MEDVID II (1/8 2004 31/1 2006) Slutrapportering Indhold 1. MEDVID projektprocessen - fra idé til produkt 2. Projektforlængelse udnyttelse af genereret viden de videre planer 3. Kommercialisering af resultaterne forventninger 4. Markante erfaringer fra projekt MEDVID 5. Efterskrift Bilag Brugerundersøgelse (slides) Opdateret deltagerliste januar 2005. Foldere med dokumentation vedr. MEDVID-produkterne Projekt Videnfællesskaber. En rapport om et professionsudviklende cvu vita projekt, hvor uddannelse, forskning og praksis sammen producerer, deler og spreder viden. Af Mai Aggerbeck, Karen Frederiksen og Trine Schreiber. Cvu vita 2006. Underskrevet revisorgodkendt regnskab 1
1. Processen - fra idé til produkt 1.1 MEDVID projektets forankring Projekt MEDVID er et videnfællesskab etableret på tværs af institutionelle, organisatoriske og faglige grænser. MEDVID står for Medicinsk Videnfællesskab. MEDVID projektet s formål er at skabe samarbejdsfelter, hvor videnskabelse, videndeling og videnstyring udgør den dynamiske proces. Projektets konkrete fokus er mediko- og sundhedssektorens kommunikation og sprog. MEDVID konceptet er idéudviklet og konciperet i et samarbejde mellem Center for Medicinsk Fagsprog på Handelshøjskolen i Århus v/ Centerleder Professor Morten Pilegaard og Handelshøjskolens Bibliotek og Videncenter i årene 1996-2006. I perioden fra 2004-2006 har projektet modtaget finansiel udviklingsstøtte fra IT-korridoren, Det jysk-fynske it-samarbejde. Center for Medicinsk Fagsprog på Handelshøjskolen i Århus udvikler IT-redskaber til videndeling på tværs af sektor- og institutionsgrænser og organiserer tværinstitutionelle forskningsog udviklingsprojekter inden for terminologi, læring og sundhedskommunikation. Centeret er oprettet i 2001 og har de seneste 3 år alene været eksternt finansieret. Forskningen i sundhedsvidenskabelig og medicinsk sprog og kommunikation omsættes i centeret til praktiske ITredskaber, der kan anvendes inden for de sproglige, medicinske og sundhedsfaglige områder, fra uddannelsesmiljøer til praktiserende i hele medikosektoren. Alle redskaber kan pgr.af deres generiske karakter tilpasses forskellige brancher, herunder f.eks. fødevaresektoren og en variation af it platforme. I forlængelse af forsknings- og udviklingsaktiviteterne i centeret afholdes virksomheds- og efteruddannelseskurser i forskningsformidling og medicinsk engelsk for ph.d. studerende og relevante medarbejdere i forskningsinstitutioner, medikovirksomheder og oversættelsesbureauer m.m. Kurserne er udtryk for en syntese af udviklings- og forskningsarbejde på centeret og sikrer, at redskabsudviklingen bliver til i et snævert brugerfelt, hvor slutbrugerens behov og ønsker løbende integreres i det videre udviklingsarbejde. 1.2 Statslige partnere Handelshøjskolens Bibliotek er et forskningsbibliotek, der primært yder biblioteksservice til Handelshøjskolens forskere, ansatte og studerende. Derudover har Biblioteket en lang tradition for at betjene erhvervslivet og den interesserede bruger, herunder deltage som partner i udviklingsprojekter, der værdiforøger Handelshøjskolens aktivitet. Biblioteket er kendt som et forskningsbibliotek, der arbejder på tværs af sektorer og er udviklings- og projektrelateret. Teoretisk og praktisk arbejde med videndeling, etablering af elektroniske dialogplatforme for videndeling og videnstyring (i bl.a. CampusNet) udgør fundamentet i bibliotekets arbejds- og udviklingsfelt. Denne viden samt ekspertise i håndtering af specifikke copyrightmæssige problemstillinger relateret til MEDVID projektet, er stillet til rådighed af Biblioteket i projektperioden som en væsentlig del af Bibliotekets facilitering og medfinansiering af hele projekt MEDVID. 2
Hertil kommer at Biblioteket gennem projektperioden har varetaget den overordnede projektkoordinering af projektet i forhold til bevillingsgiver, styre- og arbejdsgrupper, grafisk design og oplæg, rapportering m.m. til VTU. Denne del af Bibliotekets medfinansiering udgør ialt 582 arbejdstimer. Ccu vita, Holstebro er et videncenter for sundhed og pædagogik etableret gennem en fusion mellem Ergoterapeut- og Fysioterapeutskolen i Holstebro, centeret omfatter i dag tillige Holstebro Pædagogseminarium og Sygeplejehøjskolen i Holstebro. Cvu vita forestår tillige Udviklingsenheden, kursus- og efteruddannelser samt udbyder socialrådgiveruddannelsen udlagt fra Den Sociale Højskole i Esbjerg. Med samarbejdet med Cvu vita er projektet forankret solidt i Ringkøbing Amt. Cvu vita har været en særdeles aktiv samarbejdspartner i hele udviklingsprojekt MEDVID. Cvu vitas fokus i projektet har været at agere som et regionalt, anvendelsesorienteret videncenter, som især har bidraget til udviklingen af MEDVIDs generiske it-værktøjer gennem implementering, test og feedback. Centeret har desuden haft følgende mål i egen definerede videnstrategi: at uddanne, udvikle, forske og formidle i samspillet mellem viden, uddannelse og praksis at styrke de professionsrettede uddannelser og fremme professionsudviklingen for praksis at skabe betingelser, der understøtter videncenteropgaverne med forsøgs- og udviklingsaktiviteter, som professionsuddannelserne og professionerne er involveret i både internt på uddannelserne samt eksternt i samarbejde med professionsfelterne at skabe mulighed for høj grad af systematisk fordybelse og læring i cvu vita inden for praksisfeltet. MEDVID projektet er i høj grad brugt til at operationalisere disse mål. Cvu tilgang til projektet har været procesorienteret og med fokusering mod videndeling i praksis. Cvu vita har medfinansieret MEDVID projektet med i alt 1.367 timer fordelt på medarbejdere i samtlige afdelinger og samlet er der bidraget til såvel udvikling af termbanken og afprøvning af samme som til konkret brugertest med feedback på værktøjerne. En medfinansiering og et engagement, der rækker ud over det i projektet budgetterede. Danmarks Biblioteksskole har været inddraget ad hoc i projektet med ekspertviden især på området teoretisk videnstyring. Morten Pilegaard, professor ved Center for Medicinsk Fagsprog og drivkraften bag MEDVID projektets koncept og idé har medfinansieret projektet med 1.858 arbejdstimer ud over den arbejdsindsats, som er konteret projektet. Den ekstraordinære indsats er lagt i forbindelse med den særdeles omfattende videnspredning, præsentation og formidling ved konferencer, kurser, indlæg m.m., som projektet har nydt fremme ved. Af oversigter fremsendt løbende i form af Kvartalsrapporter er der givet oversigt over de mange præsentationer, som projektet og projektets koncept er blevet præsenteret ved på konferencer, workshops, ved undervisning m.m. i Danmark og udlandet de seneste 2 år. Med ovennævnte uddybende begrundelse er der ved henvendelse til VTU s sagsbehandler for projektet den 20. april modtaget godkendelse af, at projektet kunne aflønne 650 timer af Morten Pilegaards ekstraordinære store timeindsats i projektet med den forklaring at projektets samlede udgifter fortsat ligger indenfor bevillingsrammen og at fordelingen mellem den procentvise statslige (højest 50%) og private medfinansiering (min. 35%) i øvrigt fortsat er overholdt for projektet som 3
helhed. CMF/ASB ved professor Morten Pilegaard og teknisk projektleder Peter Steffensen har således medfinansieret projektets 18 mdr. med henholdsvis 1 og 9 mdr. Øvrige offentlige partnere ViFAB, Afdelingen for Almen Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet samt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik ved Århus Universitetshospital har medvirket som udviklingspartnere med en medfinansiering svarende til i alt 341 timer. 1.3 Koncepttilblivelse og projektfællesskab med øvrige partnere Grundideen i MEDVID konceptet er, at alle der beskæftiger sig med terminologi og formidling på det medikotekniske og sundhedsfaglige område, kan deltage i det faglige medicinske videnfællesskab`. Så forskellige aktører som medicinske forskningscentre, uddannelsesinstitutioner, oversætterhuse, medicinalfirmaer og praktiserende får, når de melder sig til projekt MEDVID, adgang til en stor pulje værdifuld fælles viden, som det ellers ville kræve megen ekspertise, mange ressourcer og megen tid at opsamle og vedligeholde. Ovennævnte offentlige aktører har sammen med de deltagende virksomheder koordineret projektudviklingen og samarbejdet gennem projektets Styregruppe og tværgående arbejdsfælleskaber. Der har i projektperioden været afholdt et opstartmøde og to styregruppemøder, hvor repræsentanter fra samtlige virksomheder og deltagere har været til stede. Møderne har været meget værdifulde for projektet. Her har man haft mulighed for at udveksle erfaringer, og der er sat ansigt på personer, som man primært samarbejder med virtuelt. Ved møderne er der gjort meget ud af at præsentere nye udviklingstiltag og produktforbedringer, modtage brugerfeedback og netværke. Mellem møderne har der været en løbende dialog med CMF og projektets udviklere i centeret med den daglige AC koordinator Tanja Hansen og ikke mindst direkte med teknisk projektleder Peter Steffensen og professor Morten Pilegaard. Der har desuden været videnspredning og materialepræsentationer via projektets og centerets hjemmeside på adressen www.medvid.asb.dk. 1.4 Produktpaletten til dato Deltager man i MEDVID, får man adgang til at benytte MedicinOrdbogen. MedicinOrdbogen er en netbaseret dansk/engelsk ordbog, som giver brugerne en unik mulighed for at kvalitetssikre det sproglige materiale og styre terminologien i det materiale, man som virksomhed eller praktiserende gør brug af. Det, der gør Medicinordbogen helt speciel, er, at den løbende bliver suppleret med nye ord, definitioner og oversættelser, som brugerne af ordbogen tilføjer til basen. Opslagene er åbne for kommentarer, tilføjelser og rettelser fra brugerne det er den videndeling, der giver samarbejde og dialog med brugeren på tværs af sektorielle grænser. Benyttelsen af ordbogen værdiforøges yderligere gennem tilbud om relevante og målrettede kurser i områdets fagterminologi og tekster. TekstKorpus er et elektronisk værktøj til søgning i originale og oversatte tekster. Med TekstKorpus kan man søge på ord- og ordforbindelser i enkeltsproglige og parallelle tekster, og man kan sætning for sætning se, hvordan andre oversættere har løst opgaven, håndteret grammatiske spørgsmål m.v. 4
Hvis man deltager i udviklingen af TekstKorpus, så melder man sig til at dele viden om ord og ordforbindelser, deres betydning, brug og oversættelse, via en fælles web-grænseflade. Korpus kan håndtere alle sprog, som anvender dansk tegnsæt. Korpus består af en intern og en ekstern tekstbank. Som bruger vælger man selv, om man alene vil opbygge sin egen tekstbank ved at indlægge tekster i værktøjet til egen intern oversættelseshjælp og terminologistyring f.eks. i egen virksomhed, eller om man ønsker at dele sine tekster med andre, der også bruger Korpus. I disse tilfælde gøres teksten også tilgængelig i den eksterne tekstbank, som alle brugere kan søge i. OpgaveKomponenten er et netbaseret undervisningsredskab, som der fortsat vil blive udvijklet videre på. Komponenten vil komme til at fungere som en ramme for kommunikationen mellem underviser og studerende i forbindelse med besvarelse, kommentering og returnering af tekstrevisions- og tekstproduktionsopgaver. Opgavekomponenten vil kunne bruges i alle undervisningssammenhænge, hvor man har brug for en integreret opgave- og besvarelsesvisning, som tillader kommentering. Kurserne henvender sig til alle, der arbejder med medicinsk fagsprog og sundhedskommunikation, og som har lyst eller behov for at lære mere om at skrive professionelle engelske tekster inden for de sundhedsfaglige områder. Kurserne falder overordnet i 3 grupper: - skræddersyede virksomhedskurser - ph.d.-kurser - efter- og videreuddannelseskurser - en- og flerdagsseminarer. 5
2 Projektforlængelse udnyttelse af genereret viden de videre planer Den viden, som er genereret i projekt MEDVID II, er grundlaget for en seksmåneders forlængelse af projekt MEDVID, som bevillingsgiverne efter ansøgning har givet projektet i perioden 1/2 2006-31/7 2006. Forlængelsen bruges primært til at styrke udviklingen yderligere med sigte på at kunne opfylde bl.a. følgende hovedmål og hensigter: Migrering til Medicinordbogen version 2 = TermShare. TermShare er udviklet således at den muliggør en nødvendig skalering, fleksibilitet og sofistikerering af designet og ikke mindst brugergrænsefladen. TermShare er det fremtidige koncept, der skal bære videnklyngens generiske potentiale. MEDVID projektet har gennemført en brugerundersøgelse ultimo 2005, hvis spørgeramme er bilagt (Slides Bilag 1). Undersøgelsen dokumenterer det, vi nu har erfaret; at antallet af virksomheder, der ønsker at medvirke i det fortsatte udviklingssamarbejde, er steget i takt med udbredelsen af konceptets idé. En liste over brugere og brugere på vej er bilagt denne rapport (Bilag 2) Projekt MEDVID har dokumenteret, at de it-baserede redskaber bag MedicinOrdbogen kan løfte opgaven inden for sundhedsinformatik. Konceptet kan og skal nu søges realiseret inden for min. 1-2 andre brancher. Der er pt.. dialog og forhandling med SKAT og ligeledes med fødevaresektoren. I MEDVID projektperioden er de juridiske og forretningsmæssige muligheder for kommercialisering gennemgået og juridisk og forretningsmæssigt afdækket. I samarbejde med Handelshøjskolen er der netop taget initiativ til etablering af en national videnklynge, der kan bære sig selv via kontingentindbetalinger (TechTrans). En TechTrans enhed er nu etableret på Handelshøjskolen. Erfaringerne fra projekt MEDVID indgår i holdingselskabet TermShare A/S. Holdingselskabets rolle vil bl.a. være kommercialisering af de redskaber, der er udviklet og dokumenteret i regi af projekt MEDVID og de nye, der planlægges udviklet. CMF påregner at kunne fremsende ansøgning om midler til etableringen af et højteknologisk projekt, hvor hensigten er at ekstrapolere de erfaringer, som er høstet i projektperioden, i en række fokusområder for parter inden for sundhed, IT og sprogteknologi. Det overordnede tema er i denne fase fortsat sundhedsinformatik. Fokusområderne ligger i spændingsfeltet mellem sundheds-it og sprog- og kommunikationsteknologi. Bl.a. er integrationen af SST s nyformulerede standard-terminologi i primærsektoren potentiel at sammentænke med erfaringerne fra arbejdet med EPJ og EOJ. Successen fra implementeringen af den mobile EOJ i en række kommuner ønskes analyseret og om muligt overført til EPJ en i form af et samarbejde med en producent af EPJ-systemer. Nye metoder til søgning i massive datamængder, fx det semantiske web, vil kunne tegne et mere specifikt sprogteknologisk forskningsområde, der vil kunne udnyttes med god effekt inden for bl.a. sundhedsinformatik. Områderne er defineret på baggrund af CMF s kompetencer, erfaringer og samarbejdsparter og tager udgangspunkt bl.a. i den Nationale Strategi på Sundhedsområdet 2003-2007. 6
2.1 Potentielle nye muligheder En implementering af videnklynge-konceptet inden for virksomhedskommunikation, strategisk ledelse, moms og afgifter er pt. i støbeskeen på ASB under forudsætning af fornøden bevilling. Vi ser store og meget interessante muligheder i at afprøve MEDVID konceptet på området moms og afgifter, hvor ovenfor nævnte samarbejde med SKAT og den ekspertise, som ASB i øvrigt råder over på det finansielle, juridiske og regnskabsmæssige område vil være central i etableringen af en juridisk videnklynge. Arbejdet med kurser, foredrag og artikler vil i den forlængede projektperiode blive fortsat med intensiveret styrke. Erfaringerne fra projekt MEDVID vil uanset udfaldet af aktuelle projektansøgninger og kommercielle forventninger spille en markant rolle i det fortsatte arbejde med videndeling og medicinsk fagsprog. 2.2 Sammenfatning og perspektivering Projekt MEDVID har på caseniveau genereret en betydelig mængde viden, der knytter sig til en række komplekse, overlappende processer - fra projektplanlægning, udviklingsorganisering, netværksetablering, videnledelse og samarbejde, brugerdrevet innovation, kommercialisering til mere fagspecifikke problemstillinger. Den opnåede viden vil også fremdeles blive anvendt i følgende sammenhænge Forskning i videnklynger som koncept, herunder deres etablering, drift og udvikling. Forskningen har i sit udgangspunkt været baseret på casen MEDVID. Formidling af forskningsresultater og erfaringer om, hvilke betingelser, der skal være til stede for at etablere succesfyldt samarbejde mellem universitet og erhvervsliv (TechTrans). Formering: Erfaringerne fra MEDVID vil blive overført til andre fagområder nationalt og vil blive forsøgt ekstrapoleret til europæisk niveau inden for det mediko-sundhedsteknologiske felt 7
3. Kommercialisering af resultaterne forventninger 3.1 Målopfyldelsen For at en kommercialisering af projektet overhovedet lykkes, har følgende essentielle mål skullet opfyldes gennem udviklingsprojektets faser. De udviklede IKT-redskaber skal facilitere online netværksbaseret læring og dannelsen af virtuelle diskursfællesskaber på tværs af traditionelle organisatoriske og institutionelle grænser Brugervenligheden og enkelheden adresserer behovet for praktiske, ressourceøkonomiske værktøjer til understøttelse af begrebsbaseret og kommunikationsorienteret arbejde i virksomheder. Samtidig hermed at de i kompleksitet honorerer de akademiske krav til værktøjer anvendt i sprog- og kommunikationsforskning Applikationerne skal understøtte et kollaborativt og erfaringsbaseret læringskoncept, som supporterer dialog i et socialkonstruktivistisk perspektiv, hvor læring konciperes som et samarbejdsprojekt, der omfatter såvel daglige videnproduktions- og læringsprocesser i virksomheder som formaliserede læringsforløb i højere uddannelsesmiljøer. Et net af viden IT Euro. Mast. Transl., HHÅ Kandidatuddannelse Danisco A/S Sprogselskabet Arla A/S Elsam A/S Novartis A/S Kebo Care Roersoe A/S Chempaq Braun Roche A/S MedicalFerrosan A/S Plougmann Vingtoft Medicoindustrien Sprog InterSet Aps Forskning Praksis Bibl. Forskning Praksis Medicin/medikoteknik Videnklyngen forbinder: ED Astellas Pharma A/S William Cook CSC Scandi- Leo Pharma Health A/S NovoZymes Statens NNIT Seruminstitut Sundhedsstyrelsen Egon Zehnder A/S Teori og praksis Viden og læring Sprog og medicin/mediko Universitet og erhverv CVU Vita EVU, HHÅ Videnkommunikation Medicinsk engelsk Santax A/S Coloplast A/S Pfizer A/S PhD Historie Videnskab. selskaber Videnskab. institutter PhD Sund.Vid. Forskerskoler Systematic A/S Eli Lilly A/S Et net af værktøjer TermBlomst GenreStudies PhD Nat.vid. Vifab Læring Info søg Almen Med, AU Samf. Med., AU Patentkonsortiet Language Wire A/S Avanti Aps Kromann/ Reumert Franklin- Covey A/S Lionbridge MSC A/S Oversætterhuset Interverbum Neuroinformatics Virksom. universitet Novo TekstKorpus Udsagn. PhD Politologi Zacco Denmark FFP, AU KVU VidenBank PhD Religion LEO Endokr SDU P&V Mission Pharma A/S Netværk LIF Single Login Videnproduktion Opgave- Komponenten Disse mål er alle nået i projektperioden, fordi koncepter og applikationer er blevet introduceret for og delvist integreret i en mangfoldighed af netværkskonstellationer, der tilsammen udgør en mangefacetteret videnklynge jfr. også hosstående figur. De udviklede værktøjer udgør derfor i dag ét sammenhængende net af værktøjer. 8
3.2 Kommercialiseringsudfordringen Projektets udfordring er nu at sikre den egentlige transformation fra udvikling til kommercialisering. De konkrete planer for kommercialiseringen er, at værktøjerne vil blive kommercialiseret som anvist i ovenstående figur (i rækkefølgen "med uret") og tidsmæssigt i direkte forlængelse af den forlængede projektperiode. Kommercialiseringstidsplanen er som følger: Basisapplikationerne TermBlomsten og TekstKorpus og fagapplikationerne MedicinOrdbogen og Medicinsk TekstKorpus kommercialiseres medio 2006. Forhandlinger om licensering foregår og aftaler forventes indgået april 2006 (kilde: Børsen, 14. marts 2006). Basisapplikationen TermBlomsten videreudvikles frem mod et generisk multimodalt og sprogversioneret videndelingsværktøj. Dette forventes kommercialiseret ultimo 2006. SingleLogin som avanceret brugerstyringssystem, der etablerer sammenhængen mellem IKT-værktøjerne er estimeret klar til kommercialisering medio 2006. OpgaveKomponenten brugertestes i undervisningsregi i foråret 2006 og vil efter en mindre tilpasning på basis af brugerfeedback være kommercialiseringsparat ultimo 2006 VidenBanken testes aktuelt og forventes efter tilpasning på basis af brugerfeedback at være kommercialiseringsparat ultimo 2006. Kommercialiseringen forventes inden for en treårig periode at generere midler i et omfang, der kan sikre videre udvikling af nye generationer af værktøjerne samt finansiere det bagvedliggende forsknings- og udviklingsarbejde. 9
4. Markante erfaringer fra projekt MEDVID a) Samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv kan og skal styrkes inden for humaniora. Gennem etablering af videnklyngen og anvendelse af videnklyngens redskaber i lærings- og videnproduktionsmiljøer har MEDVID bevist, at der kan skabes en samarbejdsmodel, igennem hvilken private virksomheder og offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner kan udveksle eksisterende viden og generere fælles ny viden, og som gør det muligt for communities of practice at eksplicitere og distribuere fællesskabernes tavse viden. Udgangspunktet for samarbejdet er et konkret, anerkendt behov for hinandens viden, in casu behov for konsistent terminologi og professionel videnkommunikation. b) Videnklynger er en farbar vej til at nå kritisk videnmasse Mødet mellem det anvendelsesorienterede virksomhedsperspektiv og det teoretiske universitetsperspektiv er produktivt og produktskabende. MEDVID har bevist, at en flerhed af overlappende, komplementære videns- og praksisfællesskaber, herunder også konkurrenter, kan mødes i brugen af en fælles dynamisk eller levende videnbase, og at det er videnklyngen, der skaber produktet. Hvor videndeling traditionelt foregår virksomheds- eller koncerninternt, og hvor communities of practice normalt giver lokale svar på lokale problemer, er videnklyngen en model, der understøtter effektiv videndeling på tværs af organisatoriske, faglige og andre skel og ekspliciterer organisationens erfaringsbaserede eller tavse viden. Videnklynger synes at have en særlig styrke i et fragmenteret marked med mange små organisatoriske enheder. Det er i MEDVID bekræftet, at virksomheder, forskningscentre og uddannelsesinstitutioner er meget villige til at dele deres viden med hinanden. Frygten for opportunistisk adfærd og den grundlæggende modvilje mod at dele ud af egne fordele har vist sig at være nærmest ikkeeksisterende. Tværtimod er det i højere grad det praktiske aspekt, økonomien og udsigten til umiddelbar gevinst, der styrer en organisations lyst til at deltage i videndeling: er det nemt at gå til, er det rimeligt prissat, og får vi noget brugbart ud af det på kort sigt, er de spørgsmål, der synes at bestemme, om en organisation vil dele viden erhvervet på abonnements-basis. Det er en vis balancegang, der skal opnås, mellem på den ene side at tilbyde potentielle abonnenter noget, der er genkendeligt og umiddelbart brugbart, og på den anden side at undgå, at redskabet stivner, således at videndelingen svigtes til fordel for parasitisk adfærd. For et videndelingsredskab som MedicinOrdbogen er det klart, at nogle organisationer overvejende bruger ordbogen som opslagsværk. Tværfaglighed har mere været noget, der er blevet efterlyst frem for undgået. Interessen for at erhverve viden fra beslægtede fagområder eller fagområder, der i en eller anden forstand har betydning for eget arbejde, er stor, og det er oplagt, at MedicinOrdbogen bør bevæge sig ud af det kliniske perspektiv og fremover bestræbe sig på at rumme medicinfaglige termer i en meget bred forstand, om end det giver nogle problemer vedrørende godkendelsesprocedure og indholdsopdatering, der skal afklares. 10
c) Kommercialisering skal fra projektstart være et budgetteret mål for samarbejdsprojekter mellem universitet og erhvervsliv Målsætningen om kommercialisering skaber en videnparietet, hvor virksomhedernes praktiske viden placeres centralt og på linje med universiteternes teoretiske viden. Herved skabes et potentielt frugtbart møde mellem teori og praksis: de private virksomheder får adgang til ny viden fra forskningen de offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner får adgang til viden, som den opfører sig i kontekst, og som den bruges i praksis. Kommercialiseringsmålsætningen skaber samtidig en dynamik og målrettethed, der påvirker universiteterne til at agere på kommercielle vilkår i projektplanlægnings-, projektledelselses-, implementerings-, og udførelsesfaserne med heraf følgende bedre mulighed for at nå konkrete og eksakte forud fastlagte produktionsmål, de være sig bl.a. videns- og udviklingsmæssige. d) Behovet for stram og rigtig projektstyring og hvad det indebærer af fælles målsætninger, detaljerede projektplaner og klar ansvarsfordeling er for et projekt af den størrelse og omfang evident. Synergi-effekter mellem delprojekterne bør være så definerede, at projekterne ikke bliver løse i kanten. De enkelte projekter bør have et klart fokus og en målsætning, der kan formidles meget præcist. Erfaringen har været, at der er fordele ved en helhedsorienteret integrering med skolen med udnyttelse af skolens ressourcer, fx i forbindelse med kurser, konferencer, biblioteksfacilitering m.m., som det ikke i nærværende projekt har været muligt fuldt ud at udnytte fra begyndelsen af. Der er fortsat mange muligheder for at værdiforøge produktet. Enighed om projektets placering i det omgivende institutionsmiljø er en af de helt essentielle ting, som skal være på plads fra projektstart. e) Fælles formidlings- og informationskanaler ud over styregruppe og webside Særlige ydelser til konstant motivering og inklusion af netværksdeltagerne, fx seminarer, workshops, rabatordninger, udvalgte kurser og flere møder, er noget vi gerne havde gjort mere ved. Deltagerne i netværket bør hele tiden mindes om, hvad de får for deres medlemskab, bl.a. gennem ad hoc face-to-face videndeling og netværksaktiviteter. Videndelingsaspektet i ordbogen kan ikke bære netværksdelen alene. Ad-on-ydelser vil tillige kunne binde brugerne til redskabet i en anden grad og vil bidrage til spredning af projektets resultater. Der er flere muligheder for sådanne ad-onydelser, som MEDVID projektet slet ikke har udnyttet i tilstrækkelig grad. Bl.a. vil der ved koblingen til biblioteksfaciliteringen kunne skabes unikke digitale informationskanaler til netværkets benyttelse. Desværre er det også ressourcekrævende aktiviteter. Det kvartårlige nyhedsbrev MEDVID NYT på adressen www.medvid.asb.dk er bare ét af de forsøg MEDVID har gjort for at give tilnærmelsesvis fyldestgørende informationer om projektets fremdrift, aktuelle kurser, relevante konferencer og øvrige henvisninger til arrangementer og litteratur angående sundhedsinformatik. Gode styregruppemøder og imødekommenhed angående on sitedemonstrationer og præsentationer har været væsentlige dele af tilbuddet. Men alt i alt ser vi et behov for fremover at arbejde langt mere med netværksaktiviteten. 11
5. Efterskrift Århus-forskere bag ny videnforretning Handelshøjskolen har med et nyt projekt lagt sig i spidsen, når det gælder om at omsætte humanistisk forskning til forretning Helt konkret er der tale om et nyt videndelingsværktøj, som nu skal markedsføres overfor eksempelvis aktører i medicinalbranchen ( Kilde: Børsen 14. marts 2006). Termshare A/S etableret Onsdag den 8. marts 2006 markeredes etableringen af det første selskab, der skal bistå med at kommercialisere forskningsresultater ved Handelshøjskolen i Århus, ASB. TermShare a/s skal udvikle og omsætte den viden m.v., der udspringer af forskningen i medicinsk engelsk fagsprog. Udviklingen har resulteret i MedicinOrdbogen, der er en meget stor elektronisk ordbog, hvor deltagerne deler viden med hinanden om medicinske termer, deres betydning og brug og oversættelse til engelsk via en fælles webgrænseflade. Derudover udgør hele videndelingsværktøjet et produkt, som der allerede er betydelig efterspørgsel efter. ( Kilde: ASB Pressemeddelelse. Marts 2006) Referencer i øvrigt kan ses på: www.medvid.asb.dk 12