OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang med tilgangen til førtidspension samt den økonomiske gevinst ved at intensivere niveauet af samtaler for dagpengemodtagerne. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig, Frederikshavn- Læsø,,,,,,,,, og. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen på Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere på, juli 212 juli 213 4 39 38 37 36 3 34 jul-12 aug-12 sep-12 okt-12 nov-12 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 Oversigt over ydelsesgrupper på samt udvikling Tabel 1: Omfang af offentlige forsørgede på og i Klyngen, august 213 Svagt fald i beskæftigelsen Antallet af lønmodtagere med bopæl på er det seneste år faldet med 1 pct. Det svarer til, at der i dag er ca. færre beskæftigede end for 1 år siden. På regionsplan har der været et fald på 1,3 pct. i samme periode. Der er små forskelle i beskæftigelsesudviklingen fordelt på brancher det seneste år. Den mest gunstige udvikling er inden for handel og transport, mens de største fald er inden for bygge og anlæg og industriområdet. Antal Andel af bef. (16-64 år) Udvikling seneste år Klynge Klynge Dagpenge 184 2,2 2,3-33,1-2,6 Uddannelsesyddelse 28,3,3,, Kontanthjælp i alt 32 3,6 4, -8, 8,2 Kontanthjælp match 1 92 1,1 1,1 31,4 6,4 Kontanthjælp match 2 19 2,4 2,6-16,3 21,7 Kontanthjælp match 3 24,3,8, -19,2 Sygedagpenge 1 1,8 1,9-18,9-13,3 For- og revalidering 21,3,2, -9,8 Ledighedsydelse,6,6-13,8-4,7 Fleksjob 136 1,6 1,7 -,7 3,7 Ressourceforløb 12,1,,, Førtidspension 946 11,4 9, -3, -2,7 Forsørgede i alt 1838 22,2 2,4-7,3-3,1 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Rød farve ved andel viser, at jobcentret har en større andel af befolkningen på den givne ydelse end gennemsnittet i klyngen, mens grøn farve viser at jobcentret har en mindre andel. Rød farve ved udvikling viser, at jobcentret har en dårligere udvikling end klyngen, mens grøn farve viser at jobcentret har en bedre udvikling. 22,2 pct. af den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse på. Gennemsnittet i klyngen er 2,4 pct. Over det seneste år er antallet af offentligt forsørgede på dog faldet med godt 7 pct. Det dækker over fald eller stagnering i alle ydelsesgrupper. Dog ligger s andel af førtidspensionister et stykke over klyngens gennemsnit. Derfor er det positivt, at har oprettet flere ressourceforløb end klyngen, når der tages højde for befolkningens størrelse, da netop ressourceforløbene kan medvirke til en hel eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet frem for at komme på førtidspension. 2
Fald i tilgangen til førtidspension Figur 2: Tilgang til førtidspension i pct. af befolkningen,8%,7%,6%,%,4%,3%,2%,1%,% 21 211 212 sep-13 Klynge Figur 3: Andel fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, juni 213 4% 3% 3% 2% 2% 1% 1% % % Syddanmark Figur 4: Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere med mindst 3 år på ydelsen, juni 212-juni 213, fuldtidspersoner 7% 6% % 4% 3% 2% 1% % -1% Syddanmark det sig i gennemsnit om ca. 27 pct.). Tilgangen til førtidspension har været faldende på siden 211. Med indfasningen af førtidspensionsreformen 1. januar 213 er tilgangen faldet yderligere i første halvdel af 213. Det seneste år er tilgangen således faldet med knap 3 pct. på mod ca. 4 pct. i gennemsnit i klyngen. Som figur viser, er tilgangen til førtidspension på i dag marginalt højere end i klyngen når der er taget højde for befolkningens størrelse. Fra 21 til 212 havde en lavere tilgang til førtidspension end klyngen. Ressourceforløb og den målrettede fleksjobordning kan hjælpe udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet Ressourceforløb er et centralt redskab i forhold til at hjælpe udsatte grupper nærmere arbejdsmarkedet. I ressourceforløbene gives en helhedsorienteret og tværgående indsats og det er vigtigt at de har et udviklende sigte. I september måned 213 var der 1 personer i ressourceforløb på, hvilket er flere end gennemsnittet i klyngen, når der tages højde for befolkningens størrelse. Målretningen af fleksjobordningen gør, at også borgere der kun er i stand til at arbejde et begrænset timeantal kan komme i fleksjob. Når en borger kommer i fleksjob, er det vigtigt at fastholde fokus på udvikling af borgerens arbejdsevne, og det timeantal borgeren er i stand til at arbejde. Antallet af fleksjobvisiterede på er det seneste år faldet med 2 pct. Aktuelt er mere end hver fjerde fleksjobvisiterede på på ledighedsydelse og således uden et fleksjob, jf. figur 6. Flere langvarige kontanthjælpssager Faldet i tilgangen til førtidspension kan dog ikke tilskrives, at flere kommer i ressourceforløb eller i fleksjob. Mange kommuner oplever en stigning i antallet af udsatte kontanthjælpsmodtagere. På er antallet af meget langvarige kontanthjælpssager (med varighed over 3 år) er steget med ca. 6 pct. det er en væsentligt større stigning end både i Syddanmark og klyngen generelt. Det er også for denne gruppe vigtigt med en aktiv og helhedsorienteret indsats med fokus på progression så de kan nærme sig arbejdsmarkedet og ikke en førtidspension. Det kan for nogle af disse borgere ske i regi af ressourceforløb. Det er vigtigt at alle kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats, der sigter mod enten job eller uddannelse. På har ca. 18 pct. af kontanthjælpsmodtagerne ikke modtaget et aktivt tilbud det seneste år (i hele regionen drejer Fokusområder: Strategi i forhold til hvilke grupper der skal have et ressourceforløb. Udvikle indsatsen i ressourceforløbene, og sikre at der i alle ressourceforløb er et udviklende sigte og fokus på progression. I samarbejde med virksomhederne fremskaffe fleksjob også til de borgere der har en meget begrænset arbejdsevne. Fastholde fokus for borgere i fleksjob på at udvikle arbejdsevnen, og det timeantal de er i stand til at arbejde. En aktiv indsats målrettet job eller uddannelse for alle kontanthjælpsmodtagere. 3
God økonomi i den intensive kontakt Samtaler med de ledige er på mange måder en af hjørnestenene i den aktive arbejdsmarkedspolitik. En analyse af brugen af samtaler gennemgår 39 danske og internationale studier af jobeffekten ved brug af samtaler 1. Analysen viser, at samtaler er et af de mest effektive instrumenter i beskæftigelsesindsatsen på tværs af konjunkturerne. Det danske forsøg Hurtigt i gang 2 2 viste eksempelvis, at brugen af hyppigere samtaler forkortede den gennemsnitlige ledighedsperiode med 1,9 uger inden for et år. Borgerne er dermed færre uger på offentlig forsørgelse, hvilket er lig med sparede forsørgelsesudgifter og øgede skatteindtægter. De opnåede besparelser mere end opvejer udgifterne til den ekstra indsats. Boks 1: Business case for et intensivt kontaktforløb for forsikrede ledige, Forudsætning - Ledighedsberørte i 212: 91 - Gennemsnitlig varighed i 212: 18 uger - Indsats: 6 ekstra sagsbehandlertimer pr. fuldtidsledig - Forventet effekt: Reduktion i gennemsnitlig varighed på 1 uge. - DUT-pris på sagsbehandlertime: 361 kr. Beregning - Ekstraudgifter til samtaler: 7. kr. - Sparede forsørgelsesudgifter: 3.48. kr. - Kommunaløkonomisk gevinst: 2.78. kr. - Anslået øget skatteindtægt: 4. kr. Fig. : Andel af nyledige dagpengemodtagere, der har fået 2-3 jobsamtaler inden for 3 måneder, 2.kvt.212-1.kvt.213 6 4 3 2 1 1,7 Investeringspotentialet på I boks 1 er opstillet en simpel businesscase, der viser det økonomiske potentiale i at øge samtaleintensiteten på. I casen afsættes der 6 ekstra sagsbehandlertimer til hver fuldtidsledig. Det større antal samtaler forventes at reducere den gennemsnitlige varighed på dagpenge med 1 uge altså en lavere effekt end Hurtigt i gang 2-forsøget. Den lavere gennemsnitlige varighed reducerer antallet af fuldtidsledige fra 323 til 3. Dette giver samlet set en kommunal økonomisk gevinst på ca. 3, mio. kr. Og denne gevinst er vel at mærke baseret på et konservativt skøn. Desuden anslås det, at kommunen vil øge sit skattegrundlag med ca. 4. kr. Målrettet jobsøgning og formidling har sammenlignet med jobcentrene i klyngen en mindre intensiv kontakt med de nyledige dagpengemodtagere. Således havde blot 1,7 % af de nyledige, der opnåede minimum tre måneders varighed i 2.kvt.212-1.kvt.213, modtaget 2-3 jobsamtaler, jf. fig. 2. Det seneste år er andelen af folk, der får intensivt kontakt forløb tidligt i deres ledighedsperiode faldet med ca. 3 procentpoint. Den enkelte ledige borger er heldigvis typisk kun ledig relativt få gange i løbet af livet. Det indebærer, at den lediges kendskab til effektive søgemetoder og -teknikker er begrænset. Jobcentret kan hjælpe den ledige med at udarbejde ansøgning og CV, at gå til samtale, sikre at den ledige søger fagligt og geografisk bredt. Desuden kan jobcentret understøtte, at den ledige indgår i og anvender sit netværk i jobsøgningen, og - ikke mindst yde jobformidling, tage kontakt til og åbne døre hos konkrete arbejdsgivere. Mange ledige finder selv hurtigt job tidligt i deres ledighedsforløb, hvorfor der kan være god grund til at målrette den intensive indsats over de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige. Dette kan gøres via en tidlig screening af ledige, kombineret med en intensiv indsats, hvor elementer fra akutpakkerne bringes i spil eksempelvis tilknytning af personlig jobformidler. Fokuspunkter Overvej om der kan udarbejdes en investeringsstrategi for den tidlige og intensive kontakt Politisk prioritering af en tidlig og intensiv kontakt særligt for ledige med risiko for at blive langtidsledige Have en klar strategi for, hvad man ønsker at opnå med samtalen hvordan hjælper vi den ledige 1 Rosholm & Svarer (21): Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik 2 Svarer & Rosholm for Arbejdsmarkedsstyrelsen (29): Kvantitativ evaluering af Hurtig i gang 2. 4
Kort status for de nye Ministermål Fig. 6. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan. apr. 13* Andel i pct. 2 1 1 7, 8,7 17, Syddanmark Bedst i klynge - *For nuværende kan der ikke beregnes et gennemsnit for klyngen hvorfor målingen bedst i klyngen er medtaget i denne måling. Pga. ændringer i datakilder vil niveauet i uddannelsesgraden kunne ændre sig når målingen opdateres Fig. 7. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, sep 12 sep 13 Udv. i pct. -32, -33, -34, -3, -36, -37, -38, -39, -4, -41, -34,8-37,6-39,9 Syddanmark Klynge Fig. 8. Udvikling i antallet af langtidsledige, august 12 august 13 Udv. i pct., -2, -4, -6, -8, -1, -12, -14, -16, -1,7-12,7-14,6 Syddanmark Klynge Fig. 9. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 1.kvt. 213 Andel i pct. 2 1 1 11,6 1,8 17,4 Syddanmark Klynge Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-april 213 havde ca. 17 af de unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere ikke en kompetencegivende uddannelse. Disse unge har i januar-april i gennemsnit været i uddannelse i 7, pct. af tiden, efter de henvendte sig til jobcenteret. Det er lavere end gennemsnittet i regionen. Antallet af unge på dagpenge og kontanthjælp er det seneste år faldet med 11 pct., mens det er faldet ca. 1, pct. i klyngen. har en lidt lavere andel end klyngen af de unge på dagpenge eller kontanthjælp (1 pct. mod 1,2 pct.) Tilgang førtidspension har reduceret nytilgang til førtidspension med knap 3 pct. Denne reduktion er lidt mindre end både reduktionen i klyngen og i Syddanmark. I perioden september 12 til september 13 er der således kommet 3 nye førtidspensionister til på. Set i forhold til befolkningens størrelse er tilgangen til førtidspension lidt større på end i Syddanmark og klyngen. Langtidsledige Antallet af langtidsledige er det seneste år faldet med 1,7 pct., hvor Syddanmark og klyngen har haft et større fald. Udviklingen dækker over et fald i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere, mens der for kontanthjælpsmodtagere har været en større stigning i antallet af langtidsledige. Virksomhedssamarbejdet har samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud på ca. 12 pct. af arbejdsstederne i kommunen. Det er især private virksomhedspraktikker og offentligt løntilskud, der samarbejdes omkring. Det seneste år har der samlet set været et fald i virksomhedsvendt aktivering på ca. pct.