For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden , opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper:

Relaterede dokumenter
NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2011 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Profiler for afgangseleverne 2011 i Qaasuitsup Kommunia

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Qeqqata Kommunia

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommune Kujalleq

Afsluttende evaluering 2014

Engelsk. Evaluering, orientering og vejledning

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommuneqarfik Sermersooq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Sådan har karaktererne i grundskolens 9. klasse udviklet sig de seneste fem år, 2012/ /17

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2011

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for restgruppen Lands- og kommunetotaler. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2010/ /2015

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2011/ /2016

Grundskolekarakterer Prøvetermin maj/juni 2010

Figur Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Ilisimatitsissut Notat

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

For det andet er der i notaterne, der fremsendes til skolerne i år, indarbejdet to definitioner af restgruppen:

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Afgangsprøver %-vis fordeling af afgivne karakterer

Resultatet af den kommunale test i matematik

Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse

Karakterrapport Afgangsprøverne maj juni Ishøj Kommune

Notat vedr. de tosprogede elevers afgangsprøveresultater i 4 skoleår

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

2016 statistisk årbog

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

Notat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

Trintest 2017 Resultatrapport

Bilag 8.1 Faglige kvalitetsresultater for 9. klasser i skoleåret 2015/2016

Den kommunale Kvalitetsrapport

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Notat vedr. læseresultater for skoleårene 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016

Den Sociale Kapitalfond Analyse Voksende karaktergab mellem drenge og piger i grundskolen

Notat om faglige resultater ved folkeskolens prøver og i de nationale test 2016/2017

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

Befolkningsprognose Lolland Kommune

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

National præstationsprofil dansk, læsning

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Matematik. Evaluering, orientering og vejledning

2015 statistisk årbog

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Matematikrapport for skoleåret , Egedal Kommune

1. Anden uddannelsesmæssig aktivitet (fx AFS, Piareersarfiit, ophold på skoleskib eller lign.- angiv, hvis muligt, hvilken)

Adgangskrav til ungdomsuddannelserne Erhvervsskolerne og gymnasierne

Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

For det andet er der i notaterne, der fremsendes til skolerne i år, indarbejdet to definitioner

Grønlandsk. Evaluering, orientering og vejledning

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for hele landet og kommunerne

1. Anden uddannelsesmæssig aktivitet (fx AFS, Piareersarfiit, ophold på skoleskib eller lign.- angiv, hvis muligt, hvilken)

2014 statistisk årbog

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Undervisningsudvalget

Vandringer til og fra Grønland

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

Naturfag Evaluering, orientering og vejledning

Samfundsfag. Evaluering, orientering og vejledning

Notat // 11/12/05 KARAKTERGENNEMSNIT: HVAD VISER TALLENE I 2005

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Uddannelse. Beskedne forbedringer på uddannelsesområdet. Mange begynder på en uddannelse, men stort frafald

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

Socioøkonomisk reference: I hvilke prøver og på hvilke skoletyper klarer eleverne sig bedre end forventet i 9. klasse i 2016/2017?

De nationale test foråret National præstationsprofil

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

Transkript:

NALILIISARFIK Ulloq/dato : 30. September 2013 Allat/init. : Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr: Folkeskolens afgangsprøver 2013 1. Indledning Dette notat giver en status på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøver aflagt i 2013. Tallene der ligger til grund for notatet, er baseret på et udtræk af prøveresultaterne fra karakterdatabasen pr. 20. september 2013. I forbindelse med Inersiaaviks fintælling af de indberettede tal fra skolerne senere på efteråret, kan der forekomme formodentlig ganske små justeringer, som næppe vil rykke på de overordnede tendenser, som præsenteres i notatet. Det skal bemærkes, at folkeskolens afgangsprøver også anvendes i forbindelse med afslutningen af FAforløbet ved Piareersarfik, samt på landets efterskoler i forbindelse med afslutningen af efterskoleopholdet. Prøveresultaterne herfra indgår ikke i tallene bag dette notat. Det skal desuden bemærkes, at prøveresultaterne fra de to privatskoler, Nuuk Internationale Friskole og Ilimmarfiaraq, heller ikke indgår i tallene. I dette notat fokuseres der på de obligatoriske prøvediscipliner indenfor grønlandsk, dansk, engelsk og matematik- færdighedsprøven og den skriftlige prøve. Desuden inddrages resultaterne fra Projektopgaven. Afgangseleverne fra 2013 påkalder sig særlig interesse, som den første årgang, der har været undervist i alle 10 år under Atuarfitsialak. Derfor vises der i dette notat, foruden en præsentation af det aktuelle års præstationer, også en tendens for perioden 2010-2013. Her skal det dog huskes, at afgangsprøverne ikke er standardiserede, hvilket betyder at prøveresultaterne kan variere noget fra år til år, blandt andet som følge af en varierende sværhedsgrad i opgavesættene. Over adskillige år tegnes der dog en tendens over den faglige udvikling hos eleverne. For at skabe overblik i forbindelse med analysen over perioden 2010-2013, opererer notatet med en opdeling af eleverne i fire grupper: Postboks 1610 DK-3900 Nuuk Tlf +299 34 98 89 Fax +299 32 54 33 E-mail: inerisaavik@inerisaavik.gl http://www.inerisaavik.gl

Andelen af meget svage elever, der opnår karakteren F eller F X Andelene af elever der opnår en acceptabel karakter på E Andelen af gode elever, der opnår karakterer mellem D og C Andelen af stærke elever, der opnår karakteren B eller A Denne opdeling svarer nogenlunde til opdelingen af de notater, der udarbejdes i forbindelse med analysen af elevprofiler og restgruppen, dog med den undtagelse, at elevprofilerne udarbejdes hen over fagene og ikke fagvis, som det sker i dette notat. Elevprofilerne i bredere forstand, dvs. hen over alle obligatoriske fagdiscipliner, vil blive offentliggjort senere på året, sammen med præsentationen af tal for restgruppen. Hermed vises også tal for kommuner og skoler, mens dette notat alene fokuserer på landsresultaterne. 2. Eleverne I karakterdatabasen var der pr. 20. september var 771 elever registreret med aflagte prøveresultater i alle eller nogle fag. Det er dette antal af elever, der ligger til grund for resultaterne i dette notat. Nogle elever fritages fra prøver af forskellige grunde. Det kan for det første skyldes, at eleven har modtaget vidtgående specialundervisning. Der er således registreret 54 elever fra klasser under vidtgående specialundervisning. Nogle af disse elever aflægger dog prøve i enkelte discipliner, hvor de har særlige styrker, men alligevel ofte med et dårligt resultat. Af hensyn til en valid beskrivelse af den generelle faglige udvikling i fagene, er der set bort fra disse elevers resultater i notatet. Herudover er der registreret 26 fritagelser, som har andre årsager. En hyppigt forekommende årsag er sociale problemer der medfører, at eleven overdrages til de sociale myndigheder, og i en del tilfælde året efter forventes at aflægge afgangsprøverne. Desuden vil elever fra udlandet, der indskrives på ældstetrinnet i forbindelse med indflytning i landet, have vanskeligt ved at aflægge prøverne, hvilket naturligt betyder at de fritages fra prøver. Denne elevgruppe synes at være i vækst. 3. Hovedresultater Ved en vurdering af resultaterne for afgangsprøverne lægges der vægt på følgende forhold. For det første ses der på, hvor tyngdepunktet i fordelingen af karaktererne ligger. Det skal her bemærkes, at der ikke udregnes et gennemsnit pr. fag og disciplin. Det skyldes, at GGS-skalaen indeholder så mange spring mellem de enkelte karakterangivelser, at en gennemsnitsudregning ikke vil give nogen reel mening. Hvad der kan anses som et tilfredsstillende tyngdepunkt kan diskuteres, men 2

er ønskværdigt, at karakterne fordeler sig nogenlunde jævnt omkring tallenes gennemsnit- med en statistisk term, kaldes det for en normalfordeling af tallene. Hvis tallene fx er fordelt med hovedvægten på de dårligere må det give anledning til en vis bekymring. Grønlandsk Færdighed Tyngdepunktet i denne prøvedisciplin falder mellem karaktererne C og D, hvor 64 % af eleverne opnår deres resultater. Der synes også tale om en forholdsvis normal fordeling af karaktererne. Andelen af de gode elever ses at være forholdsvis stabil, dog med en vis opadgående tendens, på bekostning af de stærke elever, der opnår karaktererne B og A, i alt 12 % i 2013. Alt i alt må karakterfordelingen i denne siges at være udtryk for et tilfredsstillende resultat, hvor kun 6 % af eleverne opnår et utilfredsstillende resultat med karakterer på F X eller F. Dog noteres det dog med en vis bekymring, at 19 % eleverne kun lige netop opnår et acceptabelt resultatet på E. Grønlandsk Skriftlig Som i færdighedsprøven ses samme mønster, med et tyngdepunkt omkring D og C, som 52 % af eleverne opnår, og i øvrigt med en rimelig normal fordeling af karakterne. Det noteres samtidig med tilfredshed, at en stor gruppe af eleverne i 2013 opnåede karakterne B eller A, nemlig 18 % af alle elever. Igen noteres det dog med en vis bekymring, at 20 % af alle elever opnår en karakter på E, hvilket lige kun kan ses som en acceptabel præstation. Der ses en meget svag tendens til, at andelen af de svageste elever stiger en smule på bekostning af de middelgode elever. Dansk Færdighed Her ses der et meget tilfredsstillende billede. Hele 28 % af eleverne opnår således karakteren B eller A. Ligeledes noteres det med tilfredshed, at hele 56 % af elevgruppen opnår karakteren D eller C. Ingen elever opnår karakteren F og kun 5 % opnår karakteren F X. Alt i alt et meget tilfredsstillende billede. Ses der på udviklingen over hele perioden 2010-2013 tegnes der også et meget positivt billede. Gruppen af de meget svage elever med karakterer på F og F X er reduceret markant, fra 20 % til kun 5 %, mens gruppe af de stærke elever er gået markant op, fra 21 % til 28 %. 3

Dansk Skriftlig Ses der på prøven i skriftlig fremstilling tegnes der båse negative og positive tegn. Desværre må det erkendes, at 23 % af eleverne kun opnåede karakteren F eller F X i 2013 i denne prøvedisciplin. Samtidig noteres det, at hele 24 % opnåede karakteren E. Alt i alt et utilfredsstillende resultat. Samtidig skal det noteres, at andelen af elever med utilfredsstillende karakterer på F eller F X er reduceret siden 2010, fra 27 % til 23 %. Matematik Færdighed Færdighedsprøven tegner et overordentligt positivt resultat. 61 % af eleverne opnåede karakterer på D eller C. Kun 6 % af elevgruppen fik karakteren F eller F X. Samtidig er der over perioden 2010-2013 sket en markant forskydning i elevprofilerne. Således er andelen af decideret svage elever reduceret fra 14 % til 6 %, mens andelen af stærke elever er gået fra 6 % til 15 %. Matematik Skriftlig Den skriftlige prøve tegner dog et lidt mere dystert billede. Her opnår 22 % af eleverne nemlig karakteren F eller F X, og 19 % får karakteren E. Dog noteres der, at 45 % opnår en god karakter på D eller C Det må samtidigt med stor tilfredshed konstateres, at udviklingen går den rette vej. Andelen af svage elever er reduceret fra 38 % i 2010 til det nuværende niveau på 22 %. På samme tid er gruppen af stærke elever gået fra 3 % til det nuværende niveau på 14 %. Engelsk Færdighed Færdighedsprøven i engelsk viser både positive og negative forhold. Kun 15 % af eleverne opnår uacceptable karakterer på F eller FX. Omvendt tegner hele 19 % sig for karakterer i den høje ende af skalaen. Over perioden 2010-2013 ses en tendens til en reduktion af gruppen af stærke elever og en modsat stigning i gruppen af de gode elever. 4

Engelsk Skriftlig Denne prøvedisciplin er for det første præget af en meget stor gruppe af meget elever, nemlig hele 37 %. Kun 14 % af eleverne kan i denne disciplin karakteres som værende stærke. Denne gruppe er dog vækst siden 2010, med en fremgang fra 10 % til 14 % i 2013. Projektopgaven Projektopgaven er udtryk for elevens mere individuelle og kreative sider og derfor kommenteres fordelingen af karakteren her også. Der ses et mønster, hvor karakteren C er dominerende, men fordelingen er forholdsvis flad hvor der også er mange forekomster af karakteren D og E. 5

Bilag Grønlandsk færdighed Figur 1: Fordeling af karaktererne 2013 Figur 2: Udvikling i elevprofiler 2010-2013 Fordelingen af eleverne ligger skævt mod den høje fordeling, med vægten på karakteren C. Middelgruppen af elever synes at være steget, mens andelen af de stærke elever er faldet. 6

Grønlandsk Skriftlig fremstilling Figur 3: Fordeling af karaktererne 2013 Figur 4: Udvikling i elevprofiler 2010-2013 Fordelingen af eleverne ligger jævnt omkring C Middelgruppen synes reduceret en smule, mens de svage svage elever synes at være vokset. 7

Dansk færdighed Figur 5: Fordeling af karaktererne 2013 Figur 6: Udvikling i elevprofiler 2010-2013 Fordelingen af eleverne ligger jævnt omkring C Markant tendens: Middelgruppen vokser, de stærke er i vækst, de svage falder markant. 8

Dansk Skriftlig fremstilling Figur 7: Fordeling af karaktererne 2013 Figur 8: Udvikling i elevprofiler 2010-2013 Fordelingen ligger markant skævt, med tyngdepunktet i karakteren E. Svag tendens til at gruppen af middelgode elever øges, mens gruppen af svage elever falder. 9

Engelsk færdighed Figur 9: Fordeling af karaktererne 2013 Figur 10: Udvikling i elevprofiler 2010-2013 Fordelingen af karakterene er skøvt fordelt, med tyngdepunktet omkring D. Tendens til, at middelstærke elever falder, mens svage og stærke elever går op. 10

Engelsk Skriftlig fremstilling Figur 11: Fordeling af karaktererne 2013 Figur 12: Udvikling i elevprofiler 2010-2013 Fordelingen er markant skæv, med en overvægt af karaketerer på F og FX Vis tendens til en stigning i andelen af stærke elever. 11

Matematik færdighed Figur 13: Fordeling af karaktererne 2013 Figur 14: Udvikling i elevprofiler 2010-2013 Fordelingen ligner meget en normalfordeling, med tyngdepunktet i D. Tydelig tendens til et fald blandt de svage elever og en tilsvarende stigning blandt de øvrige elevgrupper. 12

Matematik Skriftlig fremstilling Figur 15: Fordeling af karaktererne 2013 Figur 16: Udvikling i elevprofiler 2010-2013 Fordelingen er udpræget normalfordelt, med tyngdepunkt i karakteren D. Der synes at være en trend i forbindelse med udviklingen i andelen af stærke elever. De øvrige elevgrupper svinger. 13

Projektopgaven Figur 17: Fordeling af karaktererne 2013 Figur 18: Udvikling i elevprofiler 2010-2013 14