På vej til professionerne Rekruttering, identitet og professionsstrategier blandt studerende ved danske professionsuddannelser Forskningsleder: Gitte Sommer Harrits. Professionsuddannelserne fylder meget i det danske uddannelsessystem. De traditionelle professionsstudier som medicin, jura og teologi udgør fortsat en væsentlig del af universiteternes lange videregående uddannelsestilbud, og flere og flere mellemlange videregående uddannelser opfatter sig selv som professionsstudier, idet de nu også formelt (med de senere års reformer) betragtes som professions bachelor uddannelser udbudt af professionshøjskoler. Professionerne udgør også en central del af det fremtidige arbejdsmarked, ikke mindst i den offentlige sektor, med kombinationen af teoretisk viden, praktisk kunnen og handlingskompetence som særligt kendemærke (se fx Hjort 2004). Netop denne kombination af teori og praksis synes dog også at være genstand for problematisering og ustabilitet, i et aktuelt krydspres mellem krav om evidensbasering og postmoderne stillen spørgsmålstegn ved vidensautoriteter. Megen dansk professionsforskning har således interesseret sig for at forstå professionernes aktuelle situation med udgangspunkt i dette krydspres (fx Hjort 2004; Weber 2003, Hansen & Gleerup 2004). Med professionernes centrale placering bliver det dog også et selvstændigt interessant spørgsmål, hvilke studerende professionsuddannelserne formår at rekruttere, og med hvilke motivation og strategi, studerende påbegynder en professionsuddannelse. Hvem er de professionsstuderende? Hvilke ressourcer har de? Og hvilke mål har de med deres uddannelse? Alt andet lige udgør rekrutteringsgrundlaget for professionsuddannelserne nemlig forudsætningen for professionernes udvikling i de kommende år i forhold til at honorere øgede krav og forventninger. Der findes ikke megen forskning om disse spørgsmål i Danmark. I de senere år er der gennemført få undersøgelser med lignende problemstillinger (se fx NIRAS Konsulenterne 2009; EVA 2009; Jensen, Kampstrup & Hasselmann 2008). Disse rapporter har dog enten et snævert fokus på enkelte professionsuddannelser, eller et snævert fokus på specifikke problemstillinger som fx frafald. Samtidig findes der flere kvalitative studier af lignende problemstillinger (især spørgsmålet om udviklingen af en professionel identitet, se fx Hansen & Gleerup 2004; Salling Olsen 2007), men uanset at disse bibringer med værdifuld indsigt, så er generaliseringspotentialet begrænset. Undersøgelsens formål, problemstilling og teoretiske grundlag 1
Formålet med denne undersøgelse er derfor for det første at tilvejebringe en generel beskrivelse af en samtlige nystartede professionsstuderende på Professionshøjskolen VIA, Journalisthøjskolen i Århus samt udvalgte professionsstudier ved Aarhus Universitet (fx Medicinstudiet, Tandlægestudiet, Teologistudiet, Jurastudiet og Psykologistudiet). 2
Undersøgelsen fokuserer på tre temaer: Social baggrund og livsstil. Hvem er de studerende? Hvilken social baggrund har de (forældrenes sociale position), hvilken uddannelsesbaggrund har de, og hvilke sociale og kulturelle ressourcer og kompetencer bringer de studerende med sin ind på studiet? Uddannelsesstrategi og professionsstrategi Hvorfor har de studerende valgt denne uddannelse? Og hvilke strategier har de for deres videre uddannelses og arbejdsforløb? Professionel identitet og motivation Hvilke forestillinger har de studerende om den profession, de er i gang med at uddanne sig til? Og hvilke faktorer finder de studerende særligt motiverende i den forbindelse? Med andre ord: Hvad er det, de studerende på professionsuddannelserne brænder for? Givet undersøgelsens brede genstandsfelt, der dækker en lang række professionsuddannelser inden for forskellige fagområder, bliver det endvidere muligt at foretage en række sammenlignende analyser af studerende på tværs af uddannelser. Undersøgelsen baserer sig på et bredt teoretisk grundlag. Det gælder for det første teorier om fordelingen af sociale og kulturelle ressourcer i det moderne samfund og betydningen heraf for reproduktionen af social baggrund i uddannelsessystemet (fx Bourdieu 1984; 1996; Morgan 2005; McIntosh & Munk 2007, Jæger 2009). Og for det andet teorier om arbejdsmotivation generelt samt teorier om professionel identitet, motivation og strategier (fx Hjort 2004; West et al. 2007; Abrahamsen 2010; Dæhlen 2005; Perry & Wise 1990; Perry 1996; Moynihan & Pandey 2007). Endelig inddrages for det tredje erfaringer fra en lignende undersøgelse fra Norge (se http://www.hio.no/welcome to OUC/Faculties and Centres/Centre for the Study of Professions/Research at Centre for the Study of Professions/Qualifying for professionalcareers QPC). Den bærende analytiske problemstilling for projektet er i forlængelse heraf: Hvilke unge rekrutteres til professionsuddannelserne, og hvad kan forklare de unges valg af en professionsuddannelse? Tre (delvist konkurrerende) teser vil udgøre udgangspunktet for besvarelsen af denne problemstilling: 1) Reproduktionshypotesen: De studerendes valg af en professionsuddannelse må især ses som en betinget af de studerendes sociale baggrund. 2) Human kapital tesen: De studerendes valg af en professionsuddannelse må ses som et rationelt valg betinget af forholdet mellem ressourcer og muligheder på arbejdsmarkedet. 3) Professionsidentitets hypotesen: De studerendes valg af en professionsuddannelse må ses som betinget af en særlige interesse for og identifikation med professionen, herunder ønsket om at bidrage positivt til samfundet ( public service motivation ). 3
Design og metode Undersøgelsen gennemføres som en populationsundersøgelse af samtlige førsteårsstuderende, der påbegynder deres uddannelse i efteråret 2010, ved samtlige professionsbacheloruddannelser ved Professionshøjskolen VIA, ved Journalisthøjskolen i Århus samt ved en række uddannelser ved Aarhus Universitet. Undersøgelsen gennemføres som e survey inden for første måneder af de studerendes studietid (dvs. september eller oktober). Analyserne gennemføres ved anvendelse af såvel simpel deskriptiv statistik som mere komplekse teknikker, fx korrespondanceanalyse og multivariat statistisk analyse. Projektledelse og projektdeltagere Undersøgelsen gennemføres ved Enhed for Professionsforskning, VIA University College, under ledelse af Ph.d. og adjunkt Gitte Sommer Harrits og med deltagelse af forskningsdirektør og Ph.d. Søren Gytz Olsen. Endvidere deltager en række studentermedhjælpere. Projektet samarbejder med bl.a. Professor Martin Munk, Center for Mobilitetsforskning, AAU, Lektor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab og AKF, Ph.d studerende Anne Mette Kjeldsen, Institut for Statskundskab, samt forskere ved Senter for Professjonsstudier, Oslo Universitet. Forventet udbytte Projektet afrapporteres med en sammenfattende beskrivende rapport, der opsummerer undersøgelsens resultater og stiles til VIA University College. Herudover planlægges 2 3 forskningsartikler i internationale eller danske tidsskrifter eller antologier. Data vil endvidere blive tilgængelig for VIA s enheder, når dette er praktisk muligt (forventeligt i løbet af foråret 2011). Endelig vil undersøgelsens resultater blive forsøgt formidlet til et bredt publikum, bl.a. gennem artikler i Gjallerhorn og forskellige foredrag og oplæg. Videre perspektiver Det planlægges på nuværende tidspunkt at udvide undersøgelsen på tre måder. For det første er det vores ønske at gennemføre en komparativ undersøgelse af studerende ved andre uddannelsesinstitutioner (Professionshøjskoler og Universiteter). For det andet planlægger vi at gennemføre en række kvalitative undersøgelser (interview og fokusgrupper) af samme problemstilling, bl.a. for at kunne komme tættere på de studerendes egen forståelse af, hvad der motiverer dem i deres studier. For det tredje planlægger vi gennem denne første undersøgelse at rekruttere deltagere til en panelundersøgelse, hvor studerende følges gennem deres uddannelse og således modtager et spørgeskema hvert efterår (samt evt. endnu et spørgeskema et par år efter endt uddannelse). 4
Hermed ønsker vi at undersøge, hvordan studerendes professionelle identitet og professionelle normer udvikles gennem uddannelsesforløbet, og hvilke fag (herunder praktikforløb) i særlig grad synes at præge professionaliseringen? Referencer Abrahamsen, Bente (2010), Employment Status and Commitment to Work in Professions, in Economic and Industrial Democracy, vol. 31(1), pp. 93 115. Bourdieu, Pierre (1984), Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste, London: Routledge. Bourdieu, Pierre (1996), The State Nobility, Cambridge: Polity Press. EVA (2009), Notat om Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009, København: Danmarks Evalueringsinstitut. Dæhlen, Marianne (2005), Change in job values during education ; in Journal of Education and Work, 18(4), pp. 385 400. Hansen, Niels Buur & Jørgen Gleerup (red.) (2004), Videnteori, professionsuddannelse og professionsforskning, Odense: Syddansk Universitetsforlag. Hjort, Katrin (red.) (2004). De professionelle. Forskning i professioner og professionsuddannelser, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Jensen, Torben Pilegaard, Anne Kathrine Kampstrup & Søren Hasselmann, Professionsbacheloruddannelserne. De studerendes vurdering af studiemiljø, studiereformer og motviation for at gennemføre, København: AKF. Jæger, Mads Meier (2009), Equal Access but Unequal Outcomes: Cultural Capital and Educational Choice in a Meritocratic Society, Social Forces, 87 (nr. 4). McIntosh, James og Munk, Martin D. (2007). Family Background and Educational Choices: "Changes Over Five Danish Cohorts". Working Paper 18: 2007. København: Socialforskningsinstituttet. Morgan, Stephen L. (2005), On the edge of commitment. Educational attainment and race in the United States, Stanford: Stanford University Press. Moynihan, Donald P. & Sanjay K. Panday (2007), The Role of Organization in Fostering Public Service Motivation, Public Administration Review, 67(1), pp. 40 53. NIRAS Konsulenterne (2009), Søgning til læreruddannelsen. Analyse af den bagvedliggende årsag til den faldende søgning. Perry, James L. (1996), Measuring Public Service Motivation: An Asessment of Construct Reliability and Validity, in Journal of Public Administration Research and Theory, 6(1), pp. 5 22. 5
Perry, James L. & Lois Recascino Wise (1990), The Motivational Bases of Public Service, Public Administration Review, 50(3), pp. 367 373. Salling Olsen, Henning (2007), Professional identities, subjectivity and learning: Becoming a general practitioner, in Linden West et al., Using Biographical and Life History Approaches in the Study of Adult and Lifelong Learning : European Perspectives, Frankfurt a.m.: Peter Lang Frankfurt. Weber, Kirsten (2003), Lærererfaring på omstillingsarbejde identitet og sårbarhed i lærersubjektiviteten, i Anders Siig Andersen & Finn M. Sommer (red.), Uddannelsesreformer og levende mennesker, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. West, Linden et al. (2007), Using Biographical and Life History Approaches in the Study of Adult and Lifelong Learning : European Perspectives, Frankfurt a.m.: Peter Lang Frankfurt. 6