk SIDE 6

LÆREPLANER Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes Øvrige initiativer i forbindelse med implementering Løbende opdatering af Ministeriet for Familie- og under hensyntagen til lokale forhold såsom dagtilbuddets af pædagogiske læreplaner Forbrugeranliggenders hjemmeside om læring og pæ- geografiske placering, fysiske muligheder, børnegrup- Ultimo 2004 udbydes kurser og temadage til perso- dagogiske læreplaner se www.minff.dk. pens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og nale i dagtilbud, nøglepersoner, forældrebestyrelser kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger og kommunalbestyrelser, som skal sikre, at alle rele- m.v.), herunder aldersgrupperne fra 1 /2 år til 2 år og fra 3 vante personer kommer i besiddelse af viden, som gør år og til den alder, hvor børnene begynder i skole. dem i stand til at udarbejde pædagogiske læreplaner, arbejde med læringsprocesser i hverdagen samt regi- Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan strere og dokumentere effekter og målopfyldelse. dagtilbuddet dokumenterer og følger op på, om den pædagogiske læreproces leder frem imod de opstillede mål. Der vil blive igangsat en central evaluering af forløbet de første tre år med pædagogiske læreplaner. Ansvaret Ledelsen i dagtilbuddet er over for forældrebestyrelsen Artikelsamling udarbejdet af en ekspertgruppe, hvor og kommunalbestyrelsen ansvarlig for, at den pædagog- der gås i dybden med hvert tema. Artikelsamlingen iske læreplan bliver udarbejdet. kan fra primo oktober måned 2004 hentes på www.minff.dk. Dagtilbuddets forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelse godkender den pædagogiske læreplan. GULD-guide en publikation der vil beskrive ny viden og komme med eksempler på, hvordan der kan Den pædagogiske læreplan skal evalueres årligt af for- arbejdes bevidst og systematisk med læring. GULD- ældrebestyrelsen i dagtilbuddet med henblik på eventuel guiden udkommer primo 2005. revision. SIDE 7

Erfaringer fra praksis Erfaringer fra praksis ERFARINGER...det vi alle går og gør Det var hele udviklingen af dagplejen og blandt andet et samarbejde med KL om dagplejens drift, der for 10-11 år siden satte os i gang med at lave virksomhedsplaner. Det var dengang meget nyt at arbejde så målrettet med de tilbud, dagplejen havde til børnene. Vi fandt hurtigt ud af, at når vi talte drift, så måtte vi også sætte fokus på den pædagogiske profil: Hvem var vi? Hvad var det egentlig, vi gik og lavede i det daglige? At blive bevidst om hvad man gør Frem for at teoretisere om mål og indhold valgte vi at tage udgangspunkt i dagplejens virkelighed. Vi indkaldte kommunens dagplejere til et stormøde. Og fra de mange fortællinger, der blev fortalt, udkrystalliserede der sig en række overskrifter. Jeg har oplevet, at det vigtigste simpelthen har været at blive bevidst om, hvad vi gik og gjorde, og hvad det betød ikke så meget om at sætte dyre ord på som at få struktur på den allerede eksisterende substans. og har opmærksomhed på alle børn. Der kan f.eks. være behov for, at man styrker sproget og lige finder nogle billedbøger frem. At sætte navn på selvfølgeligheder Hvis ikke man i forvejen har et grundlag, kan det måske virke uoverskueligt at udarbejde pædagogiske læreplaner, og selvfølgelig kan man frygte, at nogen misforstår intentionerne. Jeg ønsker mig ikke tilbage til emneugerne. Vi skal ikke sætte fokus på ét emne, men vende det om og gribe de ting, der opstår naturligt. Som en af dagplejerne meget rammende udtrykte det på et kursus for nylig, hvor vi talte om at styrke rum og retningsfornemmelse: Hold da op, det er jo bare ligesom, når jeg går tur med børnene og så spørger: Hvilken vej skal vi nu for at komme hjem? I dag har vi en resultatkontrakt. Den bruger vi blandt andet, når vi ansætter nye medarbejdere. I forhold til medarbejderne bruges den pædagogiske profil f.eks. som værktøj for kompetenceudvikling, og den enkelte dagplejer kan bruge planerne som en slags tjekliste i det daglige til lige at se, om man er kommet hele vejen rundt Det er ikke så indviklet. Det er til gengæld sundt for den faglige stolthed, at der bliver sat navn på det, der ikke før havde noget navn, men bare var selvfølgeligheder. Annemette Baden, dagplejeleder i Lyngby-Taarbæk Kommune, 270 børn og ca. 85 dagplejere. SIDE 8

ERFARINGER TEMA 3 Erfaringer fra praksis Erfaringer fra praksis Planer for pædagogik er ikke farlige Det var ildsjæle i lokalsamfundet, der for 10 år siden satte skub i arbejdet med pædagogisk dokumentation. Det har været en lang spændende proces, der aldrig bliver færdig. Hverdagens praksis ned på papir Vi har undervejs været meget inspirerede af det arbejde, der udføres i Reggio Emilio i Norditalien. For fire år siden var vi til en konference i Stockholm. Svenskerne har i mange år haft pædagogiske planer for førskolebørn. Det vi hørte på konferencen var helt i tråd med det, vi selv beskæftigede os med. Så da vi kom hjem, besluttede vi at sætte alt det, vi jo bare havde i hovedet og praktiserede hver dag, på papir. Denne fokusering har betydet, at vores opmærksomhed er blevet skærpet. I dag arbejder vi f.eks. meget med de fysiske rammer ude og inde for at skabe de nødvendige fysiske og mentale rum, så børnene får mulighed for at fordybe sig og eksperimentere. Vi får mange henvendelser fra andre institutioner. Det betyder både, at vi selv får lejlighed til at reflektere og anledning til at fortælle, at planer for pædagogik ikke er noget farligt. Det er svært at finde de negative sider, og jeg synes, det er fint, at der er kommet øget fokus på de uformelle læreprocesser, for børn er jo hele tiden i gang med at lege og lære. Jeg opfatter lovgivningen som en måde, hvorpå man sikrer, at man kommer hele vejen rundt at man bliver opmærksom på de facetter eller de børn, man ikke ser. Vi har gjort meget for at informere forældrene. Inddragelsen er helt nødvendig, hvis forældrene også skal deltage. Vi håber jo på, at den udvikling, der nu er i gang, vil brede sig til folkeskolen, så lærerne også får lyst til at bygge videre på det, børnene har lært i børnehaven. Der er stadigvæk et til tider skarpt skel mellem børnehave og skole. Det ville være dejligt, hvis der kom en større sammenhæng mellem det legende og lærende barn. En lang rød tråd. Det er smadderspændende at beskæftige sig med børns udvikling. Som pædagoger oplever vi en større anerkendelse af det arbejde, vi jo alle sammen går og udfører. Så vores erfaring er, at arbejdet med det, vi har kaldt dokumenteret pædagogik, betyder, at voksne og børn går hånd i hånd, og det giver både glade, engagerede og nysgerrige børn og pædagoger. Lene Pedersen, leder af børnehaven Nejsdalen i Hirtshals, 42 børn 3-6 år. SIDE 9

Indledning til temaer Indledning til temaer TEMAER Det hele barn har mange facetter Dagtilbuddene i Danmark hviler på traditioner for at se børn som hele mennesker, hver med deres unikke tilgang til livet og deres eget personlige udtryk. Tilbuddene er indrettet på dialog mellem voksne og børn, hvor børnene er aktive og har medindflydelse. Vi forstår børns udvikling som en helhed, hvor intellekt, følelser, sociale og kropslige færdigheder spiller sammen i et samspil, og hvor det er de voksnes rolle at yde omsorg og skabe muligheder for udfoldelse. Vi vægter børns personlige og sociale udvikling højt. Det er vigtigt, at vores børn kan lide sig selv, evner at indgå i nære relationer og trives i sociale fællesskaber. I dagtilbuddene foregår der oftest en masse aktiviteter på én og samme tid i respekt for, at børn jo ikke er en homogen flok, men har behov for både at lege sammen og hver især fordybe sig i forskellige interesser. særlig opmærksomhed for de børn, der af en eller anden grund har det sværere end de andre, og her i landet er et dagtilbud en integreret del af den forebyggende indsats i forhold til børn med særlige problemstillinger. Den pædagogiske udfordring Det kan måske synes vanskeligt at forene det enkelte barns individuelle behov, færdigheder, forudsætninger og rettigheder med de forventninger og krav, alle børn møder senere hen i livet. Alle forældre er heller ikke ens eller har samme forventninger til det dagtilbud, deres barn går i, ligesom det pædagogiske personale kan have vidt forskellige værdier og holdninger til, hvad børn har brug for. Samarbejdet mellem forældre og personale er traditionelt tæt både i det daglige, når børnene afleveres og hentes, ved forældremøder og i forældrebestyrelser. Vi har desuden en helt Den pædagogiske udfordring er professionelt og omsorgsfuldt at sikre, at der både skabes plads til det enkelte barns individuelle udvikling og til udviklingen af det sociale fællesskab. De seks temaer De seks temaer, der udgør indholdet i de pædagogiske læreplaner, bygger videre på det pædagogiske grundsyn og traditioner. SIDE 10

TEMAER Indledning til temaer Indledning til temaer Mens alle temaerne skal indgå i planen, er det op til det enkelte dagtilbud selv at beslutte hvordan og finde farbare veje, der passer lokalt. Indsatsen må nødvendigvis tage hensyn til fysiske rammer, udfoldelsesmuligheder, den kulturelle mangfoldighed, de enkelte børns særlige behov, forældre og personale etc. I den virkelige verden kan mål ikke opstilles og opfyldes i rad og række. Kunsten er at få dem flettet sammen, så alle aspekter tilgodeses samtidig med, at planen både er realistisk og passer til det enkelte dagtilbud, dets børn, forældre og personale. Tematiseringen udelukker selvfølgelig heller ikke, at man selv tilføjer nye temaer eller områder, man gerne vil arbejde med. I de følgende afsnit beskrives temaerne hver for sig. Der gives eksempler på de mål, man kan opstille, og der er inspiration til de overvejelser, der kan være relevante, når man sigter efter målet. SIDE 11

Personlig udvikling TEMA 1 Personlig udvikling Barnets alsidige personlige udvikling Målene i dagtilbuddet kan være: At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. De skal både kunne mærke deres egne grænser kunne sige til og fra og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i. Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige medspillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd. Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter og opleve, at de børn og voksne, de er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet. ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at dele erfaringer med andre børn og voksne om, hvordan de gennem deres opvækst satte spor i dagtilbuddets liv og virke og dermed gjorde en vigtig forskel for andre mennesker og i dagtilbuddets kultur. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: Personalet skal løbende og ved afslutningen af dagtilbudsopholdet sikre, at børns initiativer i dagtilbuddet bliver husket og fastholdt. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: Da Hanna stopper i børnehaven tager man en tur rundt på børnehavens grund og standser ved bålpladsen. Her taler personalet og børnene om, dengang Hanna kom på ideen med en bålplads, og hun og nogle andre byggede den. Der tales også om de mange gode oplevelser hele børnehaven har haft i forbindelse med snobrødsbagning og bålfester. Der tages billede af Hanna og de andre børn foran bålpladsen, som hænges op, og som Hanna kan tage med hjem. SIDE 12

TEMA 1 Personlig udvikling Personlig udvikling Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forskel. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet. Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne. Hvad er barnets alsidige personlige udvikling? Det er når man tænker alle mulige ord ligesom Peter Plys. Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 13

Sociale kompetencer TEMA 2 Sociale kompetencer Sociale kompetencer Målene i dagtilbuddet kan være: At sikre, at børnene anerkendes og respekteres som de personer, de er, og at de oplever at høre til. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet. At de lærer at samarbejde med andre og deltager i de demokratiske beslutningsprocesser. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder. Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme. Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at blive støttet i at danne venskaber og komme med i grupper, hvor de kan give og opnå anerkendelse samt opleve betydning og styrke i fællesskabet. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: Ud over børnenes egne skabte fællesskaber skal personalet også støtte inkluderende fællesskaber bl.a. ved at opfordre til fælles løsninger af opgaver. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: Hele gruppen på stuen skal lave et stort billede af eventyret om prinsessen på ærten. Det opfordres til, at alle børn er med, og at gruppen taler om, hvordan billedet skal se ud, hvordan det skal males, tegnes etc., og hvem der gør hvad. Nogle af børnene vil gerne sørge for rent vand og materialerne, andre vil gerne male prinsessen, og endelig er der nogen, der helst vil finde ud af, hvor billedet skal hænge. Til sidst drøfter man i hele gruppen, hvordan alle børnene hver især har bidraget med noget godt og vigtigt i forhold til billedet. SIDE 14

TEMA 2 Sociale kompetencer Sociale kompetencer I forhold til omverdenen er udviklingen af de sociale kompetencer især vigtige i forhold til evnen til sammen med andre børn og voksne nysgerrigt at udforske og bidrage til fællesskabet. I forhold til andre mennesker skal børn have mulighed for at forpligte sig og tage ansvar. Social kompetence er et menneskeligt redskab i forhold til at lære andre færdigheder. Børn skal have mulighed og frirum til at samarbejde med andre, udforske nye fremgangsmåder, skabe sammen og afgøre, hvad der er meningsfuldt og sjovt at beskæftige sig med. Der skal være mulighed for og tid til både fordybelse og fælles problemløsninger, hvor alle børn høres. Hvad er sociale kompetencer? Når man ikke har noget arbejde og prøver at finde et. Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 15

Sprog TEMA 3 Sprog Sprog Målene i dagtilbuddet kan være: At give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdags aktiviteter. At udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af forskellige kommunikationsmidler. At støtte og udvikle børns interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som ::Eksempel :: MÅL: Børn skal støttes i deres interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: For at understøtte børns nysgerrighed og eksperimenter i forhold til det skrevne sprog skal der altid være spidsede blyanter, papir, inspirerende plakater med historier, billeder, bogstaver og tal på i skrivehjørnet. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: Frederik og Frida sidder tit ved bordet i skrivehjørnet, hvor det er muligt at fordybe sig. De skriver lange historier med kruseduller om farlige drager og slotte, som kun de selv kan læse, og de læser glædeligt op af deres historier på opfordring. De to børn laver tegninger til historien, og historierne underskrives med deres navne med meget kunstfærdige rigtige bogstaver. SIDE 16

TEMA 3 Sprog Sprog skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Hvad er sprog? Det er sådan, at man skal tale pænt til hinanden! Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 17

Krop og bevægelse TEMA 43 Krop og bevægelse Krop og bevægelse Målene i dagtilbuddet kan være: At børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse for deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. At det i dagtilbuddet er muligt at styrke børnenes fysiske sundhed, blandt andet med fokus på ernæring, hygiejne og bevægelse. At børnene med alle sanser tilegner sig den fysiske, kulturelle og sociale omverden. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at blive udfordret i de varierende bevægelsesmiljøer, der ligger i fx leg, i naturen og i årstiderne. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: Legepladsen skal være indrettet således, at børnene både har mulighed for og bliver støttet i at kunne have stille lege og vilde og fysisk krævende lege. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: På legepladsen er der områder, der er afgrænset fra resten af legepladsen, hvor børnene uforstyrret kan lege køkken ved et rigtigt komfur. Der er også områder, hvor der er lavet gangsystemer, der den ene dag er en racerbane, hvor der drønes af sted på mooncars, og som den næste dag er en farlig sti i junglen, hvor børnene bevæger sig meget langsomt og stille for, at slanger og løver ikke får færten af dem. SIDE 18

TEMA 43 Krop og bevægelse Krop og bevægelse styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. Ved at få erfaring med forskellige former for acceptabel kropslig nærhed bliver børnene bedre i stand til at sætte deres egne kropslige såvel som mentale grænser. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. Hvad er krop og bevægelse? Man skal have et skelet for at kunne bevæge sig, ellers bliver man flad som en flad pandekage Barn fra børnehaven Møllehuset i Gladsaxe ::Citat :: SIDE 19

Naturen og naturfænomener TEMA 5 Naturen og naturfænomener Naturen og naturfænomener Målene i dagtilbuddet kan være: At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. At børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. I forhold til tema og forslag til mål kan der arbejdes med følgende fokuspunkter: Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt, Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan ::Eksempel :: MÅL: Børn skal have mulighed for at håndtere og få førstehåndsoplevelser med naturens dyr, planter og materialer. HVORDAN KAN MÅLET NÅS: I løbet af året igangsættes projekter, hvor børnene får mulighed for at håndtere og på førstehånd at følge et dyr, en plante eller lignende fra dets plads i naturen eller hos landmanden til, at vi mennesker spiser, drikker eller gør brug af det på anden vis. EKSEMPEL PÅ KONKRETISERING AF MÅL: I børnehaven har man et projekt om, hvordan korn bliver til brød. Børnene er derfor bl.a. på besøg hos en landmand, hvor de er ude og lugte og røre ved kornet på markerne. Senere er de med til at kværne korn, og de eksperimenterer også med at bage brød med og uden gær i dejen. SIDE 20