vs. ligger flot på balancer og gæld har indtil de senere år haft stærkere offentlige finanser end. Den danske offentlige gæld er derfor i dag markant lavere end den tyske. Målt fra begyndelsen af 9 erne har haft større overskud på handelsbalancen end. Løn, formueindkomst og øvrige overførsler har dog trukket en anden vej, men i takt med, at vores udlandsgæld er blevet vendt til en formue, er også denne post gået i positiv. Målt på betalingsbalancen ligger i dag stort set på linje med. Vores udlandsformue er nu kun lidt mindre. af Chefanalytiker Frederik I. Pedersen. maj Analysens hovedkonklusioner Efter krisen for alvor satte ind har de tyske offentlige finanser, været stærkere end de danske. Det hænger sammen med den økonomiske udvikling i de to lande, hvor er godt gennem krisen, mens fortsat har hængt i bremsen. har haft overskud på betalingsbalancens løbende poster hvert eneste år siden start 9 erne bortset fra 99. Tyskerne havde indtil starten af erne underskud. Herfra blev den tyske betalingsbalance stærkt forbedret, og tyskerne har siden næsten hvert eneste år haft overskud på mere end de, der er EU's grænse for store betalingsbalanceoverskud. De senere år har haft næsten lige så stærk en betalingsbalance som, og vi er nu også på kant med EU's grænser. Frem til midten af erne havde vi en langt stærke handelsbalance end tyskerne. Det danske overskud faldt konjunkturmæssigt frem til 7, hvor det tyske overskud modsat steg. De senere år har de to landes overskud på handel været næsten lige store. I 3 var den danske udlandsformue på knap mod godt pct. i. Til sammenligning skyldte vi udlandet knap i starten af 9 erne, mens Tyskerne også den gang havde en formue. Siden start 9 erne er godt pct. af det akkumulerede danske handelsoverskud sendt ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvrige overførsler. Fra er også denne post gået i positiv. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf. 335577 Mobil 7 fip@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 Mobil 3 7 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade, sal. 5 København V 33 55 77 www.ae.dk
vs. ligger flot på balancer og gæld Offentlige finanser og offentlig gæld Vi har i siden midten af 99 erne generelt haft stærkere offentlige finanser end tyskerne. Tyskerne har flere gange overskredet EU's 3 pct. grænse både før og under krisen. har ikke overskredet 3 pct. grænsen før i, hvor den offentlige saldo imidlertid var stærkt påvirket af efterlønsudbetalingen (½ mia.kr.). Det viser figur. fik dog på linje med en henstilling fra EU om at reducere de offentlige underskud og forbedre den underliggende/strukturelle offentlige saldo. har de senere år haft et beskedent underskud eller balance og er derfor kommet ud af EU's procedure igen. Det er fortsat uklart om også kommer ud af henstillingen, selvom det er forventningen. Figur. Den offentlige saldo off. saldo pct. af off. saldo pct. af BNP BNP - - - - - - - - 9 93 95 97 99 3 5 7 9 3 Anm.: Den stiplede vandrette streg angiver EU's 3 pct. grænse. Kilde: AE pba. OECD, s Statistik og Statistics Germany. Forskellen på de senere års offentlige balancer må især ses i sammenhæng med den økonomiske udvikling, hvor er kommet godt igennem krisen målt på både vækst og beskæftigelse, mens vi i fortsat har hængt i bremsen. Stærkere vækst og beskæftigelse giver flere skattekroner i de offentlige kassen og medfører samtidig færre udgifter til overførselsindkomster mv. De stærkere offentlige finanser over tid afspejles i en for markant bedre offentlig gældssituation, jf. figur A og B. En del af stigningen i s bruttogæld efter krisen skyldes bankpakker og penge i Nationalbanken. Samtidig optræder de enorme udskudte danske pensionsskatter ikke i gældsbegreberne, hvorfor man ved gældsopgørelserne får undervurderet den underliggende finanspolitiske holdbarhed.
vs. ligger flot på balancer og gæld Figur A. Offentlige brutto/ømu gæld ømu gæld 9 ømu gæld 9 7 7 5 5 3 3 95 97 99 3 5 7 9 3 Figur B. Offentlige nettogæld nettogæld 5 3 9 93 95 97 99 3 5 7 9 nettogæld 5 3 Anm.: Der er for ØMU-gælden ikke tal før efter 995. Sidste observation for nettogælden er. Kilde: AE pba. OECD og Eurostat. Betalingsbalance og udlandsformue Tyskerne havde frem til start erne mindre underskud på betalingsbalancens løbende poster. Derefter gik det markant den anden vej. har stort set siden haft overskud på mere end, og overskrider således pct. grænsen for store betalingsbalanceoverskud og er under skærpet observation fra EU-Kommissionens, se figur 3 og boks. Figur 3. Betalingsbalancens løbende poster, - - - 9 9 93 9 95 9 97 9 99 3 5 7 9 3 - Kilde: AE pba. Eurostat. har som det fremgår af figur 3 haft overskud på betalingsbalancens løbende poster siden start 99 erne bortset fra 99. Vi så et dyk under seneste højkonjunktur, men derefter er overskuddet steget til over pct. De foreløbige tal for 3 peger på et overskud på 7,3, hvorfor også må forvente at komme under EU's skærpede observation om for store betalingsbalance overskud. 3
vs. ligger flot på balancer og gæld Boks. EU-kommissionens om s betalingsbalance overskud On the external side, the indicator relating to the current account balance is well above the indicative threshold and the German current account surplus accounts for most of the euro area surplus, given the size of the German economy. Following statistical revisions, the indicator has exceeded the threshold each year since 7. Latest quarterly data and the Commission autumn forecast indicate a surplus in 3 at the same level as in : 7 per cent of GDP. Looking ahead, according to the latest Commission services' forecasts, the surplus is expected to remain above the indicative threshold over the forecast horizon, thus suggesting that it is not a short-lived cyclical phenomenon. The large surpluses are reflected in a strongly positive and increasing NIIP [net international investment position, red] and positive income balances. They may put pressure on the euro to appreciate vis-à-vis other currencies. In case such pressures materialise, this would make it more difficult for the peripheral countries to recover competitiveness through internal depreciation. The large surplus reflects higher savings than investment in the German economy. The household saving rate is among the highest in the euro area. Despite the second-lowest share of private sector (firms and households) debt in GDP in the euro area and favourable interest rate conditions, private sector deleveraging has continued, albeit at a reduced pace, thus failing to support a more buoyant private demand. Private credit flows have remained moderate while gross fixed capital formation declined last year. Previous recommendations focused on the need to strengthen domestic sources of potential growth against the background of unfavourable demographic prospects. The dynamics of Germany's external position warrant further investigation with a view to better understanding i.a. the role of certain domestic features, including financial flows, for the sectorial savings-investment balances and current account developments. Kilde: Report from the commission to the European parliament, the council, the European central bank and the European economic and social committee. Alert Mechanism Report Udviklingen i betalingsbalancen afspejler for s vedkommende især udviklingen i handelsbalancen (dvs. eksport minus import i løbende priser). Frem til erne var der generelt set beskedne overskud på handelsbalancen, hvorefter det er steget meget markant. Udviklingen afspejler, at fra det tidspunkt overgik til at være eksportdrevet land. har haft mærkbare overskud over hele horisonten med konjunkturmæssige dyk i slut 9 erne og igen op til 7. Ser man på de senere år, har der været nogenlunde lige store handelsbalanceoverskud i de to lande. har haft en mindre nedgang efter 7, hvilket bl.a. må ses i lyset af en langt bedre udvikling i den hjemlige efterspørgsel efter krisen. Modsat har den danske hjemlige efterspørgsel ligget underdrejet, hvilket er med til at forklare en del af det store handelsbalanceoverskud. Det må samtidig bemærkes, at handlen med energi de senere år har trukket ned i overskuddet for, blandt andet som følge af lavere produktion i Nordsøen. Figur. Handelsbalancen i 7 7 5 5 3 3 9 9 93 9 95 9 97 9 99 3 5 7 9 3 Kilde: AE pba. OECD.
vs. ligger flot på balancer og gæld At på trods af samlede større overskud på handelsbalancen tilbage i tid alligevel ikke har tilsvarende bedre betalingsbalance end skyldes løn, formueindkomst og øvrige overførsler. Denne post er vist i figur 5. Selvom vi i har haft en stærkere udvikling set over tid end i, kom vi fra et markant lavere og mere negativt udgangspunkt. Det er derfor først fra, at vi også på denne post netto har haft en positiv saldo. Tyskerne havde frem til også negativ saldo, men langt mindre. Som det fremgår af figur 5 overgik vi for første gang sidste år tyskerne i nettoindtægter fra Løn, formueindkomst og øvrige overførsler. Figur 5. Løn, formueindkomst og øvrige overførsler, netto - -3 - - -3 - -5 9 9 93 9 95 9 97 9 99 3 5 7 9 3-5 Kilde: AE pba. OECD. At vi i ind til for få år siden netto har sendt penge ud af landet må i høj grad ses i lyset af, at vi tidligere havde en stor udlandsgæld. Med de mange års overskud på betalingsbalancen samt positive værdireguleringer er gælden dog vendt til en massiv udlandsformue, jf. figur. Tyskerne har haft positiv nettoformue over for udlandet gennem hele perioden. I 3 var den danske udlandsformue på og kun lid lavere end den tyske på. Figur. Udlandsformuen 5 3 - -3 - -5 9 9 93 9 95 9 97 9 99 3 5 7 9 3 5 3 - -3 - -5 Kilde: AE pba. OECD. 5
vs. ligger flot på balancer og gæld I boks er der foretaget en nærmere dekomponering af udviklingen i udlandsformuen over perioden. Analysen viser at godt pct. af det akkumulerede overskud vi i har haft på vores handel med varer og tjenester er sendt ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvrige overførsler. Boks. Dekomponering udvikling i udlandsformuen 99 Vi har siden 99 i haft et akkumuleret overskud på vores handelsbalance på,. Til sammenligning har der i været et akkumuleret overskud på 7,. har over perioden altså tjent markant mere end tyskerne på handel med varer og tjenester. Forskellen skyldes at tyskerne først virkelig kom efter det i erne. Modsat har vi netto og akkumuleret sendt ikke mindre 5 pct. BNP ud af landet igen i form af løn, formueindkomst og øvrige overførsler. De tilsvarende tal i er kun 3 pct. set over perioden. har altså netto samlet sendt hvad der svarer til mere end mia.3-kr. ud af landet igen. Det er penge der har reduceret den indkomst vi har haft til rådighed til forbrug, investeringer mv. Som det fremgår oven for er situationen nu vendt og vi har siden år netto modtaget løn, formueindkomst og øvrige overførsler fra udlandet. Det har øget den indkomst vi har til rådighed i ud over BNP, jf. også at vores Bruttonationalindkomst (BNI) gennem flere år er vokset mærkbart mere end vores BNP. Med den nuværende formuesituation over for udlandet og de vurderinger der ligger fremadrettet, må vi forvente, at BNI også fremadrettet kan vokse mere end BNP. - - - 3,9, 7, 3, -5, -,5 - - - Akkumuleret handelsoverskud Akkumuleret løn, form, overf. Værdireguleringer mv. Som et sidste forklarende element til udviklingen i vores formuesituation over for udlandet er værdireguleringer på vores aktiv/passiver. Her har vi over perioden haft et positivt nettobidrag på. Til sammenligning har der i været negative værdiregulering på ½ pct. Lidt overraskende, da det næppe afspejler forskelle i valutakursudviklingen. Samlet er den danske formuesituation over for udlandet ændret med 77½ fra 993, mens tyskerne i samme periode kun har haft en forbedring af formuesituationen på 3¾ pct. Tyskernes udlandsformue er som følge af bedre udgangspunkt dog lidt højere end danskernes i dag.