Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk



Relaterede dokumenter
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion set i et dilemmaperspektiv

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Den inkluderende skole i Danmark Et indsatsområde i alle kommuner Susan Tetler

Integration, rummelighed og inklusion Hvad bliver det næste?

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Byggesten til en god inkluderende praksis

Pædagogiske vilkår for elever i komplicerede læringssituationer

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

Efter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April Sønderborg kommune.

Organisering af LP-modellen

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Strategi for inklusion. - for børne- og ungeområdet i gribskov kommune

Idræt fra at lave noget til at lære noget

INKLUSION OG EKSKLUSION

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Inklusionsstrategi

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Nærmere beskrivelse af CEMELI, Ph.D. projektets indhold og effekten af indsatsen

Politik for inkluderende læringsmiljøer

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

Politik for inkluderende læringsmiljøer

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Børn og Unge i Furesø Kommune

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Favrskov læring for alle

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni Indhold. Udfordring

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen

Bakkeskolens strategi, status og handleplan for inklusion.

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

INKLUSIONS- KOORDINATOR

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Børne- og familiepolitikken

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Kære kommunalbestyrelse

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Med venlig hilsen Elisabeth Sørensen (Autisme foreningen Randers) og Nete Ankerstjerne (skolebestyrelsesformand på Firkløverskolen)

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Holdningsnotat - Folkeskolen

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Læringsmå l i pråksis

Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Kompetenceudviklingsstrategi

Lundehusskolens Værdigrundlag

Transkript:

Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1

Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk diskurs Individ Kollektiv Pragmatisk diskurs Økonomisk diskurs Virkelig verden

Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er i Danmark blevet et politisk besluttet anliggende Vi er færdige med at diskutere hvorvidt inklusion Snarere handler det nu om hvordan inklusion Men vigtigt stadig også at drøfte hvorfor inklusion Og hvordan vi så forstår inklusion 3

To forståelser af opgaven Forstås opgaven som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? = et traditionelt (specialpædagogisk) individfokus / tilpasningstænkning = ambition om at udvikle evidensbaserede specialpædagogiske metoder = single loop lärande Eller forstås opgaven som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? = et miljørelateret (inklusionspædagogisk) fællesskabsfokus / diversitetstænkning = ambition om at udvikle almenpædagogiske metoder og strategier med integrerede specialpædagogiske elementer = double loop lärande Susan Tetler, DPU, AU 4

Et ændret syn på... elevers komplicerede læringssituationer Fra at se problemet forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Individperspektiv Til at se problemet som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale Systemisk perspektiv 5

Inklusionsberedskab på flere niveauer På et nationalt niveau Understøttende indsatser (bl.a. kunskap om, hvad der virker) På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Samarbejde mellem forvaltning, skoleledere og PPR (elevhälsateam) På et institutionsniveau Udvikling af en inkluderende læringskultur og valg af strategier Skoleledelsen og ressourcepersoner (interne og eksterne) I det enkelte læringsgemenskap Udvikling af en inkluderende didaktisk tænkning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteams samarbejdskompetencer I forhold til det enkelte barn Forpligtende skole/hjem samarbejde om elevplanen 6

Inklusionsberedskab på nationalt niveau Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning Helhedsorienteret indsats [Rammer] Lovgivning Implementering Inklusionsudviklingen (task force) Viden om, hvad der virker Praksis/Videnspanel og netværk Udviklings og forskningsprojekter Inspirationsmateriale Bred støtte Holdningskampagner Dimension i de pædagogiske uddannelser Læreruddannelsen 7

Eksempler på overordnede temaer for vidensudvikling Udvikling af kommunernes målrettede arbejde med inklusion Elevperspektiver og udvikling Inkluderende pædagogik Kvalitet i specialundervisning 8

Arbejdsgrupper i 2013 2014 Arbejdsgrupper i Praksis og Videnspanelet Forældresamarbejde Samarbejdet om inkluderende pædagogik Nationalt ph.d. netværk Ph.d. projekter med inklusion som omdrejningspunkt Indsamling af eksisterende viden via netværksaktører Forældresamarbejde (elevplanen som omdrejningspunkt) Samarbejdet om inkluderende pædagogik (teamsamarbejde og ressourcepersoner) Særlige undervisningsmæssige behov (viden til almindelige skoler) Det fysiske rum og artefakters betydning for inklusion 9

Ressourcecenter for Folkeskolen Etableres gennem udvidelse af det nationale ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning Der skabes bedre overblik over viden på folkeskoleområdet. Forskningskortlægninger og synteser Ekspertgruppe i klasseledelse og ro En række forskningskortlægninger inden for inklusion og specialundervisning Der udvikles ny viden, hvor der er behov. Udvikling af fagene Elevinddragelsesprojektet Følgeforskningsprogram for reform af folkeskolen Inspirationsprogram om længere og varierede skoledage Inklusionsprojekter Der skabes rum for formidling og anvendeliggørelse af viden. Eksemplariske lærings og udviklingsforløb www.inklusionsudvikling.dk/uvd Konferencer, videoer, praksisrettede publikationer og meget mere Læringskonsulenterne Vidensportalen

Kommende viden om inklusion (forventet) 2014 Forskningskortlægning om elever med særlige behovs trivsel og selvværd Kortlægning af viden inden for fagprofessionelt samarbejde og elever med særlige behovs læringssituationer Kortlægning af viden om forældresamarbejde med fokus på inklusion Rapport om kvalitet på specialskoler 2. rapport om kommunernes omstilling til øget inklusion Første rapport om Inklusionspanelet 10.000 elevers oplevelser med inklusion 2015 Evaluering af opkvalificeringsforløb med fokus på inklusion Evaluering af mestringsforløb/selvregistreringsforløb Udviklingsprojekt om elevers roller i inkluderende læringsmiljøer Udviklingsprojekt om inklusion i fagundervisningen Udviklingsprojekt om målrettet inddragelse med forældreressourcer Udviklingsprojekt om fagprofessionelt samarbejde med fokus på inklusion

Et inklusionsberedskab på institutionelt niveau En inkluderende institutionskultur (værdigrundlag) Ændrede forståelser af børns vanskeligheder Differentiering som kultur ikke som metode Opmærksomhed på ressourcer/ potentialer og mulige bidrag Institutionens ledelse af inkluderende processer (strategier) Mangfoldighed i kompetencer i spil Arbejdsdeling Gemensamt sprog Prioriterede valg af strategier og metoder Ressourcecentret som distributør af viden Bred vifte af (special)pædagogiske og didaktiske kompetencer 12

Et inklusionsberedskab i lärmiljöet En inkluderende pædagogik i det lärande gemenskap Social inklusion Differentieret undervisning / fokus på det faglige www.inklusionsudvikling.dk/uvd Inkluderende klasse og læringsledelse Viden om, hvor og hvem man kan hente råd og sparring fra Interne ressourcepersoner Eksterne ressourcepersoner Metoder, redskaber og procedurer Arbetslagets samlede inklusionskompetencer og samarbejde 13

Byggesten til god inkluderende praksis Et relationelt/kontekstuelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer Opbygning af et positivt selvbillede Stilladsering / nærmeste udviklingszone Fælles situationsdefinition / mestring af sociale situationer At integrere støtte i læringsfællesskabets aktiviteter Elever som modeller for hinanden / peer support Bredt tænkte kollegialt konsultative funktioner / sparring Rum og nicher for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser Fra andenregulering til selvregulering Elevplaner (som grundlag for pædagogisk praksis) At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid Brug af feed forward og feed back Forstærkning og respons At udnytte IKT ens varierede muligheder 14

Afgørende pointer Eleven I sin kontekst Systemisk tænkt Inklusionsberedskab på flere niveauer Problemidentifikation OG pædagogisk/didaktisk problemløsning En mangfoldighed af strategier, metoder og redskaber Elevmedinddragelse 15

Et grundlæggende dilemma Risikoen for at sætte en stigmatiseringsproces i gang, når særligt tilrettelagte (kompensatoriske) indsatser sættes i værk OG Risikoen for at usynliggøre at nogle børn har særlige behov og altid vil have det, uanset hvor ideelle vilkårene er i den almene virksomhed 16

Frågor til diskussion Kundskabsbehov om inklusion er uppdraget Hvilken form for ny kundskab om inklusion har DU størst behov for i din professionelle funktion? Hvilken form for kundskab om inklusion efterfrågas af DE PRAKTIKERE, som du skal samarbejde med og/eller verka för? Hvordan implementere i den pedagogiska verksamheten den kundskab om inklusion, som vi redan har? Specialpedagogikkens roll i en inkluderande undervisningsmiljö Hur ser du din roll i en inkluderande undervisningsmiljö Et inkluderande beredskab i et systemisk perspektiv Ger det mening at tænke i perspektiv af et inkluderande beredskap på olika nivåer, som samverkar? 17