Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet nogen uddybning af forholde på hver enkelt skole, men udelukkende i det overordnede billede. Rapporten er opbygget som en opfølgning på strategiens mål og indhold. Rapporten omfatter ikke børn, der er plejeanbragt uden for Stevns Kommune og den omfatter stort set ikke dagpasningsområdet. Mål for inklusion i Stevns Kommune: 1. Høj trivsel og faglighed i inkluderende fællesskaber 2. Uddannelse til alle (95 % målsætningen gælder også børn med særlige behov) 3. I forhold til 2011 skal 22 børn færre gå i skole adskilt fra almenområdet ultimo 2015 Trivsel og faglighed Børn i særlige tilbud i Stevns Kommune er omfattet af de samme undersøgelser om elevernes trivsel, som alle andre børn. Der har ikke været foretaget særskilte, tværgående målinger af elevernes trivsel i kommunes specialtilbud, men de enkelte skoler har pligt til at sikre elevernes trivsel i skolen. I forhold til det generelle inklusionsarbejde, er det en stor udfordring at sikre trivslen for både de børn, som kan være udsatte i forhold eventuel eksklusion, men i høj grad også for de børn som skal indgå i fællesskaber med børn, som ikke besidder de almindelige sociale færdigheder eller normer. I de senere år har skolerne øget andelen af elever i specialtilbuddene, som gennemfører nationale tests og går til afgangsprøver i et eller flere fag. Desuden modtager hovedparten af eleverne nu undervisning i den fulde fagrække. Tidligere har vi ikke i alle specialtilbud kunnet tilbyde undervisning i andet end kernefagene dansk, matematik og engelsk. Nogle elever fritages dog fortsat for enkelte fag og i Ungdomsdagskolen undervises efter gældende lovgivning formelt kun i dansk, matematik og engelsk, men udgangspunktet er generelt den fulde fagrække og at de går til såvel nationale test som afgangsprøver. I de seneste to skoleår, har mere end 100 elever fra special- og almenområdet gennemgået det særlige læse- og skrivekompetenceforløb. Forløbet, som for eleverne udgør fem uger med specialuddannede lærere og tilegnelsen af forskellige it-værktøjer, har løftet de allerfleste af elverne markant fagligt og har ikke mindst motiveret dem til at læse. Der næppe tvivl om, at dette særlige tilbud i Stevnsskolerne er en medvirkende faktor i inklusionsarbejdet, ikke mindst for de elever som med den hjælp de har fået her, kan trives langt bedre i det almene miljø og følge den almindelige undervisning. Der bliver ultimo 2014 lavet en særskilt evaluering af disse forløb, som planlægges at fortsætte i 2015. Uddannelse til alle (95%-målsætningen) Et af argumenterne mod at eksludere børn fra almenområdet, er at erfaringer og forskning viser, at elever i særlige tilbud langt sjældnere end andre unge, gennemfører en uddannelse efter grundskolen.. Men uanset hvor gode vi bliver til at inkludere børn med særlige behov, så vil der formentlig altid være nogle elever, der bedst kan undervises i særlige tilbud. Og for disse børn er det meget, meget væsentligt at vi arbejder med et uddannelsesmæssigt sigte og at vi for nogle arbejde mod inklusion, måske ikke i folkeskolen, men så i ordinære ungdomsuddannelser og/eller der ordinære arbejdsmarked. Det er inklusion for disse børn. Hensigten med et mål for UTA i inklusionsindsatsen er således at fastholde fokus på det uddannelsesmæssige sigte hos både børn og voksne i specialområdet. Det skyldes blandt andet et lavere forventningsniveau hos både børn og voksne. Det er derfor ekstra væsentligt, at der for børn i særlige tilbud gøres meget ud af
at tale om - og handle ud fra - at den unge når de forlader grundskolen har de bedst mulige forudsætninger og en plan for sit fortsatte uddannelsesforløb. Stevns Kommunes uddannelsesvejledning, organiseret i UUV - Køge Bugt, har ansvaret for udarbejdelse af uddannelsesplaner for alle elever i specialtilbuddene. Samarbejdet mellem vores specialtilbud og UUV er meget velfungerende. UUV har til denne rapportering udarbejdet en status for specialeleverne fra Stevns Kommune. Langt den overvejende del af specialklasseleverne kommer over tid videre til ungdomsuddannelserne, men det kræver tid og håndholdt vejledning og koordinering samt mulighed for meget individuelle løsninger. UUV s oplevelse er, at hvis vi ikke "når" forældrene i grundskolen, har vi efterfølgende en meget stor udfordring, med efterfølgende at "nå" de unge uddannelsesmæssigt. For de 35 elever, som forlod 9. eller 10. klasse i 2014 fra et af Stevns Kommunes specialtilbud, ser deres nuværende skolegang således ud: STU 3 Efterskole 10. kl 6 10. kl UDS 6 10. kl ord 4 10. kl H 3 Handelsskole 1 Produktionsskole 6 Slagteriskole 1 Teknisk skole 2 udredning/vejled 3 total 35 Som det fremgår, er en meget stor del i 10. klasse. Det skal blandt andet ses som udtryk for at eleverne i specialtilbuddene generelt har et faglige efterslæb, som søges helt eller delvist indhentet med et 10. skoleår. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de unge også efter det 10. skoleår er motiverede for fortsat uddannelse, at de er rustet bedst muligt og at de vejledes til den rigtige uddannelse for dem. Færre børn i særlige tilbud Antallet af børn i særlige tilbud har ligget ret konstant i årene 2010-2014. Det er således først ved indgangen til 2014 lykkedes at nedbringe det samlede antal fra cirka 150 til 144. Der er imidlertid sket ret store, underliggende forskydninger. Der er således et fald fra 25 til 18 elever, som køres til specialtilbud uden for Stevns Kommune. I forhold til inklusionen, er der således meget stor forskel på, om man som elev er tilknyttet en specialklasse på en af kommunens folkeskoler (og for eksempel deltager i almenklassernes undervisning i idræt, madkundskab eller billedkunst) og går i almen SFO efter skole, eller om man som elev køres i taxi til specialskole i Ringsted eller Næstved og ikke kan nå hjem til lokalområdets fritidsaktiviteter osv. Der vedlægges bilag som viser en komplet oversigt over eleverne i specialtilbud i årene 2010-14 (aug). Det lavere antal elever i specialtilbud uden for kommunen afspejler det forhold, at Stevns kommunes egne tilbud gennem årene er blevet omdannet til at omfatte børn meget med større vanskeligheder end tidligere og der er blevet oprettet en helt særlig klasse for autister. Autister med svære udviklingsforstyrrelser, har tidligere været henvist til skoler i Slagelse eller Greve. 2
Omlægningen har betydet, at udgifterne til skoletilbud uden for Stevns Kommune er faldet fra cirka 6,5 mio. kr. årligt i årene 2010-12 til forventet 3,9 mio. kr. i 2014 (kun udgiften til undervisning ikke SFO, behandling og transport). Transportudgiften er tilsvarende faldet fra cirka 1,5 mio. kr..til 0,9 mio. kr. Antallet af elever i Stevns Kommunes egne tilbud har samlet set ligget ret konstant på 125-131 børn i årene 2010-14. Ved opgørelse i september 2014 udgør det forventede årsgennemsnit af elever at blive 126. Det antal skal bringes ned længere ned i løbet af de kommende år. Der er konkrete, igangværende planer om udslusning af op til 5 børn fra dagskolen i løbet af indeværende skoleår, men desværre vil der erfaringsmæssigt også være behov for indskrivning af nye børn og unge i løbet af skoleåret, specielt til Ungdomsdagskolen. Det må derfor anses for at være uden for mulighederne, at nå målet for reduktionen allerede i løbet af 2015, sådan som det ellers har været målet. Det skyldes flere forhold. Men generelt for inklusionsarbejdet, må det konstateres at arbejdet med skolestrukturen i Stevns Kommune, med afviklingen af de tre små afdelinger i 2011-13, lockouten i 2013 og efterfølgende implementeringen af skolereformen i 2013-14, i nogen grad har sat dagsordenen for skolernes og forvaltningens arbejde i de seneste to år. Dertil kommer, at de strukturelle og ledelsesmæssige udfordringer i Center Familie, hvor PPR hører til, også har betydet, at det systematiske, strategiske arbejde omkring inklusionen, ikke har været gennemført hensigtsmæssigt, på trods af den række konkrete, vellykkede inklusionssager hvor PPR har spillet en betydelig rolle. Den største inklusionsmæssige succes i Stevns Kommune i de senere år har været omlægningen af fritidstilbuddet for elever fra specialtilbuddene, således at de fleste fra og med 4. klasse i skoleårene siden skoleåret 2011/12, har været inkluderet (med støtte) i de almene fritidstilbud. Desværre har denne ordning for en stor del af børnene (dem fra Dagskolen) ikke kunnet fortsætte som følge af skolereformens længere skoledag. Der vil i stedet blive skabt andre veje til inklusion og tættere tilknytning til almenområdet på anden måde, men det vil ikke blive uddybet nærmere her og nogle af de ændringer der overvejes vil kræve politisk stillingtagen. Antallet af elever i specialtilbud kan tælles. Det som imidlertid er langt sværere at opgøre, er i hvilket omfang eleverne i de specialklasser, som ligger på de almene skoler er delvist integreret i enkeltfag, i frikvarterer og i kammeratskabet generelt. Det generelle indtryk, er at skolerne lægger stor vægt på denne del, men at arbejdet vanskeliggøres af knappe ressourcer til for eksempel at ledsage specialelever i en indkøringsfase, hvor de skal afprøve det almene skolemiljø. Oversigt over indsatser Nedenfor gøres kort status for de indsatser, der indgår i inklusionsstrategien. Som det fremgår, er nogle indsatser ikke sat i gang i videre omfang, mens andre - også nye - tiltag er gennemført. Der blev udpeget fire, overordnede indsatsområder: Uddannelse, kommunikation, organisation og ledelse samt økonomi. Når der nedenfor er nævnt en række ting, som ikke er gjort er det for at følge meget direkte op på de konkrete indsatser, som blev indskrevet i inklusionsstrategien. Uddannelse Der har været gennemført inklusionsuddannelse for 30 lærere. Et efterfølgende, tilsvarende hold måtte aflyses efter leverandørsvigt og der er endnu ikke planlagt et nyt forløb. Men der er afsat midler til det og et forsat uddannelsesforløb vil blive indarbejdet i den samlede kompetenceudviklingsplan for skoleområdet. 3
Der drives et AKT-netværk på tværs af skolerne. Der udestår en systematisk, ledelsesmæssig involvering heri. Der har ikke været afholdt yderligere arrangementer, men der planlægges fælles uddannelses- og temadag for PPR, AKT-lærer med flere i efteråret 2014. Kommunikation Der er ikke foretaget opdatering af oversigten fra 2012 Videndelingsplatformen er nu valgt og er under implementering, den skal bruges til såvel undervisningsforløb som til andre forløb på skolerne Afdækningen af personaleressourcerne på området sker i et vist omfang i forbindelse med udarbejdelsen af kompetenceudviklingsplanen Der er nu udarbejdet handleguides og brobygningsskemaer, der dækker alle områder 0-18 år Der har ikke været gennemført involvering af brede forældrekredse i inklusionsindsatsen Organisation og ledelse Distriktsarbejdet kører fortsat og med virkelig god respons fra skoler og institutioner, men i forbindelse med den store udskiftning i gruppen af socialrådgivere udestår p.t. en forventningsafstemning og trimning af bemandingen mv. Samarbejdet generelt mellem Center Familie (herunder PPR) og skoler og institutioner er under omlægning kva den igangværende proces. Der vil blive omlagt til en mere distriktsmæssig opdeling således at skolerne i de fleste sager og spørgsmål vil skulle samarbejde med kendte og færre fagpersoner end tidligere. Der er desuden igangsat en trimning af de fælles processer, dokumentation mv. og opfølgningen sker nu på leder- og chefniveau. Der er fra indeværende skoleår etableret et fast brobygning mellem Dagskolen og de almene folkeskoler, ved at tre medarbejdere fra Dagskolen hver arbejder en dag om ugen på de almene skoler. Det forventes at øge mulighederne for tilbageslusning af elever fra Dagskolen på en måde, som sikrer at inklusionen af den pågældende elev bliver vedvarende. Det forventes desuden at medarbejderne fra Dagskolen kan bidrage med nyttige erfaringer og viden til de almene skolers personale. Økonomi Hver skole råder over midler til inklusion (enkeltstøtte) i et omfang svarende til cirka 60 ugentlige undervisningslektioner. Skolerne anvender midler til at understøtte inklusionen af elever, som har faglige og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Skolerne giver alle udtryk for at midlerne er knappe og man ønsker sig flere midler til denne opgave. Der findes en pulje til udslusning på cirka 0,1 mio. kr. Midlerne anvendes til at etablere et minimum af støtte ved udslusning og vi har brug for flere midler for at kunne sætte gang i flere og mere succesfulde udslusningsforløb. Børneudvalget tager ultimo september stilling til om der skal tilføres ekstra midler (fra lukning af bustilbud i dagpasning). Der er endnu ikke udviklet en model for decentralisering af økonomien på området for den vidtgående specialundervisning. Det har blandt andet afventet den nye ressourcetildeling på almenområdet og implementering af såvel struktur som reform. 4
Konklusion Det må konstateres, at inklusionsarbejdet ikke har fået det fokus, som det har været intentionen siden vedtagelsen af inklusionsstrategien i 2012. Resultaterne er ikke tilfredsstillende helt overordnet set, selv om der både har været en betydelig inklusion i fritidsdelen og selv om det er lykkes at reducere antallet af børn, der køres helt ud af kommunen markant. Indtrykket er, at vi er specielt udfordret for så vidt angår elever med dybe sociale og følelsesmæssige problemer elever med forskellige former for autisme eller ADHD. Det har vist sig meget vanskeligt at undgå at flytte børn med disse problemstillinger til specialtilbud. Fremadrettet må der peges på specielt tre områder, som skal bidrage til en højere grad af inklusion på kort sigt på skoleområdet: 1. Styrkelse af almenområdets kapacitet, blandt andet med hjælp fra eksisterende kompetencer og ressourcer i PPR/behandlergruppen (Center Familie) men også ved efteruddannelse og udvikling af lærere og pædagoger i skolerne 2. Flere midler til udslusning, der skal understøtte det fortsatte ledelsesmæssige fokus på inklusion af ikke mindst elever fra Dagskolen 3. Indførelse af en økonomi- og ressourcemodel, der gør det både attraktivt og fleksibelt at flytte ressourcer (personale) og opgaver (elever) frem og tilbage mellem almen og specialområde, i sidste ende således at de midlerne hovedsagligt anvendes i et blandt andet ved hjælp af disse midler stærkere alment område På længere sigt vil den planlagte omorganisering af Center Familie og indførelse af nye, evidensbaserede metoder i familiearbejdet være medvirkende til bedre inklusionsresultater, primært i forhold til børn og unge med sociale- og følelsesmæssige problemer. Men ovenpå strukturændringerne, lockouten og skolereformen, må det generelt siges, at inklusionen igen simpelthen trænger til fokus. Den nuværende strategi indeholder i sig selv stort set de rigtige elementer, men der udstår udfærdigelsen af en egentlig handleplan. En sådan handleplan vil forvaltning og skoleledere kunne udarbejde til primo 2015 meget gerne på baggrund af politiske drøftelser og tilkendegivelser i forhold til inklusionen. 5