Indsats og evaluering på læseområdet Indholdsfortegnelse:
Indledning s. 3 Kommissorium s. 5 Status s. 6 Øvrige tiltag s. 7 Målsætning s. 8 Indsatsområder s. 9 Overordnet s. 9 Indskoling s. 11 Mellemtrin s. 12 Udskoling s. 14 Evaluering s. 16 Læseprøver s. 16 Anbefalinger s. 17 Litteraturhenvisninger s. 18 Udgivet af: B & S forvaltningen, Vesthimmerlands Kommune Udgivelsesdato: 1. udgave, marts 2008 Udarbejdet af: Arbejdsgruppen vedr. læsning. Læsevejledere: Gitte Thillemann Vester Hornum skole, Ane H. Christensen Løgstør skole, Kirsten Larsen Strandby skole, Helle Mikkelsen Blære Skole, Dorte Laustsen Aalestrup skole, Annette Pedersen Østermarkskolen Skoleledere/afdelingsledere: Mads Dahl Simested skole, Inger Østergaard Ranum skole, John Andersen Farsø skole, Birgitte Bjerge Overlade skole, Susanne Lauridsen Østermarkskolen Talelærer: Lis Djørup PPR Proceskonsulent: Lene Juel Petersen, Udviklingsafdelingen Læsekonsulenter: Solvejg Pedersen, PPR, Karen-Marie Jensen, PPR 2
Indledning I et moderne samfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at have erhvervet sig tilstrækkelige funktionelle læse- og skrivefærdigheder. De er kulturfærdigheder, som personligt og socialt har betydning for ligeværdigt at kunne indtage sin plads som borger i samfundet, deltage i informationssamfundet og opnå uddannelse. En række nationale som internationale undersøgelser omhandlende læsning foretaget gennem 90érne viste, at danske folkeskoleelever placerede sig langt under det niveau, der fandtes i de nordiske lande. Det overraskede mange i skoleverdenen, hvilket resulterede i stor opmærksomhed på læseindsats, læseresultater og evaluering heraf. Projekt Danlæs, der blev iværksat i 1999, havde til formål at skabe yderligere viden om, hvad der kan fremme og hæmme god læseudvikling. Udviklingen af projektet forløb ad to kanaler. Der blev udarbejdet statistiske analyser ud fra indsamling af standardiserede gruppelæseprøver, hvor de mest kendte og benyttede er ordlæsningsprøverne, OS64 og OS120, samt sætningslæseprøverne, SL60 og SL40. Samtidig blev der mange steder iværksat forskellige former for dialogmøder, med henblik på at prøveresultater fra Danlæs formidles ud i den pædagogiske hverdag. Som supplement til det oprindelige projekt iværksatte Danmarks Pædagogiske Institut en opfølgning på brug af læseprøver i landets kommuner. Landsnormen fra 1999 og 2003 har efterfølgende været brugt i mange kommuner som sammenligningsgrundlag i forhold til egne resultater. Landsnormerne har således også dannet sammenligningsgrundlag i den Læseprofil, som den tidligere Aars Kommune har udarbejdet siden 2003, og som skolerne i Vesthimmerlands Kommune i overgangsperioden i forbindelse med kommunesammenlægningen er blevet inviteret til at deltage i. Undervisningsministeriet nedsatte i 2005 et udvalg til forberedelse af en national handlingsplan for læsning, og samme år udarbejdede Danmarks Evalueringsinstitut en evaluering af læsning i folkeskolen, som begge indeholder en række anbefalinger til Undervisningsministeriet, kommuner, skoleledelse, skolebestyrelse og lærere. På baggrund af disse undersøgelser, evalueringer og anbefalinger er der politisk vedtaget en del konkrete punkter vedrørende sprog og læsning: Tilførsel af en ekstra lektion i faget dansk på 1.-3. klassetrin, læseprøve til Folkeskolens Afgangsprøve, indførelse af nationale tests i 2. 4. 6. og 8. klasse, udarbejdelse af elevplaner for alle elever med oplysninger om den løbende evaluering og opfølgning herpå, 10 års undervisningspligt, obligatoriske sprogscreeninger for alle 3-årige og ved begyndelsen af børnehaveklasse fra 2009. Samtidig er der fokus på betydningen af vidensdeling, således at læseforskningen formidles ud i den pædagogiske praksis. 3
Forskningen har i stigende grad interesseret sig for forholdet mellem barnets tidlige sproglige forudsætninger og den senere tale- og skriftsproglige udvikling. Nyere forskning har fx dokumenteret, hvor vigtig tidlig sprogstimulerende indsats er i forhold til at mindske antallet af elever med læsevanskeligheder. I forbindelse med elever med skriftsproglige vanskeligheder er der forsket i effekten og betydningen af inddragelse af digitale læremidler. Den internationale læseundersøgelse PIRLS, som blev afviklet i 2006 og offentliggjort i november 2007, viser et positivt resultat, hvor danske elever på 4. klassetrin klarer sig flot som nr. 13 af 40 deltagende lande. PIRLS er en international undersøgelse, som begrænser sig til elever på 4. klassetrin, og som inddrager flere delprocesser end de traditionelle prøver. Det giver gode læsere mulighed for at vise, hvad de kan. Andelen af svage og usikre læsere på dette klassetrin er imidlertid stadig nogenlunde konstant på ca. 14 %. Til sammenligning hermed konkluderes det i det færdiggjorte Danlæs-projekt i 2007, at læseresultater fra slutningen af 4. klasse ikke er blevet væsentlig bedre, end de var, da Danlæs-projektet startede. Sammenlignes den aktuelle læseprofil foretaget på elever i 1.- 4. klasse i maj 2007 for deltagende skoler i Vesthimmerlands Kommune ses et resultat, hvor eleverne i 1. klasse læser væsentlig bedre, end det ses ved landsnormen fra 2003, og at eleverne i 2. 3. og 4. klasse klarer sig lidt bedre, men ved især 4. klassetrin er gruppen af usikre læsere nærmest stagnerende. Som det også ses i de større undersøgelser, er der en tendens til at indsats og opmærksomhed på læsning i indskolingen har givet positive resultater, men når eleverne kommer på mellemtrinnet stagnerer læsningen for især gruppen af svage og usikre læsere. I PIRLS er der ca. 14 % svage og usikre læsere, og iflg. Læseprofilen for 2007 blandt de deltagende skoler i Vesthimmerlands Kommune er denne gruppe på 11,4 %. Samtidig viser OECD s Pisaundersøgelse, at der stadig er en stor andel af de danske 15-16-årige, som har problemer med de basale og funktionelle læsefærdigheder. Tallene viser, at den tidlige indsats på de yngste klassetrin har en positiv effekt, men at der er behov for øget fokus på at fastholde og udvikle elevernes læsefærdigheder på mellemtrinnet og i udskolingen. Det er vigtigt, at der sker en målrettet læseindsats også på de ældre klassetrin, således at elever forlader grundskolen med et funktionelt læseniveau, der motiverer og ruster dem til fortsat læring og uddannelse. Den seneste EVA - rapport fra december 2007 vedr. specialpædagogisk bistand fremhæver flg. anbefalinger: - Gør den tidlige læseindsats til en opgave for den almindelige undervisning. - Prioriter de ældste elever i folkeskolen. - Styrk samarbejdet om den specialpædagogiske bistand på alle niveauer. 4
Kommissorium I efteråret 2007 blev der i Vesthimmerlands Kommunes B&S-forvaltning nedsat en arbejdsgruppe bestående af læsevejledere, skoleledere, læsekonsulenter, talelærer, proceskonsulent. Kommissorium for arbejdsgruppens arbejde omfatter: Læsning gennem hele skoleforløbet - Afdække status på skolernes målrettede arbejde med læsning gennem hele skoleforløbet - Overveje / diskutere / formulere målene for den fælleskommunale indsats - Diskutere / fremlægge forslag til samlede kommunale tiltag mhp at udvikle / forbedre læsefærdighederne igennem hele skoleforløbet med udgangspunkt i fælles mål, ministeriets handlingsplan m.m. - Opstille tegn / indikatorer på, at tiltagene virker / gør en positiv forskel Læseprøver fælles for skolevæsnet - Afdække status på alle skoler mht. læseprøver gennem hele skoleforløbet - Nationale tests m.m. - Overveje / diskutere / formulere mål for den overordnede, kommunale prøvetagning - Diskutere / fremlægge en samlet plan for evaluering på alle skoler, herunder medtænke andre måder at evaluere læseindsatsen - Opstille succeskriterier for den samlede indsats - Medtænke kommunal evaluering (hvornår, hvad, hvem, hvordan) Nedenstående er således arbejdsgruppens opsamling af den aktuelle situation og forslag til de første tiltag i Vesthimmerlands Kommune vedrørende indsats og evaluering på læseområdet. På side 17 anbefales yderligere punkter, som gruppen mener, kan danne baggrund for kommende udviklingsarbejder i Vesthimmerlands Kommune. 5
Status Alle skoler anvender de standardiserede ordlæsnings- og sætningslæseprøver fra 1. - 4. klasse: OS64, OS120, SL60, SL40, og de fleste skoler supplerer med staveprøver, ST-prøver Alle skoler tager en eller flere prøver i børnehaveklassen: Kontrolleret Tegneiagttagelse, DLB-kendskab, Læseevaluering på begyndertrinnet, IL-basis m.fl. Nogle skoler inddrager Læs 5 og TL - prøver fra 5. klassetrin og opefter I gl. Aars Kommune har man siden 2003 taget de standardiserede læseprøver for 1.- 4. klasse kombineret med sætningslæseprøverne Mini SL1 og 2 i relation til en årlig kommunal Læseprofil. Der er en sprog-læseklasserække på Aars Skole, hvor IT er integreret I gl. Farsø Kommune har man en netværksgruppe bestående af læsevejledere fra de enkelte skoler, som bl.a. har udarbejdet en fælles oversigt over prøvetagning. Læsevejlederne har deltaget i læsevejlederkursus. Prøvetagningen er på nogle skoler blevet fulgt op af klassekonferencer Flere skoler har IT-programmer til elever med læsevanskeligheder I gl. Løgstør Kommune har de enkelte skoler deres egen plan for tidspunkt og omfang af prøvetagning. Alle skoler har mindst én fungerende læsevejleder, som har deltaget i læsevejlederkursus. Der har været igangsat et samarbejde og vidensdeling skolerne imellem og mellem skole og PPR. Løgstør Skole har siden 2000 haft en læse-sprogklasse med op til 6 elever, hvor IT er en integreret del af undervisningen. Samme skole har udarbejdet en læsepolitik bl.a. med oversigt over prøvetagning for hele skoleforløbet fra 0. 10. klasse. Som opfølgning på et kommunalt projekt vedr. sprog og læsning, Den røde Tråd har der været afholdt fyraftensmøder vedr. sprog og læsning for biblioteks-, førskole- og skoleområdet I gl. Aalestrup Kommune bruges Kontrolleret Tegneiagttagelse i forhold til alle børn i børnehaveklasse, og de standardiserede læseprøver i 1. og 2. klasse. Prøverne suppleres med orddiktater. Skolerne bruger Læseudviklingsværktøjet LUS som evalueringsværktøj, og følges op af fastlagte klassekonferencer i 1. og 2. klasse 6
Øvrige tiltag Bogstav-, læse- og stavekurser Legeskrivning og børnestavning Afprøvning af nye evalueringsmaterialer, fx: Læseevaluering på begyndertrinnet, DVO s materiale til afgrænsning af elever med risiko for dysleksi Uddannelse af elever til læsemakkere, der læser med elever i fritidstilbud Læsepolitik for skolen Læsebånd hvor daglig læsning er skemalagt, således at alle skolens elever i en fastlagt periode læser på samme tid hver dag Læsehule, hvor et lokale indrettes til at booke sig ind med en klasse eller en elevgruppe til at hyggelæse Lokalt kursus for elever og tilknyttede lærere i brug af kompenserende IT I overgangsperioden i forbindelse med kommunalreformen har forvaltningen besluttet, at skolerne tilbydes at deltage med deres 1. - 4. klasser i en kommunal læseprofil Der er mindst én fungerende læsevejleder på hver skole, som i mange tilfælde også er skolens specialundervisningskoordinator En del af de fungerende læsevejledere har deltaget i læsevejlederkursus På PPR er der to læsekonsulenter, som i samarbejde med psykologer varetager undersøgelse og indsats vedr. elever med svære læsevanskeligheder og er kontaktled til skolernes læsevejledere og specialundervisningskoordinatorer Kommunen prioriterer, at der gives mulighed for at tage læsevejlederuddannelsen som en del af en diplomuddannelse I indeværende skoleår er der et lokalt kursusforløb i gang vedr. det pædagogiske evaluerings- og planlægningsredskab LUS. Kurset er henvendt til dansklærere, specialundervisningslærere og læsevejledere, løber over hele året, og omhandler evaluering og planlægning i forbindelse med læseudvikling i indskolingen Der er således allerede mange gode læsetiltag og initiativer i gang, som det er vigtigt at fastholde, koordinere, videreformidle og udvikle. Arbejdsgruppen har med afsæt i disse udarbejdet forslag til fælles kommunale indsats- og evalueringsområder, som de enkelte skoler følger op med deres egen handleplan for indsats og evaluering. 7
Målsætning I arbejdet med læse- og skriveundervisning på skoleområdet tages der afsæt i Undervisningsministeriets fælles Mål, bekendtgørelser og vejledninger. På kommunalt plan og på de enkelte skoler kan der på baggrund heraf besluttes, hvordan man sikrer sig, at den enkelte elev gives mulighed for at opnå de færdigheder, der er beskrevet i målene. Arbejdsgruppen anbefaler, at vi i Vesthimmerlands Kommune sætter fokus på sprog og læsning således, at vi med afsæt i Vesthimmerland Kommunes børnepolitik beslutter en overordnet kommunal målsætning. Med baggrund i denne vedtages en række fælleskommunale indsatsområder, der dækker hele skoleforløbet indskoling, mellemtrin og udskoling, og som skaber sammenhæng og helhed i forholdet sprog og læsning. Som det fremgår af indsatsområderne, udarbejder den enkelte skole sin egen handleplan. Målsætning vedrørende læseindsats: Målet er, at børn og unge i Vesthimmerlands Kommune gives optimale muligheder for læseudvikling, således at de opnår læsefærdigheder, der har positiv betydning for personlig udvikling og på muligheder for uddannelse og arbejde samt aktiv medleven i den kulturelle og samfundsmæssige udvikling. 8
Indsatsområder Overordnet Der findes forskningsbaseret viden om, hvad der fremmer elevernes læsefærdigheder, og hvordan skoler kan styrke udviklingen af læseundervisningen. Alle kommuner og skoler modtog i 2005 rapporten Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder fra Danmarks Evalueringsinstitut. Rapporten anbefaler bl.a., at man i kommunen koordinerer et arbejde med mål, som støtter fælles refleksion om læseindsatsen både i skolevæsnet og på den enkelte skole, og samtidig sikrer, at der er procedurer for opfølgning af mål. Før kommunalreformen og indtil dato har der i de gamle kommuner og på de enkelte skoler været forskellig praksis mht. læseprøver, tiltag og evaluering. Der er behov for at få alle de gode tiltag og erfaringer formidlet, koordineret og udviklet, således at vi i Vesthimmerlands Kommune kan opbygge et dynamisk samspil mellem pædagogers og læreres praksis på den ene side og forskningen på den anden side. Det anbefales, at der på de enkelte institutioner og i kommunen er kvalificerede ressourcepersoner, der med ekspertise og erfaring kan medvirke til, at der sker en udvikling, og at der skabes sammenhæng mellem teori og praksis. 9
Indsatsområde Hvornår Hvordan Hvem Evaluering Helhedsindsats vedrørende sprog og læsning samt overgange 09 Tværfaglige samarbejdsmøder/ netværksgrupper Dagtilbud, fritidstilbud, indskoling, PPR, udviklingsafdeling Årlig kvalitativ evaluering Lokale kurser Udviklingsafdeling i samarbejde med institutioner/skoler og PPR Årlig kvalitativ evaluering Kommunal indsats og evaluering på læseområdet Mål, fokuspunkt og handleplan for læsning Kommunal erfaringsudveksling og vidensdeling Læsevejleder som skolens resurseperson 09 Skolen/institutionens handleplan og prøver 07/08 Arbejdsgruppe udarbejder forslag 08/09 Hver skole udarbejder mål, handleplan og prøver, samt mindst et årligt fokuspunkt vedr. læsning. Evt. oversigt over prøver/evaluering Jan. 07 Netværksmøder Jan. 07 08/09 Elektronisk konference Faglig opkvalificering uddannelse, kurser, netværksmøder, mm. Netværksgrupper/- møder. Skoleledelse og personale Interesserede skoleledere, læsevejledere, læsekonsulenter, talelærer og proceskonsulent Skoleledelse i samarbejde med læsevejledere og lærere Læsekonsulent/læsevejledere Læsekonsulent/læsevejledere Læsevejledere/ skoleledere Udviklingsafdeling/læsekonsulent Læsevejledere/læsekonsulent. Årlig kvalitativ evaluering Årligt opfølgnings/evalueringsog udviklingsmøde i januar indkaldt af læsekonsulenter. Årlig evaluering af fokuspunkt og indsats i forbindelse med prøvetagning og evt. klassesamtale Årlig kvalitativ evaluering på netværksmøde Årlig kvalitativ evaluering på netværksmøde Årlig kvalitativ evaluering i forbindelse med netværksmøde Justering i januar Aftales nærmere Udarbejdelse af funktionsbeskrivelse Læsevejledere/skoleledelse i samarbejde m. læsekonsulent Årlig kommunal læseprofil Digitale læremidler er tilgængelige i undervisningen Udvikling af sproglæseklassetilbud 08/09 08/09 Juni - september. Justering af akkord Aftalte læseprøver for 1.3. 5. 7. klassetrin indsamles og behandles 08/09 Tilgængelige og relevante digitale læremidler for elever med læseskrivevanskeligheder Kurser og støtte ved resursepersoner med speciel viden på området IT-konfernce i Vejle 08/09 SL-klasserækker på Aars og Løgstør Skole. Samarbejdsmøde/studiegrupper Forvaltning/DLF Læsekonsulent i samarbejde m. læsevejledere IT-udvalg i samarbejde med læsekonsulent, skoleledelse og forvaltning IT-udvalg Ledelse, tilknyttede lærere i samarbejde med læsekonsulent/ppr Februar/marts Godkendelse og synliggørelse årligt i oktober ved skoleledermøde, netværksmøde, politisk udvalg, mm. Halvårlige fællesmøder for ledelse, personale og læsekonsulent tilknyttet SL-klasser 10
Indskoling De senere års målrettede indsats for at forbedre elevernes læsefærdigheder har, som det også ses i det sidste års læseresultater i Læseprofilen for deltagende skoler i Vesthimmerlands Kommune 2007, givet forholdsvis gode resultater i indskolingen. Den første læseundervisning er afgørende for elevens videre læseudvikling, og det er derfor vigtigt, at alle elever får en god start. Derfor må skolestartere mødes med et skriftsprogsstimulerende miljø, der videreudvikler børnehavens leg med skriftsproget. Der må gives udfordringer, så eleven ud fra sine forudsætninger ledes ind i arbejdsmåder, der udvikler effektive strategier, som fører til læsning. Fokus må i begyndelsen være på sproglig kompetence, hvor eleven oplever, at skriftsproget har en kommunikativ værdi, som kan bruges i funktionelle sammenhænge. Gradvist sættes der i takt med elevens parathed ind med en mere målrettet læseindsats. Fortsat oplæsning og samtale om tekster, oplevelser, ord og begreber er vigtige for sprog og læseforståelse. Skrivning af egne og fælles historier kan udtrykke og fastholde oplevelser. Udvikling af elevernes talesproglige bevidsthed, så gruppen af elever, der får læse- og stavevanskeligheder, reduceres. Indsatsområde Hvornår Hvordan Hvem Evaluering Tæt samarbejde mellem skole og hjem med henblik på at støtte barnets sprogog læseudvikling Jan. 07 Information og vejledning Skoleledelse, børnehaveklasselærere, dansklærere, PPR Inddrages og evalueres løbende fra børnehaveklasse Fast procedure ved overgange med fokus på sammenhæng mellem sprog og læsning. Målrettet plan for iagttagelse og tidlig indsats i forhold til elever, som er i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder Implementering af IT og andre medier 08/09 Skolen/institutionen tilrettelægger og inddrager i handleplan 08/09 Målrettet opmærksomhed på elevernes sprog- og læseudvikling. Fx anvendelse af LUS Januar 08 Tidlig indsigt følges op af tidlig indsats Læseprøver OS64 og Mini SL1 tages i maj 1.kl. SL60 tages i maj 3. kl. Samarbejde vedr. tiltag på IT, biblioteks- og læseområdet Skolen i samarbejde med børnehave og PPR Bh. kl. lærere, lærere, læsevejledere og evt. PPR- medarbejdere Dansklærere i samarbejde med læsevejledere og skoleledelse, evt. med inddragelse af PPR Forvaltning, skoleledelse, IT-vejledere, skolebibliotekarer, læsevejledere, læsekonsulenter, lærere Procedure revurderes årligt Formaliseret klassesamtale Årlig kvalitativ evaluering via den enkelte skole, ITudvalg, arbejdsgruppen vedr. læseindsats Marts 08 Deltagelse i konference i Vejle IT-udvalg, ITmedarbejdere, læsekonsulenter Videreformidling via ITudvalg og læsekonsulenter 11
Mellemtrin Den gode start på elevernes læseudvikling i de første år må fortsat udvikles og følges op af en ligeså systematisk og grundig læseundervisning også i resten af skoleforløbet. Der skal i læseindsatsen på mellemtrinnet være fokus på fortsat læseoplevelse, læsetræning, læsestrategier, læseforståelse, læseformer og læsehastighed. Kravene til elevernes læsefærdigheder stiger i takt med mængden af skrevne informationer i fagene, hvilket øger behovet for, at alle fag inddrages i læseundervisningen. Elevernes fortsatte læseudvikling er et fælles anliggende for alle klassens faglærere med dansklæreren som koordinator. Danskfaget bidrager systematisk med grundlæggende læseforståelse, læsestrategier, genreforståelse og kendskab til forskellige læseformer og læsemåder. De øvrige fag bidrager med fagspecifikke læseformål, læseforståelse og læseteknikker. Den enkelte faglærer er derfor dels medansvarlig for at støtte elever med særlige behov med hensyn til læsning, dels ansvarlig for at øge elevernes kendskab til og bevidsthed om sit fags teksttyper og begreber. Tilbud om undervisning i og adgang til digitale læremidler for elever med læsevanskeligheder. 12
Indsatsområde Hvornår Hvordan Hvem Evaluering Fastholde eleven som læser 08/09 Kommunale tiltag, der fremmer læseoplevelse, forståelse, træning, tilegnelse af læsestrategier og læseformer, fx læsekampagner Samarbejde mellem udviklingsafdeling., IT-udvalg., pæd. servicecenter, PPR m.fl. Erfaringsopsamling og synliggørelse i lokalområdet til forældre mm. Skoletiltag: Fx læsebånd, læsehule, læsemakkere Skoleledelse, dansklærere, læsevejledere, bibliotekarer Læsning er et fælles anliggende i alle fag 08/09 Afsætte tid til læsning Fokusere på hvert fagområdes særlige læseforståelse og læseteknikker Skoleledelse i samarbejde med læsevejledere klasseteams/faglærere Læsning tages op regelmæssigt på teammøder Målrettet handleplan for indsats vedr. fortsat læseudvikling SL60 årligt i maj 3. kl. Gruppelæseprøve Læs 5 årligt i februar 5. kl. Evt. LUS Dansklærer i samarbejde med læsevejleder og skoleledelse Formaliseret samtale mellem elev, skole, hjem Digitale læremidler er tilgængelige i undervisningen Kommunal læseprofil 08/09 Tilgængelige og relevante digitale læremidler for elever med læseskrivevanskeligheder i skole og hjem Læsevejledere/læsekonsulenter Skoleledelse, IT-udvalg, PPR, udviklingsafdeling, skoleforvaltning og involverede parter på den enkelte skole De enkelte skoler Forslag fra IT-udvalg Fælles kommunal indscanning af undervisningsmaterialer Tilgængelig resurseperson på skolen 13
Udskoling Eleven skal fortsat udvikle sine læsefærdigheder og læsestrategier i forhold til omfang og indhold af varierende og komplekse tekster. Læsning er et redskab, der hører hjemme i alle fag. Eleven skal på disse klassetrin kunne tilegne sig overblik over teksters opbygning, kunne forstå og finde væsentlige dele af teksten samt have redskaber til af fastholde og sammenkæde de vigtige oplysninger til en samlet forståelse. Gode læsere læser med forskellig læsehastighed og forskellige læsemåder. Elever med læsevanskeligheder og med langsomt læsetempo kan have brug for vejledning og digitale læremidler. Bevidsthed om og forståelse for forskellige teksttypers struktur, formål med læsning og valg af læsestrategier bør være kendt af eleven. Lærerteamet støtter eleven ved en fælles viden om og tilgang til, hvordan der arbejdes med tekster. Den enkelte faglærer er medansvarlig for at støtte elever med særligt behov med hensyn til læsning, dels ansvarlig for at øge elevens kendskab til og bevidsthed om sit fags teksttyper. Digitale læremidler skal være tilgængelige, så elever med læsevanskeligheder sikres lige adgang til læring og videnstilegnelse. Der skal være adgang til at kunne benytte digitale læremidler i dagligdagen og til afgangsprøven. 14
Indsatsområde Hvornår Hvordan Hvem Evaluering Styrke elevens læseforudsætninger i forhold til målsætning 08/09 Tid til læsning i skolen handleplan uddannelsesplan Skoleledelse, dansklærere, læsevejledere, skolebibliotekar, UUvejleder, evt. PPR Synliggørelse gennem forældreorientering, læseprøver klasselæsekonferencer/ klassesamtaler, afgangsprøve, uddannelsesplan Målrettet indsats vedr. fortsat læseudvikling Læsning er et fælles ansvar Digitale læremidler er tilgængelige i undervisningen September 08 Læseprøve TL 2 på 7.klassetrin tages årligt i september Evt. LUS 08/09 Teamsamarbejde med læsning på dagsordenen. Dansk- og faglærere er ansvarlige for at støtte elever med særlige behov 08/09 Tilgængelige og relevante digitale læremidler for elever med læseskrivevanskeligheder i skole og hjem Fælles kommunal indscanning af undervisningsmaterialer Dansklærer i samarbejde med læsevejleder og skoleledelse Skoleledelse, læsevejledere, lærerteams Skoleledelse, IT-udvalg, PPR, udviklingsafdeling og skoleforvaltning Involverede parter på den enkelte skole Formaliseret samtale mellem elev, skole, hjem Læsning tages op regelmæssigt på teammøder De enkelte skoler Forslag fra IT-udvalg Området beskrives i skolens handleplan for læsning Evalueres løbende for den enkelte elev Tilgængelig resurseperson på skolen Opmærksomhed på elever med behov for FA på særlige vilkår FA i henhold til gældende regler. Individuelle behov vurderes Klasseteam, læsevejleder/koordinator, læsekonsulenter Den enkelte skole Lette overgang fra skole til ungdomsuddannelser for elever med særlige behov 08/09 Der udarbejdes beskrivelser af elevens særlige behov Klasselærer, PPR, UUcentret Udtalelser til ungdomsuddannelser 15
Evaluering Fokus på læseområdet på de enkelte skoler og på kommunalt plan er en medvindsfaktor for, om læseindsats lykkes. Dette kræver indsigt og indsats på baggrund af evaluering, opfølgning, vidensdeling og samarbejde. Det er derfor væsentligt løbende at evaluere læsningen på den enkelte skole ud fra skolens struktur, virksomhedsplan og mål - og på kommunalt niveau i form af årlig kommunal profil, der kan støtte en prioritering af ressourcer og kommunal handleplan vedrørende læsning, og som kan placere kommunens læseresultater og niveau i forhold til nationale og internationale undersøgelser, og ikke mindst i forhold til kommunal indsats. De udvalgte klassetrin er valgt således, at der evalueres centralt på hver årgang, enten i form af nationale tests eller som en kommunal gruppeprøve. Med henblik på at vurdere den fælles kommunale indsats vedrørende læsning afholdes årlige gruppeprøver på alle skoler. Læseprøver 1. klassetrin: OS 64 og Mini SL1 i april/maj 3. klassetrin: SL 60 i april/maj 5. klassetrin: Læs 5 i februar 7. klassetrin: TL 2 i september Ansvarsfordeling Prøvemateriale udleveres fra forvaltningen via læsekonsulent Dansklæreren har ansvaret for afvikling af prøven, evt. med støtte fra læsevejlederen Læsevejlederen deltager med råd og vejledning i en efterfølgende samtale om klassens resultat Læsevejlederen fremsender skolens resultater opgjort på klasselister til læsekonsulent Læsekonsulent udarbejder en årlig kommunal læseprofil til skoler, forvaltning og politikere De enkelte skoler udarbejder en evalueringsoversigt, som viser hvilke pædagogiske evaluerings- og planlægningsredskaber. Evalueringen benyttes som et pædagogisk og planlægningsmæssigt redskab i undervisningen og ved samtaler med elev og forældre 16
LUS Vesthimmerlands Kommune tilbyder i år og i skoleåret 08/09 et kursus i anvendelse af evaluerings- og planlægningsværktøjet LUS, som benyttes af dansklæreren til løbende kvalitativt at vurdere de enkelte elevers læseudvikling. Mange af kommunens skoler har dansklærere og læsevejledere med på kurset, og i samarbejde med kommunens læsekonsulenter anbefales det som et velegnet redskab på skolerne. Der er positive erfaringer med også at anvende LUS på kommunalt niveau, hvilket arbejdsgruppen har med som én af anbefalingerne. Anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler flg. punkter som oplæg til at danne baggrund for kommende og igangværende udviklingsarbejder i Vesthimmerlands kommune: Inddragelse og beskrivelse af en samlet indsats på småbørnsområdet, IT-området og biblioteksområdet mht. helhedsindsats vedr. sprog og læsning Udvikling og etablering af kompenserende IT-kurser for elever, lærere, forældre med etablering af netværk Implementering af digitale læremidler Formaliseret samarbejde vedr. vidensdeling og erfaringsudveksling: Netværksgrupper for fx læsevejledere/ specialundervisningslærere/pædagoger Kommunal elektronisk læsekonference Lokale, interne/eksterne kurser Læseudvikling, LUS som evalueringsredskab på kommunalt niveau med klassekonferencer Der anbefales lokale kurser vedrørende sprog og læsning fx i forhold til: Digitale læremidler Legeskrivning børnestavning Nye evalueringsformer LUS på mellemtrin og udskoling 17
Litteraturhenvisninger Allard Brigita, Rudquist Margret, Sundblad Bo. Oversat og bearbejdet af Kirsten Kold Andersson: Læseudvikling bogen om ny LUS. Alinea, 2. oplag 2005 Allerup Peter, Mejding Jan: Danlæs. Undersøgelse og pædagogisk anvendelse af danske børns læsning. Analyser og resultater. Forlaget Skolepsykologi 2007 Arendal Erik: Hjælpemidler til mennesker med odblindhed. Hjælpemiddelinstituttet 2006 Borstrøm Ina, Petersen Dorthe Klint: Læseevaluering på begyndertrinnet. Alinea 2004 Egelund Niels: PISA 2006 undersøgelsen en sammenfatning. DPU 2007 En god skolestart. Et samlet læringsforløb for dagtilbud, indskoling og fritidsordning. Rapport udgivet af regeringens Skolestartsudvalg, 2006 Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder. Danmarks Evalueringsinstitut 2005 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Danmarks Evalueringsinstitut 2007 Finnemann Schultz Mia: IT- støttet undervisning i Skanderborg kommune. Fagbladet Nyt om ordblindhed, februar 2008, nr. 55. Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Læsekonsulenternes Landsforening: Mål for læsning. Forlaget LÆS, 1997 Nielsen Helen: DLB-kendskab i børnehaveklassen. Specialpædagogisk Forlag 2000 Nielsen Jørgen Chr. m. fl. : Ordstillelæsningsprøverne OS64 & OS120 et prøvemateriale til beskrivelse af børns begyndende læseudvikling. Dansk Psykologisk Forlag, 2 rev. udgave 1989 Nielsen Jørgen Chr. M. fl.: Sætningsstillelæsningsprøverne Vejledning. Dansk Psykologisk Forlag, 2 rev. udgave 1995 Nielsen Jørgen Chr. m. fl. :Mini SL1 og Mini SL 2. Dansk Psykologisk Forlag, 2002 Nielsen Jørgen Chr. m.fl.: Læs 5. - et prøvemateriale til beskrivelse og vurdering af børns læsning og læserselvvurdering på 5. klassetrin. Dansk Psykologisk Forlag 2000 Nielsen Jørgen Chr. m. fl. Tekstlæseprøverne TL 1 5. et prøvematerialer til beskrivelse og vurdering af større børns og unges læsning. Dansk Psykologisk Forlag, 1998 PIRLS 2006 en sammenfatning. DPU nov. 2007 PISA 2006 Danske unge i en international sammenligning. DPU s Forlag 2007 PISA 2003 Danske unge i en international sammenhæng. DPU s Forlag 2004 Rapport fra udvalget til forberedelse af en national handleplan for læsning, Undervisningsministeriet 2005 Undervisningsministeriet: Fælles mål. Dansk 18