Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering fremlagde sidste år sin helhedsplan, hvor der blev lagt op til reformer, der blandt andet skulle udvide arbejdsstyrken via lidt højere pensionsalder, lavere SU og skattelettelser til danskere i arbejde. Siden har den nye regering fremlagt et regeringsgrundlag, hvor der tales om endnu større løft i arbejdsudbuddet. Man hører i debatten ofte, at der gennem de seneste årtier er lavet så mange reformer, at potentialet er udtømt. Vi har kigget nærmere på den påstand. Kigger vi på, hvor aktive vi danskere er på arbejdsmarkedet målt ved erhvervsfrekvensen, så er den faldet markant. I 1981 var erhvervsfrekvensen på 80,4%, i var den faldet til 74,9% i aldersgruppen 16-64 år. Arbejdsstyrken ville have været 197.000 personer højere, hvis erhvervsfrekvensen ikke var faldet. En del af faldet skyldes, at flere er under uddannelse, men selv nå vi renser for det, så er de unge mindre erhvervsaktive. Også når vi kigger på erhvervsfrekvensen blandt de 30-54-årige, er der tale om et markant fald. En del af faldet skyldes, at erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er faldet og ligger langt under niveauet for personer med dansk baggrund. Der er således et særligt stort potentiale for reformer, når vi kigger på indvandrere og efterkommere. Mænd med dansk baggrund i alderen 30-54 har også haft en klart faldende arbejdsmarkedstilknytning. De ældre har til gengæld en højere erhvervsfrekvens end i 1981. Det skal ses i lyset af, at vi dag er langt friskere, når vi når 60 år, og vi kan forventes at leve længere, og så er der netop for den gruppe gennemført reformer, der virker. Erhvervsfrekvensen er faldet markant Særligt de unge mænd i alderen 30-54 år med dansk baggrund samt indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund forklarer faldet i erhvervsfrekvensen Figur 1. Erhvervsfrekvensen er faldet markant 84 82 80 78 76 Erhvervsfrekvens (16-64 årige) 74 72 70 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Der er databrud i DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2017 # 3

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Erhvervsfrekvensen er faldet Kigger vi på erhvervsfrekvensen, dvs. hvor mange danskere, der er på arbejdsmarkedet (enten i beskæftigelse eller som jobsøgende) som andel af, hvor mange danskere, der er i den arbejdsdygtige alder, så er der ikke noget, som tyder på, at potentialet for reformer er udtømt. Erhvervsfrekvensen lå i på 74,9%, når vi kigger på danskere i aldersgruppen 16-64 år. Det er i en international sammenhæng en forholdsvis høj erhvervsfrekvens, og det er da også marginalt højere end i, men til sammenligning var erhvervsfrekvensen i 1981 på 80,4%, jf. figur 1. En forskel på 5,5%-point svarer til 197.000 personer, som ikke er på arbejdsmarkedet, men som ville have været det, hvis vi havde været lige så aktive på arbejdsmarkedet, som i 1981. Og det er endda til trods for, at der er gennemført reformer med fokus på at udvide arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen er faldet markant fra 1981 til trods reformer Vores arbejdsmarkedsdeltagelse påvirkes af mange forhold strukturelt handler det om incitamenter, sundhedstilstand, uddannelsessystemet mv. men befolkningssammensætningen spiller også en stor rolle. I forhold til 1981 tager de unge i gennemsnit fx længere uddannelser, og dermed er det ikke unaturligt, at deres erhvervsfrekvens er lavere nu end dengang; det er jo ikke alle studerende, som har job ved siden af studierne. Omvendt så lever vi i dag længere, end vi gjorde i 1981, og en gennemsnitlig 60-årige er mere rask i dag end tidligere. Det gør, at det ikke er unaturligt, hvis vi bliver længere på arbejdsmarkedet, hvilket taler for en stigende erhvervsfrekvens. Erhvervsfrekvensen påvirkes af de økonomiske strukturer Ud over, at de økonomiske strukturer spiller en afgørende rolle for vores arbejdsmarkedsdeltagelse, så spiller konjunkturerne også en rolle. Både i 1981 og i var dansk økonomi i en form for økonomisk krise. I starten af firserne var det efterdønningerne af 2. oliekrise mens det i var eftervirkningerne af finanskrisen og den europæiske statsgældskrise. Høj arbejdsløshed får typisk erhvervsfrekvensen til at falde, da flere fx søger mod uddannelsessystemet, hvis det alligevel ikke synes muligt at få et job. I 1981 var arbejdsløsheden i aldersgruppen 16-64 år på 192.000 personer, i var ledigheden på 101.000 personer. Så det er næppe konjunkturerne, som forklarer faldet i erhvervsfrekvensen. Dermed ikke sagt, at arbejdsstyrken aktuelt set ikke er holdt nede af konjunkturerne, det vurderer fx de økonomiske vismænd, men effekten må mindst have været af samme størrelse i 1981, så det forklarer bestemt ikke faldet i erhvervsfrekvensen fra 1981 til i dag. Konjunkturerne spiller også en rolle Faldet i erhvervsfrekvensen illustrerer, at der fortsat er et potentiale for reformer, som hæver vores arbejdsmarkedsdeltagelse. De overordnede tal siger imidlertid ikke noget om, hvor potentialet er størst. Vi kigger derfor i det følgende på udviklingen i erhvervsfrekvens på aldersgrupper, køn og herkomst. DANSK ERHVERV 2

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Mændenes erhvervsfrekvens er faldet voldsomt Forskellen i udviklingen i erhvervsfrekvensen for mænd og kvinder er slående. Siden 1981 er erhvervsfrekvensen for mænd faldet med 11%-point, mens den har været stort set konstant for kvinder. Erhvervsfrekvensen for mænd er nu 76,8%, hvilket kan sammenholdes med, at den i 1981 var på 88,1%, jf. figur 2. Det er et meget voldsomt fald. Selvom mændenes erhvervsfrekvens er faldet, er den fortsat højere end kvindernes men forskellen er indsnævret. Kvindernes erhvervsfrekvens er i dag med et niveau på 72,9% marginalt højere end i 1981, hvor den var på 72,6%. Det er dog værd at bemærke, at kvindernes erhvervsfrekvens også har været væsentligt højere end i dag. I var kvindernes erhvervsfrekvens på 78,3%. Det er med andre ord ikke sådan, at reformerne op gennem erne og ind i det nye årtusinde har sikret en rekordhøj erhvervsfrekvens, hverken for mænd eller kvinder. Mænd har en højere erhvervsfrekvens end kvinder, men mændenes erhvervsfrekvens er faldet voldsomt. Figur 2 Mændenes erhvervsfrekvens er faldet markant kvindernes er mere stabil 90 88 86 84 82 80 78 76 74 72 70 Erhvervsfrekvens, mænd Erhvervsfrekvens, kvinder Kilde: Danmarks Statistik, 16-64-årige Erhvervsfrekvensen har været faldende for alle aldersgrupper undtagen de 60-64-årige, når vi taler mændene. For de 60-64-årige mænd er erhvervsfrekvensen faktisk steget en smule fra 1981 til i dag. Den stigende erhvervsfrekvens for de 60-64-årige hænger sammen med, at en 62-årig i dag er langt mere frisk, end tilfældet var i 1981. Den forventede middellevetid for en 62-årig mand er således steget med 4 år siden starten af 1980 erne. Den højere erhvervsfrekvens for de 60-64-årige mænd er dog ikke kommet af sig selv. Reformerne af blandt andet efterlønsordningen har spillet en rolle for denne gruppe. Erhvervsfrekvensen for de 60-64-årige mænd faldt fra 59,2% i 1981 til 41,8% i slutningen af erne, hvor den første efterlønsreform blev gennemført. Herefter vendte udvikling, og erhvervsfrekvensen begyndte at stige, så den i dag er på 62,8%, hvilket er højere end i 1981, jf. figur 3. Det er gået rigtigt stærkt gennem de seneste år Mænd over 60 år er mere erhvervsaktive i dag end i 1981 DANSK ERHVERV 3

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 mht. at hæve erhvervsfrekvensen for mænd i alderen 60-64 år, hvilket er en meget tydelig illustration af, at reformer virker. Figur 3 Tilbagetrækningsreformerne var nødvendige og de har virket 65 60 55 Erhvervsfrekvensen for mænd i alderen 60-64 år 50 45 40 Kilde: Danmarks Statistik Det er imidlertid alene mænd i aldersgruppen 60-64 år, som har haft en stigende erhvervsfrekvens sammenlignet med 1981, jf. figur 4. Mænd i alle andre aldersgrupper har haft en kraftigt faldende erhvervsfrekvens. Det voldsomste fald ses blandt de unge under 25 år. Her er erhvervsfrekvensen faldet med over 27%-point. Her er årsagen dog delvis af positiv karakter, da faldet i erhvervsfrekvensen til dels skyldes, at flere tager en længere uddannelse i dag end i starten af 1980 erne. Vi kigger nærmere på de unge i sidste afsnit af dette papir. De unge mænd har haft en voldsomt faldende erhvervsfrekvens Figur 4 Store fald i erhvervsfrekvensen blandt unge mænd 10 5 0-5 -10-15 -20 Ændring i mændenes erhvervsfrekvens i %-point fra 1981- -25-30 16-19 år 20-24 år25-29 år30-34 år35-39 år40-44 år45-49 år50-54 år 55-59 år60-64 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 4

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Mere økonomisk set bekymrende er det, at erhvervsfrekvensen for arbejdsmarkedets kernetropper i alderen 30-54 år er faldet med 8,1%-point, når vi taler mændene, jf. figur 5. Stort set alle mænd i aldersklassen 30-55 år var på arbejdsmarkedet i starten af 1980 erne det er ikke tilfældet i dag. Erhvervsfrekvensen er således faldet fra 94% for mænd i aldersklassen 30-54 år til nu 86%. Det svarer til, at antallet af erhvervsaktive mænd i alderen 30-54 år er faldet med 77.000 personer i forhold til starten af 1980 erne alene som følge af den faldende arbejdsmarkedsdeltagelse. Mænd i alderen 30-54 år er mindre aktive end tidligere vi har tabt 77.000 mænd Figur 5 Mænd i alderen 30-54 år er mindre aktive på arbejdsmarkedet end tidligere 95 94 93 92 91 90 89 88 87 86 85 Erhvervsfrekvens, mænd i aldersgruppen 30-54 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger De over 40-årige kvinder arbejder mere Erhvervsfrekvensen for kvinderne er, som nævnt, i dag stort set den samme, som den var i starten af 1980 erne men der er sket store forskydninger hen over perioden, jf. figur 2. Frem til midten af 1980 erne steg kvindernes erhvervsfrekvens, men der har siden været en faldende erhvervsfrekvens også for kvinder. Kvindernes erhvervsfrekvensen er faldet siden slutningen af 1980 erne Kigger vi på aldersgrupper, så er erhvervsfrekvensen for kvinder over 40 år generelt højere i dag, end den var i starten af 1980 erne. Særligt kvinder i aldersklassen 55-59 år har haft en massiv stigning i erhvervsfrekvensen. I 1981 var erhvervsfrekvensen for kvinder i denne aldersklasse på 55,5%, i dag er erhvervsfrekvensen på 78,6%. Den markante stigning i erhvervsfrekvensen for kvinder i alderen 55-59 skal ses i lyset af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i løbet af 1970 erne. En kvinde på 59 år i var 19 år i 1975 og for den generation af kvinder var det naturligt at være på arbejdsmarkedet. Omvendt fyldte en kvinde på 59 år i 1981, 20 år i 1942. I 1940 erne kom mange kvinder aldrig rigtigt ud på arbejdsmarkedet og det satte også sit præg på deres erhvervsfrekvens i starten af 1980 erne. Ældre kvinder er mere erhvervsaktive end tidligere nok et generationsspørgsmål DANSK ERHVERV 5

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Figur 6 Kvinder over 40 år er mere arbejdsmarkedsaktive nu end i 1981 30 20 10 Ændring i kvindernes erhvervsfrekvens i %-point fra 1981-0 -10-20 -30 16-19 år 20-24 år25-29 år30-34 år35-39 år40-44 år45-49 år50-54 år 55-59 år60-64 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Kigger vi på kvinder i de lidt yngre aldersklasser, så ses samme tendens til faldende erhvervsfrekvens, som kunne ses blandt mændene. For kvinder i alderen 30-34 år toppede erhvervsfrekvensen i slutningen af 1980 erne, hvor niveauet nåede op på 90,0%. I dag er niveauet faldet til 77,8%. Blandt de lidt yngre kvinder i alderen 25-29 år er erhvervsfrekvensen faktisk faldet endnu mere, her er erhvervsfrekvensen faldet fra 89,6% i til i dag kun at være på 70,6%. En del af faldet i erhvervsfrekvensen blandt de yngre kvinder skyldes, at flere er under uddannelse og der kan også være andre gode forklaringer, men faldet i erhvervsfrekvensen er markant. Havde erhvervsfrekvensen for de 25-34-årige kvinder været som i slutningen af 1980 erne, så ville arbejdsstyrken have været cirka 40.000 personer højere, end den faktisk er. De yngre kvinder har haft faldende erhvervsfrekvens Figur 7 Yngre kvinder er mindre aktive på arbejdsmarkedet end tidligere 95 90 85 80 75 70 Kvinder i alderen 25-29 år Kvinder i alderen 30-34 år Kvinder i alderen 35-39 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 6

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Selvom kvindernes erhvervsfrekvens er faldet mindre end mændenes, så har kvinder generelt en noget lavere erhvervsfrekvens end mænd. Det gælder for alle aldersgrupper undtagen for aldersgruppen 16-19 år, hvor kvinderne har 6,2%-point højere erhvervsfrekvens end mænd. At kvinder i alderen 30-34 har en erhvervsfrekvens, der er 6,2%-point lavere end mændene, er måske ikke så overraskende, givet at kvinderne er mere på barsel end mænd. Men at kvinder i alderen 50-60 år har en lavere erhvervsfrekvens end mændene, er der ikke nogen naturlig forklaring på. Baggrund spiller en rolle for erhvervsfrekvensen Når man kigger på udviklingen i erhvervsfrekvensen over tid, så giver det også mening at se på udviklingen i erhvervsfrekvensen opdelt på herkomst. Der er stor forskel på erhvervsfrekvensen for personer med dansk oprindelse og personer med ikke-vestlig baggrund. I var erhvervsfrekvensen for personer med dansk baggrund på 77,5%. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande havde til sammenligning en erhvervsfrekvens på henholdsvis 53,7% og 58,7%. Det er en meget stor forskel. Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande havde en lavere erhvervsfrekvens end personer med dansk oprindelse, men en højere erhvervsfrekvens end indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere med vestlig-baggrund havde en erhvervsfrekvens på 67,6%, mens den for deres efterkommere var på 69,5%. Kvinders erhvervsfrekvens er lavere end mændenes, og det kan ikke alt sammen forklares med barsel Indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande har en markant lavere erhvervsfrekvens end resten I perioden fra 1981 til er befolkningen samlet set steget med 358.115 personer i alderen 16-64 år men væksten i antallet af indbyggere har ikke været homogen. Der er således kommet 58.500 færre med dansk baggrund i den erhvervsaktive alder. I samme periode er antallet af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund steget med 294.400 personer. Der er også kommet flere indvandrere og efterkommere med vestlig baggrund siden 1981, her er antallet i aldersklassen 16-64 år steget med 122.200 personer. Indvandrere og efterkommere fylder mere i befolkningen Forskellene i erhvervsfrekvens gør, at erhvervsfrekvensen automatisk stiger, hvis der kommer en større andel med dansk baggrund i befolkningen, mens det modsatte gør sig gældende, hvis der er en stigende andel med ikke-vestlig baggrund i den erhvervsaktive alder. Det er netop det sidste, som har gjort sig gældende. At indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har en så lav erhvervsfrekvens, som tilfældet er aktuelt, er der ikke nogen naturlov i. I starten af 1980 erne var erhvervsfrekvensen for denne befolkningsgruppe på over 70%. Så samtidig med at antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget, så er arbejdsmarkedsdeltagelsen faldet Ikke-vestlige indvandrere havde en meget højere erhvervsfrekvens for 35 år siden Det bemærkes i øvrigt, at erhvervsfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande også er markant lavere end erhvervsfrekvensen for personer med dansk baggrund. Vi ser Man ligner sine forældre DANSK ERHVERV 7

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 lidt samme tendens for indvandrere med vestlige baggrund erhvervsfrekvensen er tættere på ens forældres end på erhvervsfrekvensen for etniske danskere. Figur 8 Efterkommere ligner også deres forældre mht. erhvervsfrekvens 90 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Aldersgruppen 16-64 år Det er ikke alene indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, som har haft en faldende erhvervsfrekvens. Det gælder alle grupper men som det ses af figur 9, så har faldet i været størst for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Figur 9 Erhvervsfrekvensen er faldet for alle grupper 0-5 -10-15 -20-25 Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Ændring i erhvervsfrekvens, %-point. Fra 1981 til. Danmarks Statistik DANSK ERHVERV 8

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Som tidligere nævnt kan den faldende erhvervsfrekvens i hvert fald til dels forklares med, at flere er i uddannelsessystemet (se eventuelt afsnittet om de unge til sidst). Hvis vi fokuserer på kerne-arbejdstropperne, dvs. indbyggere i aldersklassen 30-54 så bliver det tydeliggjort. Som det ses af figur 10, så har erhvervsfrekvensen for indbyggere med dansk baggrund i aldersklassen 30-54 år faktisk været konstant. Det gælder også for de vestlige-indvandrere. Men det gælder ikke for indvandrere med ikke-vestlig baggrund, her er erhvervsfrekvensen faldet markant, når vi kigger på udviklingen fra 1981 til og fokuserer på de, som er i aldersklassen 30-54 år. 30-54 årige med dansk eller vestlig baggrund har samme erhvervsfrekvens i dag som i 1981 Figur 10 Erhvervsfrekvensen for kernearbejdsstyrken opdelt på etnisk baggrund 0-5 -10-15 Ændring i erhvervsfrekvens 1981-, aldersgruppen 30-54 år -20-25 Personer med dansk oprindelse Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Anm: Vi er her nød til at se bort fra efterkommere, da der ikke var mere end 38 efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 30-54 år i 1981, hvilket gør, at det bliver personspecifikke forhold som kommer til at dominere konklusionerne At erhvervsfrekvensen har været konstant for personer med dansk baggrund i alderen 30-54 år illustrerer tydeligt, at selvom der har været fokus på reformer, der kan udvide arbejdsstyrken, så har de ikke flyttet meget på arbejdsmarkedets primære trækheste. Når det er sagt, så er der dog alligevel store forskydninger, når man dykker ned i tallene. Reformerne har således ikke fået erhvervsfrekvensen til at stige Mænd med dansk baggrund i aldersklassen 30-54 år havde en erhvervsfrekvens på 94,5% i 1981 den er nu kun 88,6%. Omvendt er kvindernes erhvervsfrekvens steget fra 79,7% til 85,5%. Det er især de yngre mænds erhvervsfrekvens, som er faldet for mænd med dansk baggrund i aldersklassen 30-34 år er erhvervsfrekvensen faldet med 8%-point. Den er faktisk også faldet for kvinder i samme aldersklassen, men er til gengæld steget for de kvinder er ældre end 35 år. Mænd med dansk baggrund har faldende erhvervsfrekvens opvejes af at kvinderne har stigende DANSK ERHVERV 9

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 Figur 11 Mænd med etnisk dansk baggrunds erhvervsfrekvens er faldet kvindernes er steget 100 95 90 1981 85 80 75 70 Erhvervsfrekvensen for mænd, dansk baggrund, 30-54 år Erhvervsfrekvensen for kvinder, dansk baggrund, 30-54 år Kilde: Danmark Statistik Faldet i unges erhvervsfrekvens skyld ikke kun uddannelse Som nævnt tidligere, så er de unges erhvervsfrekvens faldet ganske meget over de seneste årtier. Figur 12 De unges erhvervsfrekvens er faldet markant 100 90 16-19 år 20-24 år 25-29 år 80 70 60 50 40 Kilde: Danmark Statistik En del af faldet i erhvervsfrekvensen skyldes, at flere unge er under uddannelse. Det er dog ikke hele forklaringen. Hvis vi zoomer ind på udviklingen siden, så er det DANSK ERHVERV 10

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 tydeligt, at der er tale om et fald i erhvervsfrekvensen, som skyldes mange forskellige forhold. Vi kan kun kigge på udviklingen korrigeret for uddannelse frem til. Kigger vi på antallet af danskere i alderen 16-29 år, så er det steget med 105.000 personer fra til, fra 900.700 personer til 1.005.700 personer. I samme periode er antallet af erhvervsaktive faldet med 24.500 personer, så antallet i dag er 622.700 personer. Det har betydet, at erhvervsfrekvensen er faldet fra 71,9% til 61,9% - et meget markant fald på kort tid. I samme periode er antallet af personer under uddannelse imidlertid steget med 101.700 personer hvis man er under uddannelse tæller man ikke på arbejdsmarkedet i statistikkerne, men man er jo ikke desto mindre aktiv alligevel. Det kan derfor give mening, at korrigere erhvervsfrekvensen for unge under uddannelse. Når man korrigerer for de unge under uddannelse, så bliver faldet i erhvervsfrekvensen knap så dramatisk. Så taler vi om et fald i erhvervsfrekvensen på 1,7%-point, jf. figur 13. Det er stadig et stort fald men det er trods alt mindre voldsomt. Uden dette fald i den korrigerede erhvervsfrekvens, så ville arbejdsstyrken eller antallet under uddannelse blandt de 16-29-årige være 17.100 personer højere. Der er således ingen tvivl om, at der er en særskilt udfordring knyttet til de unge men man skal altså holde sig for øje, at der for de flestes vedkommende er en god grund til, at de ikke er på arbejdsmarkedet de er i stedet under uddannelse. Figur 13 Erhvervsfrekvensen for 16-29 årige er faldet mindre, når man korrigerer for personer under uddannelse 95,0 90,0 85,0 80,0 75,0 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 Erhvervsfrekvens Korrigeret erhvervsfrekvens Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger DANSK ERHVERV 11

ARBEJDSMARKEDSDELTAGELSEN FALDER DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # 3 FEBRUAR 2017 OM DENNE UDGAVE Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder er 3 nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2017. Redaktionen er afsluttet den 1. februar 2017. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Steen Bocian på sbo@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6601. REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; cheføkonom Steen Bocian, cand. polit.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol, ph.d.-stip.; økonom Jens Uhrskov Hjarsbech, cand. polit.; direktionssekretær Lotte Holmstrup NOTER DANSK ERHVERV 12