161 18 Neoprsndekse 18.1 Grundlæggende nformaon om ndekse 18.1.1 Navn Neoprsndekse. 18.1.2 Formål Formåle med neoprsndekse er a belyse prsudvklngen ekskl. ndreke skaer og afgfer for de varer og jeneser der ndgår husholdnngernes forbrug på dansk område. 18.1.3 Dæknng Neoprsndekse dækker de samme varer og jeneser som forbrugerprsndekse, de vl sge husholdnngernes forbrug af varer og jeneser Danmark. Indekse opgøres på grundlag af de fakske forbrugerprser, så vd mulg frarukke moms og afgfer og llag lskud l almndelg nedsæelse af prserne. Fx fndes neoprsen på kaffe ved a række moms og afgf fra forbrugerprsen på kaffe. De er dog kke ald mulg a frarække alle afgfer; de kan kun lade sg gøre, hvs afgfen kan henføres l de enkele produk. 18.1.4 Indeksype Neoprsndekse er e ndeks med fase væge af Laspeyres-ypen. 18.1.5 Væggrundlag Vægene udrykker de relave forbrugsandele for de grupper af varer og jeneser, der ndgår neoprsndekse, opgjor ekskl. ndreke skaer (neo.
162 18.1.6 Reslg grundlag De reslge grundlag er Økonommnseres bekendgørelse nr. 76 af 3. februar 1999 af lov om beregnng af e neoprsndeks. 18.2 Anvendelse og publcerng af ndekse 18.2.1 Anvendelse Neoprsndekse anvendes sær l regulerng af beløb for ydelser, der kke er pålag ndreke skaer. Neoprsndekse anvendes derfor ypsk l regulerng af konraker mellem vrksomheder og huslejekonraker, hvor regulerngen kke skal påvrkes af ændrnger de ndreke skaer. Indekse anvendes desuden l regulerng af beløb og beløbsgrænser en lang række love og bekendgørelser mv. 18.2.2 Cenrale brugere Cenrale brugere er prvae og offenlge vrksomheder og nsuoner. 18.2.3 Offenlggørelse Neoprsndekse offenlggøres Ny fra Danmarks Sask, Indkoms, forbrug og prser (Sasske Eferrennger, Prssask (Saskservce, Konjunkursask og på www.saskbanken.dk a. Frekvens og referenceperode for offenlggørelse Neoprsndekse offenlggøres den 10. måneden efer ndsamlngsperoden eller førse hverdag herefer. Der offenlggøres kun endelge al.
163 b. Toalndeks og delndeks Der opgøres neoprsndeks for 12 hovedgrupper. For hver af hovedgrupperne opgøres e anal ndeks for mere dealjerede grupper af varer og jeneser: Hovedgrupper Anal undergrupper 01 Fødevarer og kke-alkoholske drkkevarer 29 02 Alkoholske drkkevarer og obak 7 03 Beklædnng og fodøj 9 04 Bolg 17 05 Bolgudsyr, husholdnngsjeneser 13 06 Sundhed 7 07 Transpor 19 08 Kommunkaon 4 09 Frd og kulur 21 10 Uddannelse 1 11 Resauraner og hoeller 4 12 Andre varer og jeneser 13 18.2.4 Egenskaber ved ndekse Neoprsndekse beregnes som e kæde fasvægsndeks. De vl sge, a væggrundlage med 3-4 års mellemrum opdaeres. Ved a kæde de enkele ndeksserer skres, a de vser den korreke udvklng over d, selvom der er skfe væggrundlag. E kæde prsndeks er mdlerd kke addv. De beyder, a delndeks kke umddelbar kan sammenvejes l ndeks på e højere aggregerngsnveau. 18.2.5 Sammenlgnelghed over d Udvklngen neoprsndekse kan umddelbar føres lbage l 1975. Ved anvendelse af de dlgere offenlggjore månedsprsndeks kan sammenlgnelge al føres lbage l 1963. 18.2.6 Anvende klassfkaoner Neoprsndekse klassfceres følge COICOP (Classfcaon of Indvdual Consumpon by Purpose, som opdeler forbruge 12 hovedgrupper med undergrupper på flere nveauer. 18.2.7 Inernaonal sammenlgnelghed Neoprsndekse kan sammenlgnes med andre landes neoprsndeks. Dog bør man være opmærksom på, a dæknngen af varer og jeneser
164 kan varere fra land l land og a der kan være forskelle på hvlke ndreke skaer der er frarukke. 18.2.8 Mulgheder for særkørsler De er mulg a få opgjor ndeks besående af udvalge grupper af varer eller jeneser. 18.3 Beregnngen af ndekse 18.3.1 Væggrundlag a. Klder og beregnng Vægene for de ca. 450 bassndeks opgøres prncppe på samme måde som forbrugerprsndekse, de vl sge på grundlag af de relave forbrugsandele fra naonalregnskabe og forbrugsundersøgelsen (jf. beskrvelsen heraf afsne om forbrugerprsndekse, men opgjor ekskl. ndreke skaer (neo. b. Frekvens for opdaerng Væggrundlage for bassndeksene opdaeres hver redje eller fjerde år. Dealjerede prsvæge opdaeres dermod løbende. 18.3.2 Daandsamlng a. Prs/mængde-begreber Beregnngen af neoprsndekse er basere på de fakske forbrugerprser så vd mulg frarukke ndreke skaer og llag evenuelle lskud l generel nedsæelse af prserne. For husleje er de dog egenbealngen, dvs. den samlede husleje frarukke bolgsøe, der ndgår ndekse. b. Daaklder Neoprsndekse opgøres på baggrund af ca. 25.000 prser, der ndsamles fra ca. 1.800 forrennger, vrksomheder og nsuoner over hele lande. Dsse prser benyes også l forbrugerprsndekse, men for neoprsndekses vedkommende blver prserne frarukke moms og afgfer og llag lskud. Prserne ndsamles ved skemandberenng, ved anvendelse af prslser for sørre kæder mv., på nernee eller ved hjælp af prsndsamlere, der besøger de enkele forrennger. Lang de flese prser ndsamles månedlg, den 7.-12. hver måned. For varer og jeneser, hvor prserne ypsk ændrer sg med lavere hyppghed, ndsamles prserne mndre hyppg, fx kvaralsvs eller halvårlg. c. Skprøve og frekvens for opdaerng For hver bassndeks ndsamles prser på en eller flere repræsenanvarer, der er udvalg l prsndsamlng. Prsudvklngen for de udvalge
165 varer skal repræsenere den gennemsnlge prsudvklng for samlge varer bassndekse. Skprøven kan beds karakerseres som en formålsbesem skprøve, hvor respondener og produker udvælges efer sørrelse, således a respondener og produker med beydelge markedsandele forrnsvs medages. Skprøven opdaeres løbende med de formål a skre, a de varer og jeneser, der ndsamles prser for, er repræsenave forhold l husholdnngernes fakske forbrug af varer og jeneser. For beklædnng og frske fødevarer foreages, ud over den løbende skprøveopdaerng, hver 3. år en udskfnng af samlge forrennger skprøven. 18.3.3 Beregnng a. Bassndeks Beregnngen af neoprsndekse er opdel o rn. I førse rn beregnes bassndeksene. I ande rn beregnes aggregerede prsndeks ved a sammenveje de enkele bassndeks med deres respekve udgfsandele. Bassndeksene beregnes som kædede månedlge ndeks. De månedlge bassndeks beregnes på grundlag af de geomerske gennemsnsprser, som såkalde evon-ndeks: n ( p1 n 1 ( n p0 = 1 n p 1 = 1 P 0:1 = = / = 1 p 0 hvor P 0 : 1 beegner bassndekse for varegruppe, fra perode 0 l perode 1, og n beegner analle af prser der ndgår bassndekse. De kædede månedlge bassndeks beregnes som: P 0 : = P = 0:1 P 1:2 ( p1 ( p0 L P 1: ( p2 ( p1 L 1/ ( p ( p 1 n De månedlge bassndeks beregnes på grundlag af machede prser, således a kun varer og jeneser, der har en prs både den akuelle og forrge perode, medages. Dermed skres, a prsndekse alene afspejler prsændrnger. Nye varer og jeneser medages førs ndeksberegnngen når der forelgger prser o eferfølgende peroder (måneder. Ved beregnngen af vægede geomerske bassndeks ersaes den mplce væg (1/n med en eksplc væg, der udrykker budgeandelen for de enkele varer bassndekse.
166 b. Delndeks og oalndeks De aggregerede prsndeks, de vl sge de samlede neoprsndeks og alle delndeks herunder, beregnes ved a sammenveje de bassndeks, der ndgår her med deres respekve udgfsandele. De aggregerede prsndeks beregnes som de vejede armeske gennemsn af bassndeksene wb P0: = wb P0: 1 P 1: w = b P0 hvor 1 : = Her er P 0 : e aggregere prsndeks fra perode 0 l perode. Vægene, w, angver de relave forbrugsudgfer (budgeandele. Fodegne (b b angver, a vægene er opgjor på grundlag af forbruges sammensænng perode b. Indekse er e såkald Young-ndeks. De er kke e ren Laspeyres-ndeks, hvor væg- og prsreferenceperoden er sammenfaldende, de vl sge, hvor b=0. Beregnngsformlen gælder for alle aggregerede prsndeks. P 0 : kan således så for de samlede neoprsndeks eller e hvlke som hels delndeks, de der begge lfælde blo skal summeres over de bassndeks, der ndgår. I forbndelse med vægskfe, fx perode k, kædes ndeksene den nye beregnng med den værd de var nåe op på perode k. Beegnes de nye væge med w, beregnes de kædede ndeks som c P 0: P0: k wc Pk : = P0: k Pk : = Ved a kæde de enkele ndeks skres, a de vser den korreke udvklng over d. Kædnng medfører mdlerd også, a ndeksene kke er addve. De vl sge, a de kædede ndeks fra 0 l kke umddelbar kan sammenvejes l e overordne ndeks. Nye bass- og delndeks ndregnes som hovedregel ndekse fra og med kædnngsperoden. Der summeres alså kke nødvendgvs over de samme varer og jeneser eller bassndeks de forskellge lnk e kæde ndeks. E lnk er en perode med samme væggrundlag og ndeksreferenceperode. 18.3.4 Hånderng af manglende daa Probleme med manglende prser er af begrænse beydnng, da der som hovedregel ndhenes prser for mere end 99 pc. af skprøvens varer og jeneser. Hvs der er ale om en mdlerdg manglende ndberenng, udelades den pågældende vare eller jenese som hovedregel ved beregnng af de månedlge bassndeks. I enkele lfælde vdereføres den senes ndbereede prs uændre l den akuelle måned, eller der esmeres en prs herfor, fx på grundlag af kendskab l prsudvklngen for lsvarende varer eller jeneser skprøven. Hvs en vare eller jenese, forsvnder
167 permanen fra markede, udvælges en ny vare eller jenese l ersanng for den udgåede. Sæsonvarer, der kun fndes på markede en del af åre, samles parvs bassndeks. Fx ndgår sommer- og vnerjakker samme bassndeks. I den del af åre, hvor en sæsonvaran kke fndes på markede, vl de derfor alene være prsudvklngen for de varer, der fndes på markede, der besemmer udvklngen bassndekse. 18.3.5 Inrodukon af nye varer/udvdelse af skprøven Nye varer og jeneser medages førs ndeksberegnngen, når der forelgger prser for dem o eferfølgende peroder (måneder. Prsen for den nye vare eller jenese kædes nd ndeksberegnngen, således a de kke sg selv påvrker ndeksudvklngen. Nye varer eller jeneser medages e eksserende bassndeks eller ved, a der oprees e ny bassndeks. 18.3.6 Kvaleskorrekoner Ved nrodukon af nye varaner af produker, der ndgår varekurven, korrgeres så vd mulg for evenuelle kvalesændrnger, således a ændrnger prsndekse udelukkende afspejler prsændrnger. Der korrgeres prmær for kvalesændrnger ved hjælp af forskellge ndreke meoder. De mes benyede meoder er mpuerng, dreke sammenlgnng og løbende skprøveopdaerng og kædnng. For bler, campngvogne og andre varge forbrugsgoder benyes fx dreke sammenlgnng, hvs der er ale om e skf fra en model 2003 l en model 2004 uden væsenlge ændrnger. Hvs den nye model dermod kke kan sammenlgnes med den dlgere benyes som hovedregel mpuerng. For højeknologske varer benyes både mpuerng og løbende skprøveopdaerng og kædnng. Fødevarer og andre daglgvarer kvaleskorrgeres overvejende grad ved hjælp af mpuerng. I enkele lfælde korrgeres der for kvalesændrnger dreke. De sker ypsk hvs respondenen eller ev. prsndsamleren har angve en værd for kvalesforskellen. Prsforskellen mellem de udgåede og de nye produk korrgeres herefer med værden af kvalesforskellen. 18.3.7 Sæsonkorrekon Der foreages kke sæsonkorrekon.
168 18.4 Ande 18.4.1 Hsork Neoprsndekse er bleve opgjor sden 1975. Indekse kan føres lbage l 1963 ved hjælp af de dlgere offenlggjore månedsprsndeks, der lgeledes blev opgjor eksklusve ndreke skaer (neo. Væggrundlage er senes bleve udskfe fra og med beregnngen af ndekse for januar 2003 og er basere på de prvae forbrug 1999. Fra og med januar 2001 er neoprsndekse opgjor med ndeks 2000=100. 18.4.2 Yderlgere nformaon Yderlgere nformaon om Neoprsndekse kan fndes på www.ds.dk/varedeklaraoner under Indkoms, forbrug og prser og www.ds.dk/prser. 18.4.3 Planlage ændrnger Der er kke planlag ændrnger.