Om at arbejde med mål. Odder 2015

Relaterede dokumenter
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Den læringsmålstyrede undervisning

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

OPSAMLINGSKURSUS - pædagogisk kompetenceforløb

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Sommeruni Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

Portfolio. Hvad er portfolio. Fire eksempler. Kompetencemål praktikmål - praktikerklæringer

1. Danskforløb om argumenterende tekster

Synlig læring TOR BE N R A HN KA RSTENSEN 1 0. AUGUST

De digitale læringsplatforme i praksis DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 6.0 DIGITALE LÆRINGSFORLØB

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

SPIL med tidsplan. Formål: Kernestof: Vejledning til opgaven:

Nye Fælles Mål i grundskolen - overgang til læringsmålstyret undervisning

Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Pædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Læreplan Identitet og medborgerskab

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Hvor ska` vi hen du?

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

HVAD ER SELV? Til forældre

Elevernes læring Kerneydelsen

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Workshop om læringsmål for undervisere i fagbevægelsen. 23.Maj 2017

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE VIA 18.SEPTEMBER 2017

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

Et tilbuds- og inspirationshæfte til. Forankring af synlig læring på skolerne Gladsaxes Kommunale Læringsagenter 2016/2017

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

Principper for evaluering på Beder Skole

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Bilag 2 Uddannelsesmappe - portfolio

Børne- og Ungepolitik

Et fagligt løft af folkeskolen

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

De gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

Guide til klasseobservationer

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Læringsmålstyret undervisning og betydningen af professionelle læringsfællesskaber

Hvorfor gør man det man gør?

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Godt i gang med Tegn på læring

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Tema Læring: Portfolio som metode

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Høng Skoles uddannelsesplan

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni Louise Falkenberg og Eva Rønn

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Transkript:

Om at arbejde med mål Odder 2015

At sætte mål (og forventninger) Tre betingelser: 1. Folk skal føle en personlig forpligtelse for målet 2. De skal tro på at målet kan nås 3. Målet skal være så specifikt, at det kan konstateres, når det er nået Med udgangspunkt heri fungerer målfastsættelse ved, at der skabes en uoverensstemmelse imellem den nuværende situation og en attraktiv fremtidig situation Robinson 2014

Videnskløften vi bliver nysgerrige, når vi kan se (a) både en videnskløft, der er relevant for os, og (b) de midler, der skal til for at lukke den. At have en forudgående viden vækker paradoksalt nok et ønske om at erhverve sig mere viden. Denne effekt er stærk, hvis den nye viden kan erhverves på kort sigt og med relativt få omkostninger Hattie og Yates 2014

Motivation Motivation består både af kognitioner (hvad eleven tænker, hvilke mål de har, og hvilke forventninger de har til egen læring), emotioner eller følelser (interesse, engagement, glæde ved arbejdet eller angst for at mislykkes) og adfærd (koncentration, opmærksomhed, indsats udholdenhed og valg). Skaalvik og Skaalvik 2015

Læringsmål, hvorfor? Elevernes læring fremmes af læringsmål som eleverne i fællesskab og sammen med læreren tager på sig og engagerer sig i at nå er grundlaget for lærerens feedback på elevens læringsresultater inviterer eleverne ind i medbestemmelse om, hvordan målene bedst kan nås involverer eleverne i evaluering af, om målene er nået formuleres på forskellige niveauer af målopfyldelse, som giver passende udfordringer for alle elever (Leon Dalgas 2015)

Differentiering og niveauer Omsætning af fælles læringsmål til forskellige niveauer af målopfyldelse: giver mulighed for at skabe progression i alle elevers læring giver mulighed for at differentiere (flere veje) giver læreren mulighed for at give tydelig feedback undervejs i processen understøtter elevens indsigt i egen læring og læreproces (Leon Dalgas 2015)

Eksempel på niveauer Eleven kan forklare brug af principper for inddeling EeE af historien til at få et historisk overblik Eleven kan forklare brug af principper for inddeling EeE af historien til at få et historisk overblik Udtømmende niveau (Forståelse) Eleven kan give eksempler på at brud EeE og kontinuitet anvendes til inddeling Minimalt acceptabelt (Viden) Eleven kan anvende principper for inddeling EeE af historien til at få et historisk overblik Det, de fleste når (Anvendelse) Leon Dalgas 2015

Blooms taksonomi ny udgave

Hvorfor taksonomier En veludformet og korrekt anvendt taksonomi kan:..vise elever på begynderstadiet, hvordan man kan komme i gang med en side eller foretage en handling. Den kan hjælpe øvede elever med at tage det næste skridt til at kunne mestre en kompetence. Den kan hjælpe elever på ekspertstadiet med at reflektere over, hvorfor de er så gode til det, de kan og hvordan de kan hjælpe andre. Nottingham 2015

Rubrics Rubrics kan generelt beskrives som et kriteriebaseret redskab til at udføre valid og pålidelig vurdering af elevprodukter En rubric består primært af to elementer: et sæt vurderingskriterier og et sæt tegn på målopnåelse Fjørtoft 2015

Hvad kan rubrics Rubrics kan bidrage til: planlægning af læringsforløb på en strømlinet måde lette vurderingen af større opgaver Fastlæggelse af kriterier for elevens selvvurdering identificere hvad elever skal gøre, for at forbedre deres præstation vise elevers fremgang over tid specifik information, som kan deles med forældre Tydeliggørelse af kriterier, som ligger til grund for vurdering og karaktergivning Fiderer 1999

Rubric (mundtlig præsentation)

Rubric (tal og brøker)

Evaluering: Elevens portfolio

Tjeklister Tjeklisten kan laves af læreren eller i samarbejde med eleverne Kopieres og hænges op i klassen eller ligger ved siden af eleverne, når de arbejder Konsulteres løbende

Målcirkel Eleven koder de forskellige cirkler rød, gul og grøn, hvor: Grøn = Jeg kan Gul = Jeg kan næsten Rød = Jeg skal arbejde med

Målbarometer Eleven udfylder barometret med henblik på: 1. Synliggørelse af udgangspunkt 2. Sikre løbende feedback (eleven farver løbende sine fremskridt) 3. Tydeliggørelse af slutmål (som er dynamiske)

Spørgsmål Hvilke rutiner, skal vi have for understøttelse af og opfølgning på mål for elevens læring? Hvordan sikrer vi kontinuitet og forankring? Hvordan sørger vi for, at de fornødne ressourcer er til stede der, hvor der er brug for dem (viden, værktøjer og tid)?

Summeøvelse Hvilke rutiner, skal vi have for understøttelse af og opfølgning på mål for elevens læring? Hvordan sikrer vi kontinuitet og forankring? Hvordan sørger vi for, at de fornødne ressourcer er til stede der, hvor der er brug for dem (viden, værktøjer og tid)?