Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013. I et ressourceforløb arbejdes der målrettet med at udvikle arbejdsevnen for mennesker med komplekse problemer. Det sker gennem en kombination af beskæftigelsesrettede samt sociale og sundhedsrettede tilbud. Der er i ressourceforløbet en tæt opfølgning på borgeren og fokus på, at de igangsatte indsatser løbende justeres og koordineres. De foreløbige opgørelser efter reformens ikrafttræden peger på et betydeligt fald i antal påbegyndte førtidspensioner i Østdanmark, mens der endnu ikke er etableret/registreret ret mange ressourceforløb - og i flere kommuner endnu ikke etableret sådanne forløb. Beskæftigelsesregionen har på den baggrund medio maj 2013 gennemført en høring vedr. anvendelsen af ressourceforløb i jobcentrene i Østdanmark. Høringen har omfattet følgende spørgsmål: 1. Hvor mange sager har rehabiliteringsteamet behandlet i perioden 1. januar - 15. maj 2013? 2. I hvor mange af sagerne er der indstillet til et ressourceforløb? 3. Hvor mange ressourceforløb er opstartet i samme periode, dvs. fra 1. januar - 15. maj? 4. Hvilke årsager er der bag et eventuelt begrænset antal ressourceforløb indtil nu? 5. Hvor mange ressourceforløb planlægger I med at etablere i hele 2013? 6. Er der behov for understøttende tiltag for etablering af ressourceforløb, og i så fald hvilke? 41 af regionens 44 jobcentre har besvaret høringen. Jobcentrenes besvarelser er opsummeret i det følgende. Borgere i rehabiliterings og ressourceforløb De 41 jobcentre, der har besvaret høringen har frem til d. 15. maj 2013 behandlet 1.055 sager i rehabiliteringsteamet, heraf har rehabiliteringsteamet indstillet 190 sager til ressourceforløb, hvilket svarer til 18 pct. af de behandlede sager.
I nogle kommuner er der indstillet til et ressourceforløb i en tredjedel af de sager, der har været i ressourceforløb, mens der i andre endnu ikke er igangsat forløb. 129 af de sager, der er indstillet til et ressourceforløb er påbegyndt pr. 15. maj. I budgetforudsætningerne for reform af førtidspension og fleksjob forventes der i 2013 på landsplan, at der i alt bliver tilkendt 14.595 ressourceforløb. Under forudsætning af, at andelen heraf i Østdanmark svarer til regionens andel af den samlede tilgang til førtidspension i 2013 39 pct. er der forudsats etableret 5.694 ressourceforløb i Østdanmark i 2013. 37 jobcentre har i deres høringssvar angivet, hvor mange ressourceforløb de forventer at etablere i 2013. De 37 jobcentre forventer således at igangsætte 2.652 forløb i 2013, hvilket svarer til 58 pct. af de ressourceforløb, som det i forhold til reformens forudsætninger var forventet, at de 37 jobcentre ville sætte i gang i 2013. Årsager til et begrænset antal ressourceforløb indtil nu Nedenfor skitseres de årsager som jobcentrene har angivet som forklaring på det relativt lave antal igangsatte ressourceforløb. Relevante redskaber anvendes Nogle jobcentre vurderer, at de har bevilliget de ressourceforløb, der var muligt. Rehabiliteringsteamet har således anbefalet de redskaber, der var vurderet relevante i forhold til den enkelte borger. Der er desuden jobcentre, der angiver, at de sager, der er behandlet i rehabiliteringsteamet indtil nu har været meget klare enten i forhold til fleksjob eller førtidspension. Implementering af reformen Mange jobcentre påpeger, at det tager tid at få implementeret reformen og at det nogle steder tager længere tid end forventet. Der er således jobcentre, der først i marts og april er påbegyndt behandlingen af sager i rehabiliteringsteamet. Jobcentrene peger således på følgende udfordringer i forhold til at få implementeret reformen: Etablering af rehabiliteringsteamet har været tidskrævende. Det har været nødvendigt at etablere en lokal løsning i relation til den manglende sundhedskoordinator fra regionen. Sagsbehandlerne skal omstilles til en ny arbejdsform og tankegang. Det kræver tid og tilvænning. Der er i den forbindelse behov for at medarbejderne tilegner sig nye kompetencer. Overgang fra ressourceprofil til forberedelsesskema samtidig med, at det skal sikres at sagerne er tilstrækkeligt belyst. Der skal laves nye arbejdsgange og udarbejdes nye retningslinjer for ind- 2/6
satsen. Nye administrative arbejdsgange koster tid og tilvænning. Der er ikke udviklet understøttende IT-værktøjer som f.eks. ved indførelsen af arbejdsevnemetoden. Der skal indarbejdes ny lægeerklæring (LÆ 265) samt en række andre nye dokumenter i indsatsen. Det fremhæves her, at LÆ 265 først blev tilgængelig et par måneder efter reformen ikrafttræden, hvilket har forsinket opstarten. Enkelte jobcentre angiver endvidere, at der i årets første måneder har været en række sager indstillet til pension ultimo 2012, som skulle færdigbehandles, hvilket har betydet en senere start for rehabiliteringsteamet. Endelig peger nogle jobcentre på, at der i reformen ikke er afsat midler til ressourceforbruget i rehabiliteringsteamet, koordinerende sagsbehandlere mm. Brug for alle En del jobcentre peger på, at Initiativet Brug for alle har haft en betydning for, at færre er kommet i et ressourceforløb. En del af de borgere, der kunne være kandidater til et ressourceforløb har i regi af initiativet fået udarbejdet en tværfaglig indsatsplan, som nu er sat i værk. Der er desuden et enkelt jobcenter, der angiver, at man gennemfører alle møder i det tværfaglige team i Brug for alle før man evt. visiterer til rehabiliteringsteam og ressourceforløb. Mulighederne i LAB-loven ikke udtømte forløb startes tidligere Mange jobcentre lægger vægt på, at mulighederne i LAB- loven skal være udtømte inden sagen behandles i rehabiliteringsteamet, og der evt. bevilliges et ressourceforløb. Det betyder, at sagsforløbet forud for behandling i rehabiliteringsteamet bliver længere Det har samtidig følgende betydning i forhold til arbejdet i rehabiliteringsteamet og brug af ressourceforløb: Der er fokus på, at det i sagerne er grundig belyst og dokumenteret, at mulighederne i forhold til LAB- og LAS er afprøvet og dermed, at der er tendens til, at sagsbehandlingen udvides. Der er fokus på at sætte tidligere ind med tværfaglig indsats især i forhold til de svageste kontanthjælpsmodtagere. Det opleves som en udfordring i forhold til sygedagpengemodtagere at sikre, at mulighederne i LAB-loven er udtømte inden varighedsbegrænsningen på ydelsen indtræder. Uklarheder i lovgivningen Flere jobcentre angiver som årsag til det lave antal ressourceforløb, at der en række uklarheder i lovgivningen i forhold til ressourceforløb. Det gælder primært i forhold til målgruppen og hvor smalt/bredt den skal tolkes og ikke mindst, hvordan tolkningen af, at alle andre muligheder skal være udtømte inden 3/6
man igangsætter et ressourceforløb skal anlægges. Fleksjob En del jobcentre peger som årsag til, at relativt få har fået et ressourceforløb i reformens første levetid, at flere borgere får tilkendt et fleksjob. Med den større fleksibilitet i fleksjobordningen er der nu flere borgere, der kan klare et fleksjob, hvilket betyder, at flere overgår til fleksjob frem for ressourceforløb. Der er desuden et enkelt jobcenter, der peger på at der på baggrund af den tværfaglige vurdering i rehabiliteringsteamet og fokus på udvikling af arbejdsevnen vil blive forsøgt igangsat flere revalideringsforløb. Indsatsen i ressourceforløb Et enkelt jobcenter peger på, at det i flere sager har været svært for rehabiliteringsteamet at pege på en tværfaglig indsats som ikke allerede havde været prøvet eller en indsats, som teamet vurderede ville have en effekt. Herudover peges der på, at det for mange af de borgere, der er relevante til et ressourceforløb er meget svært at opstille et mål for genindtræden på arbejdsmarkedet. Endelig vurderes det, at den manglende tilstedeværelse i rehabiliteringsteamet fra regionen med sundhedskoordinator og klinisk enhed har givet anledning til en del usikkerhed på, hvilke aktiviteter der kan sættes i gang i ressourceforløb uden at skade borgeren. Behov for understøttende tiltag i forhold til etablering af ressourceforløb Jobcentrene er i høringen blevet spurgt, om der er behov for understøttende tiltag i forhold til etablering af ressourceforløb. Jobcentrene peger i den forbindelse på en række muligheder, der er skitseret i det følgende. Udvikling af tilbud En del jobcentre anfører, at der er behov for udvikling af nye forløbstyper til borgere med massive problemstillinger. Det gælder f.eks. følgende: Tilbud til personer med ADHD, autisme, PTSD Unge med psykiske lidelser Ældre med funktionelle lidelser Herudover efterlyser jobcentrene inspiration til helt nye typer forløb for målgruppen, planlægning af indsatsen mm. Det foreslås bl.a., at der udarbejdes en række eksempler på ressourceforløb. 4/6
Økonomi En del jobcentre efterspørger understøttende initiativer i relation til økonomien forbundet med reformen/ ressourceforløb. Det gælder følgende aspekter: Yderligere midler til sagsbehandlingen samt honorering af timer til rehabiliteringsteamet Midler til administrative ressourcer til kommunerne på beskæftigelse og socialområdet. Klarhed om økonomien i reformen, herunder: o Følger der DUT-midler med ressourceforløbene o Økonomien i relation til regionens ydelser i form af sundhedskoordinator og den kliniske enhed. Større klarhed over de økonomiske konsekvenser af reformen. Den koordinerende sagsbehandler En del jobcentre peger på behov for tiltag, der retter sig mod den koordinerede sagsbehandler, herunder: Mulighed for sparring/supervision for den koordinerende sagsbehandler Kompetenceudvikling af den koordinerende sagsbehandler Udvikling og udveksling af erfaringer vedr. best practise for brug af de koordinerende sagsbehandlere. Sagsbehandlere Et jobcenter foreslår, at implementeringen af reformen og anvendelsen af ressourceforløb understøttes gennem undervisning af sagsbehandlerne i lovgivningen omkring reformen samt udmøntning af lovgivningen i praksis. Rehabiliteringsteamet Det foreslås i høringen, at medlemmerne af rehabiliteringsteamet får undervisning i redskaber, der kan bidrage til at motivere borgeren i forhold til at se muligheder i deltagelse i et ressourceforløb Præcisering af lovgivingen - målgruppe mm Flere jobcentre bemærker, at der en vis usikkerhed i forhold til lovteksten, og at der er behov for klare udmeldinger omkring målgruppen for ressourceforløbet, herunder en klar definition. Der peges desuden på, at der er behov for tydelige udmeldinger om tolkning af formuleringen om, at borgerne som udgangspunkt ikke kan få pension før vedkommende har gennemført et ressourceforløb. Samarbejde med regionerne Flere jobcentre peger behov for initiativer, der kan fremme samarbejdet med regionerne. Det gælder på følgende områder: Samarbejde mellem kommune og region om sundhedskoordinatoren og den kliniske funktion. I forhold til rehabiliteringsteamet, hvor der er behov for en hurtig integration af sundhedskoordinatoren i teamet. I relation til udvikling af nye forløbstyper/tilbud for målgruppen. 5/6
I forhold til samarbejde med psykiatrien om tværfaglige kompetenceforløb for medarbejdere i psykiatri og kommuner Administrative systemer Et enkelt jobcenter har foreslået, at der etableres et IT-system til brug af forberedende del, indsatsdel mm. i forbindelse med sager, som skal foran rehabiliteringsteam. 6/6