HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

UDDANNELSE ER VIGTIGT For alle børn også børn med handicap Den brændende platform det går ikke så godt 2

BØRN OG UNGE MED HANDICAP HVEM ER DE? Meget forskellige børn med meget forskellige udfordringer Køn Børn med funktionsnedsættelse Børn i almindelighed Dreng 61% 52% Pige 39% 48% 3

Psykisk udviklingshæmmet Dreng (pct) Pige (pct) 29 28 ADHD 30 14 Børnepsykiatrisk diagnose 28 11 Bevægelseshæmning 16 15 Nedsat syn i svær grad Nedsat hørelse i svær grad 11 11 4 8 Talefejl i svær grad 12 12 Ordblind i svær grad 3 5 Anden større funktionsnedsættelse 22 25 4

BØRNENES FAMILIER LIGNER ALLE ANDRE BØRNS FAMILIER (NÆSTEN) Gift eller samlevende med biologisk far Gift eller samlevende med anden mand Mødre til børn med funktionsnedsættelse Mødre i almindelighed 66 % 68 % 11 % 15 % Eneforsørger 21 % 16 % 5

FORÆLDRENES UDDANNELSESNIVEAU Mor til barn med funktionsnedsættelse Mor i almindelighed Grundskole 21 % 20 % Gymnasial/ erhvervsfaglig udd. 69 % 47 % Videregående udd. 20 % 33 % 6

BØRNENES SKOLEGANG ER ALTAFGØRENDE Rigtig mange er tidligere blevet undervist på specialskoler/ i specialklasser eller har fået specialundervisning Flere er nu inkluderet i almindelige folkeskoleklasser Vi har fulgt en række tilbageførte elever fra 5-7. klasse til 7-9. klasse i inklusionspanelet afsluttende rapport kommer til november 7

STØTTE I UNDERVISNINGEN FRA ET LÆRERPERSPEKTIV Modtager eleven støtte i undervisningen? Ja, eleven modtager støtte 8 % Nej, eleven har ikke behov for støtte 85 % Nej, eleven er under udredning 1 % Nej, eleven har behov for støtte 6 % 8

HVILKEN STØTTE MODTAGER ELEVERNE? 56 % får både social og faglig støtte 36 % får kun faglig støtte 8 % får kun social støtte Støtten er oftest under 9 timer ugentligt, men langvarig 9

VURDERER LÆRERNE, AT DE HAR KOMPETENCER TIL AT IMØDEKOMME ELEVERNES SÆRLIGE BEHOV? Procent Ja, i høj grad 27 Ja, i mindre grad 58 Nej 14 Lærerne mangler særligt viden om: Lærer/elev relationer ift elever med særlige behov Generelle indlæringsvanskeligheder Dysleksi Andet 10

ELEVERNES TRIVSEL OG DELTAGELSE 4 mål for elevernes trivsel og deltagelse: Individuel trivsel (fx er du glad for at gå i skole) Kollektiv trivsel (fx behandler I hinanden godt i klassen) Faglig deltagelse (fx når I diskuterer ting i timerne, deltager du) Social deltagelse (fx er du sammen med de andre fra klassen i frikvartererne) 11

ELEVERNES TRIVSEL OG DELTAGELSE Individuel trivsel Kollektiv trivsel Faglig deltagelse Social deltagelse Elever uden støttebehov Modtager støtte Under udredning Behov for støtte, men modtager ikke 4,16 3,93*** 3,69*** 3,85*** 4,06 3,99 3,88 3,88*** 4,08 3,62*** 3,36*** 3,59*** 4,10 3,73*** 3,60*** 3,77*** 12

INDSATSER I SKOLEN DER VIRKER - SOCIALT Vi ved ikke meget om effekter af sociale indsatser i en skolekontekst Der er pilot-afprøvet forskellige indsatser med fokus på inkluderende skolemiljøer med fokus på elevernes egne roller De første erfaringer har været positive, men der mangler opfølgning Bedre (anerkendende) klasseledelse giver positiv effekt, særligt for de udsatte elever 13

FOKUS I SKOLEN PÅ FAGLIGE INDSATSER Børn skal trives for at lære men børn skal lære for at trives Alt for mange udsatte børn oplever, at der ikke er forventninger til deres faglige niveau - Handicappede børn - Inkluderede børn - Anbragte børn - Børn fra udsatte familier 14

FAGLIGE INDSATSER MED EFFEKT Den internationale forskningslitteratur viser, at der findes indsatser, der kan gøre en forskel Indsatser, der særligt skiller sig ud som lovende (som har positiv effekt på tværs af mange studier) er Tutoring Cooperative learning Monitorering af elevudbytte 15

INDSATSER DER VIRKER - FAGLIGT MinMestring et pædagogisk selvevalueringsværktøj særligt rettet mod elever med ADHD eller ADHD-lignende vanskeligheder, men inddrager alle elever Viser gode resultater på elevernes koncentrationsevne på kort sigt IT-støtte (fx CD-ord) giver bedre tekstforståelse og afkodning, særligt for de svage elever 16

KOMMUNALE FOKUSPUNKTER Equity børn skal behandles forskelligt for at de reelt får de samme muligheder Der sidder (for) mange børn i skolen, der ikke får den nødvendige støtte Der er (for) lave forventninger til de handicappede børn Pas på balancen mellem hensynet til at skåne den udsatte elev og den faglige udfordring af eleven obs på nogle af folkeskolereformelementerne Inddrag forældrene læring er omsorg Sociale indsatser udenfor skolen skal have fokus på læring 17

KILDER S. Bengtsson, H. Hansen og M. Røgeskov (2011). Børn med funktionsnedsættelse og deres familier. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Rapport 11:09 J. Dietrichson, M. Bøg, T. Filges og A. K. Jørgensen (2015). Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Rapport 15:07 A. Amilon (2015). Inkluderende skolemiljøer, elevernes rolle. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Rapport 15:15 C. P. Christensen, I. G. Andersen, P. Bingley, C. S. Sonne-Schmidt (2014). Effekten af IT-støtte på elevers læsefærdigheder. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Rapport 14:25 M. Keilow, M. Friis-Hansen, R. Kristensen og A. Holm (2015). Effekter af klasseledelse på elevers læring og trivsel (2015). SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Rapport 15:32 N. K. Niss, K. I. Dannesboe, C. P. Nielsen og C. P. Christensen (2016). Evaluering af inklusionsindsatsen i Billund kommune. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Rapport 16:04 M. Keilow, M. Friis-Hansen, S. Henze-Pedersen, S. Ravn (2016).Inklusionsindsatser i folkeskolen. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Rapport 16:06 K. S. Arendt, C. P. Christensen og C. P. Nielsen (2016). Inklusionspanelet Statusnotat 3. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI-notat C. P. Nielsen og P. R. Skov (2016). Støtte til elever med særlige behov. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI-notat 18