Dato 9. oktober 2014 Dokument 14/10682 Side Klage over niveauforskel mellem ejendommen på V vej 2 og den offentlige vej som følge af en udvidelse af V vej Vejdirektoratet har modtaget din klage af 1. august 2014, hvor L klager på dine vegne over forholdene foran din ejendom, V vej 2. Du klager over, at der er urimelig niveauforskel mellem fortovet (offentlig vej) og indkørslen på din ejendom. Du skriver blandt andet, at: det matrikulære skel ikke er i overensstemmelse med den faktiske vejgrænse, da skråningsarealerne kræves at ligge inde på ejendommen, og højdeforskellen fra fortovet (offentlig vej) og ind mod indkørslen er urimelig og Kommunen vil ikke udjævne den. Vores afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, da kommunens etablering af fortov i forbindelse med vejudvidelsen på V vej ikke er en forvaltningsretlig afgørelse, men faktisk forvaltning. Kommunen er i henhold til vejlovgivningen ikke forpligtet til at vedligeholde den del af en overkørsel, der ligger på en tilstødende ejendom, og som ikke er en del af vejarealet. Vi må derfor afvise din klage. Dine bemærkninger til udkast Den 3. oktober 2014 har du skrevet dine bemærkninger til udkastet af 12. september 2014. Efter vores opfattelse ændrer bemærkningerne ikke på vores afgørelse af 12. september 2014. Se begrundelsen nedenfor. Baggrund V vej er en offentlig vej Kommunen traf ultimo august 2013 en ekspropriationsbeslutning til realisering af en forlægning af V vej. Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 jue@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
Beslutningen blev meddelt beboerne langs V vej den 16. september 2013. Beslutningen har betydet, at nogle beboere på V vej er blevet berørt af ekspropriation og andre beboere har alene skulle respektere de eksisterende skel mod den offentlige vej. Du har som ejer af ejendommen, V vej 2, ikke været berørt af ekspropriation, men alene skulle respektere eksisterende skel mod den offentlige vej, V vej. Som bilag til ekspropriationsbeslutningen af 16. september 2013 er der vedlagt nogle arealfortegnelser, som angiver, hvilken service Kommunen vil yde de ejendomme i forhold til hjælp til tilpasning af overkørsler på privat ejendom i forbindelse med omlægningen af vejen. På arealfortegnelsen for V vej 2, er følgende angivet: Overkørsel til V vej reetableres og Beplantning på vejareal ud for ejendommen fjernes. Overkørslen er ikke blevet flyttet, fjernet eller ændret i bredden, men har hele tiden ligget på samme sted. Der er ikke truffet afgørelse efter vejlovens 1 69. Din rådgiver, L, klager den 1. august 2014 til Transportministeriet, som videresender klagen til Vejdirektoratet. Du klager over, at det matrikulære skel ikke er i overensstemmelse med den faktiske vejgrænse, samt at højdeforskellen fra fortovet på den offentlige vej og ind mod overkørslen er urimelig Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 2, jf. vejloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af vejlovens 4, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Ligesom vi heller ikke kan tage stilling til klager over afgørelser truffet efter anden lovgivning. Beslutninger, som kommunen træffer som led i driften af dens offentlige veje, er et led i kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed. Fx en beslutning om hvordan en kommunevej færdselsmæssigt skal indrettes med kørebane og hvordan et fortov skal anlægges. Sådanne beslutninger er normalt ikke forvaltningsretlige afgørelser, men beslutninger som led i faktisk forvaltningsvirksomhed. Vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt god forvaltningsskik. Det kan fx være, hvorledes kommunen henvender sig til borgerne eller besvarer deres henvendelser. Vi kan heller ikke tage stilling til afsætning af skel, herunder placering af skelpæle, er ligesom spørgsmålet om, hvordan et vejareal skal udskilles i matriklen, ikke reguleret i vejlov- 1 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012 og lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje. 2 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelses- og renholdelsesloven 2
givningen, men derimod omfattet af Miljøministeriets, Geodatastyrelsens, regler. Vi kan derfor ikke tage stilling til disse spørgsmål. Vejlovens bestemmelser Kommunen bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på dens veje, jf. vejlovens 10, stk. 2. Kommunens beslutning, om hvordan fortovet skal anlægges på vejarealet på V vej, er som udgangspunkt en beslutning, truffet som led i kommunens drift og administration af vejen. En sådan beslutning træffer kommunen med hjemmel i vejlovens 10, stk. 2. Vi mener ikke, at anlæg af fortovet ud fra din ejendom som led i udvidelsen af V vej, er en afgørelse i forhold til dig. Det ville fx have været tilfældet, hvis kommunen i forbindelse med anlæg af fortovet havde bestemt, at en overkørsel eller en overgang fra din ejendom til vejen skulle nedlægges eller flyttes. Det er derimod ikke tilfældet, når den lovlige adgang til din ejendom ikke ændres. Vejloven indeholder ikke bestemmelser, der forpligter kommunen til at høre naboerne forud for, at de anlægger et fortov. Da kommunens beslutning er truffet som led i faktisk forvaltningsvirksomhed, er den heller ikke omfattet af forvaltningslovens regler om partshøring. Som det fremgår af sagen, har du løbende været i kontakt med kommunen og afholdt møder ved din ejendom i forbindelse med arbejdet på vejen og anlæg af fortovet. Om niveauforskellen Vejlovgivningen indeholder ikke bestemmelser om, at kommunen som vejbestyrelse skal afholde udgifter til, at niveauet på en naboejendom skal hæves eller sænkes som følge af anlæg af fortov på en vej. Når Kommunen vælger omkostningsfrit at tilpasse din overkørsel til fortovet, så er det alene en service kommunen yder til dig, som beboer på V vej. Kommunen er således ikke forpligtet hertil efter vejlovgivningen. Hvis du mener, at du vil få et økonomisk tab som følge af niveauforskellen mellem fortovet og din ejendom, herunder at kommunen uretmæssigt har lagt asfalt/sten på din ejendom, er dette et erstatningsretligt spørgsmål, som skal løses mellem dig og kommunen. Hvis dette ikke er muligt, er det domstolene, der må tage stilling til spørgsmålet. Adgangsforhold Hvis du ikke mener, at du længere har fornøden adgang fra din ejendom til V vej efter kommunens udvidelsesprojekt, kan du bede kommunen om at indbringe sagen for taksationsmyndighederne, jf. vejlovens 51-58. Hvis du mener, at kommunens anlægsarbejder på V vej har påført dig gener, der ligger ud over den naboretlige tålegrænse, og kommunen ikke kan anerkende dette, må spørgsmålet afgøres ved domstolene. Vi kan ikke udtale os om spørgsmålet. Svar på dine bemærkninger 3
Spørgsmål: Den 3. oktober 2014 skriver du i dine bemærkninger, at du og L mener, at Kommunen åbenbart har truffet en forvaltningsretlige afgørelse ved at vælge ikke at ekspropriere til vejtekniske anlæg ud for V vej 2. Du skriver ligeledes, at du er usikker på, om kommunen udjævner skråningsanlægget i indkørslen, da indkørslen er for skrå. Svar: En afgørelse efter forvaltningsloven Når der i forbindelse med en sagsbehandling udfærdigelse af konkrete forvaltningsakter, dvs. udtalelser, hvorved en forvaltningsmyndighed i forhold til en bestemt adressat eller afgrænset kreds af adressater ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, vil der foreligge en forvaltningsretlig afgørelse 3. Efter Vejdirektoratets opfattelse, har Kommunen ikke truffet en forvaltningsretlig afgørelse ved ikke, at ekspropriere til vejtekniske anlæg ud for V vej 2 eller på ejendommen V vej 2. For så vidt angår de tekniske anlæg på vejarealet, kan kommunen, som ovenfor nævnt, bestemme, hvorfor vejen eller fortovet skal anlægges, jf. Vejlovens 10. For så vidt angår vejtekniske anlæg på selve ejendommen, må vi igen henvise til, at vejlovgivningen ikke indeholder bestemmelser om, at kommunen som vejbestyrelse skal afholde udgifter til, at niveauet på en naboejendom skal hæves eller sænkes som følge af anlæg af fortov på en vej. Når Kommunen vælger omkostningsfrit at tilpasse din overkørsel til fortovet, så er det alene en service kommunen yder til dig, som beboer på V vej. Kommunen er således ikke forpligtet hertil efter vejlovgivningen. Det betyder derfor, at det som udgangspunkt er op til dig, som ejer af ejendommen, at lave et anlæg, som udjævner niveauforskellen mellem vejens nye niveau og overkørslen på din ejendom og bekoste det. Kommunen har i dette tilfælde valgt, at bekoste de vejtekniske anlæg - en støttemur mv, men det har de som nævnt ikke været forpligtet til efter vejlovgivningen. I det foreliggende tilfælde er der indgået aftale mellem dig og kommunen om etablering og bekostning af udjævning af niveauforskellen. Etableringen- hvad og hvordan og om kommunen udjævner indkørslen tilstrækkeligt - er således alene et aftaleretligt spørgsmål mellem dig og kommunen. Det kan vi ikke tage stilling til, jf. ovenfor. Konklusion 3 Forvaltningsret, Sagsbehandling, Jens Garde mfl., 5. udgave, p. 10, afsnit c, mf. 4
Vi kan ikke tage stilling til din klage, da kommunens etablering af fortov i forbindelse med vejudvidelsen på V vej ikke er en forvaltningsretlig afgørelse, men faktisk forvaltning. Kommunen er i henhold til vejlovgivningen ikke forpligtet til at vedligeholde den del af en overkørsel, der ligger på en tilstødende ejendom, og som ikke er en del af vejarealet. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis du ønsker lovligheden af denne afgørelse efterprøvet ved domstolene, skal søgsmål være anlagt inde 6. måneder efter modtagelsen af denne afgørelse, jf. vejlovens 4, stk. 6, 2 punktum. 5