Teknik og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 70359 Brevid. 1231754 Ref. LOPL Dir. tlf. 46 31 35 83 lonep@roskilde.dk Behandling af indkomne høringssvar til lokalplan 538, Dyrskuepladsen og Den urbane zone, tillæg 7 til Kommuneplan 2009 samt tilhørende miljørapport 16. maj 2011 Sammenfatning I høringsperioden fra den 25. februar til den 1. maj 2011 er der indkommet i alt syv høringssvar og yderligere to høringssvar kort tid efter høringsperiodens udløb. Høringssvarene fordeler sig på to svar fra andre myndigheder, ét fra virksomhed beliggende inden for lokalplanområdet, ét fra Roskilde Festival, to fra idrætslivet samt tre høringssvar fra beboere i området. Endvidere har der været afholdt et borgermøde den 17. marts 2011 på Musicon, hvor der var 23 fremmødte deltagere, herunder repræsentanter for Roskilde Festival, Roskilde Idrætsunion og Roskilde Plantemiljø. De indkomne bemærkninger har samlet set givet anledning til en revurdering af en række formuleringer i lokalplanen, som dog ikke har karakter af væsentlige ændringer. Nedenfor er de indkomne høringssvar og borgermødet resumeret med forvaltningens vurdering af de fremsatte synspunkter. Høringssvar i deres fulde ordlyd og referat fra borgermødet er at finde på sagen. Indkomne høringssvar 1. Vejdirektoratet Vejdirektoratet har nedlagt veto i høringssvaret, idet der ikke er medtaget ny vejbyggelinje fra motorvejen i lokalplanen. Inden for vejbyggelinjen kan der kun opføres permanente anlæg med dispensation fra Vejdirektoratet. Endvidere vil der ved en fremtidig udvidelse af motorvejen betyde en væsentlig indskrænkning af parkeringsmulighederne. Vejdirektoratet ønsker, at det fremgår af lokalplanen, at der kan anvises alternative parkeringspladser, hvis der kommer et fremtidigt vejanlæg inden for vejbyggelinjen. Vejdirektoratet ønsker også medtaget bestemmelse om visuel afskærmning mod motorvejen. Dette er af hensyn til motorvejstrafikanterne, som ikke må forstyrres af biltrafik og anden færdsel på parkerings- og servicearealerne mellem Darupvej og motorvejen. Forvaltningen har været i dialog med Vejdirektoratet for at nå til enighed om ændringer til lokalplanen, så vetoet kunne ophæves. Under forløbet er Vejdirektoratet kommet med yderligere bemærkninger til vejbyggelinje fra Køgevej, flytning af tilslutning af Vor Frue Hovedgade til Køgevej, anvendelse til servicefunktioner på parkeringsarealer langs motorvej samt planlægning over Vejdirektoratets arealer nord for Darupvej. Vejdirektoratet har ønsket, at lokalplanafgrænsningen ændres så arealer omfattet af anlægslov for motorvejsudvidelsen udtages af lokalplanen. Vejdirektoratet ønsker endvidere, at det tydeligt fremgår af lokalplanen, at der ved anlæg indenfor vejbyggelinje og ved flytning af vejtilslutning skal indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet/vejmyndigheden og det skal det fremstå entydigt, at der skal være
Side2/6 beplantning langs motorvejen. Forvaltningen har indarbejdet de ønskede ændringer dels i redegørelsen dels i bestemmelserne samt indskrænket lokalplanområdet, indtegnet vejbyggelinjer og plantebælte langs motorvej i kortbilag. På den baggrund har Vejdirektoratet ophævet det fremsendte veto. 2. Banedanmark Banedanmark har fremsendt bemærkninger om, at flytning af trinbræt skal ske i dialog med Banedanmark, så snart ønsket er konkretiseret. Endvidere skal Banedanmark inddrages inden etablering af overløbsbassin i delområde D, som ligger i umiddelbar nærhed af jernbanen. Banedanmark ønsker herudover, at deres arealer ikke medtages, hverken som en del af lokalplanen eller som en del af kommuneplanrammen. Banedanmark argumenterer for, at det skyldes, at den mulige placering for trinbrættet ikke nødvendigvis ligger inden for det udpegede område. Forvaltningen har været i kontakt med Banedanmark for at udrede om indsigelsen er lig veto. Dette er ikke tilfældet, men de indsendte bemærkninger er udtryk for en principiel afstandtagen fra at planlægge for ikke konkretiserede projekter på Banedanmarks arealer. Forvaltningen har overfor Banedanmark argumenteret for vigtigheden af at kunne anvise en placering af et nyt trinbræt med bedre kobling til Dyrskuepladsen. Banedanmark har udvist forståelse for denne argumentation og vil ikke anfægte kommunens valg om at fastholde planlægningen over Banedanmarks arealer. Det skal dog bemærkes, at såfremt et fremtidigt trinbræt ikke kan placeres inden for det viste areal af anlægstekniske årsager, kan det betyde, at plangrundlaget ikke kan udnyttes. Dette må bero på en fremtidig konkret vurdering. I forhold til det nævnet overløbsbassin eksisterer dette allerede inden for delområdet. 3. Advokat Hans Rohde pva. Roskilde Plantemiljø Det er Roskilde Plantemiljøs synspunkt, at lokalplanlægningen afskærer en fortsat rentabel drift af virksomheden, som følge af at produktionsarealerne udlægges til offentlige formål og dermed adskilles fra salgsarealet. Roskilde Plantemiljø finder det uacceptabelt, at lokalplanen tilrettelægges med henblik på fremtidig ekspropriation. Dette blokerer for videreudvikling af virksomheden. Endvidere er det utilfredsstillende, at vejadgangen fra Poppelgårdsvej fjernes. Roskilde Plantemiljø argumenterer også for, at den indskrevne mulighed for at udvide havecenteret som butik med særligt pladskrævende varegrupper reelt ikke har nogen værdi for virksomheden. Roskilde Plantemiljø savner også en planlægningsmæssig begrundelse for flytning af idrætsarealer til virksomhedens arealer og foreslår, at delområde C udgår, så det ikke omfattes af bestemmelser om udendørs idrætsanlæg mv. Roskilde Plantemiljø udtrykker sin store utilfredshed med planprocessen, som anses for at foregå i et lukket miljø, hvor kun råstof- og festivalinteresser bliver hørt. Høringssvaret afrundes med, at advokaten vil forbeholde sig ret til at kræve erstatning for Roskilde Plantemiljøs tab på grund af lokalplanlægningen. Forvaltningen har under det indledende arbejde med lokalplanforslaget været i gentagende dialog med Roskilde Plantemiljø, hvor det ikke er lykkedes at nå til enighed om en løsning. Det er beklageligt, at forløbet opfattes utilfredsstillende, idet der har været lagt mange kræfter i at høre så mange parter som muligt, herunder også beboere, virksomheder, idræts- og kulturliv. Roskilde Festival og Roskilde Dyrskue har været væsentlige interessenter i forhold til lokalplanarbejdet, hvorfor der har været ført en særlig tæt dialog med disse parter. Nymølle (råstofindvinder) har derimod ikke været involveret i lokalplanarbejdet,
Side3/6 men alene i arbejdet for det samlede Råstof- og festivalområde. Det offentliggjorte lokalplanforslag afspejler et behov for at få udlagt arealer til offentlige formål i tilknytning til Dyrskuepladsen, som dels kan bruges under store arrangementer, dels kan benyttes til idrætsformål. Den planlægningsmæssige begrundelse her og nu er et stort pres på de indre og ydre arealer ved afholdelse af de meget pladskrævende arrangementer. På sigt vil den planlægningsmæssige begrundelse være behovet for at indtage arealerne til idrætsformål. Udlægget til offentlige formål skal give den sikkerhed for at kunne udnytte arealerne til de nævnte formål. Derfor anbefaler forvaltningen, at arealet ikke udtages af planlægningen. I forhold til Roskilde Plantemiljøs fortsatte drift, vurderer forvaltningen ud fra luftfotos og tilbagemeldinger fra brugere af området, at det foreslåede areal til brug for offentlige formål ikke har været anvendt til planteskoleproduktion under den nuværende ejer. Med de medtagne bestemmelser, hvor arealet overgår fra landzone til byzone og hvor der gives en ramme for særligt pladskrævende varegrupper, er det samlet set forvaltningens vurdering, at udviklingsmulighederne er forbedret og ikke forringet. Vedrørende erstatningskrav vil dette blive håndteret, såfremt byrådet ønsker at rejse en ekspropriationssag 4. Roskilde Festival Roskilde Festival har bemærkninger til lokalplanens definition af antal besøgende pr. arrangement. De påpeger, at festivalen ikke kan afholdes inden for rammen af 100.000 besøgende, hvis definitionen er det samlede antal besøgende i løbet af et arrangement. Roskilde Festival vurderer, at området dagligt rummer op til 125.000 besøgende for det samlede festivalområde. De foreslår, at der sker en omformulering lydende, at der 1-2 gange årligt kan afholdes arrangementer med op til 150.000 samtidigt besøgende, 5 arrangementer med op til 60.000 samtidigt besøgende og 8 med op til 20.000 samtidigt besøgende. Herudover foreslår de, at der fastsættes en ramme for længden på et arrangements afholdelse inden for hver kategori. Forvaltningen vurderer, at der er usikkerhed om definitionen af arrangementernes størrelse og besøgstal med de formuleringer, som indgår i det offentliggjorte lokalplanforslag. Festivalens forslag til omformuleringer er et godt bud på en mere entydig definition af besøgstallet. Ved at fastsætte to arrangementer på op til 150.000 samtidigt besøgende falder festivalen under denne kategori, og der er mulighed for, at endnu et arrangement kan finde sted. I det offentliggjorte lokalplanforslag er der sat en ramme på 4 arrangementer med indtil 60.000 besøgende. Da Roskilde Dyrskue med den foreslåede definition hører under denne kategori, med skønnet op til 40.000 samtidigt besøgende, synes det fornuftigt at hæve antallet til 5. I forhold til at fastsætte en længde på arrangementernes størrelse er det forvaltningens vurdering, at det kan blive en uhensigtsmæssig binding. Samtidig vurderer forvaltningen dog, at der vil ske en selvregulering af arrangementernes længde, idet området har brug for hvilepauser med retablering af græs mv. Endvidere skal der tages hensyn til de daglige brugere af området. Derfor anbefaler forvaltningen, at det indskrives at arrangementerne med op til 60.000 og 20.000 samtidigt besøgende som hovedregel kan vare op til 3 dage. For arrangementer op til 150.000 besøgende fastsættes ikke et loft for arrangementets længde. Forvaltningen foreslår konkret en omformulering i bestemmelserne vedrørende besøgstallet under 3.2
Side4/6 med en supplerende note, der beskriver hvordan antallet opgøres. Redegørelsesdelen tilrettes i overensstemmelse med bestemmelserne. 5. Roskilde Idrætsunion Formanden for Roskilde Idrætsunion udtrykker, at idrætslivet er klart tilhænger af at flytte Darup Idrætscenter til en mere central placering nær Køgevej. Imidlertid anses det udlagte areal i lokalplanen for at være for indeklemt og på en placering, hvor arrangementer på Dyrskuepladsen lejlighedsvis skal overtage pladsen. De påpeger endvidere, at tvist om erhvervelse af private arealer kan trække ud i mange år. Selve idéen om dobbeltudnyttelse af bygninger til både events og idrætsliv anses for mulig, hvorimod det anses for uforeneligt, at udendørs boldbaner skal anvendes til festival den ene dag og boldspil den næste. Roskilde Idrætsunion foreslår selv en placering af idrætsfaciliteterne på østsiden af Køgevej. Målet med at flytte Darup Idrætscenter til området skal dels ses som led i at få idrætslivet tættere på byen, dels som led i at opnå en synergieffekt mellem forskellige brugere af området. En adskilt placering af idrætslivet på den østlige side af Køgevej vil ikke leve op til visionen om at forene disse interesser inden for og i nær tilknytning til Den urbane zone i Råstof- og festivalområdet. Endvidere er arealerne øst for Køgevej dels udlagt til graveområde, dels benyttet af Teknisk Skole som produktionsarealer. Disse arealinteresser taler også imod en placering af et idrætsanlæg på østsiden af Køgevej. Derfor anbefaler forvaltningen at delområde C fastholdes til offentlige formål, som både kan rumme servicearealer til Dyrskuepladsen og idrætsfaciliteter på sigt. Når byrådet ønsker at igangsætte flytningen af idrætslivet fra Darup Idrætscenter til arealerne nær Køgevej, skal flytningen ses i sammenhæng med hele Råstof- og festivalområdets udvikling og idrætstilbud i Roskilde som helhed. Heri der fx indgå kan overvejelser om en mulig fremtidig udvidelsesmulighed syd for Poppelgårdsvej. Dette skal dog afvejes i forhold til afholdelse af de pladskrævende events. Detailplanlægningen af dette ligger ud i fremtiden og idrætslivet vil blive inddraget, når en flytning bliver aktuel. Forvaltningen anbefaler at udlæg til servicearealer og udendørs idrætsanlæg indenfor delområde C fastholdes som beskrevet i det offentliggjorte lokalplanforslag. 6. Roskilde Tennisklub Roskilde Tennisklub, som har til huse på Darup Idrætscenter, udtrykker frustration og bekymring for, at deres mulighed for en fremtidig placering i/nær Den urbane zone ikke indgår, samtidig med at der ikke er givet en garanti fra kommunens side om en fremtidig flytning til Himmelev. De ønsker større sikkerhed for, at klubben ikke bliver hjemløs, når udgravningen af Darup Idrætscenter igangsættes. Forvaltningen har været i dialog med Roskilde Tennisklub og udtrykt, at der ikke kan gives en skriftlig garanti for en flytning af tennisklubben til Himmelev, idet tidshorisonten for en flytning pt. ligger langt ud i fremtiden. Imidlertid erkender forvaltningen, at redegørelsesteksten i det offentliggjorte lokalplanforslag kan give det indtryk, at tennisklubben er afskåret fra at placere sig inden for lokalplanområdet. Bestemmelserne hindrer dog ikke, at mange forskellige idrætsgrene, herunder også tennis, kan indpasses i området. Forvaltningen foreslår en omformulering i redegørelsesdelen på side 13, så det fremgår, at det er et ønske, at tennisklubben flytter til Himmelev, men en placering indenfor lokalplanområdet også er en mulighed.
Side5/6 7. Grundejerforeningen Rønøs Allé Grundejerforeningen på Rønøs Allé har fremsendt ønske om, at beplantningsbæltet mellem Rønøs Allé og areal udlagt til offentlige formål øges fra 5 til 15 meter. I forhold til vejadgang til Rønøs Allé 38 /byggefeltet i delområde C ønsker de, at cyklister og gående kan benytte Rønøs Allé, hvorimod anden færdsel skal ske syd fra. Har endvidere ønske om, at der indsættes bevaringsbestemmelser for tre store træer, der står på delområde C, nær Rønøs Allé. Et beplantningsbælte på 15 meters bredde vil betyde optagelse af et areal på yderligere 2000 m 2 inden for et område, hvor der er rift om pladsen. Målet med beplantningsbæltet er at få lagt en buffer mellem beboelsen og aktiviteterne, hvor en buskplantning suppleret med enkeltstående træer kan danne en grøn afskærmning. Forvaltningen vurderer, at dette kan ske inden for de 5 meter, men anser det dog for rimeligt at øge bredden til 10 meter for at indfri beboernes ønske delvist. Ved at øge bredden helt op til 15 meter er der risiko for at beplantningen udvikler sig til en kratlusker -beplantning, hvilket ikke er ønskeligt. Vedrørende regulering af trafikken, kan dette ske gennem vejlovgivningen, hvorfor dette ikke indskrives i lokalplanen. I forhold til de bevaringsværdige træer vil træerne indgå i arealet til offentlige formål, hvor det forventes at Roskilde Kommune erhverver arealerne i nær fremtid. Sikring af de nævnte træer og bevaringsværdige træer på Dyrskuepladsen for den sags skyld vil derfor blive varetaget af Roskilde Kommune, som altid arbejder for sikring af bevaringsværdige træer. Forvaltningen foreslår, at 8.3 om beplantningsbælter øges fra 5 til 10 meter, hvilket dermed også bliver gældende for beplantningsbæltet mellem beboelsen på Kamstrupsti og Den urbane zone. 8. Familien Vind, Vor Frue Familien Vind udtrykker bekymring for trafikforholdene i forbindelse med arrangementerne i området, hvor Vor Frue er stærkt belastet. De frygter, at den øgede aktivitet, som lokalplanen lægger op til, vil forværre trafikken yderligere, og at der ikke er udlagt tilstrækkeligt med parkeringsarealer i lokalplanen. De foreslår endvidere, at det tilføjes i lokalplanen, at der skal etableres dobbeltrettet cykelsti mellem Motelvej (nord for motorvejen) til tunnelen nord for Vor Frue. De fleste af de udtrykte bekymringer er knyttet til midlertidige aktiviteter i området, hvor trafikforholdene reguleres fra arrangement til arrangement og gennem vejlovgivningen. Lokalplanen kan sikre arealudlæg, der søger at sikre en optimal afvikling af de store arrangementer. Som det fremgår af miljørapporten er infrastrukturen inden for lokalplanområdet stort set optimal i forhold til lokalplanens formål. I forhold til parkering skal de udlagte parkeringsarealer primært dække behovet i det daglige og ved mindre arrangementer, mens større arrangementer vil skulle suppleres med midlertidig parkering uden for lokalplanområdet. I forhold til dobbeltrettet cykelsti langs Køgevej ligger arealet uden for lokalplanområde,t og forvaltningen anbefaler, at lokalplanområdet ikke udvides, idet dette vil medføre en fornyet høring. 9. Jesper Nissen, Darup (modtaget 5. maj 2011) Jesper Nissen har fremsendt indsigelse mod lokalplanforslaget samt helhedsplan for Råstof- og festivalområdet, og han ønsker sin ejendom undtaget for planlægningen. Endvidere fremfører Jesper
Side6/6 Nissen en række synspunkter, som er lokalplanen uvedkommende, herunder forhold der vedrører Roskilde Festival, sag om skøde samt indtrængen på hans ejendom. I høringssvaret indgår også ønske om fuldstændig aktindsigt med hensyn til Roskilde Festival. Jesper Nissens ejendom er ikke omfattet af lokalplanen, hvorfor ejendommen ikke er underlagt lokalplanens bestemmelser. Vedrørende helhedsplanen for Råstof- og festivalområdet er planen vedtaget af Økonomiudvalget 9. juni 2011 og skal ses som et politisk papir, som ikke er bindende for grundejerne i området. Høringssvaret har således ikke et indhold som har betydning for lokalplanforslaget. De øvrige bemærkninger håndteres på anden vis af forvaltningen. Resumé af borgermøde den 17. marts 2011 På borgermødet fremkom de fleste af de synspunkter, som er indkommet i de fremsendte høringssvar. På mødet blev der endvidere spurgt ind til udviklingen af Råstof- og festivalområdet som helhed, men dette vedrører kun indirekte indeværende lokalplan. Beboerrepræsentanter fra Kamstrupsti udtrykte på lige fod med Roskilde Festival en tydeligere definition af arrangementernes størrelse, længde og besøgstal. Endvidere fremsatte disse beboerrepræsentanter ønske om at udvide beplantningsbæltet ud til Den urbane zone til 15 meter, og der blev udtrykt bekymring for afstand til nybyggeri på erhvervsarealerne øst for Kamstrupsti. Forvaltningen vurderer, at de fleste bemærkninger under borgermødet er behandlet i forbindelse med vurdering af de indkomne høringssvar. I forhold til nybyggeri på erhvervsarealerne vil der under den konkrete byggesagsbehandling indgå vurdering af hensyn til naboer, hvorfor der ikke er behov for at indføje yderligere skærpende bestemmelser i lokalplanen.