Sygeplejerskeuddannelsen Odense og Svendborg Vedrørende udmøntning og implementering af studieordning. Baggrund for formulering af læringsmål, herunder uddybning om og anvendelse af SOLO-taksonomi Baggrund: Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Maj 2007. I den nye kvalifikationsramme formuleres mål som det læringsudbytte, færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået ved endt uddannelse. Læringsudbyttet inddeles i tre overordnede kategorier, som herved skaber en større spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet: Viden Færdigheder Kompetencer Valget af denne tredeling er primært inspireret af EU-referencerammen for kvalifikationer og livslang læring, Bologna-rammen og den irske kvalifikationsramme. Det er her en væsentlig pointe at målene med en uddannelse ikke skal defineres alene som kompetencer, men at viden og færdigheder genintroduceres som vigtige kategorier til beskrivelse af det ønskede læringsudbytte. Til beskrivelserne af uddannelsesniveauer og gradstyper er de tre kategorier viden, færdigheder og kompetencer yderligere opdelt og udspecificeret for i højere grad at give mulighed for at konkretisere mål og niveau: Viden: 1. viden (som basalt vidensområde, herunder viden om praksis, teori og metode) 2. forståelses- og refleksion (den forståelse og refleksion studerende forventes at være i stand til at udvise i forhold til vidensområdets begreber, teorier, metoder, praksis eller videnskabelige problemstillinger) Færdigheder (den studerendes kunnen i tre underkategorier): 1. typen af færdigheder (fx faglige eller videnskabelige metoder) 2. vurdering/beslutning 3. formidling 1
Kompetencer (den studerendes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder, der konkretiseres i tre underkategorier): 1. Handling (viden og færdigheder bringes til udfoldelse i mere eller mindre uforudsigelige og komplekse sammenhænge) 2. Samarbejde og ansvar 3. Læring Skellet mellem færdigheder og kompetencer går netop der, hvor den studerende, mere eller mindre af egen kraft/på eget initiativ, selvstændigt overfører konkrete færdigheder til nye områder, sammenhænge og handlingsrum (Ny dansk kvalifikationsramme, maj 2007, p.6-7). Professionsbachelor: Kvalifikationsrammens beskrivelse af trindelingen (niveaubeskrivelse) i professionsbacheloruddannelsen i Danmark: Professionsbachelorgraden Personer, der opnår professionsbachelorgraden: Viden Skal have viden om professionens/fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis Skal kunne forstå teori og metoder samt kunne reflektere over professionens anvendelse af teori og metode Færdigheder Skal kunne anvende metoder og redskaber til indsamling og analyse af information og skal mestre de færdigheder der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal kunne identificere egne læringsbehov og i tilknytning til professionen udvikle egen viden og færdigheder Arbejdsomfang 210-240 ECTS-point (Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, maj 2007, p. 15) 2
Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje af januar 2008, bilag 1 definerer (i tråd med Den nye danske kvalifikationsramme) læringsudbytte: Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje har opnået i uddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje af januar 2008 bilag 1) Studieordning for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje retter ind i henhold til ovenstående og opererer med de samme tre kategorier for kompetenceudvikling: viden, færdigheder og kompetencer og definerer følgende: "den teoretiske og kliniske undervisning har som mål at fremme og støtte de studerendes udvikling af viden, færdigheder og kompetencer"(bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje af januar 2008 bilag 1, p. 6) og videre "Undervisnings- og arbejdsformer afspejler det faglige indhold, der arbejdes med og støtter herved udviklingen af viden, færdigheder og kompetencer (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje af januar 2008 bilag 2, p. 36) Udmøntning og implementering af Studieordning: For dels at sikre sammenhæng til ovennævnte rammer, bekendtgørelse og studieordning og dels sikre gennemsigtighed/ensartethed i modulplanerne, tager hele målarbejdet et klart afsæt i studieordningens beskrevne modulers overskrift, tema og læringsudbytte. Alle målbeskrivelser er inddelt og udarbejdet i henhold til de tre kategorier: viden, færdigheder og kompetencer. SOLO-taxonomien er grundlaget for udarbejdelsen af læringsudbyttet i såvel bekendtgørelsen som i studieordningen; og det er ligeledes SOLO-taxonomien, der er grundlaget for udviklingen af læringsmål i uddannelsens moduler. I det nedenstående uddyber jeg nogle af de centrale pointer som denne taxonomi baserer sig på: kontekst, læringssyn, niveau-tænkning og praktisk anvendelse. SOLO taxonomi: Structure (of) Observed Learning Outcomes (Udviklet af Biggs og Collis (1982) og beskrevet af Biggs (1999)). Kilder: John Biggs and Catherine Tang: Teaching for Quality at University 2007 Torben K Jensen: Nota tom implementering af den nye karakterbekendtgørelse, SAM, Århus Universitet, 2006. SOLO-taxonomien er udviklet af John Biggs, australsk forsker, med særlig henblik på universitetsundervisning. SOLO-taxonomien bidrager til systematik i målene ved at specificere de niveauer af forståelse, som de studerende, efter endt undervisning, skal kunne beherske, dvs. det de studerende kan gøre med et stof. SOLO synliggør ved at have fokus på strukturen i det observerbare læringsudbytte en systematisk vej til at beskrive, hvordan kompleksiteten i den studerendes faglige ageren vokser, efterhånden som den studerende mestrer flere af fagets kompetencer. SOLO kan bruges både til at definere det forventede læringsudbytte (mål) og det faktiske udbytte (evaluering). Kontekst: SOLO taxonomien er baseret på studier af studerendes indlæring i en akademisk (velfungerende!) arena. Det faktum, at den er udviklet i en akademisk kontekst, kan være nyttigt at 3
minde sig selv om, når man arbejder med denne taxonomi. Den akademiske tænkning præger ligeledes både Biggs og Torben K. Jensens udlægning og fortolkning. SOLO taxonomien er altså ikke primært udviklet til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, hvor eksempelvis sygeplejeuddannelsen skal, jf. bekendtgørelsen, kvalificere den studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber (Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje af januar 2008, kap.1 1) Som udgangspunkt refererer færdigheder i SOLO til hvad de studerende skal kunne gøre med deres viden, hvad de skal kunne gøre med det boglige stof. Synet på læring/forståelse: læring udvikles gradvist og udviklingen bliver mere og mere struktureret og artikuleret. I takt med at de studerende tilegner sig stoffet, fremstår deres læringsudbytte som stigende på sammenlignelige trin. Der er to hovedforhold i udviklingen af læring/forståelse: kvantitet (mængden af detaljer vokser omfang/mængde) og kvalitet (hvor detaljerne vokser ind i strukturer og mønstre - dybde). Den kvantitative del af læring udvikles først, herefter skifter læringen karakter til det kvalitative. Som konsekvens af ovenstående læringssyn (formoder jeg) er SOLO beskrevet som et hierarkisk opbygget system, hvor hvert delniveau forudsætter, at indlæring på det forudgående (lavere) niveau har fundet sted (John Biggs and Catherine Tang: Teaching for Quality at University 2007).. Niveauer for undervisningsmål: SOLO opererer med 5 niveauer for kognitiv indlæring, der yderligere gradueres med termer (verber), der muliggør præcisering af niveauet. Det første niveau det præstrukturelle har ingen praktisk betydning, hvorfor der i praksis (sygeplejerskeuddannelsen inkl.) kun opereres med 4. Nedenstående figur 5.2 (Biggs) visualiserer SOLO taxonomiens hierarkiske opbygning, her alle 5 niveauer + giver eksempler på anbefalede verber inden for hvert niveau. De under figuren anførte begreber: Quantitative (lave niveauer) og Qualitative (høje niveauer) refererer til at det tidligere nævnte forhold, at SOLO-taxonomien baserer sig på den opfattelse, at det at vide mere ikke handler om at merviden forstået som et kvantitativt anliggende, men at kunne mere komplekse ting med sin viden - beskrevet i kvalitative termer. (Torben K Jensen: Notat om implementering af den nye karakterbekendtgørelse, SAM, Århus Universitet, 2006). 4
(John Biggs and Catherine Tang: Teaching for Quality at University 2007 p. 79) ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Torben K. Jensen har oversat Biggs figur til følgende model: (OBS: læses nede fra og op) Dybdelæring: Abstrakt/udvidet - Anvende (på fremmed case), undersøge, kritisere, teste, argumentere forudsige, bedømme, diskutere - Reflektere (videnskabsteoretiske grundlag for erkendelsen) - Teoretisere, generalisere, formulere hypoteser (understøtte, nuancere, moduficere, kritisere kendt teori) Relationel/relateret - Analysere: sammenligne, relatere, forklare (ligheder-forskelle, styrke-svagheder, årsager-virkninger) 5
Multistrukturel/sammensat - Sammenfatte - Beskrive Strukturel/enkel - Opregne - Parafrasere, referere - Identificere, navngive - Lære udenad Førstrukturel: misforstået Overfladelæring Ifølge Torben K Jensen: Det ene yderpunkt på et kontinuum er, at den studerende kan memorere og gentage det meste af, hvad læreren har sagt eller lærebogsforfatteren har skrevet. Dette vil man omtale som overfladelæring. Et lidt højere indlæringsniveau består i at kunne referere og sammenfatte et vidensfelt med egne ord. Lidt mere krævende er det, at kunne anvende stoffet til at analysere med, f.eks. i form af at sammenligne et synspunkt/argument/teori med et andet og gøre rede for ligheder og forskelle, og/eller styrker og svagheder eller kan begynde at identificere mulige årsager til og effekter [af] forskellige hændelser og begivenheder. Det andet yderpunkt på kontinuet nås, når den studerende kan begynde at teoretisere (dvs. vurdere etablerede teorier bliver understøttet, nuanceret, modificere eller kritiseret), kan reflektere (dvs. vurdere i hvilken grad de videnskabsteoretiske begrundelser for at kunne hævde at ny viden er tilvejebragt) og kan anvende sin viden i analysen af (fremmede) begivenheder, fænomener og cases. (Torben K Jensen: Nota tom implementering af den nye karakterbekendtgørelse, SAM, Århus Universitet, 2006, p. 5-6). En væsentlig pointe i dette hierarkiske system er, ifølge Biggs, at læringsudbytte på et højt niveau er både forudgået af læringsudbytte på et lavere niveau + lidt mere (a bit more). Biggs forklarer udtrykket a bit more: højere indlæring (det multistrukturelle) er mere end en ren kvantitativ forøgelse. Det højere niveau involverer et kvalitativt skift, hvor førindlærte begreber og teorier argumenteres ind i udfoldede abstraktioner i nye sammenhænge (fri og meget forkortet fortolkning, men uddybes betydeligt i John Biggs and Catherine Tang: Teaching for Quality at University 2007) Udmøntning og implementering af modulplanerne: Udviklingen af undervisningsmål i modulplanerne baserer sig på ovenstående tænkning og anbefalinger. I henhold til Biggs (og Torben K. Jensen) er det vigtigt at formulere læringsmål ved brug af udsagnsord og navneord, hvorved fokus fastholdes på den studerende: hvad undervisningen gerne skulle sætte den studerende i stand til at gøre med et givent stof. Fokus flyttes herved væk fra underviserens aktiviteter og over på de studerendes læringsaktiviteter og læringsresultater. Målene i samtlige modulplaner tager afsæt i ovenstående tænkning og er tydeligt inddelt i de tre kategorier: viden: (at vide noget), færdigheder: (at kunne noget med sin viden, at kunne gøre noget 6
med bogligt stof) og kompetencer: (at bruge sin viden og færdigheder i situationsafpassede situationer). I dette arbejdspapir er den kognitive taxonomi mest uddybet. Der er dog også nogen beskrivelse og fortolkning af taxonomi niveauer for udvikling af færdigheder (se nedenstående redegørelse). Vedrørende taxonomi for kompetence, er denne beskrivelse i gang, men ikke færdig. Dette arbejdspapir vil derfor løbende justeres i takt med udviklingen af igangværende opgave. Færdigheder skills I taxonomien for færdigheder beskrives, hvad man ønsker, at de studerende skal kunne gøre med sin viden, hvad de skal kunne gøre med bogligt stof. oprindelig udtænkt som færdigheder af faglige, metodisk, vurderende eller formidlende art. Ifølge Torben K. Jensen kan det for eksempel dreje sig om på hvilket niveau man skal kunne bruge et statistikprogram, anvende powerpoint ved mundtlig præsentationer, formulere sig skriftlig om faglige problemstillinger, søge litteratur osv. osv. Anvendelse får herved en anden betydning end anvendelse i den videnstaxonomien (kognitive). Jensen har udarbejdet en liste indeholdende niveauer og verber knyttet til færdighedstaxonomien (skill) Listen er ikke udtømmende, men skal bidrage til en relevant systematik i beskrivelsen af læringsmål for forskningsbaseret uddannelsesforløb. (Torben K Jensen: Notat om implementering af den nye karakterbekendtgørelse, SAM, Århus Universitet, 2006 p. 7) Skills (fundamental and higher-order) Færdigheder Højere ordens færdigheder Åbenhed for ændringer af egne idéer og opfattelser Fortolkning og vurdering af evidens Argumentation og underbygning af egne forskningsresultater Valg og vurdering af (eget) forskningsdesign Fundamentale færdigheder Kommunikation o Skriftlig formidling af faglig problemstilling o Mundtlig formidling af faglig problemstilling o Beherskelse af fremmedsprog o Praktiske (forsknings)færdigheder: indsamling og analyse af data (interviewteknik, statistiske analyse etc.) o Bibliografiske færdigheder o Tilrettelæggelse af eget arbejde (studieteknik, arbejdsdisciplin (Torben K Jensen: Notat om implementering af den nye karakterbekendtgørelse, SAM, Århus Universitet, 2006 p. 8) Kompetencer functioning knowledge Situationsafpasset brug af faglig viden og færdigheder kalder Biggs for functioning knowledge (kaldes kompetencer i den danske debat) 7
Biggs har I bogen: Teaching for Quality Learning at University en længere afsnit hvor functioning knowledge uddybes og eksemplificeres. Essenser og eksempler fra dette afsnit skal skrives ind her! I arbejdet med udvikling af mål i sygeplejerskeuddannelsen, anvendes i høj grad de termer og det sprog, der er anvendt i BEK for sygeplejerskeuddannelsen januar 2008, bilag 1 vedrørende Læringsudbytte for en professionsbachelor i sygepleje, omfattende den viden, færdigheder og kompetencer, som en studerende/professionsbachelor i sygepleje skal opnå i uddannelsen. Jeg henviser derfor til såvel Bekendtgørelsen som til dette bilag 1, som forklaring på de målbeskrivelser, der indgår i modulplanerne. Eksempler og uddrag af dette bilag: Viden: Kan beskrive Kan forstå Har viden om udvalgte analysemetoder inden for professionen Kan redegøre for Kan redegøre for og reflektere over metoder, processer og barrierer, der er knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde og implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder i professionspraksis Færdigheder: Kan søge, sortere og vurdere viden om generelle og specifikke sygeplejefaglige. Kan analysere konkrete problemstillinger og drøfte. Kan anvende analysemetoder til bearbejdning af generelle og specifikke.. Kan anlægge et patientperspektiv i analysen af.. Kan formidle (mundtligt, skriftligt) og argumentere for (iagttagelser, kundskaber, analyser, vurderinger.) Kan identificere og analysere etiske dilemmaer.. Mestrer medicingivning og.. Kan udtrykke sig Kan begrunde. Kompetencer: Identificerer selvstændigt (behov, opstiller mål ) Samarbejder med Behersker (sygeplejehandlinger i forhold til centrale kliniske patientsituationer) Udøver selvstændigt sygepleje til patienter.. Understøtter patienter i. Kommunikerer med patienter med respekt for.. Varetager ledende og koordinerende opgaver med henblik på at. 8
Anvendt litteratur: Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Referencegruppen om en ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Maj 2007. John Biggs and Catherine Tang: Teaching for Quality Learning at University. Third Edition 2007.Society for Research into Higher Education & Open University Press Torben K Jensen: Notat om implementering af den nye karakterbekendtgørelse, SAM, Århus Universitet, 2006. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje af januar 2008 Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje af januar 2008, bilag 1 (Læringsudbytte for en professionsbachelor i sygepleje) Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje af januar 2008, bilag 2 (Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje) 9