Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin, sammenlignet med andre i beskæftigelse. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 28. oktober 2011 og stud.polit Sune Fold von Bülow Analysens hovedkonklusioner Blandt hyrevognschauffører fik4,8 pct. receptpligtig medicin mod diabetes (A10). Den tilsvarende andel for øvrige i beskæftigelse var 1,9 pct. Det gennemsnitlige medicinforbrug blandt hyrevognschauffører er på knap 1.900 kr. i perioden, hvilket ikke er væsentligt større end medicinforbruget for øvrige i beskæftigelse, som ligger på knap 1.800 kr. i gennemsnit. modtog i gennemsnit 7,6 ydelser hos den praktiserende læge i perioden, mens øvrige i beskæftigelse i gennemsnit modtog 8,3 ydelser. Omvendt modtog hyrevognschauffører i gennemsnit 2,2 ydelser hos speciallæger, sammenlignet med 1,6 ydelser for øvrige i beskæftigelse. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
AE har for Novo Nordisk udarbejdet en registerbaseret analyse, der belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Med henblik på at få et sammenligningsgrundlag laves analysen endvidere for alle øvrige i beskæftigelse. Helbredstilstanden belyses ud fra følgende variable/indikatorer: Andel med receptpligtig medicin af type A10 (Midler mod diabetes) Andel med receptpligtig medicin af type A10A (Insuliner og analoger) Andel med receptpligtig medicin af typen A10B (Midler til sænkning af blodsukker, ekskl. insuliner) Receptpligtigt medicinforbrug i året (opgjort i kr.) hos praktiserende læge i løbet af året hos speciallæger i løbet af året Boks 1. Datagrundlag og populationsafgrænsning Analyserne baseres på datagrundlaget for Finansministeriets Lovmodel. Dette datagrundlag indeholder en repræsentativ stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen og omfatter en række registre (fx medicinregister, sygesikringsregister, registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, befolkningsstatistik). I analysen afgrænses de ud fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik. Denne statistik udarbejdes årligt og belyser befolkningens arbejdsmarkedstilknytning ultimo november. I analysen afgrænses buschauffører på baggrund af Danmarks Statistiks arbejdsfunktionskode (DISCO). Konkret afgrænses buschauffører som personer med den 6-cifrede arbejdsfunktionskode: 832210. Arbejdsfunktionskoden knytter sig så vidt muligt til hovedbeskæftigelsen i november. Analysen for hyrevognschauffører laves for årene 2006-2008 under ét. Baggrunden for, at analysen for hyrevognschauffører baseres på en 3-års periode, er, at der sikres tilstrækkeligt med observationer til at udarbejde analysen. Med denne afgrænsning er der 4.164 hyrevognschauffører i den betragtede periode (1.388 i stikprøven). Det bemærkes, at helbredsindikatorerne vedrører hele kalenderåret, mens oplysningerne om arbejdsfunktion (så vidt muligt) vedrører ultimo november. Der er således ikke nødvendigvis fuldstændigt tidsmæssigt sammenfald mellem ansættelsesforholdet og ordinationen af diabetesmedicin. Medicinforbrug I løbet af årene 2006-2008 (set under ét) fik 4,8 pct. af hyrevognschaufførerne receptpligtig medicin mod diabetes (A10), jf. tabel 1. For øvrige i beskæftigelse var det til sammenligning 1,9 pct., der fik ordineret medicin mod diabetes. Det peger umiddelbart på, at forekomsten af diabetes er hyppigere blandt hyrevognschauffører end blandt andre i beskæftigelse. Denne overhyppighed blandt hyrevognschauffører kan primært henføres til medicinundergruppen midler til sænkning af blodsukker ekskl. insuliner (A10B). Blandt hyrevognschauffører er det 4,3 pct., der får denne medicin, mens det for øvrige i beskæftigelse er 1,3 pct. For medicinundergruppen Insuliner og analoger (A10A) er forskellen mindre udpræget, idet kun 1,8 pct. af hyrevognschaufførerne modtager denne type af medicin, mens forekomsten blandt øvrige er 0,8 pct 1. Det skal bemærkes at der knytter sig en vist usikkerhed til andelene blandt hyrevognschauffører dels på grund at det begrænsede antal chauffører, og delt på grund af den lave andel der modtager Insuliner og Analoger. 1 Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er tidsmæssigt sammenfald mellem beskæftigelsesperioden i 2008 (som fx hyrevognschauffør) og tidspunkterne for ordination af midler mod diabetes, herunder insuliner og analoger (A10A), jf. boks 1. 2
Tabel 1. Andel der får receptpligtig diabetesmedicin, opdelt på alder Midler mod diabetes (A10) Insuliner og analoger (A10A) Midler til sænkning af blodsukker ekskl. insuliner (A10B) Pct. Pct. Pct. Under 30 år 0,0 0,6 - - 0,0 0,2 30-39 år 1,5 1,1 - - 1,1 0,5 40-49 år 4,5 1,6 - - 3,5 1,0 50-59 år 9,2 3,1 - - 8,7 2,4 Over 59 år 5,4 5,1 - - 4,9 4,3 I alt 4,8 1,9 1,8 0,8 4,3 1,3 Der knytter sig en vis stikprøveusikkerhed til resultaterne. Insuliner og analoger(a10a) er ikke underopdelt på grund at meget få observationer. Som det fremgår af tabel 1, er der en generel tendens til, at andelen, der tager midler mod diabetes, stiger med alderen. Tabel 2 viser, at en større andel af mandlige hyrevognschauffører modtager midler mod diabetes sammenlignet med øvrige mænd i beskæftigelse (5,2 pct. mod 2,3 pct.). Da antallet af kvindelige hyrevognschauffører er forholdsvist lavt, er tallene for kvindelige murere behæftet med stor usikkerhed. Tabel 2. Andel der får receptpligtig diabetesmedicin, opdelt på køn Midler mod diabetes (A10) Insuliner og analoger (A10A) Midler til sænkning af blodsukker ekskl. insuliner (A10B) Pct. Pct. Pct. Mænd 5,5 2,3 - - 4,9 1,6 Kvinder 0,0 1,4 - - 0 1,0 I alt 4,8 1,9 1,8 0,8 4,3 1,3 Der knytter sig en vis stikprøveusikkerhed til resultaterne. Insuliner og analoger (A10A) er ikke underopdelt på grund af meget få observationer. Tabel 3 og tabel 4 viser det samlede gennemsnitlige medicinforbrug blandt hyrevognschauffører og øvrige, fordelt på henholdsvis alder og køn. Som det fremgår af tabel 3, er det gennemsnitlige medicinforbrug blandt hyrevognschauffører på knap 1.900 kr. i den betragtede periode, mens medicinforbruget for øvrige i beskæftigelse i gennemsnit er knap 1.800 kr. Det gennemsnitlige medicinforbrug er således næsten det samme for hyrevognschauffører og andre i beskæftigelse. 3
Tabel 3. Gennemsnitligt medicinforbrug blandt, fordelt på alder Under 30 år 962 1010 30-39 år 827 1368 40-49 år 1327 1663 50-59 år 2874 2374 Over 59 år 2770 3254 I alt 1859 1757 Anm: Medicinforbruget er opgjort som ekspeditionens samlede pris dvs. inkl. offentligt tilskud. Analysen er baseret på det årlige forbrug i perioden 2006-2008 (set under ét). Det gælder både for chauffører og øvrige i beskæftigelse. kr. Blandt de er det samlede gennemsnitlige medicinforbrug i store træk det samme for mænd og kvinder. Det gælder både for hyrevognschauffører og øvrige i beskæftigelse. Der skal igen tages forbehold for tallene for kvindelige hyrevognschauffører Tabel 4. Gennemsnitligt medicinforbrug blandt, fordelt på køn Mænd 1870 1788 Kvinder 1796 1731 I alt 1859 1757 Anm: Medicinforbruget er opgjort som ekspeditionens samlede pris dvs. inkl. offentligt tilskud. Analysen er baseret på det årlige forbrug i perioden 2006-2008 (set under ét). Det gælder både for chauffører og øvrige i beskæftigelse. kr. 4
Praktiserende læge samt speciallæge I sygesikringsregistreret foreligger der bl.a. oplysninger om, hvor mange ydelser den enkelte har modtaget hos praktiserende læge og hos speciallæge. Som det fremgår af tabel 5, modtog hyrevognschauffører i gennemsnit 7,6 ydelser hos den praktiserende læge i den betragtede periode, mens øvrige i beskæftigelse i gennemsnit modtog 8,3 ydelser. Samtidig viser tabellen, at det gennemsnitlige antal ydelser stiger med alderen blandt de. Selvom andelen, der får receptpligtig diabetesmedicin, er mere end dobbelt så stor for hyrevognschauffører, som den er for øvrige i beskæftigelse (jf. tabel 1), er det gennemsnitlige antal ydelser modtaget hos praktiserende læge ikke højere. Omvendt modtog hyrevognschauffører i den betragtede periode i gennemsnit 2,2 ydelser hos speciallæger, mens de øvrige i beskæftigelse modtog 1,6 ydelser i gennemsnit. Tabel 5. Gennemsnitligt antal ydelser hos læge blandt, fordelt på alder Praktiserende læge Speciallæge Under 30 år 5,0 7,7 1,8 1,2 30-39 år 7,4 8,1 1,9 1,5 40-49 år 6,7 7,6 2,1 1,6 50-59 år 8,9 8,8 3,0 1,8 Over 59 år 9,1 10,9 1,5 2,1 I alt 7,6 8,3 2,2 1,6 Blandt de modtager kvinder generelt flere ydelser end mænd både hos den praktiserende læge og ved speciallæge. Samtidig ses det også, at mandlige hyrevognschauffører generelt modtager flere ydelser end øvrige mænd i beskæftigelse, jf. tabel 6. Tabel 6. Gennemsnitligt antal ydelser hos læge blandt (2006-2008), fordelt på køn Praktiserende læge Speciallæge Mænd 6,9 6,1 2,1 1,1 Kvinder 12,5 10,7 2,6 2,1 I alt 7,6 8,3 2,2 1,6 5