Børn og unge i bevægelse et samarbejdsprojekt mellem Skoleforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen



Relaterede dokumenter
Børneidræt på tværs.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

Mål- og indholdsbeskrivelse i SFO SFO-MARIEHØNEN KOLDBY SKOLE

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Politik for mad, måltider og bevægelse

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Ansøgning - Basketball til alle byens børn

Pædagogisk udviklingsarbejde - Fælles Skoleudvikling og DUS-puljen.

Talent, bevægelse og samarbejde

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Politik for mad, måltider og bevægelse

Mål og indholdsbeskrivelse for Thurø Skoles SFO i skoleåret

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2017

Velkommen til Stavnsholtskolen

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Mere bevægelse i Dagtilbud

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Evalueringsopgave af breddeidrætskommuner. Slutevaluering - Resumé

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Signaturskolens mål- og indholdsbeskrivelse på fritidsdelen 2015/2016

Folkeoplysningspolitik

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Profil for Gandrup Idrætsdus

Drøftelse af fritidsanalyse

At lege er at lære..at lære er at lege

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Sundhed kost - motion, visionsbeskrivelse, oktober 2009

Pointe 1: Bevar ungdomsklubben på Gug skole Indhold Høringssvar Skoleforvaltningens kommentar

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Folkeoplysningspolitik

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Nørrevangsskolen AFTALE JUNI 2010

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

Fælles Skoleudvikling

Ansøgning om støtte til aftenskolernes synliggørelse og deltagelse i projekt Bevæg dig for livet

Børnenes personlige udvikling

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Bilag. Sag 18/ SFOernes beskrivelser af deres arbejde med lektiehjælp og bevægelse

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

Pædagogiske læreplaner isfo

Bevægelsespolitik i Kastaniehuset, Pusterummet og Hylke SFO.

2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?

Gladsaxe i bevægelse

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Brande, 2012 november

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelser for Klub Dragør

Ansøgningsskema - Rum til Fællesskab

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Centerstrategi Center for Børn med Handicap

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Første del: indsatsen

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Transkript:

Projekt Børn og unge i bevægelse - et samarbejdsprojekt mellem Skoleforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og CVU Nordjylland 1. Generelle oplysninger Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Telefon 99 31 31 31 2. Kontaktperson Afdelingsleder Erik Kristensen, tlf.: 99-314170, e-mail: ebk-kultur@aalborg.dk 3. Projektets titel Børn og unge i bevægelse et samarbejdsprojekt mellem Skoleforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og CVU Nordjylland 4. Ansøgte beløb I alt 750.000 kr. fordelt med 300.000 kr. (2004), 250.000 kr. (2005) og 200.000 kr. (2006) 5. Resume Det er projektets overordnede hensigt at styrke børn og unges interesse for bevægelse og idræt. 1 Idræt kan være en vigtig drivkraft for børn og unges lyst til at lære og indgå i sociale fællesskaber. I projektet arbejdes der derfor på at skabe nye bevægelsesrammer for børn og unge i et samspil mellem skoler, DUS ordninger 2, foreninger 3 og uddannelsesinstitutioner med henblik på at øge antallet af bevægelsesaktive. Projektets målgruppe er i princippet alle børn, men hovedsigtet er inaktive børn og unge. I forhold til at skabe ovennævnte nye bevægelsesrammer vil CVU Nordjylland, 4 repræsenteret ved Aalborg Seminarium og Skipper Clement Seminariet, få en væsentlig rolle. CVU vil i 1 Idræt og bevægelse skal i denne projektbeskrivelse forstås bredt. Her tænkes på fysiske aktiviteter i den organiserede idræt men også på lege og aktiviteter i mere uformelle bevægelsesarenaer. Desuden medtænkes sundhed eksempelvis sund mad som et vigtigt aspekt. 2 DUS er navnet på skolefritidsordningerne (SFO) i Aalborg Kommune. DUS er forkortelsen for Det Udvidede Samarbejde mellem Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, mellem daginstitution og skole, mellem pædagoger og lærere og mellem skole og fritid. 3 Her tænkes både på idrætsforeninger og spejderkorps. 4 CVU Nordjylland er en samling af Aalborg Seminarium, Hjørring Seminarium, Aalborg Socialpædagogisk Seminarium og Skipper Clement Seminariet. 1

projektperioden bidrage med faglig sparring og inspiration if. udvikling og kvalificering af lærere, pædagoger og foreningsledere. Denne sparring og inspiration skal danne grobund for at benytte nye tilgange til arbejdet med idræt og bevægelse, tilgange der primært tilgodeser de bevægelsessvage børn og unge. Desuden vil der i projektet bl.a. blive lagt vægt på at inddrage foreningslivet som en aktiv part samt øge forældrenes viden om værdien af bevægelse samt deres ansvar for deres børns/unges deltagelse. Projektet etableres som et samarbejdsprojekt mellem Aalborg Kommunes Skoleforvaltning og Kultur- og Fritidsforvaltning samt CVU Nordjylland. Projektet forankres på fire skoler i kommunen. 6. Projektets baggrund Indledning Idræt og bevægelse er en stor del af mange menneskers liv. Fokus på krop, bevægelse og idræt bliver noget vi i stigende grad bør forholde os til. Det er en integreret del af vores kultur. Der er fokus på krop og læring, sammenhæng mellem fysisk - og psykisk udvikling, krop, identitet, sundhed og livsstil. Børn og unge skal have bedre muligheder for at dyrke idræt i deres nærmiljø og på de tidspunkter af dagen, hvor det passer dem. Det er hovedmålsætningen med den nye pulje Børn og unge i bevægelse, som Kulturministeriet lancerede i forbindelse med konferencen Idrætten i bevægelse fremtidige muligheder, som Kulturministeriet afholdt 26. juni. Der er afsat 24 mio. kr. over tre år i puljen. Handleplaner Aalborg Kommunale Skolevæsen har igennem længere tid arbejdet på at udbrede og udvikle bevægelse og idræt i skolens virksomhed. I skolevæsenets handleplanhæfte står der således 5 : Den enkelte skole styrker arbejdet med børnenes sundhed i skolen. Konkret skal der tages initiativ til forbedring af følgende problemstillinger: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, øget bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUS en. Som understøtning af handleplanen har Skoleforvaltningens pædagogiske udviklingsafdeling udsendt et idémateriale til skolerne. Heri beskrives forslag til konkrete undervisningsforløb samt forslag til lege og andre aktiviteter, der kan være til hjælp for lærernes undervisning og pædagogerne i DUS. 6 Forundersøgelse Med henblik på at undersøge forudsætningerne for at realisere Kulturministeriets målsætning blev der i starten af september 2003 gennemført en undersøgelse blandt samtlige DUSordninger i Aalborg Kommune. Formålet med undersøgelsen var at skabe et overblik over, hvilke aktiviteter der allerede på nuværende tidspunkt foregår i DUS. Undersøgelsen viste, at idræt og bevægelse prioriteres meget højt, at der gøres meget for at motivere de inaktive børn, og at der i det hele taget foregår mange idrætslige aktiviteter - 5 Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen, Aalborgs rummelige skoler i skoleårene 2003-2005, 2003 6 Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen, Børn og sundhed, 2003 2

både traditionelle og alternative idrætsaktiviteter - i Aalborg Kommunes DUS er. Til gengæld havde kun ca. halvdelen af DUS erne samarbejde med foreningslivet, og det blev skønnet, at ca. 10 % af de børn, der er tilknyttet en DUS-ordning aldrig er fysisk aktive. 7 På den baggrund vurderes det, at der stadig er behov for at tage nye initiativer, der kan sætte fokus på og understøtte værdien af idræt og bevægelse. Derudover er der behov for at udvikle metoder, der bl.a. sætter de voksne i stand til iværksætte handleplaner overfor de inaktive børn. Nedenstående projekt er udarbejdet i et samspil mellem Aalborg Kommunes Skoleforvaltning og Kultur- og Fritidsforvaltning samt CVU Nordjylland. 7. Projektets målgruppe Baggrunden for udviklingspuljen er bl.a. den stadig kraftigere polarisering i børn og unges idrætsvaner. De aktive børn og unge dyrker mere og mere idræt, mens en anden gruppe af børn og unge bliver mere og mere inaktive og vanskeligere at få fat i gennem de gængse foreningsaktiviteter. Det er denne marginaliserede gruppe børn og unge, som Aalborg Kommune primært ønsker at tilgodese. 8. Vision, formål, metodeudvikling, mål og succeskriterier Projektets vision At skabe nye bevægelsesrammer for børn og unge i et samspil mellem skole, foreningsliv og uddannelsesinstitutioner med henblik på at få flere bevægelsesaktive og en mere optimal udnyttelse af samarbejdsparternes forskellige kompetencer. Projektets formål Der igangsættes et projekt, der har følgende overordnede formål: at styrke den sundhedsmæssige dimension i skolens undervisnings- og fritidsdel at der gennem holdningsbearbejdning, inspiration og opkvalificering af forældre, lærere, pædagoger og foreningsledere skabes en fælles referenceramme, der muliggør en helhedsorienteret indsats i forhold til idræt og bevægelse til motivation og inspiration for børn og unge at sætte øget fokus på idræt og bevægelse i skolens undervisnings- og fritidsdel at introducere de inaktive børn og unge til bevægelsesorienterede fritidsaktiviteter herunder foreningslivet. Metodeudvikling Projektet har derudover til hensigt at tilvejebringe viden om idræt og bevægelse. Det er vigtigt, at de høstede erfaringer indsamles med henblik på implementering i andre sammenhænge. Det er projektets hensigt, at der opnås metoder til: at identificere de inaktive børn og unge og iværksætte handlingsplaner at fastholde børn og unge i fritidsaktiviteter efter skoletid at inddrage foreningslivet i skolens aktiviteter at kunne involvere forældre aktivt i forhold til børnenes fysiske adfærd 7 Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen, Forundersøgelse vedr. Børn og unge i bevægelse, september 2003 3

at etablere et tværfagligt samarbejde mellem lærere, pædagoger og foreningsledere/trænere. Projektets mål at få alle børn i bevægelse der skal dog primært arbejdes på at skabe rammer for inaktive børn og unge at skabe rammer for idrætsoplevelser, der skaber glæde og begejstring for at bruge kroppen og være fysisk aktiv at etablere partnerskaber mellem skole, fritidsliv/foreningsliv og uddannelsesinstitutioner, at give børn og unge indflydelse på aktiviteternes form og indhold at gøre idrætsundervisningen mere rummelig at mindske konflikter mellem børn og unge og øge forudsætningerne for læring at inddrage forældrene i spørgsmål vedrørende børns fysiske tilstand og adfærd at forbedre børn og unges kostvaner at inddrage bevægelse i andre fag end idræt at tilrettelægge aktivitetsudbud med henblik på at nå mindre aktive børn og unge at udvikle nye dimensioner for bevægelse samt styrke kvaliteten i børn og unges idrætsliv. Projektets succeskriterier at lærere, pædagoger og idrætsledere oparbejder en fælles forståelse for en ny bevægelsesarena for bevægelsessvage børn og unge at ca. 10 % ikke bevægelses/foreningsaktive børn og unge nedbringes markant at forældre opleves som mere bevidste omkring fysisk aktivitet og sundhed generelt at antallet af samarbejdsrelationer mellem skole/dus og foreninger øges markant 9. Uddybning af projektet Holdningsbearbejdning, inspiration og opkvalificering for lærere, pædagoger og foreningslivet I projektet arbejdes der på at skabe en fælles begrebsramme hos forældre, lærere, pædagoger og repræsentanter fra den organiserede idræt. Adjunkt Martin Thomsen Langagergaard fra Skipper Clement Seminariet og Torben Vandet fra Aalborg Seminarium har fået til opgave at være inspiratorer i projektet samt udvikle nye tilgange til idræt og bevægelse. De vil ligeledes få til opgave at tilrettelægge opkvalificering for lærere, pædagoger og foreningslivet specielt målrettet mod at introducere/indføre inaktive børn i skolens og fritidens aktiviteter. Derudover får de til opgave at formidle kontakten til idrætsstuderende både pædagoger og lærere - der kunne være interesserede i at deltage i projektet. Øget fokus på idræt og bevægelse Der arbejdes på at styrke børnenes interesse for idræt og bevægelse i skolen. Flere af Aalborg Skolevæsens udviklingsprojekter 8 har vist, at idræt og bevægelse har en afsmittende virkning på indlæring i øvrigt. Dette giver sig bl.a. udslag i færre konflikter mellem børnene og bedre koncentrationsevne. Det er ambitionen gennem udvikling af nye dimensioner for bevægelse at give alle børn og unge såvel som voksne mulighed for gode bevægelsesoplevelser, der styrker selvtillid og velvære. 8 Bl.a. projektet Helhed i børnenes hverdag og forebyggelse af problemer med de svært underviselige 4

De voksne er forbilleder for børnene. Derfor er det vigtigt, at der skabes en bevidsthed blandt lærere, pædagoger, foreningsledere og forældre om værdien af idræt og bevægelse. Det er ligeledes af stor betydning, at aktiviteterne tilpasses målgruppen, således at alle børn og unge har glæde af og kan deltage i aktiviteterne. Den fælles referenceramme som skabes gennem inspiration, holdningsbearbejdning og opkvalificering fra de to seminarielærere og idrætsstuderende skulle gerne skabe mulighed for en helhedsorienteret indsats, hvor lærere, pædagoger og foreningsledere med hver deres indfaldsvinkler arbejder med bevægelse. Mere konkret arbejdes der på at udvikle en bevidsthed om, hvordan vi får fat i de marginaliserede børn og unge. Det er en viden, der vil have stor værdi. Hvis først der er skabt rammer for gode oplevelser med at bruge kroppen så er der øget mulighed for, at målgruppen på sigt vil udvikle en aktiv livsstil. Skal dette lykkes, er det nødvendigt at handle på tværs af det traditionelle idræts- og bevægelsesfelt, hvor idræt og bevægelse tilbydes og iscenesættes til og for børn og unge. I særdeleshed når målgruppen er de motionssvage! I et partnerskab mellem forening, skole (herunder både skoledel og fritidsdel) skal det være barnet eller den unge, der er omdrejningspunktet og ikke disciplin-, fag-, eller socialiseringsinteresser. Derfor tages der i partnerskabet ikke traditionelt afsæt i idrætsdiscipliner, men i tematiseringer. Det stiller fx boldspil i et andet lys. At lege med bold kan både ses fra et kamp-perspektiv; et boldspil med og mod hinanden. Fra et kultur-perspektiv; boldlege fra idrætshistorisk værksted. Fra et naturperspektiv; bold på stranden eller i skoven. Og fra et æstetik-perspektiv; boldmassage eller rytmelege med bold. De fire felter kamp, kultur, natur og æstetik er således det vindue, der kigges gennem i projektet, når der igangsættes idræts- og bevægelsesaktiviteter i de udvalgte lokalområder. Introduktion til fritidsaktiviteter Det er vigtigt, at projektet er bæredygtigt også efter projektperioden. Derfor skal der i projektet arbejdes på at integrere børn og unge i fritidsaktiviteter her tænkes både på den organiserede idræt og de mere uformelle bevægelsesaktiviteter som eksempelvis løb, vandreture, svømning, skateboard, streethockey og streetbasket, mountainbike, mm. Det handler om at skabe rammerne, og få de inaktive børn til at bevæge sig. Som udgangspunkt bør der arbejdes på at skabe partnerskaber mellem de foreninger, som er i umiddelbar nærhed til skolen. Foreninger udenfor skoledistriktet kan dog inddrages, hvis børnene har ønsker, som ikke umiddelbart tilbydes i nærområdet. Partnerskaber Partnerskabet mellem skole, DUS og foreninger i et udvalgt lokaleområde er omdrejningspunktet i organiseringen af projektet. Det centrale er, at skabe partnerskaber hvor de eksisterende ressourcer sættes i spil med det fælles fokus at skabe rammer for livskvalitet med idræt og bevægelse som middel og mål i sig selv! Udgangspunktet er, at det enkelte individ, er i centrum for dialogen mellem læreren, DUS-pædagogen og foreningslederen/træneren i foreningen. Ikke som det traditionelt er; en faglig polarisering mellem lærerens fokus på uddannelse og kundskab, pædagogens fokus på relationsarbejde og dannelse og foreningslederens/trænerens fokus på færdigheder og præstationer. Der er mange udviklingsmuligheder i partnerskaber, hvor der bidrages med de ressourcer, der er til stede i partnerskabet. Der etableres dialogmøder mellem de respektive partnere i 5

partnerskabet (lærere, pædagoger og trænere) med det mål for øje, dels at skabe forståelse og nysgerrighed if. kompetencer, dels at etablere konkrete samarbejdsprojekter. 10. Hvor gennemføres projektet? Projektet forankres på fire skoler, Sofiendalskolen, Filstedvejens skole, Tylstrup skole og Ferslev skole. Projektets overordnede formål er fælles for alle fire skoler. Det vil sige, at alle de 4 skoler som minimum arbejder for opfyldelse af mål og succeskriterier samt arbejder på at tilvejebringe viden om udvikling af metoder. Skolernes forudsætninger er meget forskellige, både hvad angår størrelse, placering i kommunen, antal af omkringliggende foreninger, tidligere igangsatte aktiviteter indenfor bevægelsesområdet, osv. Der gives derfor i det følgende en kort præsentation af skolerne, deres udgangspunkt for deltagelse samt hvilke handlinger, de ønsker at igangsætte i forbindelse med projekt Børn og unge i bevægelse. Sofiendalskolen Sofiendalskolen er beliggende i den syd-/vestlige del af Aalborg centrum. Lokalområdet består af et stort villakvarter, boligblokke samt let industri. Der er i alt 710 elever, 61 lærere, 7 børnehaveklasseledere, 36 pædagoger. Både i skoletiden og i fritiden er der god plads til ophold og leg på DUS-ordningens legeplads og på områderne rundt om skolen. Der hører desuden en stor sportsplads til skolen, og skolen har adgang til svømmehal. Der er ca. 7 foreninger i umiddelbar nærhed til skolen. Status med hensyn til Børn og unge i bevægelse Børns fysiske tilstand, sundhed og bevægelse har været meget i fokus på skolen de sidste år. Emnet er gjort til indsatsområde. Skolen har således allerede gjort en del på området. Bl.a. kan nævnes: 4 ugentlige bevægelsestimer bh. kl. - 3. kl. - heraf en svømmelektion. To alm. idrætstimer i gymnastiksalen og en lektion bevægelse ude/inde, men ikke i gymnastiksalen. Idrætslærer med på et forældremøde og en skole-/hjemsamtale, så idræt kommer på programmet i alle klasser. Skolebestyrelsens indsatsområde om den sundhedsfremmende skole støtter op om flere (mange) områder, eksempelvis ved sund mad, børns cykelvaner og idræt/kropslig udfoldelse. Skolens valgsfagsordning 7.-9.kl. er blevet udvidet med friluftsliv, fiskeri/miljø, krop og bevægelse og fodbold. Nyt pædagogisk syn på overgang fra frikvarterer til elevpauser, jf. nuværende arbejdstidsaftale for lærere/bh. kl. ledere. DUS-ordningen bruger gymnastiksale i alle ledige lektioner om eftermiddagen. Projekt Børn og unge i bevægelse vil indeholde følgende områder Yderligere afprøvning af de allerede igangsatte aktiviteter herunder yderligere forsøg på at involvere forældrene aktivt i forhold til bevægelse og sundhed. Fortsat 4 ugentlige idrætstimer, igangsætning af events der sætter bevægelse i centrum og arbejder videre med at skabe alternative tilbud til børnene i DUS-tiden. De allerede igangsatte initiativer afprøves yderligere og indgår som dokumentation i projektet. 6

Fokus på elevpauserne. Der vil blive igangsat forsøg med at udnytte gymnastiksalene og andre indendørs faciliteter til bevægelse i elevpauserne. Med udgangspunkt i børnenes ønsker arbejdes der på at skabe nye aktivitetstilbud til børnene i elevpauserne. Der igangsættes et samarbejde mellem skole og nyoprettet fritidsklub, der bl.a. har til hensigt at skabe tilbud om bevægelse og idræt i fritiden. Sparring af duspædagoger og idrætslærere med folk fra lærerseminariet og pædagogseminariet. Dels teoretisk sparring, men også med folk samlet om og med eleverne direkte. Indlede dagen med idræt fra kl. 8-9 hver morgen for en gruppe elever det vil bl.a. blive undersøgt om en times idræt om morgenen medvirker til at højne børnenes koncentration og mindsker konflikter mellem børnene. Øget brug af nærområdets forskellige faciliteter og inddragelse af foreninger. DUS en arbejder hen imod en ordning, hvor der kan tilbydes sund og næringsrig morgenmad og eftermiddagsmad. Der nedsættes et sportsudvalg, som har til opgave at arrangere sportsaktiviteter og turneringer på tværs af DUS-afdelingerne. Filstedvejens skole Filstedvejens Skole er beliggende i Aalborgbydelen, Vejgaard. Det er en tresporet skole med skolefritidstilbud. Filstedvejens Skole har 888 elever fordelt på 45 klasser. Skolefritidsordningen omfatter ca. 300 børn i 0. - 3. klasse samt en juniorklub (DUS II). For de 10-14 årige. Skolen har forholdsvis trange udeområder, men råder over en multibane, gymnastiksal og en hal. Der er 14 foreninger i umiddelbar nærhed af skolen. Status med hensyn til Børn og unge i bevægelse Filstedvejens skole har sat fokus på børnenes sundhed i skolen. Det har bl.a. resulteret i følgende: 4 idrætslektioner for alle elever i børnehaveklasse til 4. klasse. I 4. klasse er 2 af timerne forbeholdt svømmeundervisning. Der er igangsat information og oplysning om skolens undervisning i sundhedslære og hjemkundskab. Skolen har en god og velfungerende kiosk med et varieret udbud af sund mad. Hvilke handlinger sættes i gang for at opfylde målsætninger? I projektet sættes der særlig fokus på DUS-børnenes bevægelses- og idrætsaktiviteter samtidig med, at skoledelens allerede igangsatte aktiviteter videreføres og intensiveres og indgår, som en del af projektets dokumentationsgrundlag. Der samarbejdes tæt mellem skole og DUS. Der sættes særlig fokus på de inaktive der indrettes et motoriklokale, hvor de lidt svagere børn gennem råd og vejledning motiveres til at bevæge sig. Derudover vil skolen prøve at aktivere børnenes/de unges interesser ved at introducere anderledes lege, sport o.a., som kunne tænkes at appellere til dem. Der arbejdes på at skabe et fælles syn på bevægelse mellem skole og DUS. Samarbejdet mellem foreningslivet videreudvikles skabe et kendskab, formidle og introducere foreningstilbud samt indgå i et tæt samarbejde omkring aktiviteter. Introducere til fritidstilbud, som ikke er bundet op på en klub eksempelvis skate og hockey. 7

Der ansættes en sportsmedarbejder, der har til opgave at sætte særlig fokus på bevægelse og idræt. Tylstrup skole I Tylstrup skoledistrikt bor der i alt ca. 1600 indbyggere. Skoledistriktet er det nordligste i Aalborg Kommune. Skolen har i indeværende skoleår knap 170 elever fra BHKL - 6. kl. Skolen har forholdsvis gode udeområder. Ca. 200 m fra skolen ligger Tylstrup-hallen samt idrætsforeningens baner med tilhørende atletikfaciliteter, der alle benyttes i skolens idrætsundervisning samt af Landsbyordningen (DUS-ordningens børnehaveafdeling). Der er 5 foreninger i umiddelbar nærhed til skolen. Status med hensyn til børn og unge i bevægelse Der arbejdes på at tilbyde alle børn et sundt måltid mad. Skolen har en skolebod, der drives af 6. klasse og dens klasselærer(e). Vareudbuddet er godkendt af skolebestyrelsen. Børnehaven og DUS en har ligeledes en madordning, der for en mindre betaling sikrer børnene et sundt måltid. Skolen har et godt forhold til byens foreningsliv, skole og foreningsliv bruger samme faciliteter Meget tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger Skolen oplever, at mange børn er motorisk svage Hvilke handlinger sættes i gang for at opfylde målsætninger? Projektet gennemføres både i skole/dus Der vil blive arbejdet på at skabe frikvartersaktiviteter. En af skolens idrætslærere vil blive tilknyttet og får til opgave at tilrettelægge og gennemføre aktiviteter for børnene. Der etableres en motorikbane med voksenopsyn kan bruges af både skoledel og fritidsdel. Fem dage om året gennemføres sundhedsdage. I samarbejdet mellem pædagoger og lærere sættes særligt fokus på bevægelse. Ferslev skole Ferslev skole er beliggende i den sydlige del af Aalborg kommune. Skolen er to-sporet med ca. 410 elever fordelt på 20 klasser fra bhk. - 9. klasse. Skolen har gode ydre rammer. Der er kort afstand til skov og vand, og tæt på skolen findes et idrætsanlæg med fodboldbaner. Desuden er byens hal placeret i umiddelbar tilknytning til skolen. Der er 7 foreninger i umiddelbar nærhed til skolen. Status med hensyn til Børn og unge i bevægelse Hvert år har skolen emneuge med temaet Et godt liv. Her behandles bl.a. emner som fysisk og psykisk sundhed og kostvaner. Endvidere er der for alle klassetrin indlagt fysisk aktivitet hver dag. Skolen arbejder på at øge elevens bevidsthed og refleksion om betydningen af mad og måltider som et middel til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom. Skolen har en velfungerende skolebod, som dagligt serverer et sundt måltid mad. Projekt Børn og unge i bevægelse vil indeholde følgende områder Der arbejdes på at skabe et udvidet samarbejde med den lokale idrætsforening. Formålet er at øge kvaliteten af børns bevægelse ved at gøre brug af både en pædago- 8

gisk og bevægelsesfaglig indgangsvinkel. Projektet har ligeledes til formål at sikre en optimal udnyttelse af byens idrætshal. Der arbejdes på at skærpe lærere og pædagogers bevidsthed om bevægelse og sundhed. Skolen arbejder på at forbedre de fysiske rammer, bl.a. er der planer om at etablere en junglesti. Der har de senere år været meget fokus på anvendelse af computer på skolen. Der vil i projektet blive sat fokus på computerens muligheder i forbindelse med bevægelse og sundhed, og det vil blive undersøgt, om der er sammenfald mellem inaktivitet og computerspil. 11. Projektets struktur og organisering Projektets struktur Projektets hovedstruktur etableres som et projektorienteret innovationsmiljø, hvor samspillet mellem de forskellige partnere primært bygger på deres nuværende kompetencer og samspil mellem disse. Partnerne i projektet vil være: Kultur- og Fritidsforvaltningen, Aalborg Kommune Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg Seminarium, CVU Nordjylland Skipper Clements Seminariet, CVU Nordjylland Tylstrup Skole Filstedvejens Skole Sofiendalsskolen Ferslev Skole Foreningslivet Samvirkende Idrætsforeninger Aalborg (SIFA) BUS (Børne- og Ungdomssamvirke i Aalborg) Fejl! Aalborg Kommune CVU Nordjylland Bevægelse Foreningslivet SIFA BUS Skoler/DUS'er de 4 delprojekter 9

Projektets organisering Projekt Børn og unge i bevægelse er organisatorisk forankret i Skole- og Kulturforvaltningen og følgende ledelsesstruktur vil være gældende for projektet. Styregruppe Kontaktperson/koordinator Delprojekt Skole/foreninger Delprojekt Skole/foreninger Delprojekt Skole/foreninger Delprojekt Skole/foreninger Styregruppe Der nedsættes en styregruppe med deltagelse af repræsentanter fra henholdsvis Skoleforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, SIFA samt CVU Nordjylland. Styregruppen er den øverste ansvarlige gruppe for den samlede planlægning og gennemførelse af projekt Børn og unge i bevægelse. Herudover er det styringsgruppens hovedopgave: at tage stilling til principielle spørgsmål vedr. skolernes projekter at varetage den overordnede projektøkonomi at varetage det overordnede tilsyn med projektet Styregruppen kan i den udstrækning, der opstår spørgsmål/problemer af en sådan karakter, der kræver yderligere bistand, inddrage øvrige samarbejdspartnere. Der knyttes en kontaktperson/koordinator til styregruppen. Kontaktpersonen/koordinatoren har bl.a. til opgave at formidle kontakten mellem parterne i projektet, varetage kontakten til ministeriet og at sørge for projektets overordnede økonomi (regnskabsaflæggelse osv.) Nedsættelse af dialoggruppe på hvert af de 4 delprojekter De 4 skoler har hver især det overordnede ledelsesansvar for de enkelte delprojekters indholdsmæssige sammenhæng. På hver af de 4 skoler nedsættes en dialoggruppe med inddragelse af de relevante personer i projektet. Til hver dialoggruppe tilknyttes 1-2 proceskonsulenter fra Skoleforvaltningen, der inddrages i skolernes arbejde. De medvirker i opstilling af mål, handlinger og succeskriterier for indsatsen. Derudover deltager de i den løbende evaluering og justering af projekterne. CVU Nordjyllands rolle CVU Nordjylland bidrager med faglig sparring if. udvikling og kvalificering af de etablerede partnerskaber. Formålet er, at såvel pædagogseminariet (Skipper Clement Seminariet) og lærerseminariet (Aalborg Seminarium) har en god mulighed for at tydeliggøre de faglige kompetencer, som uddannelsesinstitutionerne hver især prioriterer i uddannelsen af henholdsvis pædagoger og lærere. Det er en afklaring af kernefaglighed! Endvidere er det oplagt, at pædagoger og lærere i langt højere grad samarbejder om involvering af børn og unge if. idræt og bevægelse. Vil man gerne se det i praksis i hverdagen så bør det også foregå 10

højere oppe i systemet dvs. succes en ligger i samarbejdet mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Andre interessenter Paraplyorganisationerne SIFA (Samvirkende Idrætsforeninger i Aalborg) og BUS (Børne- og Ungdomssamvirke i Aalborg) har tilkendegivet interesse for at blive eksterne samarbejdspartnere og mulige bidragydere til de dele af projektet, der primært sigter mod idrætsforeningerne og spejderkorpsene. 12. Projektforløb. Projektet Børn og unge i bevægelse er principielt organiseret i 4 selvstændige delprojekter forankret på de enkelte skoler (områder). Alle delprojekter er tiltænkt at have en varighed på 3 år. 1. år (2004): Fokus rettet mod identificering af den primære målgruppe, opkvalificering af lærere, pædagoger og foreningsledere, herunder udvikling af partnerskaber samt igangsætning af bevægelsesaktiviteter. 2. år (2005): Projektets primære opgave er at øge udbuddet af aktiviteter i regi af skole/fritidsordninger og foreninger, der kan medvirke til at styrke interessen for bevægelse/sundhed og dermed fastholde børn og unge i en bevægelsesarena. Der vil ligeledes være fokus på en generel holdningsbearbejdning af den primære målgruppes forældre. Endvidere skal styrkelsen af partnerskaberne mellem pædagoger, lærere og foreningsledere fortsat styrkes og udvides bl.a. gennem afholdelse af konferencer. 3. år (2006): På baggrund af erfaringsopsamling og vidensdeling forøges antallet af skoler tilknyttet projektet. Der gennemføres fortsatte aktiviteter. Der gennemføres en samlet evaluering af projektet. 13. Formidling Det er intentionen, at der i projektperioden og efterfølgende skal ske en spredning af projektet til flere skoler/områder og foreninger. Formidling af erfaringerne fra 1. og 2. år skal danne grundlag for denne spredning. Der vil gennem hele projektperioden blive udarbejdet kampagnemateriale rettet mod: Den primære målgruppe (bevægelsessvage børn og unge) Primærmålgruppens forældre Skoler Fritidsordninger Foreninger 14. Evaluering Den nedsatte dialoggruppe på skolerne udarbejder løbende evalueringer af de opstillede mål og succeskriterier for projekterne. Ved projektafslutning gennemføres en større evaluering. 11

Foruden dialoggruppernes evalueringer gennemfører styregruppen en større evaluering blandt de involverede skoler, seminarier og foreninger. Evalueringen har til hensigt at vurdere om projektets overordnede målsætninger og succeskriterier er nået, samt undersøge hvilke aspekter af projektet, der kan overføres til det resterende skolevæsen/foreningsliv. Evalueringen tilrettelægges ved, at nogle af projektets involverede parter interviewes (evt. fokusgruppeinterview eller enkeltmandsinterview). Dels if. samarbejde og dels i forhold til vidensudvikling i partnerskabet mellem lærere, pædagoger og repræsentanter fra foreningslivet. Derudover gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt den brede målgruppe (forældre, børn/unge, m.fl.) med henblik på at afklare effekter af indsatsen. 15. Økonomi/Driftsbudget Projekt Børn og unge i bevægelse vil skønsmæssigt fordre et budget på samlet 1.5 mio. kr. Finansieringen af projektet søges tilvejebragt med halvdelen fra Kulturministerens Udviklingspulje og halvdelen fra lokale bidragsydere primært Aalborg Kommune. Ansøgning År 2004 År 2005 År 2006 I alt Kulturministerens 300.000 kr. 250.000 kr. 200.000 kr. 750.000 kr. Udviklingspulje Medfinansiering Aalborg kommune 300.000 kr. 250.000 kr. 200.000 kr. 750.000 kr. m.fl. Total 600.000 kr. 500.000 kr. 400.000 kr. 1.500.000 kr. Budget År 2004 År 2005 År 2006 I alt Timegodtgørelse, 200.000 kr. 200.000 kr. 150.000 kr. 550.000 kr. foreningsbidrag, løn, mv. Administration, 50.000 kr. 50.000 kr. 50.000 kr. 150.000 kr. drift Etablering, materialer 200.000 kr. 100.000 kr. 50.000 kr. 300.000 kr. faciliteter mv. Ekstern bistand 50.000 kr. 50.000 kr. 25.000 kr. 125.000 kr. CVU Evaluering 50.000 kr. 50.000 kr. Konferencer 50.000 kr. 50.000 kr. 25.000 kr. 125.000 kr. Kampagne 50.000 kr. 50.000 kr. 50.000 kr. 150.000 kr. Samlet budget 600.000 kr. 500.000 kr. 400.000 kr. 1.500.000 kr. 12